”Uden bibliotekarer får vi aldrig anvendt al den viden, der findes”

af Anette Lerche

Det er afgørende, at vi kan finde og anvende den enorme mængde af viden, der findes i dag, både når det gælder daglig praksis og ny forskning. Nøglen sidder bibliotekarerne med, og derfor er de helt uundværlige for videnssamfundet, mener professor Hans Lund. 

Foto Hans Jørgen Brun

Det kan få store konsekvenser, hvis man håndplukker undersøgelser og konklusioner i stedet for at forholde sig objektivt til den samlede viden, der findes på et givent område. Det viser den seneste debat om, hvorvidt piger kan risikere alvorlige bivirkninger på grund af HPV-vaccinen. En debat, der fik vaccinationstallene til at falde drastisk på bare få år.

Modpolen til den selektive tilgang til viden er Systematiske reviews, der kort fortalt handler om at inddrage al tilgængelig videnskabelig viden om et givent emne. I den sundhedsvidenskabelige verden er dette særligt vigtigt, da en sådan manglende anvendelse af systematiske reviews kan koste menneskeliv, fordi man både i daglig klinisk praksis og også i ny forskning træffer forkerte beslutninger. Derfor bør de valg, der træffes i den daglige praksis i lægernes konsultationsrum, være baseret på viden skabt ved en videnskabelig proces og samlet i et systematisk review.

- Men hvad enten man arbejder inden for sundhed, undervisning eller noget helt tredje, bør man basere sin praksis på det, vi allerede ved. Hvis en lærer eksempelvis er en dårlig underviser, kan det påvirke eleverne, så de får en skæv indgang til det at tage en uddannelse. Derfor bør læreren inddrage den samlede viden, der findes om didaktik, i sin undervisningspraksis. Idealet er, at man i sin praksis eller forskning står på skuldrene af den viden, der allerede findes, siger Hans Lund, professor ved Center for Evidensbaseret Praksis på det norske universitet Høgskulen på Vestlandet. Han har blandt andet holdt oplæg for Faggruppen for Medicinsk Information i BF om systematiske reviews.

Single-Study Syndrome 

Men det er lettere sagt end gjort, for mængden af viden vokser dag for dag. Alene på sundhedsområdet publiceres mindst 1,5 til 2 millioner nye videnskabelige artikler hvert år.

- Det kan man måske overskue, hvis man tænker som en computer. Men den menneskelige hjerne er mere intuitiv og associerende. Hvis vi læser tre artikler, har vi bagefter en mavefornemmelse af, hvad artiklerne viser, men vi kan ikke vide, om vores konklusioner er de rigtige, for typisk har vi lagt vægt på bestemte ting i artiklerne, der gør os farvede i vores konklusion. Vi kan simpelthen ikke overskue al den viden, og hvis vi læser ti eller 100 artikler, er det helt umuligt, siger Hans Lund.

Derfor sker det også ofte, at vi kommer til at basere ny forskning, praksis eller journalistiske artikler på det, der kaldes Single-Study Syndrome, altså at man bliver så begejstret for et enkelt studie, at det kun er det ene, man fremhæver.

- Og så er det, at vi den ene dag får at vide, at rugbrød er sundt, og den næste dag det modsatte. Det er i sådanne tilfælde, at man som forsker tager sig til hovedet og siger: Hvad er det egentlig, der foregår?

Mere brug for bibliotekarer end nogensinde

For at undgå, at vi farves af det nyeste eller mest opsigtsvækkende studie på et område, er vi nødt til at gå systematisk til værks og lave et systematisk review ved at indsamle al viden inden for et specifikt spørgsmål, uafhængigt af om man kan lide konklusionerne eller ej. Konklusionen i det systematiske review bygger derfor på alle konkluderende studier på området og samler al eksisterende viden. Det er selvsagt et kæmpe arbejde, der kræver en nøje projektplan, og det er i Hans Lunds verden selvfølgeligt, at der er brug for en bibliotekar i det arbejde.

- Bibliotekaren og biblioteket er nøglen til informationssamfundet. Uden et godt bibliotek og uden bibliotekarens viden og kundskaber vil man aldrig kunne lykkes med at bygge praksis på viden. Der er nogen, som synes, at folkebiblioteket bliver overflødigt, når folk kan søge informationer på nettet, men bibliotekarernes kompetencer inden for videnshåndtering, informationssøgning og klassificering er vigtigere end nogensinde, netop på grund af digitaliseringen. Der er så meget viden, der er tilgængelig i dag, men hvordan finder man al den relevante viden?

Katastrofale besparelser

For Hans Lund er bibliotekarens vigtigste funktion altså at bestyre håndteringen og tilgængeliggørelsen af al den offentliggjorte viden, hvad enten det er bøger, tidsskrifter eller artikler. Han ser det systematiske review som et fælles ståsted for dem, der kan finde viden, og dem, der har brug for den.

Han mener, at bibliotekaren ikke blot skal se sin rolle som en konsulent, der kvalificerer en søgning og så trækker sig væk igen. I stedet skal bibliotekaren være en del af teamet og arbejde på lige fod med forskerne, når et systematisk review skal udarbejdes.

”Jeg er faktisk lidt i panik over, at der bliver færre og færre bibliotekarer, for hvordan skal vi så få anvendt al den viden, der findes.”

- Typisk vil bidraget fra bibliotekaren være så stort og omfattende, at vedkommende bør skrives på som medforfatter til det endelige review, siger Hans Lund, der ser det som en katastrofe, at der sker store besparelser i bibliotekerne.

- Jeg er faktisk lidt i panik over, at der bliver færre og færre bibliotekarer, for hvordan skal vi så få anvendt al den viden, der findes.

Bliv forsker

Idealet er, at al praksis og forskning står på skuldrene af den viden, som andre tidligere har gjort tilgængelig, men sådan ser virkeligheden ikke altid ud. Hans Lund refererer til et studie, der viser, at mange forskere, når de planlægger et nyt projekt, anvender viden ud fra, »at de i forvejen kender til studiet«, eller »at de hørte om studiet på en konference«. Det betyder, at mange forskere kommer til at gentage studier, der allerede er udført.

- Konsekvensen er, at tusindvis af patienter har været med i forsøg, der er blevet gentaget mange gange før, fordi forskerne ikke har lavet en systematisk undersøgelse af, hvad der lå af viden i forvejen, og i stedet har valgt alt efter præferencer eller strategiske overvejelser. Det er et stort problem, hvis hele argumentationskæden er tænkt på forhånd, og man bare lige skal have en artikel, der understøtter en pointe. Så ender man med at opfinde den dybe tallerken gang på gang.

Derfor mener Hans Lund, at man bør appellere til bibliotekarerne, så de anerkender deres betydning for forskningen via deres bidrag til det gode systematiske review.

- Og med den anerkendelse følger også, at de påtager sig et medansvar og forsker og udvikler på videns- og informationshåndtering, siger Hans Lund, der tilføjer, at efterspørgslen på dette område er stor. Ifølge Hans Lund er der masser af forskere, som gerne vil forske i, hvordan vi indsamler og tilgængeliggør viden, fordi der er et kæmpe behov på området. Men han forstår samtidig også, at det kan være vanskeligt for bibliotekarerne at gribe bolden i en tid, hvor mange forskningsbiblioteker skæres eller lægges sammen.

- Hvis du spørger mig, er bibliotekarerne i et vadested lige nu, fordi deres rolle har ændret sig så radikalt de sidste år. De skal finde ud af, hvad deres rolle og funktion skal være i samfundet, og her er det systematiske review én af mange opgaver. Men den er samtidig så stor og betydningsfuld for alle samfundsinstitutioner, at jeg ikke kan forstå, at man ikke prioriterer den og finder ressourcer til den. Der er millioner af videnskabelige artikler, der bare »samler støv« i en database uden at blive brugt. Og det er spild af penge, siger Hans Lund.


Systematiske reviews

Kort fortalt: Det systematiske review samler og analyserer videnskabelige artikler og studier på et givent område for at give et komplet billede af den nuværende viden i forhold til et specifikt spørgsmål. Metoden bruges meget inden for sundhedsvidenskaben, men bør i langt højere grad også bruges i vurderingen af, om et nyt forskningsprojekt er nødvendigt eller ikke (se ebrnetwork.org).

I detaljen: Et systematisk review er en struktureret syntese af originale videnskabelige studier. Processen er planlagt på forhånd og består af et veldefineret spørgsmål, kriterier for, hvilke videnskabelige undersøgelser der skal inkluderes, en plan for litteratursøgningen og udvælgelse af litteraturen, en vurdering af studiernes videnskabelige kvalitet, indhentning af data fra alle inkluderede studier og en analyse, der samler resultaterne fra alle de inkluderede studier. Der må ikke være nogen videnskabelige studier, som bevidst ekskluderes uden en forklaring på hvorfor, ligesom resultatet fra alle studier skal danne grundlag for konklusionen i det systematiske review (se Lund H, Juhl C, Christensen R. Systematic reviews and research waste. The Lancet. 2016;387(10014):123-4.).


Ved et systematisk review anvendes altså en objektiv og gennemsigtig tilgang til forskningssyntese med det formål at minimere bias.



Skriv en kommentar