Bibliotekernes berettigelse er inspiration

af Sabrine Mønsted

»Det er på kanten mellem det kendte og det ukendte, at der opstår inspiration«. Et ord, der bør skrives ind i bibliotekslovens formålsparagraf på linje med »at stille materialer til rådighed«, mener lektor på IVA Lennart Björneborn, der har bidraget til bogen Biblioteksdidaktik.

Foto IVA

- En vigtig pointe med biblioteket er, at det giver brugerne mere end det, de selv søger. Inspirationen er central for bibliotekernes styrke og legitimitet. Ellers kunne de sådan set bestå af én stor lagerhal på Fyn med robotter, der fremfandt reserveringerne og sendte dem til afhentningssteder i lokale supermarkeder, siger lektor på IVA Lennart Björneborn, der er en af ni bidragsydere til bogen Biblioteksdidaktik. Her kommer han med bud på, hvordan man bevidst kan arbejde mod at skabe mere uformel læring og inspiration i biblioteksrummet.

- Normalt er didaktik et begreb, der bliver brugt til mere målrettet læring. Men det giver også god mening at tænke lystlæring og serendipitet didaktisk, fordi det betyder, at vi reflekterer over, hvilke greb og hvilken slags design der får formidlingen til at fungere, siger Lennart Björneborn.

- De mest spændende biblioteker at besøge er dem, hvor du med det samme kan mærke, at de ansatte har en idé med stedet og rummet, og at de har lyst til at formidle – ansigt til ansigt eller gennem indretningen, siger Lennart Björneborn og nævner som eksempel Idea Stores, som opstod i London cirka ti år tilbage. Ideen var at indrette biblioteksfilialer a la butikker, hvor de ansatte var let genkendelige, og varerne var idéer, viden og lokale aktiviteter (Bibliotekspressen, nr. 6, 2009). Det var kontroversielt i en dansk sammenhæng dengang, men i dag har flere danske biblioteker taget greb fra detailbranchen til sig.

Lennart Björneborn peger i bogen på helt lavpraktiske greb som at lade bøger efterladt af andre brugere blive liggende steder, hvor de ikke hører til, fordi de kan inspirere andre. Eller at placere en karrusel med voksenbøger i børnebiblioteket.

- Når man arbejder didaktisk, arbejder man bevidst med at understøtte læring. Nogle gange virker det, andre gange ikke, men jo mere vi afprøver, observerer og spørger brugerne, jo større mulighed er der for at videreudvikle det, der skaber inspiration, uformel læring og serendipitet. For alt design er mulighedsskabende. I Hjørring deltog jeg i et projekt, hvor vi gennem bøgernes chip og anonymiserede udlånsdata kunne se, hvilke køn og aldersgrupper der lånte hvilke bøger på hvilke tidspunkter. Med den viden kan man sætte andre ting på hylderne lørdag formiddag i stedet for torsdag aften og derved skabe større mulighed for uformel læring – intenderet serendipitet.

Digital serendipitet

Digitalt er bibliotekerne dog langt fra målet om digital serendipitet, mener Lennart Björneborn. Selvom han også ser flere forsøg med at skabe inspiration digitalt.

- Med algoritmer kan du understøtte serendipitet i det digitale, hvilket de kommercielle tjenester gør, når de viser, hvilke andre bøger folk har købt eller søgt på, når du søger en titel, siger Lennart Björneborn.

Han mener ikke, at bibliotekerne derved behøver at havne i et digitalt ekkokammer.

- Nej, for det er på kanten mellem det kendte og det ukendte, at inspiration og serendipitet opstår. Hvis du hele tiden får mere af det samme, vil du kede dig, men får du noget helt vildt anderledes, vil du tænke »far out«. Det handler om at ramme nabogenrer og naboemner – det er også det princip, Amazon og musiktjenesten Spotify bruger. Derudover kan man indskyde »bobler«, som er beslægtede, men ligger længere ude i den »lange hale«, siger han.

Social navigation

Bibliotekerne har enorme mængder big data fra bibliotek.dk. Forskerens drøm er at udnytte disse data og udvide bibliotek.dk ved at lade brugerne bidrage og tagge bøger og andre materialer.

- Bibliotekerne burde i langt højere grad udnytte brugernes spor til at understøtte den uformelle læring og inspirere. Der findes jo udenlandske sociale bogplatforme som Goodreads og LibraryThing, hvor man deler interesser og læseoplevelser med hinanden. Det kunne bibliotekerne også gøre. I USA bruger mange biblioteker et system med brugergenererede data (i et projekt i Hillerød og Rødovre bibliotekerne giver brugerne bøgerne indholdsdata, se side 31), siger Lennart Björneborn, der er klar over, at det et stykke af vejen er datalovgivningen, der spænder ben for det i Danmark. Men det kunne for eksempel gøres valgfrit, om man ville pushes med personaliserede anbefalinger.

- Vi bruger hele tiden social navigation; om det er, når vi lytter til vores venners playlister på Spotify, skal finde en god restaurant og ser efter, hvor der allerede sidder nogle og spiser, eller stopper op ved boghylder med andre brugeres eller bibliotekarernes anbefalinger.

Lennart Björneborn erkender, at de digitale platforme kræver mere og noget andet end det fysiske rum – som brugere laver vi jo ofte »hit and run« og har skyklapper på i de digitale rum, fordi vi er vant til at skulle sortere reklamer og ting fra, der popper op. Men gennem en didaktisk tilgang kan man observere og finde ud af, hvad der virker hvornår. Måske er det, når man lige har reserveret en bog, at man er modtagelig for, hvad andre, der har lånt samme bog, også har læst.

- Den uformelle læring opstår lettere i det fysiske rum, fordi vi har en anden langsommelighed. Men de to typer rum skal supplere hinanden og tænkes sammen. Det nytter ikke at have en formidlingsansvarlig, der kun klarer det digitale bibliotek eller styrer hjemmesiden, uden at dette tænkes sammen med design og formidling i bibliotekets fysiske rum, for det er et fælles anliggende, siger han. Og i begge typer rum er det vigtigt, at de menneskelige ressourcer indtænkes, både de ansatte og brugerne.

- Brugerne kan også bidrage med anbefalinger, og de kan ses som ressourcer af viden. De kan for eksempel være eksperter i heavy metal eller dinosaurer, som andre brugere må kontakte, og sidegevinsten er, at brugerne føler mere ejerskab og bliver ambassadører for biblioteket.


Serendipitet er undervurderet

Som mennesker vil vi gerne fremstå, som om vi har styr på det, vi laver, og hvorfra vi får vores idéer. Selv nobelpristagere har sagt efterfølgende, at mange af deres opdagelser er opstået tilfældigt, men at de så har haft evnerne til at udnytte dem på grund af deres erfaring.

Og det er nemlig derfor, at biblioteket kan punktere filterbobler. De udvider folks horisont ud over det, de selv ville opsøge…


 

Skriv en kommentar