Biblioteket er et frirum for alle

af Sabrine Mønsted

Biblioteket er det vigtigste forsamlingshus, der findes. Et sted, hvor folk kan opnå fordybelse og dannelse uanset social status, etnicitet og alder. Det er et frirum for alle, og biblioteket er højt prioriteret i Herning, siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget Johs. Poulsen, der har været formand for biblioteksområdet siden 1990. Dengang hed det Skole- og Kulturudvalget. 

Hvordan kommer det til udtryk, at biblioteket er et politisk fokusområde i Herning?

I 2014 valgte vi at flytte hovedbiblioteket fra den nordlige udkant af byen til centrum i en nyrenoveret bygning midt på gågaden, fordi vi ville biblioteket endnu mere. Det blev vedtaget af et stort flertal i byrådet, og brugerne har efterfølgende stemt med fødderne. Besøgstallet er eksploderet.

Bliver biblioteket tænkt strategisk ind i samarbejdet med kommunen?

- Biblioteket bliver set som en strategisk samarbejdspartner med iderige og kreative folk på mange forskellige områder, lige fra integration, bosætningsstrategi til styrkelse af folk med ondt i livet. Biblioteket har fået en mere offensiv rolle i kraft af dets placering i gågaden og indgår i masser af samarbejder, når der for eksempel er store kultur- og idrætsevents i Herning såsom EM i Triatlon, hvor alle løberne krydsede gennem biblioteket.

Vi har i Vestdanmark en udfordring med at tiltrække og fastholde arbejdskraft samt de unge og børnefamilierne. Derfor skal biblioteket understøtte unge under uddannelse og gøre Herning Kommune til et godt sted at bo for alle. Folk, der kommer på biblioteket, synes, at det er et fedt sted at være.  

Kunne biblioteket blive et emne i valgkampen?

- Der er enkelte politiske røster (Socialdemokratiet i Herning, red.), der taler om, at der måske kan spares på aktivitetsniveauet; nogle kalder biblioteket »et overflødighedshorn«. Det har blandt andet kørt som en debat på Facebook. Min holdning er, at biblioteket ikke fortjener reduktion, men kæmpe opbakning. Så det kunne godt blive et tema i valgkampen, men jeg tror ikke, at der er støtte til at skære i bibliotekets budget.        

Besøgstallet er steget, men bibliotekets budget er dog fire millioner kroner mindre end for fem år tilbage. Hvordan hænger det sammen?  

- Biblioteket drives forretningsorienteret. Det vil sige, at det for eksempel er en professionel café, der lejer sig ind, så biblioteket tjener penge på den service. Biblioteket kigger også ud over kommunegrænsen og varetager funktioner for andre biblioteker. Ressourcerne bliver brugt målrettet, for eksempel ved at man kan booke tid hos en bibliotekar. Vi har også udvidet åbningstiden uden biblioteksfaglig betjening, men vi har ikke sparet indholdsmæssigt og biblioteksfagligt.

- Vi skal værne om bibliotekets frihed til at turde eksperimentere, og vi er gået efter en udviklingsorienteret ledelse og organisation, siger Johs. Poulsen.

- Min udfordring, som andre kulturudvalgsformænds, er, når kulturen bliver sat over for kernevelfærd som ældrepleje, daginstitutioner og folkeskoler, der er bundløse poster. Min påstand er, at justerer man ganske lidt på de steder for i stedet at bruge midlerne på kulturområdet, så får man meget mere ud af pengene, fordi kultur kan noget særligt i forhold børn, familier, folk med ondt i livet, hjemløse, integration og så videre.


Herning Kommune har 88.386 indbyggere (2017). Bibliotekerne i Herning består af hovedbiblioteket og fem lokalbiblioteker i Vildbjerg, Aulum, Kibæk, Hammerum og Sunds.

Udgifterne til folkebiblioteket pr. indbygger
458 kr. (2017)
462 kr. (2016)
442 kr. (2015)

Kulturudgifter pr. indbygger: 2.296 kr.

Bibliotekets driftsbudget for 2017 er reduceret 0,99 procent. Anlægsbevilling for 2017 er 0 kr.

Kilde: Danmarks Statistik


Skriv en kommentar