Brug teknologien som genvej

af Sabrine Mønsted

Automatisering, robotter og kunstig intelligens kan være trædesten for bibliotekarer og informationsspecialister til at gå nye veje i formidlingen, informationssøgningen og undervisningen. 

Illustration Ib Kjeldsmark

Medierne flyder over med bud på, hvad fremtiden (måske) bringer. Overskrifter fra »Hvad stiller vi op i en verden, hvor automatisering begynder at udrydde arbejdet?« til »Lad os omfavne robotterne« sender spådommene i flere retninger.

Der hersker dog ingen tvivl om, at den teknologiske udvikling sker eksponentielt. Som tidligere professor Henrik Schärfe, nu formand for fonden Autonomous, er citeret for i digitaliseringsrådgiver Astrid Haugs bog Fremtiden tilhører de frygtløse, »så har vi de sidste 25 år oplevet fem procent af det samlede digitaliseringspotentiale«, mens »de næste 25 år byder på de sidste 95 procent«. Med andre ord vil der ske så store teknologiske landvindinger, at vi slet ikke kan forestille os, hvordan mange ting kommer til at fungere i samfundet og i vores privatliv bare fem-ti år frem.

Forsimplet er der to veje at gå i forhold til den teknologiske udvikling. Den ene er den stærkt bekymrende, hvor man taster sin stillingsbetegnelse ind på www.willrobotstakemyjob.com. Og med 65 procent sikkerhed er »librarian« eksempelvis opslugt af automatisering, lige som et utal af andre nuværende job. Men i realiteten ændrer indholdet i de fleste job sig i takt med udviklingen, og de opgaver, en titel dækker over i dag, kan være væsentlig anderledes om fem år. Og det er så den anden, mere optimistiske vej, man kan gå, som i et debatindlæg i Politiken fra juni 2017 med overskriften: »Robotterne kommer – og de skal være så velkomne« eller i fagmagasinet Journalistens juniudgave: »Vind over teknologien – Brug den«. En vej, som stifter af Institute of Innovative Thinking Susanne Odgaard naturligt bevæger sig ud ad.

- Vi skal bruge den nye teknologi til at supplere den værdi, vi allerede skaber, få tid til det vigtigste, gøre vores arbejde endnu bedre og komme virksomheden eller institutionens formål nærmere, siger hun. For bibliotekarer og biblioteker peger Susanne Odgaard på to konkrete muligheder, der kan bringe brugerne tættere på viden og litteratur ved hjælp af teknologien. 


”Der skal ikke nødvendigvis fuldstændig nye ideer på bordet. Det kan være, at noget, du har gjort hver dag i ti år, skal drosles lidt ned, så det frigiver fem minutter om dagen til noget nyt”

Hun har også et bud på, hvordan vi kan blive bedre til at tænke innovativt på arbejdspladsen (en stor del af hendes tid går med at træne topchefer i netop det), og hun mener, at bibliotekerne kunne udvikle sig »big time«, hvis de så sig langt mere som ét samlet biblioteksvæsen. De to ting vender vi tilbage til.  

Skab oplevelsesbaseret viden

For en af de konkrete muligheder, Susanne Odgaard ser for bibliotekarer og informationsspecialister, er at tage en mere skabende rolle på sig og være proaktive i forhold til at forme de nye teknologier efter deres behov.

Bibliotekarer formidler viden, og biblioteket skal stadig være det samlende sted for historiefortælling, hvad enten det er fag- eller skønlitteratur, mener hun. Men hvor omdrejningspunktet har været fysiske bøger, der er blevet suppleret med e-bøger, er vi nu på vej til, at formidling af viden kan ske på helt nye måder.

- Fortællingen er meget bredere og mere flydende i dag. Man taler om, at den fjerde kommunikationsplatform bliver skærmløs, hvor viden for eksempel ligger i en Virtual Reality-brille, en google-brille eller kontaktlinse.

Teknologien er ikke helt god nok endnu, og der er ikke nok indhold, men med så mange interessenter og så stor kapital i ryggen vil det pludselig tordne frem. Derfor er det godt at have en strategi for, hvordan man vil gribe den mulighed an i sin formidling, siger Susanne Odgaard.

Hun mener, at det blot er en udvidelse af de oplevelser, bibliotekerne allerede tilbyder med bøger, lydbøger, musik og film. Nu kan brugeren så blive en del af historierne ved at tage en VR-brille på.

- Brugerne kan opleve at stå på den kinesiske mur eller spole tiden tilbage og stå på muren, da den blev bygget. Og næste niveau vil gøre det muligt at blive en del af historien og agere med, siger Susanne Odgaard.

Biblioteket kunne ud over at blive lagerplads for VR-film selv være skabende og søge indflydelse på, hvilken litteratur det vil være oplagt at skabe VR-oplevelser omkring, foreslår hun.

- Bibliotekerne skal rykke sig fra at være »consumer« til at være »prosumer« (medskabende, red.). Fordelene er, at det virtuelle gør vidensoplevelserne uafhængige af det fysiske rum, og forskning i læring viser, at effekten ved at opleve noget med kroppen øger indlæringen.

Men er det overhovedet bibliotekerne, der skal løbe med den bold? 

- Ja, hvorfor ikke, siger Susanne Odgaard.

- Biblioteket er et vidensformidlende sted, og ved at gøre det til et oplevelsesbaseret sted også får bibliotekarerne større indflydelse end hidtil, og biblioteket bliver mere nærværende. Bibliotekarerne skal supplere formidlingen af viden med de nye værktøjer, teknologien giver os, siger hun.


”Vi skal bruge den nye teknologi til at supplere den værdi, vi allerede skaber”


Og biblioteket som fysisk sted er stadig relevant, understreger Susanne Odgaard. Rapporten »Danskernes Digitale Bibliotek« viser, at mange ældre kommer på biblioteket på grund af det sociale, og forældre kommer der for at give deres børn en oplevelse.

- Så giv den gas på de områder – gør det for eksempel til den fedeste børneoplevelse at komme på biblioteket, opfordrer Susanne Odgaard.

Filtrer og skræddersy information  

Den fjerde industrielle revolution er kendertegnet ved, at alt er forbundet – det digitale, fysiske og biologiske – for eksempel gennem det såkaldte Internet of Things, hvor vi får informationer alle steder fra, som når lamperne på DTU’s bibliotek registrerer, hvor personerne befinder sig i rummet, og hvilket niveau af lys der er behov for. De voksende strømme af informationer er et andet teknologisk område, bibliotekerne kan markere sig på.

- Bibliotekarer og informationsspecialister skal være dem, der forbinder os med relevant viden. Det er det, de altid har gjort, men der er meget mere at sortere i nu, og de skal ikke kun guide os, men også være faciliterende og gøre os brugere til skabere. Hvis en bruger vil vide noget om et bestemt emne, kunne bibliotekarerne lave et udtræk af data med realtidsinformationer, måske kombineret med historiske data, og på den måde skræddersy en slags bog, hvor biblioteket påtager sig at filtrere i den åbne strøm af informationer, siger Susanne Odgaard.

Samarbejd strategisk og eksperimenter radikalt

Det kan lyde overvældende at skulle være medskaber af VR-oplevelser eller skræddersy bøger under stramme budgetter og med den nuværende drift i baghovedet. Men før man forfalder til den bekymrede vej nævnt i indledningen, så er en vigtig pointe fra Susanne Odgaard, at bibliotekerne ikke selv skal opfinde tingene eller konkurrere med kommercielle tjenester, som der måske hidtil har været en tilbøjelighed til.

- Bibliotekerne skal finde samarbejdspartnere og turde eksperimentere – hvem har allerede opfundet det, vi gerne vil? Og hvordan kan vi billigt og nemt komme til at afprøve det? Hvis man ikke har penge til at få lavet VR-film rundt om bøgerne, må man overveje, hvad man så kan få til at ske – måske kan man påvirke andre til at lave indhold, siger Susanne Odgaard, der mener, at det er en hæmsko, ikke kun for biblioteker, men for mange danske virksomheder, at de tror, de skal opfinde det hele fra bunden.

- Det ligger kulturelt dybt i os, så vi bruger en masse udviklingskroner på noget, der i bund og grund ikke er nødvendigt og i værste fald allerede er forældet, når det kommer ud.

Størrelsen er afgørende  


Susanne Odgaards mantra lyder: »Lav strategiske samarbejder og radikale eksperimenter«. Hun køber ikke et argument om, at en økonomisk presset offentlig kulturinstitution ikke kan konkurrere med store kommercielle virksomheder på succes. 

- Hvis bibliotekerne står sammen, udgør de en markant spiller, som mange gerne vil samarbejde med, siger Susanne Odgaard, der også mener, at det er nødvendigt.

- Bibliotekerne er nødt til at samarbejde langt mere, dele erfaringer og se sig selv som enheder i ét samlet biblioteksvæsen, så de har størrelsen og styrken til at forblive relevante i den teknologiske udvikling, siger hun.

Susanne Odgaard lægger ikke skjul på, at hun har et blødt punkt for virksomheden Amazon, der er gået fra »at sælge bøger i en garage til i dag at være førende på kunstig intelligens«.

- De er nået så langt ved at turde lave mange små radikale eksperimenter og sikre, at læringen i alle dele af virksomheden flyder tilbage i organisationen. På samme måde skal der være de individuelle, lokale mål på bibliotekerne, der jo er forskellige, men et kollektivt ansvar for væsenet, så de erfaringer og eventuelle visioner, man får på ét bibliotek, bliver en del af den fælles erfaring og deres fælles visioner. Det er sådan, man bliver bedre.

Tre veje til kreativitet

Når man skal tænke nyt og kreativt, er der ifølge hjerneforsker Magaret A. Boden tre veje. Den mest nærliggende er den »udforskende tænkning«, hvor man undersøger det felt, man naturligt ligger i, som når biblioteker bliver til kulturhuse. Den anden er »kombinations-tænkning«, hvor man kombinerer to fagområder eller brancher, så der opstår noget nyt. Når Interflora begynder at producere chokolade, eller borgerservice rykker ind på biblioteket. Den tredje og klart sværeste er »transformations-tænkning« – den vej, bibliotekerne ifølge Susanne Odgaard befinder sig i på.


”Biblioteket er et vidensformidlende sted, og ved at gøre det til et oplevelsesbaseret sted også får bibliotekarerne større indflydelse end hidtil, og biblioteket bliver mere nærværende.”


- Her er bibliotekerne nødt til at tænke konceptuelt anderledes eksempelvis i forhold til, hvad det vil sige »at tage en bogs viden ind«, for teknologien gør, at vi kan gøre det på nye og flere måder, som vender op og ned op vores tidligere erfaringer og konceptuelle forståelse. Som da Wii blev introduceret, og vores opfattelse af at spille computerspil ændrede sig radikalt, fordi spillet blev frigjort fra tastatur og joystick, og man kunne bevæge sig.   

Innovation fem minutter om dagen

Sådan en transformationsproces er kendetegnet ved, at man både skal bevæge sig nye steder hen, mens mange af de traditionelle opgaver stadig skal løses. Fortiden og fremtiden presser sig på i nutiden, som Susanne Odgaard siger.

Men hvordan løser man det?  

- Innovative ledere, lyder hendes svar.

- Og innovation betyder sådan set bare, at man hele tiden er opmærksom på at skabe det mest værdifulde produkt til sine brugere ved at stille spørgsmålstegn ved ens grundlæggende antagelser og være nysgerrig: Hvem er brugerne? Hvad er vores rolle? Hvad skal de have ud af et besøg hos os? Hvad skal vi levere? Det kan jo så kræve nye kompetencer hos medarbejderne, siger Susanne Odgaard. En måde at skabe en innovativ tankegang på arbejdspladsen kan være et fast punkt på personalemødet.

- Der skal ikke nødvendigvis fuldstændig nye ideer på bordet. Det kan være, at noget, du har gjort hver dag i ti år, skal drosles lidt ned, så det frigiver fem minutter om dagen til noget nyt, siger Susanne Odgaard, hvis vigtigste råd er at trække vejret og være rolig og ikke frygte den teknologiske udvikling, for med roen kommer kreativiteten.

- Vi skal ikke være bange for at miste vores job til automatisering, men vi er nødt til at berede os på at være fleksible, få nye kompetencer og tænke i nye baner. Forandring er vor tids nye stabilitet.

P.s. undertegnede tastede »journalist« ind på www.willrobotstakemyjob.com med resultatet: 11,7 procent chance for automatisering.


- Automatisering er jo ikke noget nyt. Digitaliseringen ramte eksempelvis væverne for 100 år siden, hvor de ikke længere skulle væve i hånden. Resultatet var, at prisen på tekstiler gik ned, og produktionen gik op. Samlet set kom der flere job i den branche, men ja, vævernes job ændrede karakter, siger stifter af Institute of Innovative Thinking Susanne Odgaard.


En overvejelse værd

Kan kunstig intelligens tage menneskelige beslutninger?

Grundlæggende betyder kunstig intelligens (A.I. Artificial Intelligence), at computere kan tage intelligente valg uafhængigt af mennesker, når vi kommer informationer ind i systemet, og programmets algoritmer bruges til at give os svarene.

Kunstig intelligens inddeles i stærk og svag. Den svage er en computer, der bygges til én specifik ting, som Deep Blue fra 1997, der blev bygget til at spille skak og slog verdens bedste skakspiller.

Den stærke betegner en robot, der kan flere ting, såsom at spille skak, tale, udvikle nye opskrifter og så videre; så langt er udviklingen ikke nået endnu.

Ifølge den amerikanske bibliotekar og technologist Jason Griffey, der holdt masterclass på IVA for BF’s medlemmer tilbage i maj, er vi til gengæld nået dertil, hvor mennesket ikke længere kan regne ud, hvordan programmerne (den kunstige intelligens) kommer frem til svarene.

- Selvom det jo er os, der giver systemerne de informationer, de skal træffe beslutningerne ud fra, siger han, og det mener han er både godt og skidt.

- Maskinerne kan lave langt flere forbindelser i informationerne, kaldet neurale net, end et enkelt menneske er i stand til. Derfor er computere meget bedre til nogle ting end os, for eksempel til at stille diagnoser, fordi de har et utal af data om forskellige symptomer og sygdomme og kan sammenligne dem. Det kan redde liv, siger Jason Griffey, der dog langt hen ad vejen er bekymret over udviklingen af kunstig intelligens og vores brug af den.

- Kunstig intelligens vil altid være begrænset af de informationer, der kommer ind i systemet, og det er sandsynligt, at der er bias eller mangler i de data, som vil påvirke resultaterne. Hvis retssystemet eksempelvis bruger kunstig intelligens til at afsige domme ud fra tidligere domme, risikerer vi blandt andet racistiske bias.

Teknologisk moral 

En anden debat i forhold til kunstig intelligens er, hvordan vi bygger moral og etik ind i teknologien? Det er ikke en ny debat. Det klassiske filosofiske spørgsmål er det såkaldte Trolley-problem med en sporvogn, der slår fem ihjel, hvis du ingenting foretager dig, men én ihjel, hvis du skifter spor.

- Kunstig intelligens skal hele tiden tage de her beslutninger. Skal en selvkørende bil ved en forestående ulykke vælge at slå føreren ihjel eller de to på fortovet, spørger Jason Griffey, der mener, at det er vigtige diskussioner at tage i samfundet, fordi vi skal forholde os til, hvordan vi vil bruge den kunstige intelligens.

Kunstig intelligens betyder også Internet of Things, det vil sige, at chip snart er blevet så små og billige, at de kommer ind i alt fra sko og tøj til makeup.

- Det kan redde liv og være smart, at fortovet kan tilkalde en ambulance, hvis jeg falder. Byen kan bogstaveligt talt tage sig af mig, men jeg hader, at alt, hvad jeg gør, i så fald vil blive overvåget. Der vil ikke længere være noget, der ligger uden for den offentlige sfære. Alt vil være forbundet, siger han.



Artikler:
Politiken: Robotterne kommer – og de skal være så velkomne, 24. juni 2017
Fagmagasinet Journalisten: Vind over teknologien – brug den!, 29. juni 2017
Information: Hvad stiller vi op i en verden, hvor automatisering begynder at udrydde arbejdet?, 18.november 2016
Fyens Stiftstidende: Lad os omfavne robotterne, 29. december 2016
Perspektiv: Smart Library – Biblioteket som et levende laboratorium, 29. juni 2016

Bogen: Fremtiden tilhører de frygtløse – en guide til den digitale forretningsudvikling af digital rådgiver Astrid Haug, 2017



”Biblioteket er et vidensformidlende sted, og ved at gøre det til et oplevelsesbaseret sted også får bibliotekarerne større indflydelse end hidtil, og biblioteket bliver mere nærværende.”
”Biblioteket er et vidensformidlende sted, og ved at gøre det til et oplevelsesbaseret sted også får bibliotekarerne større indflydelse end hidtil, og biblioteket bliver mere nærværende.”

Skriv en kommentar