Brugerne skal være medproducenter på oplevelser

af Sabrine Mønsted

Charlotte Stoltenberg er netop blevet ansat som biblioteksleder af Varde Bibliotek.

Navn: Charlotte Stoltenberg
Stilling: Biblioteksleder af Varde Bibliotek fra 1. maj, kommer fra en stilling som leder af Biblioteksservice på Dokk1 i Aarhus.
Uddannelse: Uddannet bibliotekar DB med en master i informationsteknologi og læring.
Karriere: 14 år i Aarhus Bibliotekerne, biblioteksleder i Trundholm Kommune og projektleder på et kulturfondsprojekt.
Alder: 50 år

Hvorfor søgte du jobbet som biblioteksleder af Varde Bibliotek?

- Jeg havde lyst til nye udfordringer, og Varde Bibliotek har en interessant strategi med fremadrettede perspektiver. De fik i 2015 Kulturministeriets formidlingspris, de er stærke på børneområdet. Jeg havde også lyst til at prøve at arbejde i en ny kontekst.

Du har tidligere været leder af Biblioteksservice på Dokk1 i Aarhus; hvad tager du med af erfaring derfra, der kan overføres til et mindre bibliotek?

- Transformationen, som alle biblioteker er i, hvor vi fokuserer på bibliotekets værdi for brugerne, og ikke som tidligere på samlingen og medierne. For mig er biblioteket et læringssted bredt forstået, men læring sker ikke blot ved at låne en bog, det sker også i fællesskaber - undervisning, workshops, arrangementer og aktiviteter. Brugerne skal være lidt forandrede, når de går herfra.

Hvordan kommer medarbejderne til at mærke, at du er leder af Varde Bibliotek?

-Medarbejderne er meget engagerede. Mit mål er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor det er muligt at sætte nye skibe i søen, og det er okay at fejle. Vi skal have et bæredygtigt arbejdsmiljø, hvor der er balance mellem udvikling og drift. Medarbejdere skal gerne have indflydelse på bibliotekets kurs og kunne træffe beslutninger selv, de har kompetencerne og er forankret i virkeligheden. Jeg går ikke ind for topstyring på detaljeniveau, for lederen ved ikke altid bedst.   

Hvordan kommer brugere til at mærke, at du er leder af Varde Bibliotek?

- Brugerne skal opleve biblioteket som åbent for deres behov. De skal være med til at definere vores tilbud og selv være engagerede. Vi får ikke flere penge i bibliotekerne, så brugerne skal være medproducenter af oplevelser og servicetilbud.

Hvordan skal det ske i praksis?

- Biblioteket er allerede en god samarbejdspartner for frivillige og foreninger. I Ølgod laver den lokale kulturforening for eksempel et årligt kulturprogram på biblioteket, som vi aldrig kunne løfte alene. Det kan også være Hjerteforeningen, der giver rådgivning i biblioteket, eller bogbussen, der bliver ud- og afleveringssted for Center for Velfærdsteknologis produkter. 

Hvad er udfordringerne generelt som biblioteksleder i dag?

- Riget fattes penge, og selvom man siger, at New Public Management er på vej ud, så oplever jeg stadig et stort dokumentationskrav. Der er en forkærlighed for tal med kvantitative mål. Vi skal som bibliotek vise, hvor vi gør en forskel i kroner og øre. Det er en fælles udfordring i hele biblioteksvæsenet.

En anden udfordring er de små filialbiblioteker, der kan blive så små, at vi når smertegrænsen for, om de overhovedet er et bibliotek. Men de har stadig en identitetsmæssig betydning i lokalsamfundet, og lokalpolitikkerne er glade for dem, så måske skal vi åbne op for en niveaudeling af biblioteker og service og for eksempel tale om dem som »minibiblioteker« eller et helt nyt begreb?

Hvad er udfordringen for dig som leder?

- Udvalgsformanden gav mig en god metafor for det, da jeg startede. Som mellemleder i en stor organisation som Dokk1 var jeg ret specialiseret, mens jeg her er øverste leder af en mindre organisation og skal tage stilling til mange forskellige ting. Hun sagde: »Det er som at gå fra at være speciallæge på et sygehus til at blive praktiserende læge«, og det er ret godt beskrevet.

 

Skriv en kommentar