BF’ere på barrikaderne

25.05.2018
af Anette Lerche

Et lille fagforbund kan sagtens gøre en tydelig forskel. BF’ere var synlige over hele landet og stod faneborg ved Forligsinstitutionen, da der skulle lægges pres på arbejdsgiverne. En af de meget aktive BF’ere var Ida Allesø Møller, tillidsrepræsentant ved Frederiksberg Bibliotek.

Skulder ved skulder

Hvor mange timer har du brugt på OK18-aktioner?
- Jeg ved ikke præcis hvor mange timer. Men mange. Alle de morgener jeg har kunnet, har jeg deltaget i morgenaktioner. Både foran Frederiksberg Rådhus, på Dronning Louises Bro, foran FOA og jeg var med foran Finansministeriet, hvor den første demonstration blev holdt. Og så har jeg stået i mange dage foran Forligsinstitutionen.

Hvorfor har du været så aktiv?
- Grundlæggende har OK18’s slogans ramt plet for mig i forhold til, hvordan jeg har oplevet, at offentligt ansatte bliver behandlet generelt og i OK-forhandlingerne. Altså »En løsning for alle«, »Sammen er vi stærke« og »Nok og nok«. Og netop at være aktiv var den eneste måde, jeg kunne gøre en forskel på inden for de rammer, der er omkring OK-forhandlingerne. Hvis man tænker det her forløb som en arbejdskamp for den danske model, så er aktioner og deltagelse den måde, man kan presse på og påvirke arbejdsgiverne. Derfor gav det mening for mig at gøre noget, før der enten lå et forlig eller et sammenbrud. Vi har vist, at vi er en magtfaktor, og at vi kan rykke noget, når vi gør det sammen.

Hvordan oplevede du at være med til OK18-aktionerne?
- Det var en kæmpe stor oplevelse at stå der og råbe med hinanden, synge eller bare sige god morgen. Der var et helt kodeks, jeg skulle lære. Der er nogle fagforeninger, der har kæmpe erfaringer med demonstrationer. De har et helt maskineri, de ruller ud, og de har frontkæmpere, der er megaseje. Der er vi BF’ere og AC’ere uden så meget erfaring, men det var vigtigt, at vi også var med og bakkede op. Og det er sjovt, at du den ene dag står ved siden af en dommerfuldmægtig og en sosu’er, og den næste dag er det en sygeplejerske eller en pædagog, og at alle taler med hinanden og hjælper hinanden. De første par morgener manglede jeg selv et skilt, og så fik jeg et fra Djøf, og andre dage var det omvendt. Det vigtige var, at vi var mange, og at vi viste, at nok er nok.

Hvad lærte du omkring demonstrationer?
- Eksempelvis ved kampråb er der nogen, der tager teten, og så bakker man straks op. Man står ikke og fedter med noget eller drikker lidt af sin kaffe. Man bakker op og hopper med på vognen, for det giver en anden styrke, når flere hundrede råber. En anden ting er, at man ikke buher. Heller ikke når forhandlerne fra den anden side kommer ind til Forligsen. Der er også respekt om deres arbejde. De bliver måske ikke klappet så meget ind som vores egne forhandlere, men de bliver bestemt ikke buhet af. I virkeligheden er det meget stille og fredeligt, og man kan tage sine børn med, så de også kan opleve, hvordan man gør det her. Selv oprydningen klarer man i fællesskab.

Var du foran Forligsinstitutionen, da der blev indgået forlig?
- Ja, både ved det kommunale og det statslige. Da det kommunale faldt på plads, var der nærmest en euforisk stemning, der så dalede lidt, da det kom frem, at lærernes arbejdstidsaftale stadig ikke var på plads. Og det var fantastisk at se, at selv de faggrupper, der havde fået en aftale i hus, blev ved med at bakke op og komme. Det var virkelig en løsning for alle, vi gik efter, og solidariteten holdt hele vejen.

Hvad har været særligt ved forløbet?
- Fællesskabet. BF’s formand har gjort det helt eminent. Hun er gået foran fra starten og har været tydelig omkring, at det var vigtigt at deltage og har inkluderet alle i fællesskabet. Og mine kolleger, der har deltaget, har også fortalt, at de har følt, at det var betydningsfuldt at være med til at gøre en forskel. Jeg har også lært en del andre BF’ere at kende på en helt ny måde efter at have været i demonstration med dem. Og så har vi lokalt på Frederiksberg knyttet en masse kontakter på tværs af faggrupper. Det, er jeg helt sikker på, vil kunne bruges til meget andet i fremtiden.

Skriv en kommentar