Blockchain - fremtidens sikre internet

af Sabrine Mønsted

En myg fanget i rav – noget alle kan se, men for altid forseglet – er en god metafor for blockchain-teknologien, der kort kan beskrives som sikker opbevaring af information, og som kan vise sig at være fundamentet til et mere sikkert (og decentralt) internet.

Blockchain

Blockchain lader sig lettest beskrive med metaforer, fordi den tekniske forklaring trækker en hale af tal og koder efter sig. Udover som et stykke rav kan blockchain beskrives som en digital regnskabsbog eller database synlig for alle på nettet. Informationerne ligger i blokke og er låst med en unik kode som et fingeraftryk, så de ikke kan forfalskes eller ændres. Ændringer vil i stedet føre til en ny blok ved siden af den foregående og på den måde danne en kæde af blokke – deraf navnet blockchain. - Blockchain sikrer integriteten af oplysninger og er relevant alle steder, hvor man gerne vil sikre de originale informationer, siger lektor på Institut for Datalogi på Aarhus Universitet Claudio Orlandi, der har arbejdet med sikker digital interaktion og kryptologi siden 2007.

En vigtig pointe i blockchain-teknologien er, at den er decentral, hvilket udover blokkenes unikke kode gør teknologien så sikker. Det decentrale består i, at alle bidrager med computerkraft til blockchain-systemet, når de downloader programmet. Derfor ligger informationerne på millioner af computere verden over, og alle transaktioner og ændringer i »kæden « er gennemsigtige og »tjekkes« af alle computere, som vil opdage, hvis der er fejl.

- Skal man snyde med en blockchain, ville det kræve, at man styrede halvdelen af alle computere på samme tid, siger Claudio Orlandi. Og begejstringen hos eksperterne ligger netop i, at vi har at gøre med en teknologi, hvor det ikke er muligt at forfalske informationer, og hvor magten er delt (i hvert fald i teorien), fordi blockchain-systemet er decentralt.

DIGITAL DECENTRALISERING
Informationsspecialister og bibliotekarer har en særlig grund til at være begejstret for blockchain-teknologien, fordi deres dna er at ville beskytte oprindelig information, siger den amerikanske teknolog og bibliotekar Jason Griffey, der gæstede Danmark i juni 2017 for at holde en forelæsning for BF’s medlemmer og studerende på Institut for Informationsstudier på Københavns Universitet.

- De seneste 15 år har vi centraliseret vores kommunikation på nettet gennem platforme som Facebook og Twitter. Vi har givet en enorm magt til nogle få store virksomheder og gjort vores kommunikation og vores data sårbare. Blockchain er et system, der går den modsatte vej, siger Jason Griffey. Han kalder det en digital decentralisering og understreger, at det er det, internettet grundlæggende er designet til at være – en decentraliseret arkitektur.

Amerikaneren ser flere perspektiver for arkiver, museer og biblioteker i teknologien. Ophavsret er for eksempel et oplagt sted at bruge blockchain. Systemet kan bruges til metadata om herkomst i forhold til fysiske genstande, og i forhold til e-bøger kan information i en blockchain om digitale filers herkomst betyde, at man kan bevise ejerskabet til digitale bøger.

- Så du kan sælge en e-bog videre, du har købt på Amazon, som var det en fysisk bog, siger Jason Griffey.


"De seneste 15 år har vi givet enorm magt til få store virksomheder på nettet og gjort vores kommunikation og vores data sårbare. Blockchain er et system, der går den modsatte vej".
Jason Griffey.


BITCOIN VAR STARTEN
Ifølge Claudio Orlandi kan man ikke sige blockchain uden at sige bitcoin, fordi det ene fødte det andet. Bitcoin, verdens første kryptovaluta, var det første egentlige blockchain-system, udviklet i 2009 af anonyme udviklere. Orlandi kalder bitcoin et »vidunderligt projekt«, fordi der er tale om sikre transaktioner, der helt fjerner mellemleddet – for eksempel banker. (Dog kalder ekspert i anonymitet indenfor kryptovaluta, Ian Miers, bitcoin for »Twitter for din bankkonto«, fordi alle transaktioner er synlige for enhver.)

It-folk fik ganske hurtigt øjnene op for, at teknologien kan bruges til andet end digital betaling, så i dag er der adskillige blockchainsystemer, også kaldet Distributed Ledger Technology (DLT), og nye er konstant under udvikling.

Bitcoin er altså det blockchain-system, der har fungeret længst, men som set før med filantropiske projekter, så ændrer tingene sig, når der bliver penge involveret.

- Bitcoin er blevet et investeringsobjekt, siger Claudio Orlandi. Hvilket strider imod den grundlæggende idé med teknologien – altså at alle er med til at drive et fælles, sikkert internet ved at bidrage med computerkraft til at lave blokkenes unikke talkoder og opbevare informationerne.

- Vi ser tricks på kryptovalutamarkedet, som ville være ulovlige på det almindelige aktiemarked, såsom at holde prisen kunstigt oppe på nogle kryptovalutaer. Alt er »tilladt«, fordi det endnu er et ukontrolleret marked, siger Claudio Orlandi.
Det Store Bitcoin-kup 22 personer er blevet fanget i forbindelse med det, der i Island er blevet døbt »Det Store Bitcoin-kup«, hvor der er blevet stjålet omkring 600 computere til en værdi af 12 millioner kroner, der skulle bruges til at "mine bitcoins". Det vil sige lave enorme udregninger, som bruges i forbindelse med bitcoin-regnskabsbogen, den såkaldte blockchain. Dermed ville de mange computere være langt mere værd.
Nyhed fra dr.dk, 18. april 2018
DIGITALT GULDGRAVERI
Hypen omkring bitcoin er blevet sammenlignet med guldfeberen i det vilde vest, fordi også her tjener nogle enorme summer, mens andre taber stort i jagten på det digitale guld.

- Bitcoin er en slags roulette for alle, der bidrager med computerkraft. En bitcoin eller en blok kaldes »Proof of Work«, fordi den er resultatet af et større matematisk puslespil, computerprogrammet laver, forklarer Claudio Orlandi. Og jo mere energi (i form af computerkraft) du smider ind i puljen, jo større chance er der for, at de nye bitcoins, der skabes på tværs af de mange computere, lander hos dig og du belønnes med nogle bitcoins. Det betyder, at ikke kun pengestærke folk, men også stater deltager i spillet for at levere computerkraft. Der er blevet bygget enorme computere, såkaldte bitcoin-miner, i lande som Kina og Island.

- De kinesiske kulminer skovler så at sige kul direkte videre til bitcoin-minerne, fordi de enorme computere kræver store mængder af energi. Så fra ideen om et 100 procent decentralt system, ser vi igen, at magten centraliseres hos få aktører. Kina kontrollerer for eksempel 70 procent af verdens bitcoins, hvilket i princippet giver dem mulighed for at manipulere systemet. Hvis alle kinesiske bitcoin-miner eksempelvis nægtede at modtage transaktioner fra Danmark, kunne de stort set hindre danskere i at benytte sig af bitcoin, siger Claudio Orlandi.

FYSISK KRYPTOVALUTA
Så den digitale valuta manifesterer sig fysisk i et enormt energispild i kampen om bitcoins, og det kan synes absurd, at en virtuel møntfod er blevet en reel miljøbelastning. Beregninger viser, at én bitcoin-transaktion bruger samme energi som 1,57 amerikansk husholdning på én dag.

Ifølge Claudio Orlandi er det enorme energispild også den største udfordring for bitcoin sammen med det faktum, at kryptovaluta, der er født decentralt, ender i hænderne på få aktører.

Udviklere leder derfor efter en grønnere og billigere løsning, og flere nye kryptovalutaer bygger på såkaldt »Proof of Stake« såsom Peercoin, BlackCoin og ShadowCash.

Her er det ikke mængden af computerkraft, der afgør, om du har størst chance for at få den næste coin og dermed en belønning, men derimod hvor mange »penge« du bidrager med til systemet udregnet ved, hvor mange coins du har i forvejen kaldet »stakes«.

- Det ligner til gengæld et mere centraliseret system, fordi det er dem, der allerede har blokke/mønter, der har størst chance for at få flere. Men »Proof of Stake« algoritmer ser ud til at være den bedste løsning på de problemer, vi ser med bitcoin. For dem med mange »stakes« har måske nok stor kontrol med systemet, men de har også meget at miste, hvis noget går galt, så dem med mest magt har stort incitament til at spille efter reglerne, forklarer Claudio Orlandi.

NATIONALE BLOCKCHAIN-LØSNINGER
Blockchain-teknologien har af åbenlyse grunde stort potentiale og bliver med al sandsynlighed en del af vores hverdag.

Nogle systemer er åbne, mens andre kan være lukkede. Claudio Orlandi peger for eksempel på, at danske banker kunne dele et lukket, nationalt blockchain-system.

Det kunne være en app med et nyt, mere sikkert mobilepay. Man kunne forestille sig et blockchain-system omkring statslige dokumenter. Eller hos myndigheder i forhold til pas, kørekort eller eksamenspapirer.

I regeringens strategi for digital vækst er der eksempelvis afsat 19 millioner kroner til en blockchain-løsning indenfor skibsregistrering, der vil effektivisere papirarbejdet. Som det er i dag, sker der i forbindelse med en Mærsk containers sejlads fra Østafrika til Europa gennemsnitligt 200 interaktioner. Med en blockchain-løsning kan alle parter i processen følge containeren undervejs og behovet for kommunikation mindskes, skriver Politiken.

SVÆRT MED EN GLOBAL SHERIF
Det betyder også, at der, i takt med, at det bliver en mere anvendelig og brugt teknologi, vil komme mere regulering omkring blockchain og kryptovaluta, forudser Claudio Orlandi.

- Men det vanskelige ved reguleringen bliver, at det er en global teknologi og handel, som man skal forsøge at håndtere lokalt.

I Sverige er e-kronar – et nationalt alternativ til bitcoin – under udvikling, fordi man netop vil udnytte fordelene ved kryptovaluta, men stadig have en form for kontrol. Fordelene ved den digitale valuta er, at man kan sende penge på kort tid uden hensyn til bankdage, landegrænser og uden gebyr. Det er en decentral valuta, der ikke påvirkes, hvis dankortsystemet er nede, eller som det skete i forbindelse med WikiLeaks, hvor Master- og Visakort blokerede for donationer til organisationen.

Som journalist får man lyst til at skrive, at blockchainteknologien i det lys kan ses som en mere demokratisk og fri form for valuta og informationsdeling. Claudio Orlandi foretrækker dog det mere tekniske og neutrale ord decentral.

For selvom det er grobunden for et mere sikkert internet, hvor ingen kan snyde med oplysningerne i en blockchain, og økonomiske transaktioner er gennemsigtige, så er blockchain stadig en del af den virkelige verden, og der kan blive lagt forkert information ind i en blok fra starten. Og vi er stadig i en tidlig fase af en teknologi, hvor udviklingen og anvendelsesmulighederne kan gå i mange retninger.
Hvad er bitcoin-mining?
• Bitcoin er en virtuel valuta, som kan overføres hurtigt og relativt anonymt. Kursen er meget svingende.
• Bitcoin bliver overført med noget software, som forbinder dig til et stort, decentraliseret netværk af alle bitcoinbrugere.
• Når du foretager en transaktion laver din bitcoin-software en matematisk udregning, der forbinder din private nøgle med den anden parts offentlige nøgle.
• Transaktionen bliver skrevet ind i en enorm log-fil, der er offentligt tilgængelig. Det er en slags offentlig regnskabsbog.
• Regnskabsbogen eller log-filen hedder en blockchain og er i praksis en stor database, der bliver distribueret til alle i netværket og løbende er opdateret med nye data.
• Det er kun nogle bitcoin-klienter, der rent faktisk indskriver data i blokkene. De kaldes minere, fordi softwaren arbejder lidt som minearbejdere.
• En miner er en samling af kraftfulde computere, der hele tiden står og laver enorme udregninger – en slags kryptografisk puslespil.
• Når en udregning er løst, skabes en ny blok, og den miner, der løste udregningen får nogle bitcoins som gevinst.
• Bitcoins aktuelle værdi er lige omkring 49.000 kroner for en bitcoin. I slutningen af 2017 var kursen oppe på omkring 120.000 kroner.

Kilde: dr.dk
Kilder
Politiken artikel: Blockchain er næste generations internet
www.dr.dk: Tema om blockchain
www.blockgeeks.com: Proof of Work vs Proof of Stake: Basic Mining Guide

Skriv en kommentar