Bogbustræf i juni - et opråb om at satse mere på bogbusser

af Anette Lerche

Danmark er blandt de nordiske lande, der har nedprioriteret bogbusserne mest, konstaterer Laurits Thomas Rasmussen, bestyrelsesmedlem i BF’s faggruppe Filibussen. Det er ærgerligt, for de er den mest fleksible måde at bringe biblioteket ud til borgerne.

Bogbussen

Der er stor forskel på, hvordan de nordiske lande prioriterer bogbusser. Både når det gælder antal og brug. I Danmark og Norge går man i retning af at afvikle dem med begrundelsen, at bogbusserne er for dyre i drift per udlån, mens man i Sverige og Finland har et større fokus på at udvikle brugen af bogbusser, siger Laurits Thomas Rasmussen, bestyrelsesmedlem i Filibussen – der er faggruppe for filial- og bogbusbibliotekarer i Danmark.

Og det danske fald i bogbusser er markant. I 2006 var der 40 bogbusser i Danmark, og det tal var stort set halveret i 2015, så der kun var 21 bogbusser i Danmark fordelt på 19 kommuner. Laurtis Thomas Rasmussen mener, at man i Danmark skal satse mere på bogbusserne og ikke mindst gøre bogbussernes samfundsmæssige værdi klart over for politikerne.

- Bogbusser er en kulturarena helt på linje med hovedbiblioteker. De afholder arrangementer, læseklubber, introducerer de yngre brugere for e-sport og gaming og meget mere, siger Laurits Thomas Rasmussen, der fremhæver bogbussernes fleksibilitet som et kæmpe plus. Det betyder, at bogbusserne, ud over at passe en almindelig rute, også kan køre ud til skoler, daginstitutioner, virksomheder, byfester eller sportsbegivenheder.

- Det er meget forskelligartede og alsidige anvendelser, og det gør bogbusserne særdeles velegnede i den hastige samfundsudvikling, hvor det er vigtigt, at biblioteket hele tiden tager aktiv del, siger Laurtis Thomas Rasmussen. Trods de åbenlyse fordele så har afviklingen af bogbusserne alligevel været et vilkår. - Jeg vurderer, at der er tre årsager, nemlig organisationsstruktur, politik og økonomi. For det første har man mange gange nedlagt de selvstændige bogbusafdelinger og lagt dem ind under for eksempel børnebiblioteket, og det har medført et tab af viden og kompetencer. På den måde har man også mistet de gode argumenter over for politikerne i forhold til at kunne beskrive den værdi, bogbusserne tilfører lokalsamfundet. Og endelig har et ensidigt fokus på omkostninger per udlån betydet, at man ikke har penge til eksempelvis at købe en ny bogbus, når den gamle er forældet, siger Laurits Thomas Rasmussen.

BOGBUSSEN DÆKKER LANDOMRÅDET
I Lemvig består bibliotekerne af et hovedbibliotek og en bogbus, der betjener kommunens 21.000 indbyggere. Det har aldrig været et tema at spare bogbussen væk. Heller ikke fra politisk side, fortæller bibliotekschef Lone Krøgh. - For vi vil også betjene decentralt. Hvis folk ikke kan komme til biblioteket, kommer biblioteket til folk. Vi har en stor by i kommunen med 5.000 indbyggere, men resten bor i et tyndt befolket opland, som bogbussen betjener, siger Lone Krøgh.

Hun har dog oplevet et fald i udlånet. - Men alting falder i oplandet, også befolkningstallet, og der er landsbyer uden meget liv. Der er knap nok en skole eller en købmand, og det smitter jo nok af på bogbussen. Men vi er det sidste offentlige tilbud mange steder, og vi bliver ved, så længe der er brugere. Derfor opfordrer vi også til, at man skal støtte op om den lokale holdeplads. Er holdepladsen dårligt besøgt igennem et helt år, nedlægger vi den, siger Lone Krøgh. Selv om bogbussen ikke er i fare for at blive sparet væk i Lemvig, så er bogbussen dog nu kun betjent af en erfaren chauffør og ikke længere en bibliotekar.

- Hvis man sammenligner det med bemandingen på en filial, så var det meget både at have en bibliotekar og en chauffør. Derfor har vi halveret bemandingen, og det har jeg kunnet gøre, fordi vi har en dygtig chauffør, som brugerne er glade for. Han kender brugerne og kan hjælpe dem med en god bog, og hvis ikke, så kan han ringe eller maile til hovedbiblioteket og få hjælp, siger hun.

BOGBUSSER ER OGSÅ OPLEVELSER
På Randers Bibliotek har man én bogbus til at dække kommunens landdistrikter, og det har ikke været på tale at spare den væk. Man prioriterer derimod højt at udvikle og tænke nyt omkring bogbussen, fortæller bibliotekar ved bogbussen Irene Willumsen. - Der er så mange ressourcer og ildsjæle i landdistrikterne, og dem vil vi gerne have fat i, siger hun. På Randers Bibliotek er der en gruppe bestående af fire medarbejdere, der blandt andet har til opgave at udvikle nye bogbustilbud - både tilbud, der rulles ud med bussen, og tilbud uden bogbus. Biblioteket har en særskilt innovationspulje, hvor der kan hentes midler til nyudvikling. Desuden har Randers Bibliotek fået tilskud fra Udviklingspuljen til projektet Lokal og digital. Her opprioriteres det fysiske møde med borgerne i et udvalgt landdistrikt, og det skal undersøges, hvad dette betyder for borgernes fysiske og digitale biblioteksbrug.

- Vi ser landdistrikterne som et hele, og derfor er mange af vores tiltag noget, der foregår i eksempelvis forsamlingshusene, til lokale arrangementer eller på skoler og i dagsinstitutioner, siger Irene Willumsen. Blandt aktiviteterne er møder med læsekredse, bogcaféer on tour i forsamlingshuse og kurser i lokalområdet. Bogbussen opfordrer også til, at eksempelvis skoler eller dagsinstitutioner booker bogbussen, og der udvikles til stadighed nye bookingtilbud.

- Vi er meget opmærksomme på at være synlige og fortælle om det, vi gør. Vi kan se, at mange af dem, der har deltaget i de aktiviteter, efterfølgende kommer ned i bussen, siger Irene Willumsen. Hun har ikke den nyeste udlånsstatistik, men hun kan fortælle, at besøgstallet for sidste år viste en stigning i forhold til året før. - Bogbussens samling skal være alsidig og inspirerende med masser af nye materialer, men vi fokuserer ikke kun på udlån, men også på at formidle oplevelser. Det fungerer, at vi spiller på mange strenge.

Skriv en kommentar