Det Kgl. Bibliotek nedlægger 35 stillinger

30.06.2018
af Anette Lerche

Siden 2016 har regeringens omprioriteringsbidrag betydet årlige to-procents besparelser for Det Kgl. Bibliotek. Og i budgetterne for 2019 og 2020 må alle områder holde for, konstaterer direktør Svend Larsen. Blandt andet skal 35 stillinger nedlægges.

Det Kgl Bibliotek

Siden 2016 har det såkaldte omprioriteringsbidrag betydet, at Det Kgl. Bibliotek er blevet pålagt at spare to procent om året. Nu er de årlige besparelser forlænget frem til 2021, og det har betydet, at 35 stillinger skal nedlægges for at få budgetterne for 2019 og 2020 til at gå op. 25 af de nedlagte stillinger er fundet ved naturlig afgang og frivillig fratrædelse, men desværre skal ti ansatte fyres. Alt i alt har man nedlagt op mod 100 stillinger inden for den seneste periode, vurderer direktør Svend Larsen.

- Det er selvfølgelig nedslående. Der er ingen, der ønsker, at der skal ske afskedigelser. Men det er desværre et fælles vilkår for alle offentligt ansatte, så det er jo ikke noget, der kun rammer os, siger Svend Larsen.

- Med det budget og de bindinger vi har, bliver alle vores områder ramt. Vi kan ikke opsige vores lejemål, men vi kan ikke vedligeholde dem på samme måde. Og hvor vi tidligere har forsøgt at friholde materialekontoen, kan vi heller ikke det længere. Hele digitaliseringsprojektet vil blive påvirket, vores formidlingsaktiviteter, vores aktiviteter med digitalisering og vores indsamling af den digitale kulturarv, remser Svend Larsen op, da Perspektiv spørger til, hvilke områder der konkret påvirkes.

Det er ikke første gang, han udtaler sig om besparelserne. Den 10. april udtalte Svend Larsen sig til Politiken. »Vi har ikke nogle indikationer på, at det hører op. Vi har prøvet besparelser før, også under andre regeringer, men det, som er slemt, er, at det er nu er tidsubegrænset, og to procent om året er ødelæggende for varetagelsen af vores kerneopgaver«.

Han mener dog ikke, at han er overraskende klar i mælet om konsekvensen af besparelserne i artiklen i Politiken, hvor også Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet udtaler sig og siger, at besparelserne har en »helt ødelæggende effekt«. Mens Mikkel Bogh, direktør for Statens Museum for Kunst konstaterer, at hvis besparelserne fortsætter, så må museet lukke i 2034.

- Jeg synes ikke, at jeg maler fanden på væggen. Jeg siger bare, at det har konsekvenser, hvis det bliver ved og ved. Specielt det langsigtede perspektiv er foruroligende i forhold til vores varetagelse af kerneopgaven. Men jeg tror ikke, at det kommer bag på politikerne. Det er et politisk ønske, at tingene skal være anderledes, siger Svend Larsen. Svend Larsen mener ikke, at besparelserne påvirker fusionen mellem Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket negativt, og heller ikke de forskellige samarbejdsaftaler, der er indgået med RUC, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet.

- Ved at samle tingene kan vi opnå stordriftsfordele, der kommer alle universiteterne til gode. Hvis vi ikke havde lavet de her sammenlægninger, samtidig med at vi oplever nedskæringer, havde vi stået i en værre situation. Der er nogle fordele i, at man leverer biblioteksservices på tværs af universiteter, og vi er også i gang med et stort projekt om et nyt, stort fælles bibliotekssystem, siger Svend Larsen. Han mener, at fusionerne og samarbejdsaftalerne er et plus for medarbejderne. - Der er muligheder i, at vi er blevet et større bibliotek. Det giver nogle faglige muligheder, vi ikke har haft tidligere, siger han.

BESPARELSERNE GIVER UTILFREDSHED
Åshild Asta Sandvin er tillidsrepræsentant på Det Kgl. Bibliotek, og hun oplever, at stemningen blandt medarbejderne er påvirket af de varslede besparelser, hvor medarbejderne i starten af maj fik beskeden om, at man desværre ikke helt kunne undgå egentlige afskedigelser.

- Jeg mærker det lidt drypvis, når mine kolleger deler deres bekymringer. Det er ikke en god situation at stå i – hverken for medarbejdere, tillidsrepræsentanter eller ledelse. Det er en utaknemmelig opgave, og medarbejderne er utilfredse over ikke at have tid til at fordybe sig i opgaver ud over den daglige drift. Fordi der ikke er midler nok, tid nok, ressourcer nok eller energi til det lige nu, og det går ud over arbejdsglæden, siger Åshild Asta Sandvin.

- Men som tillidsrepræsentant ved jeg, at ledelsen har lagt et stort stykke arbejde i at undgå direkte afskedigelser, og det skal den have ros for. Vi kan se, at besparelserne rammer alle vegne. Der spares også på universiteterne og på de øvrige store kulturinstitutioner, og jeg kunne godt ønske mig, at man i den værdipolitik, der bliver ført, satsede mere på kultur, kulturarv og uddannelse, siger Åshild Asta Sandvin. Hun vurderer ligesom Svend Larsen, at kvaliteten i høj grad bliver påvirket af de fortsatte besparelser. - Vi er Det Kgl. Bibliotek. Vi skal være Danmarks nationale bibliotek, og hvis vi skærer ned på services, så er der ingen andre biblioteker, der står klar til at samle dem op. Det er faktisk lidt uhyggeligt, at der er ting, der forsvinder fra det danske bibliotekslandskab, fordi de ikke bliver lavet mere.

- Fysisk materiale står for eksempel ikke specielt højt i kurs nu om dage. Materialebudgetterne er reducerede, der satses mere og mere på onlineressourcer, og der er flere om buddet til de fysiske eksemplarer. Det kan brugerne mærke. Når det gælder specialesamlingerne, er der begrænsninger i forhold til, hvor behjælpelige vi kan være med at finde materialer frem, og der kan også gå længere tid, før materialer kan skaffes frem fra magasinerne. Der er meget hjælp til selvhjælp og øget betjening per telefon, forklarer Åshild Asta Sandvin.

- Det sidste kan man godt argumentere for er fornuftigt i forhold til at bruge vores ressourcer bedst muligt. Men det er også at lukke for princippet om »lige adgang for alle«, når man er tvunget til at bruge en computer eller en telefon. Og vi ved, at brugerne ofte ikke selv ved, hvad de har brug for, og det kan vi hjælpe dem med, når vi har den personlige kontakt, siger Åshild Asta Sandvin. Hun oplever, at arbejdsmiljøet bliver presset, når man er færre til at løse opgaverne.

- Vi skal løbe stærkere og har ikke tid til at udveksle erfaringer. Det at kunne komme frem til de rigtige løsninger i fællesskab er super vigtigt for udviklingen af en arbejdsplads. Det faglige fællesskab forringes, når alle bliver mere travle. Besparelserne falder i en tid, hvor Det Kgl. Bibliotek gennemgår mange forandringer som følge af fusioner og samarbejder med andre universiteter.

- Det er fordele ved at være stor, men det er gået meget stærkt. Der er brug for stabilitet, så vi kan finde tilbage til fagligheden, og hvem vi er. Ledelsen har signaleret, at der skal fokus på, hvordan vi håndterer de mange forandringer, og det er netop det, vi har brug for nu. Der skal ro på, så vi kan nå frem til, at det nok skal blive godt. For det skal det. Digitalisering, som jeg var inde på, øger jo også tilgængeligheden, så der er flere fordele at høste fremadrettet. Man skal bare huske at få fagligheden med ind i de nye former, for eksempel med grundig metadatering. Noget af det, jeg virkelig værdsætter ved biblioteksfaget er netop de muligheder for samspil med andre fag, teknologier og tidsånd, som faget rummer.

Skriv en kommentar