Farvel til Biblioteksskolens RUC
30.06.2018
I 1973 ekspanderede folkebibliotekerne, og der var mangel
på bibliotekarer. Derfor blev Aalborgskolen oprettet. En
antiautoritær institution som dyrkede det tværfaglige, den
flade ledelsesstruktur og samarbejdet med folkebibliotekerne,
men som også har været lukningstruet siden 1980.
Aalborgskolen blev oprettet i folkebibliotekernes
ekspansionsperiode. I 1973 var der mangel
på bibliotekarer og en forventning om, at der
skulle ansættes mange flere bibliotekarer i provinsen.
Derfor blev Biblioteksskolens Aalborgafdeling
etableret. En af dem, der har været
med næsten hele vejen, er lektor Jan Graulund.
Han startede som studerende i 1978, blev siden ansat og har
været på uddannelsen i godt 40 år.
- Aalborgafdelingen blev etableret på et tidspunkt, hvor
samfundet var ved at ændre sig, og hvor bibliotekerne skulle
omdefinere sig selv i forhold til velfærdssamfundet, oplysning
og uddannelse, og hvor der var en klar kritik af det borgerlige
samfund. Aalborgafdelingen var en antiautoritær institution
– man kan sige, at vi var Biblioteksskolens RUC, siger Jan
Graulund.
Derfor var der stormøder på Aalborgskolen, hvor alle – også
studerende – deltog og havde noget sige. Man havde eget
budget, eget studienævn og skulle blot leve op til lovningen.
De faglige konflikter, som der kunne være i København, fandtes
ikke i Aalborg, hvor man eksperimenterede med nye måder
at kombinere faglighederne på, ifølge Jan Graulund. Her var et
tæt forhold mellem ansatte og studerende og selv titlen som
afdelingsleder gik på skift, mens den formelle rektor befandt
sig i København.
AKADEMISERING
Oprindeligt var planen, at skolen skulle blive en del af det
nyoprettede Aalborg Universitet. Det skete dog ikke. Aalborgafdelingen
forblev en afdeling under Biblioteksskolen og ved
fusioneringen af Biblioteksskolen/IVA i 2013 en afdeling under
Institut for Informationsvidenskab på Københavns Universitet.
Mens man i København i 1970’erne uddannede bibliotekarer
til henholdsvis forsknings- og folkebiblioteker, så var Aalborgskolen
udelukkende rettet mod folkebibliotekerne.
- Fra 1970’erne og indtil akademiseringen ved årtusindeskiftet
har vi haft et klart fokus på den kulturelle praksis og folkebibliotekernes
praksis som kulturformidlingsinstitution. Netop
det tætte samarbejde med folkebibliotekerne er noget af det,
der kendetegner Aalborgafdelingen. Før i tiden havde vi også
A stor kursus- og konsulentvirksomhed rettet
mod sektoren. Aalborgafdelingens skæbne
har været tæt knyttet til folkebibliotekerne og
bibliotekernes udvikling, hvor bibliotekerne er
gået fra at være egenrådige kulturinstitutioner
i provinsen til at have en mindre dominerende
rolle siden årtusindeskiftet, siger Jan
Graulund.
I 1970’erne tog Aalborgskolen 100 studerende
ind om året frem til 1980’erne, hvor der
skete en dimensionering af uddannelsen. Allerede
på det tidspunkt startede snakken om,
at Aalborgskolen skulle lukkes, og en stående
konflikt mellem Aalborgskolen og København
begyndte. For med københavnske øjne var
det mere rationelt at lukke Aalborgskolen og
samle ressourcerne i København, oplevede
lektoren.
- Vores redning var lokalpolitikerne, der ikke
ville acceptere, at man lukkede en arbejdsplads
og en uddannelse i Aalborg. Altså i udkantsdanmark.
At vi set med politiske øjne var vanskelige
at lukke har betydet, at Aalborgskolen
reelt har overlevet i 30 år, siger Jan Graulund.
I 2015 blev det besluttet, at skolen skulle lukkes
efter et katastrofalt optag i september
2015.
- Vi havde ellers for længst vænnet os til, at
vi var lukningstruede næsten hvert år. Vi havde
det lidt som Christiania, at vi var umulige at
udrydde, men vores optag gik ned – som det jo
generelt er gjort på de humanistiske uddannelser
– og med et så lille optag var uddannelsen
ikke god uddannelsesøkonomi.
Om det er et vemodigt farvel, at skolen lukker,
trækker Jan Graulund lidt på. Selv skal han
på pension, og der er kun få kolleger tilbage.
- Vi er ikke ret mange tilbage i dag. Reelt har
vi ikke haft mere end 15 kursusaktive studerende
det sidste år, hvortil der kommer 10-15
specialestuderende og studerende fra tidligere årgange, der mangler at bestå et fag eller to og vi er fem ansatte.
Det er fagligt utilfredsstillende og meget tomt. Overordnet
har det været en lang proces. Jeg synes ikke, at vi har afviklet
uddannelsen på den bedste måde for de studerende. De er blevet
presset til at gå andre steder hen for at færdiggøre deres
kandidat. Men jeg tror, at de studerende har følt, at vi har gjort
alt, hvad vi kunne for dem.
En af de ting, som Jan Graulund har savnet i de seneste år, er
det tætte samspil mellem uddannelsen og bibliotekerne.
- Det var jo givende for samfundet, for biblioteksvæsenet og
for os som uddannelsesinstitution, at vi hele tiden udviklede
sammen. Nu er bibliotekerne ved at finde fodfæste i forhold til,
hvordan man gør sig relevante lokalt og regionalt i samspil med
alle mulige andre, og man ansætter mange andre fagligheder.
Og som følge af akademiseringen uddanner vi også til et langt
bredere arbejdsmarked, hvor nogle studerende ligefrem får
knopper af at høre ordet bibliotek. Men bibliotekerne er fortsat
enormt interessante samfundsinstitutioner, der bør have
forskningsmæssig bevågenhed, siger han.
DE STUDERENDE ER HJULPET VIDERE
I oktober 2015 fik de studerende på Aalborgafdelingen besked
om, at afdelingen skulle lukke. De 28 nye studerende på 1. semester
kunne færdiggøre deres bachelor på normeret tid. Altså
inden sommerferien i 2018. I alt er der 19 studerende tilbage af
den sidste årgang og heraf bliver 18 bachelorer til sommer. Kandidaten
skal de tage et andet sted, enten på INF i København
eller på andre overbygninger.
- Det kom selvfølgelig som et chok for de studerende, da de
fik beskeden om, at vi skulle lukke. Men vi sørgede for et højt
informationsniveau og al den hjælp, de studerende havde brug
for, siger studievejleder Karina Øgendahl. Hun hjalp også de
studerende med at finde ud af, hvor de i stedet kunne tage
deres kandidat.
- Jeg er gået meget ind i, hvilke kandidatuddannelser vores
studerende havde mulighed for at tage. For mange af vores
studerende er det et for stort skridt at flytte til København –
alene boligpriserne er jo noget helt andet end i Aalborg, så det
er meget få, der har valgt at tage til København. I stedet vil de
tage deres kandidatuddannelser enten på Aalborg Universitet,
Aarhus Universitet eller SDU.
Siden 2015 er der ikke kommet nye studerende til, så uddannelsen
er blevet mindre år for år, og i 2017 flyttede afdelingen
ind i et enkelt lejet lokale på NOVI, som rummede både undervisning
og administration.
- Vi blev færre og færre. Underviserne sivede jo også, men det
fungerede fint, at vi til sidst alle var i et lokale. Både undervisere
og studerende, siger Karina Øgendahl.
Hendes oplevelse er, at de studerende har været tilfredse
trods de svære vilkår for uddannelsen.
- Der har ikke været fredagsbar som i gamle dage, men vi har
haft fælles spisninger, og de studerende har selv arrangeret en
studietur. I det hele taget har Aalborgskolen altid haft et helt
særligt studiemiljø, hvor årgangene også har haft et tæt sammenhold
på tværs, siger hun. Selv skal hun videre til Aalborg
Bibliotekerne i et projektstilling.
- Jeg glæder mig til at bruge min bibliotekarfaglighed igen,
siger hun.