Farvel til Biblioteksskolens RUC

30.06.2018
af Anette Lerche

I 1973 ekspanderede folkebibliotekerne, og der var mangel på bibliotekarer. Derfor blev Aalborgskolen oprettet. En antiautoritær institution som dyrkede det tværfaglige, den flade ledelsesstruktur og samarbejdet med folkebibliotekerne, men som også har været lukningstruet siden 1980.

Aalborgskolen blev oprettet i folkebibliotekernes ekspansionsperiode. I 1973 var der mangel på bibliotekarer og en forventning om, at der skulle ansættes mange flere bibliotekarer i provinsen. Derfor blev Biblioteksskolens Aalborgafdeling etableret. En af dem, der har været med næsten hele vejen, er lektor Jan Graulund. Han startede som studerende i 1978, blev siden ansat og har været på uddannelsen i godt 40 år.

- Aalborgafdelingen blev etableret på et tidspunkt, hvor samfundet var ved at ændre sig, og hvor bibliotekerne skulle omdefinere sig selv i forhold til velfærdssamfundet, oplysning og uddannelse, og hvor der var en klar kritik af det borgerlige samfund. Aalborgafdelingen var en antiautoritær institution – man kan sige, at vi var Biblioteksskolens RUC, siger Jan Graulund. Derfor var der stormøder på Aalborgskolen, hvor alle – også studerende – deltog og havde noget sige. Man havde eget budget, eget studienævn og skulle blot leve op til lovningen. De faglige konflikter, som der kunne være i København, fandtes ikke i Aalborg, hvor man eksperimenterede med nye måder at kombinere faglighederne på, ifølge Jan Graulund. Her var et tæt forhold mellem ansatte og studerende og selv titlen som afdelingsleder gik på skift, mens den formelle rektor befandt sig i København.

AKADEMISERING
Oprindeligt var planen, at skolen skulle blive en del af det nyoprettede Aalborg Universitet. Det skete dog ikke. Aalborgafdelingen forblev en afdeling under Biblioteksskolen og ved fusioneringen af Biblioteksskolen/IVA i 2013 en afdeling under Institut for Informationsvidenskab på Københavns Universitet.

Mens man i København i 1970’erne uddannede bibliotekarer til henholdsvis forsknings- og folkebiblioteker, så var Aalborgskolen udelukkende rettet mod folkebibliotekerne. - Fra 1970’erne og indtil akademiseringen ved årtusindeskiftet har vi haft et klart fokus på den kulturelle praksis og folkebibliotekernes praksis som kulturformidlingsinstitution. Netop det tætte samarbejde med folkebibliotekerne er noget af det, der kendetegner Aalborgafdelingen. Før i tiden havde vi også A stor kursus- og konsulentvirksomhed rettet mod sektoren. Aalborgafdelingens skæbne har været tæt knyttet til folkebibliotekerne og bibliotekernes udvikling, hvor bibliotekerne er gået fra at være egenrådige kulturinstitutioner i provinsen til at have en mindre dominerende rolle siden årtusindeskiftet, siger Jan Graulund.

I 1970’erne tog Aalborgskolen 100 studerende ind om året frem til 1980’erne, hvor der skete en dimensionering af uddannelsen. Allerede på det tidspunkt startede snakken om, at Aalborgskolen skulle lukkes, og en stående konflikt mellem Aalborgskolen og København begyndte. For med københavnske øjne var det mere rationelt at lukke Aalborgskolen og samle ressourcerne i København, oplevede lektoren. - Vores redning var lokalpolitikerne, der ikke ville acceptere, at man lukkede en arbejdsplads og en uddannelse i Aalborg. Altså i udkantsdanmark. At vi set med politiske øjne var vanskelige at lukke har betydet, at Aalborgskolen reelt har overlevet i 30 år, siger Jan Graulund. I 2015 blev det besluttet, at skolen skulle lukkes efter et katastrofalt optag i september 2015.

- Vi havde ellers for længst vænnet os til, at vi var lukningstruede næsten hvert år. Vi havde det lidt som Christiania, at vi var umulige at udrydde, men vores optag gik ned – som det jo generelt er gjort på de humanistiske uddannelser – og med et så lille optag var uddannelsen ikke god uddannelsesøkonomi.

Om det er et vemodigt farvel, at skolen lukker, trækker Jan Graulund lidt på. Selv skal han på pension, og der er kun få kolleger tilbage. - Vi er ikke ret mange tilbage i dag. Reelt har vi ikke haft mere end 15 kursusaktive studerende det sidste år, hvortil der kommer 10-15 specialestuderende og studerende fra tidligere årgange, der mangler at bestå et fag eller to og vi er fem ansatte. Det er fagligt utilfredsstillende og meget tomt. Overordnet har det været en lang proces. Jeg synes ikke, at vi har afviklet uddannelsen på den bedste måde for de studerende. De er blevet presset til at gå andre steder hen for at færdiggøre deres kandidat. Men jeg tror, at de studerende har følt, at vi har gjort alt, hvad vi kunne for dem.

En af de ting, som Jan Graulund har savnet i de seneste år, er det tætte samspil mellem uddannelsen og bibliotekerne. - Det var jo givende for samfundet, for biblioteksvæsenet og for os som uddannelsesinstitution, at vi hele tiden udviklede sammen. Nu er bibliotekerne ved at finde fodfæste i forhold til, hvordan man gør sig relevante lokalt og regionalt i samspil med alle mulige andre, og man ansætter mange andre fagligheder. Og som følge af akademiseringen uddanner vi også til et langt bredere arbejdsmarked, hvor nogle studerende ligefrem får knopper af at høre ordet bibliotek. Men bibliotekerne er fortsat enormt interessante samfundsinstitutioner, der bør have forskningsmæssig bevågenhed, siger han.

DE STUDERENDE ER HJULPET VIDERE

I oktober 2015 fik de studerende på Aalborgafdelingen besked om, at afdelingen skulle lukke. De 28 nye studerende på 1. semester kunne færdiggøre deres bachelor på normeret tid. Altså inden sommerferien i 2018. I alt er der 19 studerende tilbage af den sidste årgang og heraf bliver 18 bachelorer til sommer. Kandidaten skal de tage et andet sted, enten på INF i København eller på andre overbygninger.

- Det kom selvfølgelig som et chok for de studerende, da de fik beskeden om, at vi skulle lukke. Men vi sørgede for et højt informationsniveau og al den hjælp, de studerende havde brug for, siger studievejleder Karina Øgendahl. Hun hjalp også de studerende med at finde ud af, hvor de i stedet kunne tage deres kandidat.

- Jeg er gået meget ind i, hvilke kandidatuddannelser vores studerende havde mulighed for at tage. For mange af vores studerende er det et for stort skridt at flytte til København – alene boligpriserne er jo noget helt andet end i Aalborg, så det er meget få, der har valgt at tage til København. I stedet vil de tage deres kandidatuddannelser enten på Aalborg Universitet, Aarhus Universitet eller SDU.

Siden 2015 er der ikke kommet nye studerende til, så uddannelsen er blevet mindre år for år, og i 2017 flyttede afdelingen ind i et enkelt lejet lokale på NOVI, som rummede både undervisning og administration. - Vi blev færre og færre. Underviserne sivede jo også, men det fungerede fint, at vi til sidst alle var i et lokale. Både undervisere og studerende, siger Karina Øgendahl.

Hendes oplevelse er, at de studerende har været tilfredse trods de svære vilkår for uddannelsen. - Der har ikke været fredagsbar som i gamle dage, men vi har haft fælles spisninger, og de studerende har selv arrangeret en studietur. I det hele taget har Aalborgskolen altid haft et helt særligt studiemiljø, hvor årgangene også har haft et tæt sammenhold på tværs, siger hun. Selv skal hun videre til Aalborg Bibliotekerne i et projektstilling. - Jeg glæder mig til at bruge min bibliotekarfaglighed igen, siger hun.

Kommentarer (1)

4. juli 2018 kl. 20:24
Dejligt at høre fra Graulund og Karina her, da netop underviserne, administrationen og Karina var super hjælpsomme under lukningen :)

Men heh, i forhold til den ene af Graulunds kommentarer:
"Jeg synes ikke, at vi har afviklet uddannelsen på den bedste måde for de studerende."

På ingen måder rettet mod Graulund, da det var en helt anden persons ide men jeg kommer først og fremmest til at tænke på da nogle af vores møbler også blev sendt til København.

Det er så rart når ledelsen siger at de vil gøre alting så godt som muligt under lukningen og at vi ikke skal mærke det i forhold til vores studiemiljø - Og så forsvinder møbler og ressourcer bare fra den ene dag til den anden.

For ikke at nævne hvor mange spøjse undskyldninger der brugt for at retfærddiggøre lukningen af IVA Aalborg. I skriver selv "katastrofalt optag", hvilket tja, er vel fair nok. Men jeg vil anbefale alle at prøve at kigge på optagelsestallene nogle år tilbage, for både IVA Vest og Øst. Det er rimelig unfair at kun se på udviklingen fra 2014-2015.

Karina nævner det med studieboliger og prisniveauer - Det var også ret øv at konstant få at vide at man "da bare kan flytte til København" fra ledelsen. Er personligt træt af at alting kaldes for københavneri men det er svært ikke at hive netop det kort op af lommen når man oplever det i den grad som vi gjorde på IVA Aalborg.

Skriv en kommentar