Bibliotekarer kan ranke ryggen

26.09.2018
af Sabrine Mønsted

- En saltvandsindsprøjtning til den danske debat om biblioteker, kalder lektor på Institut for Informationsstudier (INF), Henrik Jochumsen, Lankes tanker om The New Librarianship.

Henrik Jochumsen

Lankes flytter fokus fra mursten til mennesker, fra bibliotek til bibliotekar og tilføjer dermed et aktørperspektiv i debatten om bibliotekernes betydning for samfundet, som er både vigtigt og rigtigt.

Værdien er ikke institutionen i sig selv eller udlåns- og besøgstal. Det er derimod medarbejderne i biblioteket, der gør en forskel, siger Jochumsen, der mener begrebet new librarianship også er interessant i en dansk kontekst. Ud fra Lankes tanker er det eksempelvis vanskeligt at argumentere for ubetjente biblioteker, fordi Lankes binder missionen og effekten til medarbejderne og ikke til huset, siger Jochumsen og tilføjer, at bibliotekarerne kan ranke ryggen, med en god fornemmelse af, at de skaber værdien. 

- Det vil ifølge Lankes heller ikke give mening udelukkende at arbejde for et fælles digitalt bibliotek. (Som for eksempel er et af scenarierne for biblioteksudviklingen i Københavns Biblioteker, læs side 24, red.). Det er ikke et bibliotek, vil han sige, siger Henrik Jochumsen. 

SAMSPIL MED BRUGERNE 

For Lankes ligger bibliotekets værdi i samspillet mellem bibliotekarer og deres community, hvilket er i tråd med biblioteksudviklingen i Danmark, ifølge Henrik Jochumsen. - Bibliotekarer i Danmark arbejder i høj grad med samskabelse med brugere og lokale foreninger, og de tænker i partnerskaber med uddannelsesinstitutioner, private virksomheder og andre kulturinstitutioner, siger Henrik Jochumsen, der forudser færre standardiserede services på bibliotekerne fremover, men mere »skræddersyede« biblioteker. 

- Men det er vigtigt, at folkebiblioteket holder fast i værdierne om dannelse, oplysning og fri og lige adgang til viden, også selvom lokalsamfundet eventuelt kunne trække i en bestemt retning, siger han. Men hvis danske biblioteker er langt på det her område, hvorfor tales der så stadig om udlåns- og besøgstal, betjeningsløse biblioteker eller rene digitale løsninger? 

- Bibliotekarerne har nok været dårlige til at fortælle, om den forskel, de gør i lokalsamfundet. Blandt andet fordi vi i Danmark har haft et institutionelt perspektiv på bibliotekerne. De har været en velfærdsinstitution siden 1960’erne med et ret standardiseret tilbud. I USA er bibliotekerne afhængige af lokale midler og fonde, og har været nødsagede til at fortælle klart og tydeligt, hvad de bidrager med, siger han og tilføjer, at bibliotekarfaget generelt er meget respekteret i USA. 

- Bibliotekerne bliver set som en væsentlig del af den sociale mobilitet, der er indbegrebet af den amerikanske dna, der lidt karikeret bygger på forestillingen om, at man kan gå fra avisbud til millionær. Den fortælling er biblioteket en del af, fordi de står for læring og uddannelse. Til gengæld spiller kulturdelen slet ikke samme rolle for dem som for os i Danmark, siger Henrik Jochumsen.

Skriv en kommentar