Kortlægning af fremtidens forskningsbiblioteker bør ikke forhastes

26.09.2018
af Anette Lerche

En arbejdsgruppe skal på få måneder analysere forskere og universitetsstuderendes behov for biblioteksbetjening. Men gruppen er for smalt sammensat og har for lidt tid, mener formanden for BF og formanden for Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker.

I april 2018 nedsatte Kulturministeriet og Forsknings- og uddannelsesministeriet en arbejdsgruppe, der skal se på den fremtidige organisering af forskningsbiblioteksområdet. Baggrunden var blandt andet nye krav til forskningsbibliotekerne om understøttelse af forskerne, så forskningen bliver mere bredt tilgængelig, sammenlægninger og administrative samarbejdsaftaler på forskningsbiblioteksområdet, samt digitalisering og debat om, hvorvidt licensaftalerne fortsat skal høre under DEFF (Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek). Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra de to ministerier, dekanen fra SDU, universitetsdirektøren fra KU og direktøren for Det Kgl. Bibliotek. De skal afdække de fremtidige behov for forskningsbiblioteksbetjening og i september 2018 komme med anbefalinger til den fremtidige organisering af hele forskningsbiblioteksområdet. 

Kritikken fra BF, som blandt andet er sendt i et høringssvar til arbejdsgruppen, er, at arbejdsgruppen er for smalt sammensat, fordi der ikke er udpeget flere ledere fra universitets-, fag- og forskningsbiblioteker. Lige som der også burde være repræsentanter for medarbejdersiden fra nogle af de berørte institutioner i arbejdsgruppen.

- Vi kunne godt ønske os en bredere sammensat arbejdsgruppe, og især kunne vi godt ønske os, at der var afsat mere tid til processen, som lige nu på papiret er sat til at være afsluttet i efteråret 2018, siger BF’s formand Tine Segel.

HVAD MED FAGBIBLIOTEKERNE? 

BF’s argumenter er blandt andet, at fremtidens biblioteksbetjening på forsknings- og uddannelsesområdet er meget kompleks. Med til billedet hører eksempelvis en række fagbiblioteker, der har helt andre vilkår og behov end Det Kgl. Bibliotek og de store universitetsbiblioteker. Men de er ikke repræsenterede i arbejdsgruppen, der dog ifølge kommissoriet skal inddrage relevante interessenter i sit arbejde. Desuden har man ikke evalueret erfaringerne fra sammenlægningerne af eksempelvis RUC’s bibliotek og Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Bibliotek og Aarhus Universitetsbiblioteker, samt fusionen mellem Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek. De evalueringer bør inddrages i arbejdet med at se på fremtidens behov for biblioteksbetjening af forskere og studerende, mener BF. 

ØNSKE OM MERE TID 

For at sikre BF’s input til arbejdsgruppen en solid forankring i hverdagen holdt BF’s formand og næstformand et møde med 15 medlemmer ansat ved fag- og forskningsbibliotekerne. - De mange opmærksomhedspunkter, som medlemmerne kom med, samlede vi i et høringssvar, som vi sendte til arbejdsgruppen i slutningen af august, og nu er vi spændte på det videre forløb. Mit håb er jo, at vi bliver inviteret ind og får mulighed for at uddybe vores inputs til arbejdsgruppen, siger hun. Formanden for Danske Fag-, Forsknings- og Uddannelsesbiblioteker, Bertil Dorch, vil også gerne i dialog med arbejdsgruppen. Han er bekymret for flere områder. Blandt andet at man ikke får afdækket de forskellige interesser og konsekvenser ved enten en nedlæggelse eller bevarelse af DEFF. - DEFF’s opgave er at servicere meget bredt i bibliotekssektoren for eksempel på licensområdet. Men når man ser på sammensætningen af arbejdsgruppen, er mange institutioner ikke repræsenteret, og så vidt jeg ved slet ikke inddraget, eksempelvis gymnasier, erhvervsakademier og professionshøjskoler, siger Bertil Dorch. 

SAMFUNDSFORPLIGTIGELSE 

Overordnet skal arbejdsgruppen afdække de fremtidige behov for forskningsbiblioteksbetjening inden for en række konkrete felter. - I opgavebeskrivelsen handler det meget om de klassiske biblioteksleverancer såsom licensaftaler, håndtering af fysiske materialer, bibliotekssystemer, forskerservice og studieservice. Men det er en lidt altmodisch måde at anskue biblioteker på, siger Bertil Dorch. Han mener, at man i kommissoriet for arbejdsgruppen har overset, at universiteterne har en samfundsforpligtelse til at bidrage til samfundets vækst og udvikling. - Universitetsbibliotekerne understøtter jo universiteternes samfundsengagement gennem formidling til borgere og erhvervsliv og ved at engagere borgerne i forskningen ved for eksempel at indsamle, analysere eller bruge forskningsdata. Det, der kaldes citizen science, siger Bertil Dorch. 

STORE ENHEDER KAN DRÆBE LOKALT ENGAGEMENT 

I kommissoriet er der et fokus på, at arbejdsgruppen skal skabe overblik over, hvilke opgaver, der kan løses i fællesskab og beskrive en model, »hvor de bærende elementer kan være en samlet, fast grundydelse for betjening af universiteterne samt en mulighed for at tilkøbe serviceydelser efter det enkelte universitets behov og prioriteringer«. Det er formuleringer som disse, der får medarbejderne på forskningsbibliotekerne til at spekulere over, om man er på vej mod ét samlet universitetsbibliotek. - I værste fald – hvis man centraliserer forskningsbiblioteksvæsenet – vil universiteterne få svært ved at løfte deres strategier på områderne ”service” og ”support af forskere, studerende og samfundet”, fordi man udtømmer den lokale fleksibilitet og innovationskraft ved, at der ikke er ressourcer og beslutningskraft i de lokale miljøer, siger Bertil Dorch. I bedste fald vil resultatet af arbejdsgruppens arbejde give klare anbefalinger til mere samarbejde på tværs. - Frivillige partnerskaber kan give synergi og effektivitet i det brede fællesskab. Og der er fortsat et behov for en enhed, der står for fælles licensaftaler, og her er mit håb, at flere går med, så vi går i retning af nationale licenser, der understøtter regeringens open access-strategi og vil være til gavn for alle. 


Arbejdsgruppens medlemmer
• Steen Kyed, afdelingschef, Kulturministeriet (formand)
• Johnny K. Mogensen, kontorchef, Styrelsen for Forskning og Uddannelse
• Simon Møberg Torp, dekan, Syddansk Universitet
• Jesper Olesen, universitetsdirektør, Københavns Universitet
• Svend Larsen, direktør for Det Kgl. Bibliotek
• Katrine Tarp, kontorchef, Kulturministeriet

Perspektiv har kontaktet Kulturministeriet for at få ministeriets kommentar til kritikken. Svaret kom kort før redaktionens deadline og kan læses her:

3 spørgsmål til kulturministeriet om forskningsbiblioteks-arbejdsgruppen

Hvorfor er der ikke medtaget repræsentanter fra de mindre fag- og forskningsbiblioteker i arbejdsgruppen? 

- Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger eller tegne nogle scenarier, som efterfølgende kan diskuteres. Der er altså ikke tale om et lovforberedende udvalgsarbejde, hvor alle relevante organisationer er søgt repræsenteret. Dertil kommer, at arbejdsgruppens overordnede fokus er at se på de store universitetsbetjenende forskningsbiblioteker. Det skyldes især, at udviklingen på universitetsbibliotekerne har været meget omfattende i de seneste år, at organiseringen af disse biblioteker af forskellige grunde er meget forskellig, og at der derfor er behov for at se på dette område i et samlet lys. Vi er helt klar over, at de mindre fag- og forskningsbiblioteker også har berøringsflader og interesser i denne sammenhæng, og derfor vil arbejdsgruppen også inddrage disse stemmer undervejs i processen. 

Hvordan vil arbejdsgruppen inddrage evalueringer fra de store samarbejder/fusioner, der er indgået på forskningsbiblioteksområdet? 

- Det er helt afgørende at inddrage universiteternes erfaringer med de forskellige biblioteksmodeller og former for biblioteksservices for at sikre, at udgangspunktet for anbefalinger eller scenarier bliver universiteternes behov for biblioteksbetjening. Der er allerede mange erfaringer fra forskellige samarbejder – f.eks. i DEFF-regi – som man kan trække på. 

Hvornår forventes arbejdsgruppen at afslutte sit arbejde? 

- Arbejdsgruppen har besluttet at afsætte bedre tid til at inddrage forskellige interessenter, og vi forventer derfor først at arbejdet afsluttes i december 2018.

Skriv en kommentar