Alle bibliotekarer er helte - helt bogstaveligt i fantasyromanen Blodets bånd

26.10.2018
af Sabrine Mønsted

Om dagen litteraturformidler. Og i det skjulte agent og livvagt. Bibliotekarerne er de eneste med klarsyn over verdens beskaffenhed og kæmper side om side med sagnfigurer som sidste værn mod mytiske monstre… lyder det bekendt?

Bibliotekar helt 1

Bibliotekarerne har en afgørende rolle i kampen mellem det gode og det onde i fantasyromanen Blodets bånd af gymnasielærer Christian Kronow.

En hemmelig hule under skolebiblioteket rummer alverdens artefakter, som bibliotekarerne bruger i kampen mod blandt andet troldmanden Brage. Han vil den 13-årige dreng (og bogopsætter) Saxo til livs, fordi han måske har arvet sine mors evner som blodmagiker. Den evne betyder, at hun har kunnet holde liv i sagnfigurer fra den oldnordiske litteratur, der nu lever i en parallelverden. En verden, der nu trues af onde kræfter. Den unge kvindelige bibliotekar Bitten bliver Saxos livvagt i kampen mod Brage. Ikke at forglemme Saxos far (der dog er lam efter en ulykke), som selvfølgelig er bibliotekar og hjælper til fra sidelinjen.
- Målet er, at bibliotekarer som helte og agenter med skjult identitet skal gøre det samme for litteraturhistorien, som Indiana Jones har gjort for arkæologien, siger forfatter Christian Kronow.

Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at alle helte i bogen er bibliotekarer. Forfatter Christian Kronow har i den virkelige verden stor respekt for bibliotekarfaget. - For at blive i bogens fortælling, så er det bibliotekarernes viden om litteraturhistorie og intertekstualitet, der giver dem overblik over, hvordan verden hænger sammen. Det gør dem bedst egnede til at holde styr på sagnfigurerne, fordi de ved, hvad de kan finde på, og hvad der sker, hvis oldnordiske monstre som eksempelvis Grendel, Nøkken eller Fenrisulven bliver vakt til live. De har den viden, der skal til for at bekæmpe det onde, siger Christian Kronow.

Bibliotekarer kan guide en til viden, men også til drømme ved at inspirere til læsning. Og i bogen repræsenterer bibliotekarfaget også indirekte andre humanistiske fag, der ikke altid nyder den respekt, de fortjener. - Jeg læste dansk, da jeg gik i gang med bogen og overvejede selv et job som kulturformidler på et bibliotek. Jeg var træt af den generelle snak om de humanistiske fag som verdensfjerne og ligegyldige, siger Christian Kronow, der med sine bøger også ønsker at vække den oldnordiske litteratur til live og fylde de sorte huller i den danske litteraturhistorie.

Illustration fra bogen.

GENOPLIV LITTERATURHISTORIEN
- Mange kender for eksempel ikke Beowulf-kvadet, der hører til den danske litteraturhistorie, og efter min mening kan sidestilles med Iliaden. Det er fra år 750, hvor vi ikke havde et skriftsprog i Norden, og fortællingen er fundet i et engelsk kloster omkring 1400-tallet nedfældet på oldengelsk sandsynligvis af en engelsk munk. Men det foregår altså i Danmark ved Lejre ved Roskilde og i Sverige. Det er glemt litteraturhistorie, der fortjener opmærksomhed, siger forfatteren.

Det paradoksale er, at Beowulf er en af de største superhelte af ældre dato i USA, hvor den originale tekst ligger på museum i dag.

- Den fortælling og historie skal vi da tage ejerskab over, men det kræver, at vi kender historien. Det er ikke kun Beowulf-kvadet, Christian Kronow gendigter henover i Blodets bånd. Der er også elementer fra ridderviser for eksempel om Holger Danske, der også er holdt i live af først Saxos mor og sidenhen af Saxo selv.

- Ham forbinder folk almindeligvis med at sidde under Kronborg, men han er en del af hele den fælles europæiske kultur, som en dansk helt, der tjente under frankernes konge Karl den store under korstogene. Ved at tage underprioriterede fortællinger fra oldtiden og middelalderen og bringe dem ind i nutiden håber Christian Kronow at skabe en intertekstuel, metafortælling om Danmark.

- Teksterne væver sig ind i hinanden, og bliver en fælles fortælling om vores litteraturskat, siger Christian Kronow, der selv slugte bøger som Erik Menneskesøn og Brage Kongesøns saga som teenager.

ER DU IDIOT?
Idéen med bogen har ulmet i ham, siden han var i praktik på DR, fordi idéen med public service, der uddanner og underholder på samme tid, tiltaler ham. Men idéen vandt ikke genklang med det samme.

- Da jeg fortalte til familie, venner og siden et forlag, at jeg ville skrive en fantasyroman til teenagere, hvor danske sagnfigurer og myter vækkes til live, og hvor den oldnordiske litteraturhistorie bringes ind i nutiden, var reaktionen fra de fleste: er du idiot? De 13-15 årige læser ikke og køber i hvert fald ikke bøger. Den får du aldrig solgt. Mine forventninger var da også ret lave, da bogen udkom. Mit håb var, at jeg ville få solgt ti eksemplarer til min mor, siger Christian Kronow. Men der er solgt 200 bøger og halvdelen af landets biblioteker har købt bogen efter en god anmeldelse på Litteratursiden.dk og en lektørudtalelse, der opfordrede forfatteren til en fortsættelse. Christian Kronows håb er, at skolerne får øje på bogen, fordi bogen efter hans mening er oplagt til udskolingen.

- Det er et krav til gymnasier og folkeskoler, at de køber nyere dansk litteratur, men tendensen har været at fokusere på virkelighedsnær litteratur, mens fantasy-genren er udskældt og underprioriteret. Men den tilbyder en mere drømmende verden, som jeg i hvert fald selv havde brug for som teenager, siger Christian Kronow.

NB Blodets bånd udkom i april 2018

Kommentarer (1)

7. november 2018 kl. 15:33
Nu arbejder jeg som bibliotekschef i norge, og her er fantasy hot, og af en eller anden grund er der for tiden mange bøger med biblioteker eller bibliotekarer som omdrejningspunkt for historien.
Var den på norsk var det en der ville blive smidt i indkøbskurven, men det er så heller ikke første gang der er noget interessant på dansk, men ikke tilgængeligt på norsk.

Skriv en kommentar