Arbejdsmarked: Giv den stressramte frihed

26.10.2018
af Jo Brand

Hvordan kommer man bedst tilbage på arbejdet, når man har været nede med stress? Erhvervspsykolog og forfatter til bogen Tilbage efter stress, Rasmus Lund-Nielsen, taler for at forkorte sygemeldingen og forlænge opstartsperioden.

Tilbage efter stress

Vi går ned på stribe. Med stress. Men på et tidspunkt rejser vi os igen, og skal tilbage til arbejdet på fuld tid. Det kræver ikke kun noget af os selv, men også af vores arbejdsgiver. Hvordan den proces kan forløbe med størst mulighed for succes, har erhvervspsykolog Rasmus Lund-Nielsen skrevet bogen Tilbage efter stress om. Ifølge ham er det mest optimale, hvis man i forbindelse med stress – og kommen sig oven på den – helt kan undgå at blive sygemeldt. En sygemelding bør nemlig kun være allersidste udvej for den stressramte – også selvom det kan virke fristende at lægge sig under dynen, når det hele er ved at brænde sammen i hovedet på én.

- En sygemelding er ikke altid en god løsning. Den kan også være en kilde til stress. Mange oplever det at være sygemeldt som stressende i sig selv, blandt andet fordi det af mange opleves som et personligt nederlag. De føler sig isoleret fra fællesskabet, og går for ofte alene med sig selv og deres tanker om situationen og fremtiden, og disse grublerier kan forværre stressen, siger Rasmus Lund-Nielsen, der dog anerkender, at en sygemelding i visse tilfælde er den eneste løsning.

- Når ens ressourcer er helt i bund, og du har udmattelsessyndrom, hvor du ikke kan løse nogle opgaver, har du brug for ro til at komme ud af den tilstand. Når funktionsnedsættelsen er så radikal, er en sygemelding det bedste. Men ellers er jeg fortaler for, at man i stedet laver nogle ting om og får omformet vilkårene for ens stilling i en periode, siger han og fortæller, at det for eksempel kan være at stoppe med et projekt eller en bestemt opgave.
Når en stressramt vender tilbage til arbejdet …

Et råd til lederen:
Vær opmærksom på medarbejderens signaler, sænk forventningerne til den stressramte og lav en plan, der kan justeres, hvis det ikke går så godt. Sørg for at give medarbejderen tilladelse til at sige fra.

Et råd til kollegaen:
Noget, der virkelig afstresser, er social støtte, så tilbyd din hjælp til at aflaste, hvis den tilbagevendte skulle opleve stresssymptomer. Mind den stressramte om, at I er et team, og at du er der, hvis han eller hun har brug for hjælp.

Kilde: Erhvervspsykolog Rasmus Lund-Nielsen.
LANG OPSTART
Men hvad så, hvis man har sygemeldt sig? Hvordan kommer man så bedst tilbage? Ved at gøre det samme: Få lavet vilkårene for ens stilling om – i hvert fald for en periode. Men først og fremmest skal man selvfølgelig finde ud af, hvornår man skal tilbage. Og her taler Rasmus Lund-Nielsen for, at man forkorter sygemeldingsperioden og forlænger opstartsperioden. Ifølge ham kan man nemlig ikke gå og vente på, at man føler sig helt klar til at begynde på arbejde igen.

- Der er mange, der har været sygemeldt med stress, som efterfølgende fortæller, at de aldrig følte, at de var klar til at starte op igen, så hvis det er kriteriet, kan der gå virkelig lang tid. Og en fordel ved at forlænge opstartsperioden er, at det giver en mulighed for at gøre overgangen så blid som mulig, siger han og råder til, at man tager en snak med sin chef, om hvordan det kan gøres.

- Her kan man for eksempel sige, at man vurderer at være klar til at starte om fire uger, men at man gerne vil starte op om tre, hvis der bliver taget nogle hensyn, så omvæltningen bliver mindre. På den måde kan det, at man kommer tilbage tidligere, være med til at give en nogle udstrakte frihedsgrader. For hvad er det, man skal være klar til? Hvis det er et fuldtidsjob fra den ene dag til den anden, er det meget svært. Hvis det derimod er at løse få afgrænsede og selvvalgte opgaver, så er man sandsynligvis klar til det, før end man tror. Samtidig er det jo en fordel for virksomheden, at medarbejderen kommer hurtigere tilbage, da nogle få løste opgaver er bedre end ingen, siger Rasmus Lund-Nielsen og fortæller, hvordan et opstartsforløb kan tilrettelægges:

- Det handler om at kigge nøje efter, hvilke typer opgaver, man kan overkomme, og som ikke vil sætte gang i et tilbagefald, og det skal være afgrænsede og overkommelige opgaver. Derudover skal man sørge for, at der er få af dem, og så måske holde fri nogle dage i løbet af ugen og/eller have nogle korte dage. - For nogle kan det også være en hjælp med fleksible mødetider – hvis en del af deres stress er, at de ikke kan sove, og de ligger og tænker på, at de skal sove, fordi de skal være friske til at møde på et bestemt tidspunkt, siger Rasmus Lund-Nielsen og understreger, at der er mange måder at tilrettelægge et opstartsforløb på, men at det afgørende for, om man bliver stresset eller ej, oftest er arbejdsopgaverne. Derfor er det dem, man skal have fokus på.
”Man er nødt til at vide, hvad der har udløst symptomerne, så man ved, hvad man skal lave om fremover”
LYDHØRE LEDERE
Både i forbindelse med vægtningen af opgaver i opstartsforløbet, men også af hensyn til ens fremtidige arbejdsliv, er det ifølge Rasmus Lund- Nielsen nødvendigt at få kortlagt, hvad det var, som udløste ens stress – også selvom stressen kan føles som om en stor uoverskuelig suppedas.

- Man må finde ud af præcist, hvad der var årsagerne til ens stress. Hvad var der af krav, da man gik ned? Man er nødt til at vide, hvad der har udløst symptomerne, så man ved, hvad man skal lave om fremover. Måske tror man, at alt stresser, men ved at undersøge det nærmere, finder man måske ud af, at der er nogle typer af opgaver, der ikke stresser. Jeg havde for eksempel en klient, der fandt ud af, at han ikke kunne klare afrapportering, men sagtens kunne håndtere salgsmøder.

Så hvilke ting, der stresser, handler også om kompetencer og præferencer, siger han, der mener, at dialogen mellem den stressramte og lederen er afgørende for, at den stressramte kommer godt tilbage. - Arbejdsgiveren skal tage nogle gode samtaler med medarbejderen om et godt opstartsforløb. Det er jo også i arbejdspladsens interesse at få medarbejderen tilbage, siger han. Når man som leder sammen med medarbejderen har fået kortlagt, hvad der er behov for, handler det ifølge Rasmus Lund-Nielsen om at efterkomme behovene så godt som muligt. Og han oplever i sit daglige virke stor velvilje fra arbejdsgivernes side til at gøre netop dette.

- Det er min generelle oplevelse, at virksomhederne er lydhøre over for at finde måder, hvorpå man kan indrette arbejdet, så medarbejderen ikke får stress igen. Det er selvfølgelig nogle, der gerne vil afslutte samarbejdet med medarbejderen, men oftest er arbejdsgiverne rigtig interesserede i, at få deres medarbejdere tilbage, og de vil gerne have råd til, hvad der vil være godt at gøre. Det er der flere gode grunde til:

- Folk, der går ned med stress, er ofte ret kompetente og arbejdsomme medarbejdere – arbejdet søger jo hen til dem, der løser opgaverne. Og derfor tænker arbejdsgiveren måske også, at de har presset medarbejderen for meget, og der er en del ledere, der har dårlig samvittighed. Derfor vil de gerne give folk den tid, de skal bruge på at starte op igen.

Man skal også huske, at det er for en periode, og at man også gør det for, at medarbejderen kan komme hurtigere tilbage og aflaste sine kolleger, siger han og fortsætter: - Der er selvfølgelig en grænse for hvor idealistisk, man som arbejdsgiver kan være, for virksomheden skal også være profitabel, men jeg vil som psykolog tale for, at man viser de stressramte en udstrakt frihed, og at man som virksomhed også kigger indad, hvad angår årsagen til stressen.

Skriv en kommentar