Bibliotekerne har solgt deres sjæl for at overleve

af Sabrine Mønsted

Bibliotekerne er kun en skygge af sig selv, mener bibliotekskonsulent Elsebeth Tank. Ikke fordi der ikke sker fantastiske ting på bibliotekerne, men fordi identiteten er blevet udvisket i kampen for overlevelse. 

Elsebeth Tank opfordrer flere til at deltage i den offentlige debat om bibliotekerne, fordi de er så vigtige institutioner for samfundet. Arkivfoto Jakob Boserup

»Tag en tudekiks og kom videre. Det går jo meget godt«. Sådanne reaktioner oplever biblioteksrådgiver Elsebeth Tank, når hun eller andre åbner for en kritisk diskussion af, hvor bibliotekerne er på vej hen, hvad de skal indeholde og på hvilket værdigrundlag.

- Det er blevet umoderne at være politisk, og det er upopulært at være kritisk, siger Elsebeth Tank. Alligevel sidder hun ved sit spisebord med et prøvetryk af sin bog Nye måder at være bibliotek på en efterårsdag i 2017, da Perspektiv møder hende til et interview. I bogen kaster hun et kritisk blik på bibliotekernes udvikling de seneste ti år. Og når hun ikke kan lade være med et blande sig i debatten, er det af kærlighed til det biblioteksvæsen, der har fyldt hele hendes arbejdsliv, hvor hun blandt andet har været biblioteksleder af Stadsbiblioteket i Malmø, direktør for NOTA, formand for BF og de seneste år organisationskonsulent for biblioteker i hele Norden.

VÆRDIER VEKSLET MED OVERLEVELSE

Elsebeth Tank oplever, at den kritiske selvrefleksion på bibliotekerne er gledet i baggrunden i kampen for overlevelse i de trængte kommunale budgetter, hvor bibliotekerne er blevet involveret i løsningen af alle mulige typer af samfundsopgaver. Bibliotekerne har så at sige betalt med deres identitet, mener hun.

- Bibliotekerne har handlet sig ud af nedskæringer og samfundsforandringer og glemt at spørge sig selv undervejs: Hvad er vores værdier og mål? Nødvendige spørgsmål for at kunne vurdere, hvordan nye opgaver skal løses, eller om nogle opgaver måske slet ikke skal løses af biblioteket, fordi det simpelthen ændrer værdigrundlaget for radikalt, siger Elsebeth Tank.

- Undersøgelser viser for eksempel, at noget af det, folk finder mest værdifuldt ved biblioteket, er det neutrale, frie rum, og så vil det jo være hul i hovedet ikke at værne om den værdi, og se de opgaver, der kommer ind af døren i den optik, siger hun.

Men det er netop det manglende kritiske blik, der gør, at nogle biblioteker har taget opgaver ind, der er gift for de værdier, der gør biblioteksrummet – både det fysiske og det mentale – til noget unikt, mener hun.

Vi kan nævne borgerservice, der ikke er gledet lige elegant ind på alle biblioteker, men ifølge Elsebeth Tank handler det også om måden, bibliotekerne involverer sig i opgaver og i samarbejder med andre institutioner på i det stigende fokus på samskabelse og partnerskaber.


»Noget af det folk finder mest værdifuldt ved biblioteket, er det neutrale rum, og så vil det jo være hul i hovedet ikke at værne om den værdi«


- Når bibliotekets medarbejdere sammen med personale fra kommunen eksempelvis besøger socialt udsatte familier med en bogpakke, er det jo umiddelbart et godt initiativ, som kan starte interesse for læsning og biblioteket, men det skurrer i mine ører, når kommunaldirektøren offentligt siger om projektet og besøgene: »Det er en legitim ret, vi kun har ved fødselstidspunktet«. Så bliver biblioteket i for høj grad til myndighedens forlængede arm, siger Elsebeth Tank.

Og det er et knivsæg, der skal balanceres på, for ikke at miste noget værdifuldt af bibliotekernes kulturarv, mener hun. I sin bog kommer hun med flere eksempler på, hvor hun ser, at der er blevet givet køb på værdier.

INGEN SÆRTILBUD

Et af eksemplerne er et samarbejdsprojekt mellem bibliotek og kommune med overskriften: »Slip ledigheden«.

- Formålet med at hjælpe ledige mod et job eller en uddannelse er bestemt sympatisk, men som bibliotek er det nødvendigt at være bevidst om tilgangen til borgerne og den måde, man italesætter borgerne på. Historisk har tilgangen været, at »enhver borger er fri, ligestillet og myndig« og ikke skal ses som en klient. Men den grænse bliver overskredet, mener Elsebeth Tank, når biblioteket skriver sig ind i en konkret ambition om at understøtte lediges tilknytning til arbejdsmarkedet i samarbejde med kommunale aktører. Det er en bekymrende vej at gå, mener hun, for slår man først ind på den retning, bliver den styrende for udviklingen i bibliotekerne.

- Undersøgelser viser, at bibliotekerne har stort potentiale til at fremme social kapital hos socialt udsatte, men forskningen viser også klart, at bestemte kriterier skal være opfyldt, for at det kan lykkes. Biblioteket skal opfattes som upartisk, retfærdigt og imødekommende og helt afgørende er det, at de socialt udsatte grupper ikke oplever, at de bliver tilbudt noget særligt. De skal opleve sig selv set og mødt på lige fod med alle andre. Bibliotekernes varemærke er, at deres tilbud er for alle, siger Elsebeth Tank, der giver et andet eksempel fra sin tid som Stadsbibliotekar i Malmø, hvor kommunen gerne ville have et læringscenter på biblioteket.

- Ideen var jo god nok og passede også på et bibliotek, men vi havde visse forbehold, der vedrørte bibliotekets værdigrundlag. For at videreføre oplevelsen af lighed holdt vi på, at projektet ikke eksklusivt skulle reserveres til en særlig målgruppe, selvom projektets formål var at understøtte en gruppe socialt udsatte under uddannelse. Det skulle heller ikke være muligt at gå til eksamen i centeret, fordi ingen skal kunne »dumpe« på biblioteket. Kommunen forstod vores argumenter, og vi blev enige om nogle rammer for centeret, som vi kunne stå inde for.

ORD ER MAGT

Elsebeth Tank understreger, at sproget og den måde, man taler til og om borgerne på, har været unik for bibliotekerne. Det er en væsentlig værdi, der skal værnes om, og som kan være et modsprog til myndigheders og politikeres tilgang til borgerne.

- Der ligger en kolossal magt i ord – hvordan et projekt, et tilbud eller en service bliver italesat. Derfor bør ledelse og medarbejdere udvikle en sproglig sensitivitet og gøre sig klart, hvad der ligger i de ord, de bruger. Konsekvensen ved, at bibliotekerne bliver set som institutioner, der kan løse nye opgaver for samfundet, er, at der (udefra) bliver sat nye ord på deres berettigelse.

- Det er jo udemærket, at biblioteket tænkes ind nye steder, men det kræver, at biblioteket levendeholder en åben forbindelse til sit oprindelige værdigrundlag. Så man har et fælles mentalt ståsted som ledelse og medarbejdere, hvorfra man kan vurdere nye opgaver og samarbejder, så det ikke bliver op til den enkelte at producere meningen løbende. For så kommer man til at gå i forskellige retninger, siger Elsebeth Tank, der har fundet inspiration i den identitetsproces, som virksomheden LEGO har gennemgået, og som ifølge hende har parraller til bibliotekernes situation.

- LEGO stod med ryggen mod muren, fordi færre og færre købte klodser. De skulle tænke nyt og digitalt, men de skulle også holde fast i det, de kommer af. Klodserne har stadig afgørende betydning for den virksomhed, de er.


»Der er så meget saft og kraft i at tage samtalerne om det vi laver, hvorfor vi gør det, og hvordan vi skal gøre det«


BLAFRER I VINDEN

Vi spejler os i omverdenen, når vi skal skabe vores identitet, men det sker i overdreven grad for bibliotekerne, mener Elsebeth Tank, så de blafrer i den retning, vinden nu blæser.

- Når Politikens kulturredaktør fremhæver biblioteker som Danmarks bedste forsamlingshuse, så er det pludselig det eneste sagliggørende. Og det sker, fordi vi ikke selv er klar over, hvad vi vil, siger hun.

En biblioteksleder er i bogen citeret for at sige om bibliotekets formål: »Vi kan ikke komme det nærmere lige nu, end at vi servicerer borgerne«. Det er ikke godt nok, mener Elsebeth Tank. Og i forbindelse med en opgave spurgte en gruppe studerende fra Informationsstudier (tidligere IVA) medarbejdere og ledelse på et bibliotek: »Hvorfor har vi biblioteket?« Og her fik de forskellige svar fra de to grupper. Igen ikke godt nok, mener Elsebeth Tank og understreger, at hun her tegner et generelt billede.

- Du kan selvfølgelig finde biblioteker, der har en hel klar identitet, hvor man arbejder med strategi og værdier. Og der er mange gode eksempler og projekter, der giver os læring om nye måder at være bibliotek på, siger hun.

BIBLIOTEKET SOM UNIKT STED

Et godt eksempel, der viser en stærkt identitet og bevidste sproglige og værdimæssige valg, er projektet »Småt brændbart «. Et samarbejde mellem fem nordjyske biblioteker, hvor man gentænker bibliotekets rolle i yderområderne og kommer med bud på, hvor bibliotekerne kan være med til at løse såkaldte »wicked problems«, der kræver samarbejde for at blive løst såsom integration, ensomhed og hjælp til socialt udsatte familier. Tilbagemeldingerne fra bibliotekernes samarbejdspartnere viser, at de har forstået bibliotekernes væsentlige værdi. De fremhæver i evalueringen: »bibliotekets unikke potentiale for ukomplicerede miljøer, der kan rumme alle borgere«.

SAMTALEN FLERE STEDER

Elsebeth Tank efterlyser samtaler om bibliotekernes værdier på flere niveauer. Lokalt på bibliotekerne, nationalt i biblioteksvæsenet og i den offentlige samfundsdebat. Hun opfordrer blandt andet lederne for de store flagskibe i væsenet – eksempelvis Dokk1 i Aarhus og Kulturværftet Helsingør – til at bruge deres position til at tale biblioteker i den offentlige debat.

- Der er så meget saft og kraft i at tage samtalerne om det vi laver, hvorfor vi gør det, og hvordan vi skal gøre det. Pyt med, at vi ikke lige lander på tre konkrete værdier – det vigtigste er at starte samtalen.

I bogen beskriver Elsebeth Tank de stemmer, hun ser som relevante i debatten om bibliotekerne, men som er blevet tavse. Vi har haft en periode, hvor kritik på arbejdspladserne hurtigt er blevet set som forandringsmodstand, og derfor er den kritiske samtale forstummet lokalt. Nationalt er den tidligere Biblioteksstyrelse reduceret til en mindre afdeling i Slots- og Kulturstyrelsen, og Biblioteksskolen er i dag en del af det bredere Informationsstudier på Københavns Universitet.

- Det er sådan udviklingen nu engang er, men det betyder, at der mangler et arnested, hvorfra gnister kan springe og starte brænde i hele biblioteketsvæsenet. Dem må vi selv starte ved at tale om, hvem vi er, og hvad vi skal, siger hun. Kaffen er drukket, og Elsebeth Tank skal videre til møde i Slots- og Kulturstyrelsen for at være med til at udpege, hvilket bibliotek, der skal have årets formidlingspris.

- Jeg tænker ind imellem: Hvorfor gider jeg blive ved med at debattere? Men jeg brænder jo for bibliotekerne, og det er vigtigt, at vi tager samtalen, før det er for sent.


BF inviterer til to medlemsmøder med Elsebeth Tank for at sætte gang i samtalerne om bibliotekernes identitet og værdigrundlag. Kom og vær med den 17. april i København eller den 25. april 2018 i Kolding. Læs mere og tilmeld dig på bf.dk/ kalender.



Skriv en kommentar