Giver det mening at kalde noget drenge- og pigebøger?

af Sabrine Mønsted

De biologiske forskelle på piger og drenges hjerner har betydning, når man arbejder med børn, for det er forskelligt, hvad der skaber god indlæring og motiverer de to køn, siger hjerneforsker Ann E. Knudsen.

Illustration Bob Katzenelson

En hurtig søgning på »drengebøger« giver 21.100 hits på Google. Det er altså en etableret forestilling, at visse bøger og emner mest er til drenge og andre mest er til piger. Men er man som fagperson med til at fastholde bestemte kønsroller, hvis man på biblioteket laver drenge- og pigehylder eller arrangementer, der mest henvender sig til det ene køn? En diskussion, der eskalerede på Stadsbiblioteket i Lyngby i foråret 2017, da en mor kom med kritik af bibliotekets drenge- og pigehylder i et brev til biblioteket, på Facebook, i et læserbrev til lokalavisen, i to landsdækkende dagblade og på P4 i Danmarks Radio. Hun skrev blandt andet: »Hvad med den dreng, der elsker heste og som vil læse om ridning? Og hvad med den pige, der egentlig overhovedet ikke er interesseret i at blive forelsket?« 

- Og kønsroller er et sprængfarligt emne, siger Ann E. Knudsen, hjerneforsker, foredragsholder og forfatter til flere bøger om køn.

- Så jeg misunder ikke bibliotekarer, der skal tage stilling til, hvordan de formidler til de to køn, og om noget må kaldes drenge- eller pigebøger.  Men faktum er, at der er forskel på, hvordan vores hjerner fungerer, og hvordan man motiverer drenge og piger til for eksempel lystlæsning og læring, siger hun.

FORSKELLIGE VEJE TIL MÅLET

Kigger man på en hjerne, kan man ifølge Ann E. Knudsen ikke se, om den tilhører fra en pige eller en dreng. For piger og drenges hjerner er bygget ens op, forskellene gemmer sig dybt inde i hjernen og styres af vores kønshormoner. De kommer til gengæld ret konkret til udtryk, da piger og drenge vælger forskellige løsningsstrategier til at nå deres mål.

Hos drengene betyder testosteronen, at de arbejder bedst inden for én hjernehalvdel ad gangen, mens østrogen gør, at piger arbejder på tværs af hjernehalvdelene.

- Groft sagt kan man sige, at drenge har lettere ved at lukke følelsesmæssigt af, mens de fokuserer på en sag. Og de går kun i gang med en opgave, hvis de kan se belønningen inden for rækkevidde. Pigerne går derimod gerne i gang med en opgave, alene fordi de bliver bedt om det. Det er derfor, at velbegavede små piger udfylder fire sider med flotte ens A’er, selvom opgaven er løst på første side. Og pigerne har indlevelsen i andre med sig hele vejen, forklarer Ann E. Knudsen og tilføjer, at strategierne er lige gode til at nå i mål, det er bare forskellige veje at gå.


NB: Ann. E. Knudsens seneste bog udkom i juni 2017: Diagnose eller opdragelse? - børn med alle slags hjerner. Læs mere om hendes forskning på www.ann-e-knudsen.dk


DRENGE OG PIGER I FOLDEN

Den viden kan være brugbar som fagperson. For når man ved, hvad der motiverer henholdsvis piger og drenge og kender deres umiddelbare løsningsstrategier, kan man bruge det i sin relation til børnene og i sin formidling og læringstilgang og få dem til at deltage i et arrangement eller komme på biblioteket.

- Vil man for eksempel arrangere en overnatning på biblioteket, så vil drenge tænde på udholdenhed – at det er sejt at være på et bibliotek om natten. Pigerne vil derimod tiltrækkes af, at det er hyggeligt. Drenge har generelt fokus på: »Hvad er der i det for mig?«. De er handlingsorienterede og vil gerne have et element af konkurrence og præstation.

Pigerne skal grundlæggende opleve en relation. De skal føle sig trygge ved de voksne og de andre børn i gruppen, som har stor betydning for det, de vælger. Piger tjekker lige først, hvad bedsteveninden vælger, fordi relationen betyder mest.

- Hvis piger oplever ægte interesse, ved at man spørger ind til dem, er de åbne for at gå i gang med de fleste nye områder. Kom bare med kemi, fysik, matematik eller programmering. Er de derimod utrygge i relationen, er de ikke motiverede for at lære, siger Ann E. Knudsen og tilføjer, at piger også gerne vil konkurrere, bare ikke indbyrdes, og at drenge gerne vil hygge, bare det ikke har førsteprioritet. Hun understreger, at vi her selvfølgelig er ude i en generalisering af køn, og at man kan finde langt større forskelle indenfor ét køn end mellem kønnene. Når det alligevel giver mening at lave generaliseringer, er det fordi de typiske træk gælder størstedelen (cirka 80 procent) af piger og drenge.

EMNER, IKKE KØN

At der er forskel på, hvad piger og drenge retter deres interesse mod, genkender Betina Falsing, der er børnebibliotekar på Tingbjerg Bibliotek og bestyrelsesmedlem i IBBY, Selskabet for Børnelitteratur. Derfor giver det mening som litteraturformidler at tænke køn ind i sin formidling og bruge sin erfaring om, hvad flertallet af drenge eller piger elsker at læse, mener hun. Men hun bryder sig ikke om begrebet drenge- og pigebøger og ville aldrig opstille bøgerne efter køn.

- Risikoen er, at nogle føler sig forkerte, fordi opdelingen kan opfattes som noget, der indikerer hvad en »rigtig« dreng eller »rigtig « pige bør læse, siger Betina Falsing, der dog ikke er bekymret  over at have en masse lyserøde glimmerbøger eller bloddryppende monsterbøger på hylderne.


IBBY
Selskabet for Børnelitteratur. National og international sammenslutning, der årligt udgiver magasinet Klods Hans om nyt fra børnelitteraturens verden og uddeler Klods Hans-prisen til en person, der har gjort noget særligt for børnekulturen. Læs mere på www.ibby.dk

- Det er en del af paletten på et bibliotek, og det kan få børn i gang med at læse. Men den virkelig gode børne- og ungdomslitteratur er kendetegnet ved, at den gode historie er i centrum og henvender sig til alle, og den er der heldigvis masser af, siger hun.

Ann E. Knudsen anbefaler heller ikke at opdele materialerne efter køn. Hun foreslår at emneopdele materialerne, så de 20 procent, der ikke falder inden for normen – de drenge, der for eksempel ikke gider World of Warcraft – kan tage en bog om kammeratskab eller ridning fra hylden uden en følelse af at tabe kønsidentitet. Det bringer os til et andet vigtigt aspekt, når vi taler køn – det kulturelle hierarki, der er i de egenskaber, vi tillægger de to køn.

DET LYSERØDE ER MINDRE VÆRD

For hvorfor er det sejt, når piger vælger en bog om zombier eller klæder sig ud som superhelte, mens det for drenge oftere ses som et tab af kønsidentitet at klæde sig ud i kjole eller tage bøger fra den »lyserøde hylde«? 

- Kulturelt er det langt sværere for drenge at overskride grænserne for kønsroller og træde ind i det, vi anser for det feminine, siger Ann E. Knudsen. Selv om det umiddelbart er drengene, der begrænses, er det pigerne, der betaler prisen på den lange bane.

- Når det ikke er lige så acceptabelt for en dreng at tage en venskabsbog fra den »lyserøde hylde«, som det er for piger at tage zombiebøger fra den »blå hylde«, så er det i bund og grund fordi de egenskaber, som vi konnoterer som feminine ikke tillægges samme samfundsmæssige værdi, som de egenskaber, vi konnoterer som maskuline. Omsorg, indlevelse, evnen til at vente til det bliver din tur, hensyntagen og så videre bliver i samfundet ikke værdsat lige så meget som udholdenhed og det at være målrettet. Det er derfor, at vi opfordrer piger til at klatre i træer og »komme ind i kampen«, mens der ikke er stor værdi i at være den stille, ventende dreng, siger Ann E. Knudsen, hvis mission ikke er at udligne kønsforskellene, men at få gjort de to køns styrker lige værdifulde i samfundet og på arbejdsmarkedet.

- Kønsforskelle er ikke farlige, og det skal ikke være farligt at tale om køn. Det, vi skal væk fra, er, at nogle egenskaber anses som bedre end andre, så børn kan være drenge og piger, præcis som de har lyst til, siger hun.

DIALOG FØR KØN

Betina Falsing er enig.

- Hvis vi formidler helt neutralt, ville vi være dødssyge bibliotekarer. Det vigtigste redskab som litteraturformidler er dialog, så vi kan guide os ind på det enkelte barns interesser, siger hun og kommer med et eksempel, hvor hun selv glemte at lytte.

- Jeg skulle vejlede en 9. klassesdreng til en fritidslæsebog og førte ham direkte hen til nogle bøger, jeg ved mange andre drenge låner. Foran hylden nærmest undskyldte han og pegede på en anden hylde med bogen En Flænge i Himlen og sagde: »Den kan jeg godt lide, har du noget, der ligner?«. Jeg krummede tæer, for jeg skulle selvfølgelig have startet med at spørge ind til, hvad han ellers havde læst og kunne lide, siger Betina Falsing.


KØN I LITTERATUREN 

- Litteraturen har alle dage afspejlet samfundet og kønsrollerne. I 1940’erne havde vi Kim- og Puk-bøgerne (skrevet af samme forfatter, men det gik ikke, at en mandlig forfatter skrev til piger, så Puk-bøgerne udkom under et pseudonym). Drengene i bøgerne var modige, spejderagtige typer, mens pigerne passede familien og søgte kærligheden. Senere kom piger à la Pippi ind i litteraturen. Og den seneste børnebog, jeg har læst, handler om en homoseksuel dreng med en vild pigeven. Der bliver leget med kønsstereotyperne i litteraturen i dag, siger børnebibliotekar Betina Falsing


Dialogen kan dog være en udfordring i den selvbetjente åbningstid. Der er både unge og forældre, der gerne let vil kunne finde bøger, der særligt er målrettet drenge eller piger, så den opdeling af drenge- og pigehylder, Lyngby er blevet kritiseret for, ville andre brugere se som en god vejledning, siger Betina Falsing.

GODKENDT AF CHUCK NORRIS

Børnebibliotekar på Kulturstationen Vanløse – og medlem af BF’s hovedbestyrelse samt tidligere bestyrelsesmedlem af BØFA, Børnebibliotekarernes Faggruppe – Julie Arndrup oplever, at køn inden for de seneste år er blevet et mere ømtåligt emne også på bibliotekerne.

- Jeg var ung i 90’erne, hvor vi var mere ironiske omkring alting, heriblandt køn, og jeg oplever yngre generationer tage  tingene mere alvorligt, som vi for eksempel på det seneste har set det med #Metoo-kampagnen. Jeg håber dog ikke, at vi når derud, hvor vi ikke kan tale om forskellene, siger hun, men kan godt forstå, at det kan støde nogle, hvis et bibliotek deler bøgerne op i pige- og drengebøger.

- Børn skal kunne læse det, de har lyst til, uden at vi definerer hvilke bøger, der er til hvem. Det betyder ikke, at vi skal gøre tingene fuldstændig kønsneutrale, men vi skal være opmærksomme på at være inkluderende i vores sprogbrug og overveje, hvordan vi italesætter bøgerne i formidlingen. Du kan jo lave arrangementer og udstillinger, hvor indholdet og de ord, vi formidler det med, mest taler til enten drenge eller piger, men uden at sige specifikt, at det er til et bestemt køn, siger Julie Arndrup.

- Jeg skrev på et tidspunkt et skilt til en samling bøger i voksenbiblioteket: »Godkendt af Chuck Norris«. Det var bøger, der måske mest henvendte sig til mænd, men det skrev jeg ikke direkte.

KØNSFORSKELLENE VOKSER SIG STØRRE KULTURELT

Diskussionen af køn i den offentlige debat går også på, hvor meget der er biologisk, og hvor meget der er kulturelt betinget. Ifølge Ann E. Knudsen er de biologiske forskelle forholdsvis små hos børn, men vokser sig væsentligt større livet igennem, fordi vi kulturelt fastholder nogle mønstre. For eksempel mener forskeren, at der drives rovdrift på pigernes kompetencer i folkeskolen for at få klasseværelset til at fungere socialt.

- Pigers hjerner modnes tidligere end drenges, fordi de tidligere udvikler forbindelser til det limbiske system, der giver os evnen til empati og indlevelse. Når børn skal i skole det år, de fylder seks, får vi klasser med store forskelle i koncentrationsevnen, så jeg har forståelse for, at lærerne vælger at sætte de »ordentlige« piger ved siden af de »urolige« drenge. Og pigerne tager gerne medansvar for gruppen og drengenes læring, når de bliver bedt om det, siger Ann E. Knudsen.

- Men så klandrer vi pigerne for senere ikke at bruge albuerne, gå foran og søge chefstillinger, bestyrelsesposter, ph.d.-stillinger, selvom vi gennem skolesystemet har belønnet dem for at være socialt lim, siger Ann E. Knudsen, der opfordrer fagfolk til at lade de dygtige piger flyve alene indimellem, hvor de ikke skal dele blyanter, men selv kan komme ud over stepperne. 


DRENGE- OG PIGEBØGER

Her er et udpluk fra emnelisterne og ordvalg til overskrifter fra tilfældigt udvalgte biblioteker:

Kom så, drenge!
Gode bøger om fodbold, rollespil, løbehjul, skateboard, Minecraft, gode venskaber og meget mere af det, som foregår i drenges liv.

Pigeliv med og uden kærester
Her er bøger fulde af følelser, længsel og savn.

Kreative tøser

Fucking gode bøger
Ungdomsbøger til drenge

Tema Pigebøger
12 bøger for seje tøser og søde piger  


Hvorfor skal piger ikke læse Fyrtøjet, og drenge ikke læse Mor Hulda

Forlaget Carlsen har udgivet to bind med folkeventyr – en for piger og en for drenge. 

Eventyr for piger er en sart rosa indbinding med eventyr som Tornerose, Snehvide, Snedronningen, Mor Hulda og Vilde svaner. Eventyr for drenge er en gråblå bog med eventyr som Fyrtøjet, Den bestøvlede kat og Drengen, der tog ud for at lære frygten at kende. 

- Under al kritik, siger børnebibliotekar og bestyrelsesmedlem af IBBY Betina Falsing. 

- Det er eventyr, som både pige og drenge har glæde af at læse. At pille eventyr ud på den måde er at prædefinere børn, og det gør hverken noget godt for litteraturen eller formidlingen, siger hun.


Læs også Hvad med de drenge der kan li' heste, og de piger der kan li' fodbold?




NB: Ann. E. Knudsens seneste bog udkom i juni 2017: Diagnose eller opdragelse? - børn med alle slags hjerner. Læs mere om hendes forskning på www.ann-e-knudsen.dk




Kommentarer (2)

2. februar 2018 kl. 13:03
Ann E. Knudsen er ikke hjerneforsker! https://www.folkeskolen.dk/54242/kronik-ann-e-knudsens-konklusioner-holder-ikke-videnskabeligt
5. februar 2018 kl. 13:56
Kære Anne-Lise
Tak for din kommentar og linket til en artikel fra Folkeskolen. I forhold til det spørgsmål du rejser om, hvorvidt Ann E. Knudsen er hjerneforsker eller ej, så gjorde jeg mig selv overvejelser om, hvilken titel hun skulle have i artiklen. Men da det ikke er en beskyttet titel, og hun blandt andet beskæftiger sig med udviklingen af børns hjerner, har skrevet bøger og holder foredrag om emnet, valgte jeg at bruge den titel i temaet. Med venlig hilsen redaktionschef på Perspektiv Sabrine Mønsted

Skriv en kommentar