Hvad med de drenge der kan li’ heste, og de piger der kan li’ fodbold?

af Sabrine Mønsted

I foråret 2017 ramte kønsdebatten Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne, da en mor kritiserede bibliotekets drenge- og pigehylder. Det blev til en debat på Facebook, i lokalavisen, i to landsdækkende aviser og på DR’s P4. Børnebibliotekar Vibeke Tolstrup Andersen var med hele vejen, og hylderne – de er væk.

Børn er mere styret af deres kammerater end os voksne. Og har de fundet en god bog på en hylde, så holder de sig til den hylde. De vil gerne have mere af det samme, siger børnebibliotekar Vibeke Tolstrup Andersen. Illustration Bob Katzenelson

»Jeg synes oprigtig stadigvæk, at der er mange områder, vi som samfund kan forbedre, så den enkelte ikke føler sig fastlåst i sit køn. (…) Og jeg bliver i den grad ramt i mit humanistiske hjerte, når jeg træder ind på jeres ellers så skønne bibliotek og ser; en pige- og en drengeafdeling.«

Sådan skrev en mor på Facebook og i et læserbrev, der blev starten på en længere debat om biblioteker og formidling.

- Hun ramte ned i en formidlingsdiskussion, som allerede var i gang hos os, hvor vi havde besluttet at ændre på opstillingen i børnebiblioteket, når det skulle nyindrettes, fortæller børnebibliotekar Vibeke Tolstrup Andersen.

Kultur- og bibliotekschef i Lyngby-Taarbæk kommune Jeppe Bjørns svar på læserbrevet lød blandt andet derfor: 

»Delopstillingen "Drenge" og "Piger" blev oprindeligt etableret, fordi vores personale kunne se, at mange børn opsøgte fortællinger, hvor de kunne identificere sig med hovedpersonen. (…) Når det er sagt, så er formidlingen af børnelitteratur ikke en statisk størrelse. (…) Vi har i forbindelse med den kommende nyindretning af børnebiblioteket allerede ændret på opstillingerne – det vil sige, at der fremover ikke vil være en drenge- og en pigeopstilling.«

Grunden til, at Stadsbiblioteket i Lyngby oprettede en pige- og en drengehylde ligger cirka ti år tilbage.

- På det tidspunkt havde vi en hylde med kærlighedsbøger, men oplevede en enorm efterspørgsel fra pigerne på venindebøger, der ikke handlede om kærlighed. Så vi valgte at lave en pigehylde med bøger om nutidigt pigeliv. Og udlånet eksploderede, da vi først fik vist dem udvalget af bøger.

Drengehylden blev oprettet i retfærdighedens navn på samme tidspunkt, men var ikke helt så homogen og indeholdt mange forskellige emner, siger Vibeke Tolstrup Andersen. Derfor har bibliotekarerne længe talt om at inddele bøgerne efter genre og emne i stedet for.

KØN SKAL IKKE UDVISKES

- Tiden var på en måde løbet fra at kønsopdele bøgerne. Men når det er sagt, så oplever jeg forskellige interesser og mønstre hos piger og drenge, blandt de materialer og bøger, de efterspørger og vælger. Det vil jeg som formidlingsperson have lov til at tilgodese, og jeg vil have lov til at formidle til de to køn. Begge dele er jo lige godt. Så kan vi diskutere, hvorfor de har de forskellige interesser, og om det opstår af bestemte årsager. Men det er ligesom ikke en diskussion, vi skal tage, når de kommer på biblioteket, siger Vibeke Tolstrup Andersen, der oplever, at diskussioner om køn både professionelt og privat generelt er kommet til at fylde mere de seneste seks-syv år.

- Jeg blev selv mor for seks år siden og har fulgt debatter om køn, hvor mange gerne ser, at vi overhovedet ikke taler om køn, men for mig handler det om, at begge køn er lige meget værd, ikke at køn skal udviskes. Jeg vil meget gerne diskutere formidling, det er mit arbejde, og det gør vi løbende, men jeg kan godt blive lidt træt, når tingene bliver forsimplet, så der kun er en rigtig måde at gøre det på. Som formidler er det vigtigste, at vi gør tingene bevidst. I nogle situationer kan det godt give mening at formidle nogle bøger som enten pige- eller drengebøger.

INDDELING EFTER EMNER 

Konsekvensen af debatten i Lyngby har været, at de fremrykkede den planlagte ændring af opstillingen af bøgerne. I dag står bøgerne under emner som spænding, sport, klassikere, venskab, kærlighed og sjove bøger.

- Venskabs- og kærlighedshylden er den, jeg har haft sværest ved i emneinddelingen, for ligegyldigt hvordan jeg vender og drejer det, så er den hylde domineret af lyserøde glimmerbøger, og nu hvor venskabsbøgerne fra det, der tidligere var drengehylde står der, kan de jo godt drukne, så vi skal være gode i udstillingerne til at vise, at der også er den slags bøger til drengene, siger Vibeke Tolstrup Andersen.

- Vi har jo som bibliotekarer ikke indflydelse på, hvordan forlagene formidler bøgerne. De tænker i hvilket køn, bogen henvender sig til. Og hvis bogen allerede er lyserød og har glimmer på, er den sværere at formidle til drengene, siger Vibeke Tolstrup Andersen, der oplever, at pigerne er ligeglade med, om det er en dreng, der er hovedperson, mens en dreng vrænger på næsen, hvis hovedpersonen er en pige.


Læserbrev: Hvem har magten til at definere kønsdiskursen på Lyngby Bibliotek?

Kære Lyngby Bibliotek,

Jeg elsker biblioteker. Jeg elsker bøger. Det gør mine børn også.

Grundlæggende synes jeg, at Københavns biblioteker byder på så mange skønne arrangementer og lokker dermed endnu flere mod bøgerne og bibliotekerne. Tusind tak for det!

Jeg er mor. Jeg har to børn. Jeg sætter individualitet og respekt for forskellighed højt. Jeg har både i mit arbejde som lærer og i min opgave som mor et stort ønske om, at vi forholder os til normer.

Både Foucault og Bourdieu har lært mig om, hvordan vi som mennesker definerer hinanden ud fra en allerede forstået norm. I nogle tilfælde giver det mening, men i andre har det en direkte ødelæggende effekt.

Foucault giver os stafetten. Han stiller spørgsmålet; hvem er det, der har magten til at definere en diskurs eller en norm?

At være et barn i denne verden kræver rammer, men det kræver også muligheder for, at den enkelte kan udvikle sig i overensstemmelse med sig selv.

Da jeg var en lille pige opdagede jeg hurtigt, hvor definerende mit køn var for, hvad der var mig tilladt. Jeg skulle ikke råbe alt for højt. Jeg skulle ikke være for vred. Mit tøj skulle helst forblive pænt.

Det var ikke min mors eller fars ord. Det var, hvad jeg mærkede, når jeg trådte ud over mit hjems grænser. For jeg klatrede højt i træer. Jeg blev meget vred. Jeg sagde min mening højt.

Men diskursen for at være en pige brølede imod mig, og nogen havde defineret, hvad jeg skulle være.

Med årene er jeg vokset op og har erkendt, at jeg må tale højt om, hvad jeg ser. Jeg synes oprigtigt stadigvæk, at der er mange områder, vi som samfund kan forbedre, så den enkelte ikke føler sig fastlåst i sit køn.

Når jeg arbejder med børn, fortæller jeg eventyr om piger, der selv bekæmper dragen. Piger, der ikke venter på riddere, men selv tager sværdet i hånden.

Jeg fortæller historier om drenge, der elsker at gøre sig fine og syr tøj og strikker vanter. Drenge, der ikke altid skal erobre verden, men som ind imellem også skriver dagbog.

Og jeg bliver i den grad ramt i mit humanistiske hjerte, når jeg træder ind på jeres ellers så skønne bibliotek og ser;

En pige- og en drengeafdeling.

Hvad med den dreng, der elsker heste og som vil læse om ridning?

Hvad med den pige, der egentlig overhovedet ikke er interesseret i at blive forelsket?

Hvordan opdeles bøgerne? Hvem gør det?

Hvilke emner hører til hvad?

Er det OK at være en dreng og gå over i pigeafdelingen? Hvordan vil kammeraterne kigge?

Hvad mener forfatterne?

Er de med på denne opdeling?

Hvem har taget denne beslutning?

Hvorfor kan børn ikke bare være børn og læse den bog, de finder mest interessant?

Hvilken effekt har denne beslutning for læsebørnene?

Hvem har magten til at definere denne diskurs?

Mange hilsner …


Svar fra Kultur- og Bibliotekschefen i Lyngby-Taarbæk

Kære …

Tak for din besked. Vi er rigtig glade for, at du og dine børn bruger biblioteket og er tilfredse med det.

På Stadsbiblioteket opsætter vi børnematerialer på den måde, som giver mest mening for børnene.

Delopstillingen »Drenge« og »Piger« blev oprindeligt etableret, fordi vores personale kunne se, at mange børn opsøgte fortællinger, hvor de kunne identificere sig med hovedpersonen. Mange piger ville gerne læse om andre piger og identificere sig med deres historier. Drenge ville også ofte gerne læse bøger med drenge i hovedrollen.

Og det vil de stadigvæk.

En stor del af de bøger, som findes i disse to opstillinger, har man også altid kunne finde placeret i den almindelige skønlitteratur – det vil sige, at bøgerne findes flere steder i børnebiblioteket.

Når det så er sagt, så er formidlingen af børnelitteratur ikke en statisk størrelse. Den ændrer sig i samspil med det omkringliggende samfund og vores egne oplevelser af, hvad vores børnebrugere godt kan lide at læse. Jeg kan her til tilføje, at vi i forbindelse med den kommende nyindretning af børnebiblioteket allerede har ændret på opstillingerne – det vil sige, at der fremover ikke vil være en drenge- og en pigeopstilling.

Børnelitteratur i dag giver heldigvis også et mere nuanceret billede af pigeliv og drengeliv end tidligere, og børnebibliotekarerne er meget opmærksomme på, at alle børnelånere får mulighed for at låne lige præcis den bog, som passer til deres behov.

Med venlig hilsen

Jeppe Bjørn
Kultur- og Bibliotekschef

Skriv en kommentar