Studerende med nye ideer til midlertidige biblioteker

af Anette Lerche

Studerende på SDU og Koldingbibliotekerne har sammen udviklet en række midlertidige bibliotekstilbud.


En sorggruppe på biblioteket for børn, der har mistet sin far eller mor. 
En hybrid mellem den fysiske bog og lydbogen til ældre. 
Et samarbejde mellem mødrehjælpen og biblioteket med lydbøger til enlige mødre.

I alt har 16 grupper af studerende udarbejdet projekter under overskriften Det Midlertidige Bibliotek i samarbejde med Koldingbibliotekerne. I projektet skulle hver gruppe formulere en såkaldt »Design Challenge«, som de skulle løse. Projekterne handler eksempelvis om at facilitere unges møde med kunst og nye former for sorggrupper. Kravet til projekterne var, at de skulle være midlertidige biblioteker, der bragte biblioteket ud til borgerne i samarbejde med andre aktører. Alle projekterne er blevet visualiseret i små videoer, der i december blev udstillet på Kolding Bibliotekerne.

I processen har bibliotek og universitet dannet tæt parløb, og det er til gavn for begge parter, mener både postdoc ved Institut for Design og Kommunikation Eva Knutz og formidlingschef på Koldingbibliotekerne Allan Malver.

- Som bibliotek bidrager vi med erfaring og praktisk viden, og i samarbejdet får vi nye øjne på det, vi gør og et helt nyt idékatalog. Det er inspirerende at se, hvordan de studerende går mere metodisk til værks og indsamler viden hos både bruger og potentielle samarbejdspartnere, før de udarbejder det egentlige projekt, siger Allan Malver.

Også for de studerende er gevinsten ved samarbejdet tydelig.

- Som universitet kan vi let komme til at uddanne de studerende i en glasboble. Derfor er det vigtigt for os at have dialogen med de brancher, hvor de studerende senere kan blive ansat. Via samarbejdet får de indblik i, hvad biblioteket kan, og i hvilken retning, det udvikler sig. Eksempelvis var ideen om det midlertidige bibliotek noget, man bad os om at fokusere på fra Koldingbibliotekernes side, forklarer Eva Knutz, fordi man dermed bedre kunne tænke biblioteket ud af rummet og ind i andre relationer.


Allan Malver mener, at samarbejdet med de studerende giver nye ideer til, hvordan biblioteket løser sine opgaver. Foto Anette Lerche

VIDENSINDSAMLING OG BRUGERINDDRAGELSE

Undervejs i projektet har de studerende afprøvet deres ideer på potentielle brugere, og de er blevet koblet til de biblioteksformidlere, der har viden om området.

- Derfor er alle de studerendes projekter nogle, som vi alle vil kunne sætte i drift. Nogle af dem med det samme, og andre længere ude i fremtiden, men alle har et klart udviklingspotentiale, siger Allan Malver.

For ham har det været lærerigt at se, hvordan de studerende har indsamlet viden om potentielle målgrupper, og hvordan det har været med til at dreje projekterne i en retning, der gav mening for brugerne. Eksempelvis har en gruppe studerende set på, hvad der er vigtigt for en gruppe flygtninge og indvandrere på et sprogcenter.

- For den målgruppe er det vigtige at lære sproget og få sig et job. Derfor skal vi måske ikke sætte ind med et helt stort kulturtilbud, men fokusere vores tilbud, konstaterer Allan Malver.

Et andet eksempel er hybriden mellem lydbog og fysisk bog, hvor biblioteket ikke selv har kunnet knække koden i forhold til at udvikle et tilbud, hvor svagtseende ældre kunne få glæde af lydbogen som medie. (se boks)

Det er studerende fra bachelor- og kandidatuddannelserne på Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet, der har arbejdet med projekterne, og det har været motiverende for dem, at de rakte ud til det virkelige samfund.

- Samarbejdet med Koldingbibliotekerne har været en ny måde at arbejde på. Vi plejer at fokusere på teorien i studiet, men nu går vi ud og taler med borgerne og laver noget, der kan bruges til noget. Det har været rigtig sjovt, og reaktionerne fra biblioteket har været meget positive, siger Line Lønstrup Andersen, der er en af de studerende, der har arbejdet med det midlertidige bibliotek.


Eva Knutz ser klare fordele i, at universitetet åbner op for omverdenen. Foto Anette Lerche


De studerende

Ninna Strange Jensen Det var lidt tilfældigt, at jeg begyndte at læse bibliotekskundskab og videnskommunikation. Jeg havde søgt ind på et andet studie, hvor jeg ikke blev optaget. Og så var der ledige pladser her, og den verden kendte jeg lidt til, fordi jeg har arbejdet som bogopsætter. Jeg er rigtig glad for studiet, og jeg vil gerne arbejde på et bibliotek, når jeg er uddannet, for jeg er optaget af ideen om at formidle viden.

Line Lønstrup Andersen Jeg læste til sygeplejerske, men droppede det studie og troede så, at jeg skulle gå på IVA’s afdeling i Aalborg. Men da den skulle lukke, fandt jeg uddannelsen i Kolding, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Jeg kan godt lide, at det er en bred uddannelse. Min plan er, at jeg skal arbejde som børnebibliotekar.

Mille Ladefoged Andersen Jeg vil gerne være forlagsredaktør, og her passede bacheloren i bibliotekskundskab og videnskommunikation godt ind. Den er meget bred, man kan blive bibliotekar, projektleder eller forlagsredaktør. Uddannelsen er lige så meget videnskommunikation som bibliotekskundskab, og det passer mig rigtig godt.


Bogen kommer version 2.0

Ældre vil gerne læse, men den digitale lydbog er svær at gå til, når synet svigter. Derfor har fire studerende designet en lydbog, der minder om en fysisk bog.

- Læsning betyder rigtig meget for mange ældre, og det er demotiverende for dem, at det er en evne, de langsomt mister, fordi de kommer til at se dårligere, fortæller SDU-studerende Line Lønstrup Andersen. Hun har sammen med Sofie Bødker Madsen, Mille Ladefoged Andersen og Ninna Strange Jensen udviklet hybriden mellem en lydbog og en fysisk bog under et forløb, hvor de har fokuseret på brugeradfærd, brugeroplevelser og interaktionsdesign.

- Vi ville skabe et bibliotekstilbud til ældre på aktivitetscentre, der ikke selv kan komme på biblioteket. Vores research viste os, at de ældre var optaget af lydbøger, fordi mange af dem havde problemer med synet, men de havde også store forbehold over for, om de kunne finde ud af at bruge digitale lydbøger. Vores projekt blev derfor hurtigt drejet i retningen af, at vi skulle opfinde en måde, de ældre kunne lytte til lydbøger på, som var til at finde ud af, forklarer Mille Ladefoged Andersen.

- Løsningen i projektet blev en lydbog, formet som en fysisk bog, hvor lyden begynder, når den bliver åbnet, og afbrydes igen, når den ældre lukker bogen. En hybrid mellem den fysiske bog og den digitale lydbog, og er den ældre dårligt hørende, skal den kunne kobles til en teleslynge, siger Ninna Strange Jensen.

Lydbogen – som fysisk bog – er indtil videre kun en idé. Men de studerende vurderer, at den også ville kunne bruges til eksempelvis børn, fordi de rent læringsmæssigt vil have fordelen af få udvidet den sanselige oplevelse.

Skriv en kommentar