Formidling skal kunne mærkes

af Sabrine Mønsted

Arbejdermuseet har stigende besøgstal, og ambitionen er at gøre historien nærværende gennem stærke personfortællinger.

Foto: Simon Klein-Knudsen

Alt på Arbejdermuseet, fra caféen og kælderrestauranten til museumsbutikken, er en del af udstillingen. 

– Selve bygningen er vores fineste genstand, siger samlingschef Margit Bech Vilstrup, for Arbejdermuseet ligger i en af de første arbejderforsamlingsbygninger i verden, bygget i 1870’erne af den fremvoksende arbejderbevægelse i kampen for en mere retfærdig verden. 


Arbejdermuseet er også et bibliotek, et arkiv og en kunstsamling. I Taastrup har den samlede institution et lager med flere tusinde plakater, bøger og fotos med museumsgenstande og otte hyldekilometer arkivalier, der blandt andet indeholder Jens Otto Krag og Anker Jørgensens efterladte dokumenter.

- Stilen er derfor ikke fornem og »akademisk«, vi vil være et museum i øjenhøjde, og det, at man kan mærke bygningens historie i de skæve trapper og små rum, er en del af ånden, siger Margit Bech Vilstrup, der de sidste fire år har skrevet ph.d. om arbejderbegrebets udvikling fra 1700-tallet til i dag. 

- Vi skaber den store fortælling gennem den lille historie. Stærke personhistorier giver en forståelse af fortiden, fordi de skaber identifikation og følelser. God formidling kan overflødiggøre lange tekster og forklaringer, siger Margit Bech Vilstrup.


Arbejdermuseet har også løbende udstillinger, der tager fat i samfundsmæssige problemstillinger. Pt. sætter udstillingen Stop slaveri! fokus på slaveriet i Vestindien i kolonitiden, og belyser de problemer, verden stadig har med slaveri.
Et eksempel er historien om Peter Martin og Karen Marie Sørensen, der kommer fra landet til byen i 1880’erne. På Arbejdermuseets anden sal følger man deres historie, efterhånden som de får otte børn og flytter rundt i København – fra tredje baggård til en to-værelses lejlighed ud til gaden på Østerbro. Deres yngste datter Yrsa bliver boende i lejligheden til sin død i 1990’erne, hvor hendes børn donerer indboet til museet. Nu kan lejligheden opleves, som den så ud i 1915, da Yrsa flyttede ind i den med sine forældre. 

- Vi er et af de eneste museer, der fortæller fagbevægelsen og demokratiets historie ud fra den almindelige lønarbejders synsvinkel. 


I pantelånerbutikken skal børnene overveje, hvad de ville pantsætte for at få mad på bordet sidst på måneden, og på den måde formidler vi 1930’ernes mangelsamfund, hvor op til 33 procent af arbejdsstyrken var arbejdsløse.
Det er en interiørudstilling, hvor man hverken guides med megen tekst eller høretelefoner. Meningen er, at man skal opleve historien sammen og gerne på tværs af generationer. 

Tager man i toiletdøren i baggården, råber en stemme »satans unger, kan man da ikke skide i fred«. Og musikken begynder at spille, når du træder ind i »danseskolen« og følger trinene.


- Men det er ikke bare et legeland. Der er substans i det, vi vil formidle, for vi ønsker at fortælle en bestemt historie. Vi forsøger at udfordre børnene, for eksempel i formidlingen af industriarbejdets monotoni ved samlebåndet, og hvad det gør ved hjernen. På en skærm har vi gengivet klaredamernes arbejde med at sortere flasker. Her skal børnene prikke på de dårlige flasker på en skærm, hvor flaskerne kører hurtigere og hurtigere forbi, så man efter kort tid bliver ret ør i hovedet, og hvis man ikke er hurtig nok, er der skældud fra chefen.



- Børnemuseet er noget af det, jeg er mest stolt af. Her må man røre og lege med alt. Udstillingen er taktil og gjort så ægte som muligt med varer til købmandsbutikken og hjemmesyet tøj, man kan tage på, siger Margit Bech Vistrup.

Over de næste to år skal Arbejdermuseets basisudstillinger renoveres. Der skal for eksempel endnu mere fokus på, at bygningen er den fineste genstand, og udstillingerne skal opdateres. Lige nu er dele af den meget nostalgiske, fordi man går igennem de gamle interiører, uden rigtig at få den politiske kontekst eller arbejdsmarkedsvilkårene med. 

- En mulighed er at give udstillingerne mere kant ved i højere grad at inkludere flere lag. Det kunne være at integrere digitale løsninger, der kan sætte de store samlinger i arkiverne i spil. Lade folk dykke ned i historien gennem filmklip, dagbøger, erindringer, taler eller avisartikler, siger Margit Bech Vilstrup.


Skriv en kommentar