Forstå OK18-konflikten

af Anette Lerche

Perspektiv har samlet de vigtigste informationer OK18-konflikten her.

FORLØB

Den 23. februar meddelte fagbevægelsen, at overenskomstforhandlingerne på det statslige område var brudt sammen. Derefter brød de også sammen på det kommunale område. Den 2. marts sendte Akademikerne, og dermed også BF, konfliktvarsel på det statslige område, og den 5. marts varslede man konflikt på det kommunale og regionale område. De medlemmer, der er udtaget til konflikt, har fået direkte besked. Konflikten kan tidligst bryde ud den 4. april. Men Forligsinstitutionen kan udskyde konflikten i to gange 14 dage. 

Den 7. marts meddelte innovationsminister Sophie Løhde, at man vil lockoute i den statslige sektor, og den 7. marts om aftenen vedtog KL’s hovedbestyrelse at lockoute i den kommunale sektor. I samme periode mødes parterne fortsat i Forligsinstitutionen. 

3 KNASTER I KONFLIKTEN

Løn: Fagbevægelsen mener, at de offentlige ansatte skal have del i det økonomiske opsving, der er i gang i Danmark. Argumentationen er, at man i tre overenskomstperioder har accepteret kriseoverenskomster og taget et medansvar, men nu skal de ansatte opleve en reallønsfremgang, der svarer til de privatansattes. Statens ramme for forhandlingerne er 6,7 procent, mens fagbevægelsen mener, at den skal være på 8,2 procent. 

Betalt frokostpause: I oktober 2017 meddelte Finansministeriet, at man betragter den betalte frokostpause som en lokalt fastsat kutyme på de enkelte arbejdspladser, som de lokale arbejdsgivere kan opsige, hvis de ønsker dette. Derfor har Akademikerne sammen med de øvrige organisationer stillet et krav om, at retten til den betalte frokostpause bliver ekspliciteret i overenskomsterne. Det er uholdbart, at de ansatte ikke ved, hvorvidt arbejdstiden er 37 timer eller 39,5 timer om ugen, mener fagbevægelsen og påpeger, at frokostpausen har eksisteret som en ret på linje med andre overenskomstvilkår siden 1921. 

Lærernes arbejdstid: KL lockoutede lærerne ved lærerkonflikten i 2013. Den konflikt stoppede regeringen med et lovforslag, der fastlagde lærernes arbejdstid. Siden har lærernes arbejdstid været reguleret af Lov 409. Fagbevægelsen skrev som optakt til OK18-forhandlingerne et brev til KL og Moderniseringsstyrelsen, hvor der stod, at fagforeningerne forventer, »at KL og Moderniseringsstyrelsen optager reelle, frie og fair forhandlinger med organisationerne på undervisningsområdet med henblik på at kunne indgå en aftale om arbejdstid«.

DE VIGTIGE AKTØRER PÅ BF’S OMRÅDE

Innovationsminister Sophie Løhde (V) er forhandlingschef på det statslige område. Hun mener, at fagbevægelsen stiller urimelige krav og afviser, at hun er ude på at fjerne den betalte frokostpause, men fastholder, at det skal være op til de lokale arbejdsgivere.

Kommunernes chefforhandler, Høje Taastrup-borgmester Michael Ziegler (K), var også en central aktør under lærerkonflikten i 2013, hvor KL og Danmarks Lærerforening ikke kunne nå til enighed, og hvor KL valgte at lockoute lærerne. Han mener, at fagbevægelsens lønkrav vil føre til fyringer.

Fagbevægelsen:

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og samtidig chefforhandler for de Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO). Flemming Vinther, formand for Hærens Konstabel og Korporalforening og formand for CFU, Centralorgansiationernes Fællesudvalg, der dækker det statslige område. Lars Qvistgaard, formand for Djøf og forhandlingschef for Akademikerne, BF’s hovedorganisation.

Forligsinstitutionen:

Forligsmand Mette Christensen vil forsøge at nå frem til en mæglingsskitse. Det gør hun ved at gennemgå parternes argumentation og forsøge at finde en middelvej, der gør, at begge parter kan sige, at de har fået et resultat. Hun kan udskyde konflikten i to gange 14 dage, hvis hun vurderer, at der er mulighed for at nå frem til et forlig.

HVAD BETYDER KONFLIKTEN FOR MIG?

I tilfælde af at du er udtaget til at strejke, eller du lockoutes af enten KL eller Moderniseringsstyrelsen, må du ikke befinde dig på din arbejdsplads eller udføre arbejde for din arbejdsgiver.

Bliver du omfattet af konflikten, kan du hverken få løn eller supplerende dagpenge, så længe konflikten varer. Til gengæld er du som medlem af BF berettiget til økonomisk støtte, som sikrer dig cirka det samme rådighedsbeløb pr. måned, som du normalt har. Den økonomiske støtte vil have form af et konfliktlån.

Mens lånet betales tilbage, bliver dit medlemskontingent til BF sat ned, så du sidestilles økonomisk med de offentligt ansatte medlemmer, der eventuelt ikke har været omfattet af konflikten. Hvis du er omfattet af en strejke eller lockout på det tidspunkt, hvor din ferie skal begynde, må du ikke holde ferien. Det skyldes, at strejken/lockouten udgør en feriehindring.

Hvis din ferie allerede er begyndt, når konflikten træder i kraft, kan du fortsætte med at holde ferie. Og du har ret til at få løn udbetalt under ferien – også selvom den kommer til udbetaling under konflikten. Givet, naturligvis, at du i udgangspunktet har ret til løn i ferien.

En konflikt kan stoppe på tre måder:

• Parterne bliver enige om et forlig

• Parterne accepterer mæglingsforslag fra Forligsinstitutionen

• Regeringen griber ind og stopper konflikten med lovgivning

Når konflikten er slut, skal du genoptage arbejdet. Alle konfliktberørte medlemmer har krav på at indtræde i de samme arbejdsmæssige funktioner som før konflikten.


Skriv en kommentar