I skal tilbage til den grundlæggende idé

af Anette Lerche

Bibliotekernes opgave med at skabe oplyste borgere er lige så aktuel som altid. Men faldende udlån kræver, at bibliotekerne gentænker sig selv og sikrer sin legitimitet hos befolkningen, mener kulturminister Mette Bock, der inden sommeren 2018 starter et analysearbejde om folkebibliotekerne. Det kan munde ud i en modernisering af biblioteksloven.

Foto Bjarke Ørsted

- I en tid, hvor vi bruger mange milliarder på politi og grænsekontrol, er det bedste værn og fundament for vores samfund den kultur, der binder os sammen. Og her spiller folkebibliotekerne en stor rolle. Sådan indledte kulturminister Mette Bock sit oplæg til folkebibliotekscheferne, der var samlet til årsmøde i Vejle torsdag den 8. februar.

Men folkebibliotekerne skal gentænke sig selv, mener ministeren.

- Vi går fra at være et fællesskabsorienteret samfund til at blive mere individorienterede, hvor vi lever i ekkokamre og ikke møder mange, der tænker anderledes end os selv, sagde hun.

ER DER BEHOV FOR EN LOVÆNDRING?

I 2017 gav ministeren flere gange udtryk for, at hun ønskede en analyse af folkebibliotekerne, og til Bibliotekschefforeningens årsmøde forklarede hun mere detaljeret, hvilken proces hun ønsker at sætte i gang og ikke mindst, hvordan hun ser bibliotekernes rolle.

- Min opgave er at være fødselshjælper og sikre, at der bliver født nye ideer, der bringer bibliotekerne på sporet af en ny tid. Analysen behøver ikke at være en stor rapport. Den kan også være en grundig diskussion med dem, der har den faglige viden på området – kommunerne og borgerne. Biblioteksloven kan lyde lidt rusten i den måde, den er formuleret på. Vi skal derfor have trykprøvet, om der er behov for en lovændring og en lidt tydeligere retning i forhold til de tiltag, som allerede er i gang mange steder, sagde ministeren. Hun understregede flere gange, at hun ikke er sikker på, at drøftelserne skal munde ud i en lovændring. Og hvis det viser sig, at der er brug for en lovændring, foretrækker ministeren en rammelov i stedet for en meget detaljeret og specifik lov som eksempelvis i Norge og Sverige.


Analyse af folkebibliotekerne
Drøftelse af bibliotekerne vil ske i det sene forår 2018 i et samarbejde med KL.
En eventuel lovændring vil først ske i foråret 2019.

- Jeg vil hellere lave rammerne, der gør, at I kan udvikle jer på en tidssvarende måde, sagde Mette Bock, der mener, at bibliotekerne skal se på den grundlæggende idé bag bibliotekerne for at løfte fornyelsesopgaven. Og hun roste, at det var lykkedes forlagene og bibliotekerne at indgå en ny aftale om eReolen.

- Det er en aftale, der vil få stor betydning for jer og jeres mulighed for at give borgerne adgang til litteratur på nye måder. Jeg tror også, at bogen læses i fysisk form om 40 år, fordi papir kan noget, skærmen ikke kan. Men tænk, hvis I kan nå længere ud og nå flere ved også at møde dem digitalt. Så behøver I ikke at slæbe dem fysisk ind over dørtrinnet for at øge læselysten. Det er et spørgsmål om at tænke udefra og ind i stedet for indefra og ud, sagde Mette Bock.

DE KLOGE BORGERE

Kulturminister Mette Bock var optaget af, at vi i samfundet ikke længere er dannet af det samme og ikke længere er så homogene som tidligere.

- Men for at forstå andre, skal man forstå sig selv. Kende sin baggrund, sit fundament og kunne sætte fremtiden i perspektiv. Det kan bibliotekerne sætte ramme om. I kan være med til at bidrage til, at vi lever i et samfund, hvor vi ikke alene har myndige og dygtige borgere, men også kloge borgere, sagde Mette Bock.

For der er stor forskel på at være et dygtigt og et klogt menneske, mener hun.

- At være klog har ikke noget med uddannelsesbaggrund at gøre. Kloge mennesker kan sætte sig i andres sted og navigere i det hav af konflikter, som samfundet hele tiden stilles over for. Verdenshistorien består af en lang række af konflikter og udfordringer, som vi plejer at finde en løsning på. Skal vi fortsat det, har vi brug for bibliotekerne og brug for, at de tænker i nye retninger omkring kulturformidling og dannelse.

En af de store udfordringer for bibliotekerne er ifølge Mette Bock fortsat at sikre sig legitimitet blandt befolkningen.

- Borgerne skal forstå, hvorfor I gør, som I gør. Når udlånet falder, skal I legitimere, hvorfor man i et moderne samfund stadig har brug for bibliotekerne, for ellers tænker de, at man kan lukke jer og hente alt på nettet. I skal fortælle, hvorfor bibliotekerne er vigtige samlingssteder med fagpersoner, der kan vejlede borgerne. I skal fortælle den gode historie i den offentlige debat, for det er kun jer, der kan gøre det med troværdighed, sagde ministeren.

Kulturministeren havde noteret sig, at der i gennem 2017 og i 2018 har været kritiske røster fremme, der mener, at folkebibliotekernes rolle er udspillet. Men hun er uenig.

- Når nogen synes, vi skal lukke folkebibliotekerne, så kan vi enten skælde dem ud eller forklare, hvorfor vi gør, som vi gør. For mig at se handler kritikken om, at nogle mangler at blive oplyste. Det kan I ikke gøre alene, det skal politikerne og brugerne også være med til, sagde Mette Bock til de fremmødte bibliotekschefer på årsmødet.

Jakob Heide Petersen, chef for Københavns hovedbibliotek og biblioteksudvikling, sagde: Der er et større behov for at tænke på tværs i samarbejdet med skolerne, hvor vi oplever barrierer.

Mette Bock: Med folkeskoleloven er der åbnet op for nye samarbejder, og dér er samarbejdet med folkebibliotekerne helt oplagt. Jeg kan kun være fødselshjælper og sige, at det er en god idé. Men det nytter ikke, at vi udvikler et samfund, hvor alle tænker, at det er andre, der skal gøre noget. Man skal selv få det til at ske. Men hvis I kan pege på konkrete snubletråde, eller hvor jeg kan give nogen et skub, så sig til.

Mogens Vestergaard, bibliotekschef for Roskilde Bibliotekerne, spurgte: Når biblioteket lægger hus til kontroversielle debatter, kan vi så få rygdækning fra folketingets side, ved at vi siger, at vi gerne vil have mere markante folkebiblioteker?

Mette Bock: Ja, I skal vove det ene øje, og I hører ikke et ondt ord fra mig. Jeg ved, at der er mange debatter på bibliotekerne, og at de fungerer som en slags forsamlingshuse, og det er alle tiders. Det er det rum, man kan gå ind i, når meninger skal brydes, og der er litteratur og anden viden til rådighed til at kvalificere diskussionen. Men jeg er skeptisk over for at lave for detaljeret lovgivning. Hvis man hele tiden skal have sin ryg fri og ikke må fornærme nogen, så bliver det kedeligt. Jeg vil hellere have farverige biblioteker, der tør folde sig ud og kan forsvare og forklare, hvad de gør.

Rolf Hapel, Forvaltningschef for Borgerservice og Aarhus Bibliotekerne, spurgte: Biblioteksloven trænger til en afstøvning. Formålsparagraffen » Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier« blander mål og midler. For mig at se er første del, der beskriver missionen, fin, men hvad med den sidste del?

Mette Bock: Jeg synes, at første led af sætningen er fantastisk, mens det andet led enten skal væk eller moderniseres – eller vi kan leve med det, som vi gør i dag.

Rolf Hapel, Forvaltningschef for Borgerservice og Aarhus Bibliotekerne, sagde: Det er tankevækkende, at vi kun bruger 1/3 af de midler, vi bruger på folkekirken, på folkebibliotekerne.

- Folkebiblioteket er en fælles opgave for os alle, og det er vederlagsfrit at bruge dem. Men husk: man betaler allerede bøder i dag, så syndefaldet er sket, og der er allerede en medfinansiering. Så den diskussion kommer vel på et tidspunkt.


Skriv en kommentar