Jeg tror ikke, man kan drive en organisation med autoritativ ledelse

af Sabrine Mønsted

Marie Østergård blev chef for Aarhus Kommunes 19 biblioteker for snart et år siden. Og før hun indtog chefkontoret med udsigt over havnen, havde Dokk1 fyldt hele hendes arbejdsliv som projektleder på byggeriet og flytningen af Aarhus Hovedbibliotek. Så det har krævet benarbejde at få de restende 18 biblioteker ind under huden.

- En bruger sagde i en undersøgelse: »Vi vidste ikke, at vi manglede det her sted, men nu kan vi ikke undvære det«. Og det er jo netop en kerneopgave at forsøge at imødegå de behov, brugerne har, som de ikke selv er opmærksomme på. Biblioteket skal stræbe efter at fange det, der mangler i lokalsamfundet, siger bibliotekschef Marie Østergård. Arkivfoto Martin Dam Kristensen

Da jeg trådte til som chef i maj 2017 var Aarhus Kommunes 19 biblioteker lige blevet én samlet organisation under samme bibliotekschef. Men fordi det sker på papiret, sker det jo ikke af sig selv i virkeligheden, så det er stadig et stort fokusområde og en stor opgave for os alle.

Det er personligt udfordrende og vanvittigt spændende at skulle samle et helt biblioteksvæsen og arbejde på tværs af 19 så forskelligartede biblioteker. Hvad kan vi få ud af hinanden? Hvad er det, vi skal? Hvor vil vi hen? Og hvordan holder vi fast i forskelligheden? Bibliotekerne er jo forskellige i størrelse, styrker, organisationskulturer og lokalområder. Jeg har brugt tid på at besøge alle bibliotekerne og snakke med medarbejderne for at forstå virkeligheden i de enkelte biblioteker. Og jeg er dybt imponeret. For eksempel føltes turen ud til kombi-biblioteket i Harlev meget lang og tæt på kommunegrænsen, og så træder man ind i det, der er visionen for et medborgercenter, et veldrevet bibliotek med partnerskaber og borgere, der bruger biblioteksrummet. Og det er lykkedes, fordi biblioteket, skolen og lokalsamfundet sammen bruger kræfter på at skabe et godt miljø.

Dokk1 fylder selvfølgelig stadig meget – også på mit skrivebord. Vi har mange partnerskaber, hvoraf nogle er strategiske, og der er mange store husevents. Jeg vil gerne sikre, at vi flytter os og bliver ved med at udvikle det, vi gør, og udvikle arealerne i Dokk1.

Det er en gave til en ny leder, at medarbejderne er vant til at tale om kerneværdier og visioner, og at de forventer, at vi tager de snakke. Det kan være principielle spørgsmål som: »Er flere arrangementer bedre end færre arrangementer? « Eller: »Hvordan kan vi med partnerskaber skabe ekstra værdi, og hvornår skal vi måske sige nej tak?«

Det kan være svært at samle alle i diskussionerne og have tid nok. Det er heller ikke alle, der skal være med til at diskutere alt. Men det er vigtigt, at det er de rigtige fora, vi diskuterer tingene i, og at det er de rigtige mennesker, der er med.

Det er en konstant prioritering. Jeg tror ikke på, at man kan drive en organisation med en autoritativ ledelsesform. Alt, hvad der sker i biblioteksvæsenet, sker, fordi medarbejderne er engagerede og vil noget med det.

Dokk1 har givet os en helt anden gennemslagskraft som bibliotek. Det er blevet et mødested for byen, og vi bliver nævnt i samme åndedrag som andre store kulturinstitutioner. Det, vi før sagde, at bibliotekerne gjorde, og som vi – i en lidt anden skala – også gjorde, er nu synligt for enhver. Som nogle medarbejdere sagde: Nu passer vi sammen med den bygning, vi er i. Vi bliver inviteret naturligt ind i kredse, hvor vi før skulle slå døren ind, og vi er blevet ret overvældede over, hvor mange der gerne vil samarbejde. Men når der kommer knap 4.000 mennesker hver dag, er vi jo en fantastisk platform for rigtig mange.

Indsatsområderne for de næste to år er Læsestrategi, Design Thinking og Data & Medie Literacy. Vi har afsat to år, fordi vi skal bruge tid til at få talt det igennem. Hvad er en læsestrategi? Er det for eksempel både for børn og voksne, og hvordan kan vi stimulere til læsning gennem andre ting end bøger? Læsestimulering er også sprogskabelse, som når man arbejder kreativt med noget og har et sprog om det, eller når man ser en film på engelsk og læser undertekster.


Arkivfoto Martin Dam Kristensen

Design Thinking har vi arbejdet med længe i Aarhus, men vi har brug for at sikre en endnu stærkere forankring i hele organisationen og flytte fokus, fra at det handler om vores kompetencer, til at det kan blive en service, borgerne selv kan arbejde med i biblioteksrummet. De her områder skal vi tænke ind i den nuværende drift, så for eksempel events og programmet afspejler indsatsområderne.

Borgerne skal kunne forstå teknologien, derfor er Data & Medie Literacy et indsatsområde. Mange borgere mangler viden om, hvordan data bliver brugt, og hvordan de selv kan bruge data. De mange forskellige medieplatforme, vi bevæger os på i dag, kræver viden om data og algoritmer. Der har bibliotekerne en kæmpe formidlingsrolle, for der er ikke andre, der gør det eller har legitimitet til at gøre det.

60 procent af vores aktiviteter sker i partnerskaber. Og alle biblioteker skal have øget fokus på partnerskaber og programaktiviteter de kommende år samt på, hvordan vi sikrer, at de to ting spiller sammen. Det er den vej, vi skal som bibliotek, fordi det giver bedre service for borgerne og styrker vores egne kompetencer. Vi samarbejder med nogle, der kan noget andet, end det vi kan, hvilket øger udbuddet og diversiteten i vores tilbud.

Vi arbejder autonomt med partnerskaber. Jeg skal ikke som chef være involveret i alt. De personlige relationer betyder meget, og den enkelte medarbejder har stor frihed i partnerskabsarbejdet. Men derfor er det også helt nødvendigt, at vi alle sammen er klar over, hvad det er for en vej, vi trækker, og hvilke værdier vi står på. Man skal også vide, at de andre har ens ryg, for vi har alle sammen prøvet at kvaje os gevaldigt. Det kan være, at man ikke har fået booket lokaler, og så står der pludselig en hel teatertrup og venter, eller at man har fået arrangeret en sækkepibekoncert samtidig med et lille børnekor i den anden side. Så feberredder vi og har en »hjælpe-hinanden-kultur«.

Vi er blevet så stor en spiller, at de ting, vi er involveret i, øges markant. Det kan udfordre vores egen opfattelse af, hvad vi skal og vores måde at arbejde på. Da vi flyttede, snakkede vi om, at vi maksimalt kunne holde op til seks store husevents om året, nu er vi oppe på 15. Vi siger dog også nej til ting, for det er hele tiden en afvejning. Vi er ikke ret mange medarbejdere og har ikke et ret stort budget for hovedbiblioteket. Det er også derfor, vi søger samarbejdet.

Der er færre bibliotekarer og cand.scient.bibl.’er, der søger vores stillinger. Det ærgrer mig, for det er ikke et fravalg fra vores side. Vi søger ikke en bestemt faglighed. Det er opgaven, vi slår op. Nogle gange slår vi dog specifikke bibliotekarstillinger op, når vi kan se, vi bliver for tynde på den biblioteksfaglige del. Vores fundament er stadig biblioteksloven, og vi har en stor mediesamling. En cand.scient.bibl. kan også arbejde med kulturformiling, og det er en sindssyg relevant uddannelse. Jeg kan ikke få øje på noget her i Dokk1, som en bibliotekar ikke kan, men jeg kan få øje på mange opgaver, som andre fagligheder også kan løfte. Vi prøver at skabe et miljø med stor faglig diversitet. Det har altid været et bevidst valg i Aarhus. Jeg kom selv ind på den måde med en baggrund i engelsk og medievidenskab.

Det er et stigende ønske, både i og udenfor bibliotekssektoren, at bibliotekerne flytter sig fra det neutrale oplysningssted til at være en mere aktiv spiller i aktuelle samfundsdebatter. Biblioteket skal være et rum, hvor man møder nogle, man ikke er enig med, men hvor tonen er i orden. Jeg mener, det er en kæmpe pligt for bibliotekerne at træde ind på den arena. Lokalbibliotekerne har en stor styrke ved at kunne samle mange mennesker, når der skal tales om, hvad der er vigtigt i deres område. Det fysiske biblioteks rolle vil kun blive stærkere og stærkere, tror jeg – både i den betjente og selvbetjente åbningstid.

Internationalt kigger man på Danmark, i forhold til at vi giver rummet fri. Det bør være et fokus for bibliotekerne at give ejerskabet til lokalsamfundet og borgerne. Det sikrer, at biblioteket bliver ved med at leve. Fokus skal ikke være på beskyttelse og indhegning af samlingen, men at sprede den ud og åbne den op.



Skriv en kommentar