Misbrugt buzzword eller nødvendigt beredskab?

af Laura Kjestrup Nielsen

To nye bøger tager fat på begrebet robusthed fra forskellige synsvinkler. Filosof Ole Fogh Kirkeby dissekerer begrebet og forsvarer skrøbeligheden, mens underviser og rådgiver Birgitte Dam Jensen giver os værktøjer til at træne vores adfærd, så vi bliver mere robuste under pres.

»Jeg er her ikke! Jeg ligger lige og laver robusthedstræning.« Illustration Pernille Mühlbach

Filosof og ledelsesteoretiker Ole Fogh Kirkeby går i sin seneste bog til angreb på ordet robust, der blandt andet optræder i stillingsannoncer.

- Arbejdsgiverne skriver, at de søger en robust medarbejder. Men de kunne lige så godt skrive, at de søger en person, der ikke får stress. Én, der er overlevelsesdygtig, eller rent ud sagt en lejemorder. Men det kan de jo ikke skrive, siger han med både alvor og lune i stemmen.

Filosoffen lægger ikke fingrene imellem, når han kritiserer forholdene på det moderne arbejdsmarked. Men hvad mener han ligefrem med lejemorder?

- Det er for eksempel en mellemleder, der kan effektuere ledelsens beslutninger uden samvittighedsnag og betænkeligheder. Også selvom det skader fagligheden og medarbejderne.

SKRØBELIGHEDENS STYRKER

Alt afhænger som bekendt af øjnene, der ser. Vi lægger noget forskelligt i begrebet robusthed, og derfor har Ole Fogh Kirkeby analyseret og sat det i system. Resultatet er bogen Robusthed, skrøbelighed og det generøse lederskab, der deler robustheden op i fire former: to negative og to positive.

I den negative afdeling er den robuste leder ham eller hende, der befaler og holder stejlt og selvretfærdigt på sin vilje. I den positive afdeling er den robuste leder derimod en person, der formår at reflektere og tænke, før vedkommende taler.

I bogen tager Ole Fogh Kirkeby også fat på robusthedens modsætning – skrøbeligheden. For ifølge filosoffen betyder tidens store fokus på robusthed, at skrøbeligheden bliver ildeset. Og det er forkert, fordi skrøbelighedens positive egenskaber som for eksempel situationsfornemmelse, empati og skærpet sansebevidsthed faktisk er vigtige hos både ledere og medarbejdere.

Men hvorfor er det så problematisk at fokusere på robusthed i for eksempel jobannoncer?

- Kravet om robusthed legitimerer, at dem, der ikke kan tåle mosten, selv må finde ud af det, hvis de for eksempel får stress. Hvis du gør manglende robusthed til et personligt problem, så skaber det skyld og skam hos den enkelte. Så melder man sig måske ikke syg i tide, fordi man skammer sig. Hvis det er et krav, at alle skal være robuste, så forsvinder solidariteten på arbejdsmarkedet, advarer Ole Fogh Kirkeby. Idealtilstanden, der forener skrøbelighedens positive egenskaber med robusthedens handlekraft, kalder Ole Fogh Kirkeby for en robust skrøbelighed. Og han ser det som lederens vigtigste opgave at skabe et generøst lederskab, der kan rumme og styrke både skrøbeligheden og robustheden hos medarbejderne.

MENNESKELIG UNDER PRES

Birgitte Dam Jensen ser helt anderledes på begrebet robusthed. I hendes bog Bevar dig selv - Robust i en uforudsigelig fremtid bliver robusthed til en positiv og livsnødvendig egenskab.

- Robusthed handler om at bevare dine gode menneskelige egenskaber, når du er under pres. At du kan tænke dig om, tænke på andre og træffe bevidste valg, som du kan omsætte til handling, forklarer Birgitte Dam Jensen.

Hun mener, at robusthed i debatten for ofte bliver forvekslet med evnen til at bide tænderne sammen og holde ud, uanset hvad man bliver budt.

- Men det er slet ikke kernen. Robusthed er derimod også en evne til at rumme sin egen sårbarhed. At kende sig selv, så man også er i stand til at sige fra, pointerer hun.

Og netop det med at sige fra – og vælge fra – er en central ting, når vi taler om robusthed.

- Vi lever i en verden med et accelererende tempo og et væld af fristelser og informationer, der overbelaster vores hjerne. Det moderne liv gør os ekstra sårbare over for pres og stress, og derfor er vi nødt til at udvikle vores robusthed, mener Birgitte Dam Jensen.

Det drejer sig ikke kun om at kunne klare skærene på et hektisk arbejdsmarked, men om noget så essentielt som livskvalitet.

- Jeg er en indædt modstander af unødvendig lidelse. Jeg har set, hvad stress har gjort ved mine egne forældre, og jeg har også selv været ramt. Som samfund har vi slet ikke erkendt, hvor meget stress og pres går ud over vores menneskelige relationer.

ROBUST I HVERDAGEN

Birgitte Dam Jensens personlige livtag med stressen kombineret med 15 års erfaring i at træne alt fra soldater over skuespillere til politikere i at bevare sig selv og agere robust har givet hende en stor viden om, hvordan man kan øve sig i at se handlemuligheder i pressede situationer og dermed passe på sig selv.

Den viden deler hun i bogen, hvor hun blandt andet kommer med råd til, hvordan man kan øve sig i at blive mere robust helt ned i hverdagens små fælder af pres. Det kan for eksempel være i trafikken, i køen i supermarkedet, i telefonen med en besværlig kunde eller i diskussionen med en kollega.

- Inden man reagerer impulsivt, skal man lære at huske sig selv på, at man har et valg, forklarer Birgitte Dam Jensen.

I arbejdssammenhæng kan det at agere robust for eksempel være, at man ikke svarer på en besværlig mail med det samme – men i stedet tænker sig om. At man prøver at lytte efter, hvad ens kollega rent faktisk siger i stedet for at afbryde. Og at man siger fra – eller beder om hjælp – hvis man vurderer, at man ikke kan klare en bestemt opgave.

Men for at udvikle den robusthed, der giver hjernen mulighed for at træffe reflekterede valg under pres, har vi brug for pauser. Og det er svært i en digital verden.

- Mange starter med smartphonen i sengen om morgenen, og hele dagen er en konstant summen af forstyrrelser og emnespring. Men hjernen har brug for tid, når vi skal tænke os om, så derfor er en del af det at være robust at forstå, hvor vigtigt det er at passe på sin hjerne, forklarer Birgitte Dam Jensen.

PRIVATSAG ELLER FÆLLES ANSVAR?

Selv om Birgitte Dam Jensen og Ole Fogh Kirkeby ser forskelligt på begrebet robusthed, er de enige om én ting: At det moderne og det fremtidige arbejdsmarked med sit tempo og sin uforudsigelighed skaber pres på medarbejderne. Men hvem har ansvaret for, om den enkelte går under med stress eller holder sig flydende?

- Robusthed giver ikke mening for mig, hvis det er et individuelt projekt. Vi skal passe på ikke at blive moralsk lokalbedøvede. I stedet bør vi optimere vores følsomhed, mener Ole Fogh Kirkeby.

- Jeg mener ikke, vi skal lægge hele vores trivsel i hænderne på andre. Som mennesker er vi nødt til at kunne træffe bevidste valg selv. Men selvfølgelig betyder fællesskabet også noget, og jeg tror, vi kommer til at se flere virksomheder, der træffer aktive valg for at beskytte medarbejderne mod stress, siger Birgitte Dam Jensen og nævner som eksempel en virksomhed, der har indført en regel om, at medarbejderne ikke skal svare på mails og opkald efter klokken 17.

I Frankrig har de sågar lovgivet omkring retten til at være offline, da landet 1. januar 2017 indførte en lov, der forpligter virksomhederne til, at der er timer i døgnet, hvor ansatte ikke kan sende og modtage e-mails.


SEKS FASER I ROBUSTHEDSTRÆNING

  1. Holde pause
    Træk vejret - så du ikke reagerer impulsivt og uden omtanke. Rejs dig for eksempel fra bordet og skænk en kop kaffe.

  2. Tænke og vælge
    Brug din tankekraft på at analysere det problem, du står over for. Hvad kan du vælge at gøre for at håndtere problemet?

  3. Handle
    Omsæt dit valg til handling. Ved at handle får du reel indflydelse på det, der presser dig.

  4. Holde sammen
    Fællesskabsfølelse gør os mere robuste, men stress kan gøre os socialt blinde. Husk dig selv på, at det ikke er i orden at være aggressiv, uhøflig eller tromlende.

  5. Holde overblik
    Stress kan give tunnelsyn, så vi glemmer alt andet end for eksempel en arbejdsopgave. Kig op og se på hele dit liv – dine relationer har altid brug for din opmærksomhed.

  6. Genoplade
    Det er lige meget, hvordan du genoplader – bare du gør det! Find den måde, din overophedede hjerne bedst hviler på – om det så er at løbe en tur alene, lege med ungerne, rode rundt i haven, tage på kunstmuseum eller kigge på havet.

Kilde: Birgitte Dam Jensen: Bevar dig selv - Robust i en uforudsigelig fremtid s. 173-195


Birgitte Dam Jensen er underviser, foredragsholder, personlig rådgiver og forfatter med robusthed som omdrejningspunkt. Hun har blandt andet undervist skuespillere i scenerobusthed og været med til at grundlægge Forsvarets uddannelse i gidseloverlevelse.

Ole Fogh Kirkeby er professor i Ledelsesfilosofi ved CBS og direktør for Center for Kunst & Lederskab. Han har udgivet en række bøger om filosofi og ledelse.  



Skriv en kommentar