Vi skal give folk erkendelser – ikke kun informationer

21.03.2018
af Sabrine Mønsted

Journalister og informationsspecialisters faglighed er under pres. Alle kan bidrage til nyhedsstrømmen og søge informationer med en mobiltelefon i hånden. Derfor skal fagligheden trækkes tydeligt op og et skridt dybere, siger professor i journalistik på SDU Peter Bro.

Foto Scanpix, Jens Nørgaard Larsen

Journalistikken og informationsøgningen er blevet demokratiseret – hurra! Teknologi og digitalisering betyder, at enhver kan rapportere, breake nyheder, sende live og nå ud til mange på ganske kort tid. Udviklingen betyder også, at vi søger alverdens informationer på Google.

I digitaliseringen er der også født nye digitale medier som Zetland, POV (Point of View – International) og Kongressen, der går nye veje, både i journalistikken og forretningsmodeller. Og til demokratiseringen hører også små nørdede nichemedier på nettet, blogs, you-tubere og dygtige formidlere på Twitter og Facebook med så mange følgere, at de kan leve af annoncekronerne (der til gengæld har flyttet sig fra de traditionelle medier).

Men der er en bagside af journalistikkens og informationernes demokratisering, mener professor på Center for Journalistik på Syddansk  Universitet Peter Bro. Overfloden af informationer, nyheder, tweets, blogs, opdateringer, billeder, videoer og så videre gør, at vi som forbrugere er – eller burde være – i tvivl om informationerne.

- Alt blandes på de samme platforme, hvor der er grobund for forvirring. Her opstår let fake news, som får lov til at florere, for hvem er egentlig afsender af den nyhed, du læser på Facebook eller Google? Det er svært som almindelig forbruger at skelne misinformation og personlige holdninger fra fakta og troværdige kilder og medier, siger Peter Bro.


Foto Scanpix, Thomas Borberg

DEN SKJULTE FAGLIGHED

Det, journalister og informationsspecialister kan, er derfor vigtigere end nogensinde og afgørende for pålideligheden af resultatet. Men problemet er, ifølge Peter Bro, at vi er nået til et punkt, hvor befolkningen ikke er klar over forskellen. Fagligheden er så at sige blevet udvisket i mediernes demokratiseringsproces. Retorikken er, at vi sagtens selv kan finde information, og en nyhed kan vi lige så godt høre fra et øjenvidne tæt på begivenheden.

- Professionelle, der arbejder med viden og information, er udfordret på at få synliggjort  deres evner, deres arbejdsopgaver og den forskel, de gør. Det, en journalist har brugt uger eller måneder på at afdække og producere, lander på samme platform, hvor en enkelt person på fem minutter kommer med en skarp holdning og vinder dagsordenen. Vi er nået dertil, at den, der vinder taletiden i den offentlige debat, også har »sandheden« frem for, at det journalistiske håndværk, der efterstræber objektivitet og faktatjek, respekteres, siger Peter Bro. Han understreger, at det er en kamp, der skal vindes, fordi noget information er mere sand end andet.

Men journalistikkens kamp skal ikke vindes på nyheder. I rapporten Mediernes Tilstand 2016 svarer 80 procent af de adspurgte, at kvaliteten af mediernes nyheder generelt er for lav. Måske ikke så sært, når undersøgelser samtidig viser, at journalister producerer 33 procent mere end for ti år siden til langt flere kanaler og platforme.

- Logikken har været, at når et medie tjener mindre pr. nyhed, fordi nettet flyder over af dem, så producerer de bare flere. På kort sigt holder man indtjeningen, men på langt sigt er det ikke holdbart, for det går ud over kvaliteten. Medierne har selv været med til at sætte det allerhelligste over styr, at »medierne taler sandt«, fordi neutralitet og objektivitet udfordres, når man beder journalister om at producere en tredjedel mere, siger Peter Bro.

VI SKAL LEVERE AHA-OPLEVELSER

De traditionelle medier er nødt til at tænke i nye produkter og  gentænke deres formater. Og arbejde for at synliggøre den faglighed, de leverer, og gøre læserne afhængige af det, de kan, mener Peter Bro.

- Medierne skal væk fra at have fokus på at stille informationer og nyheder til rådighed og fokusere på det unikke for journalisters faglighed – det at sætte informationerne sammen, finde sammenhænge og forklaringer, give overblik, vurdere kilder og stræbe efter objektivitet. Det er det, de skal værne om og styrke, siger Peter Bro, der har skrevet bogen Aha-oplevelsen - Arven efter Alfred Nobel, hvor han kommer med sit bud på, hvad ikke kun journalister, men formidlere i det hele taget skal levere. »Aha-heder«, kalder han det.


Peter Bro vil gerne inspirere alle slags formidlere til at fortælle og lære fra sig på nye måder med bogen Aha-oplevelser – Arven fra Alfred Nobel, 2017.

- Hvor vi tidligere som professionelle formidlere tænkte os som en slags »tankpassere«, der fyldte folk op med viden, skal vi, om vi er journalister, bibliotekarer, undervisere eller informationsspecialister, et spadestik dybere. Vi skal give folk aha-oplevelser, siger Peter Bro, som han beskriver som nye erkendelser, løsninger, ekstra niveauer af viden, indsigter og alternative indgangsvinkler.

Posen med nyhedskriterier skal simpelthen rystes.

- For eksempel kan 30 år gammel information vise sig at give en forklaring eller dække et informationsbehov i dag, siger Peter Bro, der ser de nye muligheder for at indsamle viden og formidle som frisættende for journalister og informationsspecialister, fordi det udvider deres rolle og giver dem nye funktioner.

NYE MEDIER BRUGER SIG SELV

De nye medier, der er opstået i journalistikkens demokratisering og født i digitaliseringen, har i den grad rystet posen. Og gør langt hen ad vejen nogle af de ting, som Peter Bro efterlyser.

Zetland og POV er to eksempler, der indskriver sig i det langt mere variererede medielandskab i dag.

POV er gået nye veje i formidlingen, journalistikken og i forsøget på økonomisk bæredygtighed med den økonomiske model, hentet fra det engelske medie The Guardian, og med indholdsmæssig inspiration fra det amerikanske blogbaserede medie Huffington Post.

- Visionen er, at det ikke skal være ens pengepung, der afgør, om man kan få adgang til kvalitetsjournalistik, siger chefredaktør på POV Annegrethe Rasmussen, der stiftede det digitale medie i 2016 sammen med foredragsholder Signe Venneberg og teknologiekspert Morten Bay.

De tre stiftere syntes, at der manglede udsyn i de etablerede danske medier, hvor fokusset snævrer sig mere og mere ind til det lokale og nationale.

- Der manglede globale og internationale stemmer, siger Annegrethe Rasmussen, der er bosiddende i Washington DC og i mange år som freelance-journalist har skrevet om amerikansk politik til dagbladet Information.

POV er »udkommet« hver dag siden 2016, ikke med nyheder, men som en platform for bloggere eller skribenter, der både har holdninger og et indgående kendskab til det, de skriver om. Eksempelvis skriver Jørgen Dragsdahl om sikkerhedspolitik, Thomas Milsted om stress og ledelse, Signe Venneberg om bæredygtighed og Annegrethe Rasmussen om amerikansk politik.

- Vi er ikke et nyhedsmedie, vi breaker ikke nyheder, men vi analyserer, kommenterer, perspektiverer og debatterer – også om aktuelle begivenheder, men det er styret af kompetencerne og interessen hos skribenterne, siger Annegrethe Rasmussen. Hun mener, at der er brug for nye medier, der kigger mere udad og opad, der gør tingene langsommere og grundigere, men også sjovere og mere provokerende. 


Annegrethe Rasmussen tror på en ny model til at tjene penge på kvalitetsjournalistik, nemlig at læserne/lytterne betaler, hvis de vil. - Jeg lytter selv til en amerikansk radiostation, der bygger på det princip, og efter at have lyttet med gratis ret længe, meldte jeg mig ind og betaler et fast beløb, fordi jeg gerne vil støtte dem. Foto Stine Heilmann

POV’s økonomiske model er heller ikke set før i Danmark, men den er ret almindelig i USA. Det er gratis at læse POV, men du kan vælge at donere et valgfrit beløb til skribenterne. Det interessante er, at Annegrethe Rasmussen i snit tjener mere på sine artikler, end da hun solgte dem som freelancer til medier som Information eller Altinget for cirka 1.200-1.500 kroner.

- Vi tilbyder også et abonnement af POV, så folk, der regelmæssigt læser med, kan melde sig ind og fast betale 20 eller 50 kroner om måneden. Hvis blot 5.000 af de 52.000, der følger os på Facebook og læser med hver måned, gjorde det, ville vi kunne aflønne redaktører og skribenter, hvilket er målet, siger Annegrethe Rasmusen. Hun har selv valgt at »give« POV tre års gratis arbejdskraft som chefredaktør, hvor hun, udover at skrive artikler, redigerer og sparrer med skribenterne om deres tekster og nye ideer.

POV adskiller sig også fra andre danske medier ved at være en medarbejderejet publicistisk forening.

- Alle arbejder frivilligt og gratis, indtil de eventuelt får løn for deres artikler gennem donationer. Så POV udkommer af lyst, mens jeg oplever, at mange i mit netværk, der arbejder på traditionelle medier, er pressede, fordi det hele skal gå hurtigere, og der skal laves mere. Resultatet er sjusk og dårligt sprog, fordi man for eksempel sparer redaktører væk, siger Annegrete Rasmussen. Da POV fik 310.000 kroner i støtte fra Innovationspuljen i 2017, var det første, de gjorde, da også at ansætte en redaktør udover at udvikle et nyt design til mobilformat.

De nye medier er levedygtige, vurderer Peter Bro, fordi de netop ikke som de traditionelle baserer deres økonomi på annoncekroner og abonnenter.

- Vi ser en anden frihed og andre værdier hos de nye medier, for eksempel længere formater og mere holdningsbaseret journalistik med skribenter, der er dygtige til at analysere, siger Peter Bro, der gerne ser begge slags medier repræsenteret, fordi der stadig er en værdi i, at vi som nation tilgår de samme informationer, for eksempel via TV-Avisen eller store dagblade, men at vi samtidig kan få tilfredsstillet vores specialinteresser.

- Og der er ingen tvivl om, at mange historier bliver født hos de mindre medier, der også langt mere naturligt bruger de digitale muligheder i deres journalistiske arbejde, siger Peter Bro. Det digitale medie Zetland gør for eksempel en dyd ud af at kommunikere direkte med sine læsere, stille spørgsmål, bede om gode råd og feedback.


NYE MEDIER

Zetland Stiftet i 2012 af journalisterne Lea Korsgaard, Jakob Moll, Silke Bock og Hakon Mosbech. Et digitalt medie med lange journalistiske fortællinger, kaldet singler. Man betaler som medlem 99 kroner om måneden for adgang.

Føljeton Seks dage om ugen udkommer Føljeton med et nyhedsoverblik. ”Vi finder de vigtigste nyheder, den mest påtrængende journalistik og de klogeste tanker på hele nettet. Det, der mangler, skriver vi selv”. I redaktionen er blandt andet chefredaktør Oliver Stilling og Lars Trier Mogensen.

POV – Point of View International Stiftet 1. februar 2016. Fra 1. januar 2018 en publicistisk forening, ejet af de 62 faste skribenter. Der er cirka 350 gæsteskribenter tilknyttet. POV har 52.000 følgere på Facebook, 80.000 unikke brugere. POV er gratis, men man kan donere til mediet eller den enkelte skribent. POV modtager cirka 10-20.000 kroner om måneden, der går til udvikling af mediet.

Kongressen Uafhængigt netmedie om amerikansk politik, grundlagt i 2012 ud fra den ambition at tilføre dækningen substans og analyse. De udgiver dagligt få gennemarbejdede artikler.


BØRN OG UNGE

Kids News Papiravis til børn mellem 6-12 år. (der dog i februar meddelte, at de lukker) 

Ultranyt DR’s nyhedsprogram til børn mellem 7-12 år. Startede i 2013. 

Koncentrat Journalistisk nyhedsmedie, der henvender sig til skole- og gymnasieelever samt lærere, hvor der for eksempel medfølger opgaver. 

SEIN Nyhedsmedie skrevet af unge til unge med personlige beretninger. 

Format Journalistisk nyhedsmedie, der henvender sig til unge i alderen 20-30 år. 

Og det er ikke kun i Danmark, at flere nyhedsmedier for børn og unge opstår – The Week Junior og The Day er britiske eksempler på det samme, fortæller Kirsten Drotner, professor i Medievidenskab ved SDU og forsker i børn, unge og medier, til Politiken. Og på trods af de mange nye medier til unge er der endnu ikke nogen af dem, der overlapper hinanden, ifølge hende.

Kilde: artiklen Nyt nyhedsmedie til unge: »Vi vil ikke være onklen, der vil være ung med de unge«. Politiken, 12. februar 2018




På SDU har man lavet en simpel model for medieudviklingen og journalistens rolle, der har paralleller til bibliotekar- og informationsspecialistrollen. Det, der startede med at være en gatekeeperrolle, hvor man indsamlede information, kurraterede, vurderede og viderebragte viden, udviklede sig over i en kommunikationsrolle, hvor journalisten og informationsspecialisten/bibliotekaren lægger det mere op til læserne og brugerne, hvad der er vigtigt for dem at få viden om. Desværre er udviklingen gået videre mod elimination, hvor deres funktioner udviskes, fordi mellemleddet forsvinder, forklarer professor på SDU Peter Bro. 
- Men det er vigtigt, at vi stadig har gatekeeper- og kommunikationsrollerne, fordi der er brug for en faglighed til at vurdere, om noget er mere relevant og sandt end andet.

Skriv en kommentar