Compassion på arbejde

af Jo Brand

Dagens arbejdsmarked fremmer følelser som frygt, vrede og begejstring, mens tryghed og ro ikke får meget plads. Det bringer vores hjerne ud af fatning, mener forfatterne til bogen Hjernen på overarbejde. De se begrebet compassion som vejen til bedre balance.

Når vi går på arbejde, gør vi det med en hjerne, der er designet til livet for 120 millioner år siden. Det betyder, at den ikke ligefrem er gearet til mails, mussamtaler og krav om performance og forandringsparathed.

Det fortæller psykologerne Vibeke Lunding- Gregersen og Henrik Tingleff, der sammen har skrevet bogen Hjernen på overarbejde. Et af budskaberne er, at det miljø, vi har skabt på mange arbejdspladser – og i samfundet generelt – er direkte skadeligt for os. Som de siger:

– Det skaber ubalance, fordi det aktiverer de ældste og mere primitive dele af hjernen og understimulerer de nye og mere avancerede dele af hjernen – det, der gør os til mennesker.

Men lad os starte med vores »gamle« hjerne og dens måde at arbejde og reagere på.

TRE SYSTEMER
Ifølge forfatterne kan vi forstå hjernen som havende tre følelsesregulerende systemer, der har til formål at styre vores tilstand og adfærd. De tre systemer er:

1. Trusselssystemet, der skal få os til at undgå farer og trusler via negative følelser som vrede, angst og væmmelse.
2. Motivationssystemet, der handler om at opnå noget, at udvikle os selv og skabe resultater, og dette system er forbundet med følelser som glæde, begejstring og vitalitet.
3. Det beroligende system, der en modvægt til de to andre, og som sikrer, at vi lader op og er tilfredse med tingenes tilstand, hvilket opleves via følelser som tilfredshed og tryghed.

– Det beroligende system er lige så vigtigt for os mennesker, når det kommer til trivsel og performance, som de to andre, siger psykolog Henrik Tingleff og fortæller, at problemet er, at det i dag i al for høj grad er trussels- og motivationssystemerne, der er aktiveret hos mange af os på bekostning af det beroligende system. Konsekvensen er, at mange ikke trives.

– I det arbejdsliv, vi har i dag, med effektiviseringer, omstruktureringer, korte deadlines og så videre, vækkes trusselssystemet. Oven i det har vi også mus-samtaler, kpi’er og konstante nye mål, hvilket taler til motivationssystemet. Men på arbejdsmarkedet glemmer vi det sidste system: det beroligende. Der er ikke længere plads til de naturlige pauser og til at hænge i dørkarmen ind til kollegaens kontor og få en sludder, siger Henrik Tingleff.

Ifølge ham og Vibeke Lunding-Gregersen er konsekvensen et arbejdsliv, der fremmer mistrivsel, stress og usikkerhed. De ser det som nødvendigt at få skabt plads og tid til, at det beroligende system også kan blive aktiveret på arbejdspladsen.

RELATIONER ER EN VINDERSTRATEGI
Hvordan gør man så det? Hvis vi spørger de to psykologer, kan løsningen sammenfattes i et ord: compassion.

– Compassion er en vej til at stimulere det beroligende system. Det er her, vi bliver opmærksomme på vores egen og andres trivsel og kan genoprette balancen, siger Vibeke Lunding- Gregersen og fortæller, hvad det vil sige at udvise compassion.

– Det handler om at give opmærksomhed og omsorg til sig selv og hinanden. Der er ikke noget nyt i det. Det, der går galt i dag, er, at vi overser den betydning, som de menneskelige relationer har for vores ro og vores evne til performe. Henrik Tingleff supplerer:

 – Mange undgår helst at tale om lidelse, men compassion handler netop om erkendelsen af, at livet ikke altid er let, og giver vi lidelsen opmærksomhed, så vi kan forebygge og lindre. Laver kollegaen fejl, kan vi være nysgerrige på, om det skyldes, at hun er stresset, og tænke langsigtet og finde ud af, hvordan vi kan hjælpe i stedet for at tænkte, »at hun må steppe op«.

– Har du hovedpine, kan du vælge den nemme løsning og tage en pille, men du kan også give det mere opmærksomhed og undersøge, om det kunne skyldes bekymringer, arbejdspres eller en virkelig dårlig arbejdsstilling. Det vil give dig mulighed for ikke kun at symptomlette, men lindre og forebygge på sigt. Det er også compassion.

Selvom compassion i nogle ører muligvis kan lyde som et noget luftigt og modepræget ord, har det ifølge de to forfattere masser af tyngde. I deres bog skriver de, hvordan en højere grad af compassion kan kædes sammen med alt fra bedre helbred og en mindre grad af nedtrykthed til øget tillid, gåpåmod og evnen til at læse andre mennesker. Ligesom forskning også viser, at folk med compassion har et mere realistisk selvbillede, når det kommer til deres kompetencer.

– Compassion er den evolutionære vinderstrategi, der har gjort, at vi mennesker stadig er her i dag – at vi har vundet evolutionens store kapløb, siger Vibeke Lunding-Gregersen, der mener, at der ikke findes et dansk ord, der kan dække begrebet.

– Et ord som medfølelse kommer tæt på, men compassion er ikke en følelse. Det er mere end det, da det for eksempel også handler om at udvise mod og empati, siger hun.

RO OG LANGSOMHED
I praksis kan compassion på arbejdspladsen udspille sig på mange måder. Fælles for dem alle er, at de formår at aktivere hjernens beroligende system.

– Det kan handle om, hvordan vi kommer ind i lokalet til et møde. Kommer du styrtende ind 30 sekunder for sent, mens du taler i en mobiltelefon, aktiveres trusselssystemet hos de andre. Eller hvis du straks begynder at tale om, hvad du har udrettet siden sidst, og hvad du forventer af folk, tales der til deres motivationssystemer. Hvis du derimod er opmærksom på dit stemmeleje og taler langsomt, roligt og giver plads til, at folk kan sige det, de har behov for, aktiveres folks beroligende system. Så det handler om at gøre sig nogle helt lavpraktiske overvejelser om adfærd og ordvalg med tanke på, hvad det, man gør, gør ved ens egne følelsesregulerende systemer og ved ens kollegers eller medarbejderes, siger Vibeke Lunding-Gregersen.

Compassion betyder også, at vi er imødekommende overfor os selv og vores egne behov. For eksempel når vi i løbet af dagen bevæger sig fra en situation til en anden.

– Hvis du har siddet i en forhandling med eksterne leverandører og bagefter skal hen og have en fortrolig samtale med en kollega, er det vigtigt at lægge sceneskift ind, så du kan hjælpe din hjerne fra at gå fra motivationssystemet til det beroligende system. Det handler helt enkelt om at bruge lidt ekstra tid på at gå fra det ene til det andet: Gå lidt langsommere ned ad gangen, eller sæt dig lige ned og træk vejret tre, fem eller syv gange, så du kan nå at blive bevidst om, hvilket system der er aktivt, og hvad du skal nu, hvad enten det handler om at geare op eller ned, siger Henrik Tingleff.

HUSK PAUSER
Og vi skal huske at holde pauser.

– Hvis vi skal arbejde effektivt, har vi brug for rigtige pauser. Ikke en pause, hvor vi kigger på vores telefon eller tjekker vores private mail, men hvor vi går en tur, sætter os ned og lige trækker vejret eller taler med en kollega, siger Vibeke Lunding-Gregersen, der også opfordrer til, at vi lærer vores egne »advarselssignaler« at kende, så vi ved, hvornår vi har brug for compassion.

– Vi har alle forskellige advarselssignaler. Nogle ændrer tonefald, andre holder op med at skrive »kære« i deres mails og smækker bare kommandoer afsted, nogle bliver utålmodige eller kritiske overfor andre og så videre. Når det sker, skal vi med compassion give os selv mulighed for at stoppe op og gøre noget andet, siger hun.

Det gælder også, når vi kan se kollegaens advarselssignaler, siger Henrik Tingleff.

– Når Birthe snerrer for tredje gang, kan det være tillokkende at snerre tilbage eller tænke, at hun er en klaphat. Men hvis du i stedet stiller Birthe det forløsende spørgsmål: »Hvordan har du det egentlig?«, finder du måske ud af, at hun er presset, eller at der er alvorlig sygdom i familien. På den måde kan man give mulighed for at slå menneskehjernen til, lindre og måske forebygge, fremfor at konflikterne hober sig op, siger han. Det er dog ikke sådan, at vi, når vi udviser compassion, kan eller skal løse problemerne for alle:

– Nogle gange handler det om at få folk til at hjælpe sig selv, og nogle gange handler det om styrken til at sige fra. Men begge muligheder forsvinder, hvis ikke vi giver Birthes problemer opmærksomhed. Lidelse, der ikke bliver bemærket, kan aldrig blive mødt med compassion.

Og så er compassion, ifølge de to psykologer, et ansvar, der ligger på alles skuldre.

 – Vi må alle tænke over at handle og kommunikere på måder, der ikke bare puster til trussels- og motivationssystemet, men også får aktiveret det beroligende system hos os selv og hinanden. Det gælder os selv som individer, men også ledere, politikere og meningsdannere. Vi kan alle blive bedre til at tage hensyn til den gamle menneskehjerne og give den bedre arbejdsbetingelser, siger Vibeke Lunding-Gregersen.


Skriv en kommentar