Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medier

af Sabrine Mønsted

Socialmedierådgiver Trine-Maria Kristensen så gerne, at vi alle blev mere bevidste om den måde, vi bruger sociale medier på.

Er det overhovedet en god idé at være på sociale medier? Hvad bidrager det egentlig med? Det spørgsmål får Trine-Maria Kristensen stort set hver gang, hun holder foredrag om brug af sociale medier. Og hendes svar lyder, at du kun skal være der, hvis det giver mening for dig, ellers lad vær’. - Vi skal stille krav til, hvad det skal give os at være på de sociale medier. Hvis det kun giver dig dårlig smag i munden og øm tommelfinger at scrolle ned over de uendelige Facebookopslag, så er det ikke det, du skal bruge din tid på. På den anden side skal du heller ikke have dårlig samvittighed, hvis du elsker de daglige pauser på sociale medier. Det er jo kun spild af tid, hvis man, når ugen er omme, tænker: »Hvorfor gik jeg ikke i skoven eller læste flere bøger?«, siger Trine-Maria Kristensen. Hun har skrevet bogen Få mere ud af den tid (du spilder på) sociale medier, fordi de fleste af os faktisk kan bruge de sociale medier mere effektivt og få langt mere ud af dem, end vi gør i dag – også fagligt.

HVORDAN ER DU PÅ SOCIALE MEDIER?
Vi bruger de sociale medier forskelligt og opfører os forskelligt derude.
- Vi har alle sammen tænkt: »Øh, hvorfor liker eller deler en af mine facebookvenner lige det der?« Vi synes forskellige ting er vigtige, og der er stor forskel på, om man er ekstrovert med et stort netværk og har en fest med at dele på sociale medier, eller mere introvert og kun er venner med folk, man kender godt. Tilbuddet fra Facebook er det samme til os alle sammen,men vi har forskellige måder at bruge det på, og det er helt okay, siger Trine-Maria Kristensen.


»De sociale medier forsvinder ikke, så vi kan lige så godt overveje, hvordan vi får det bedste ud af dem. Vi skal bruge dem dér, hvor det giver mening for os, og lade være dér, hvor det ikke gør – uden at føle, at vi halter efter af den grund, siger Trine-Maria Kristensen, der har afholdt en række gå hjem-møder for BF’s medlemmer om emnet.«
Det gælder om at hvile i den, man er på sociale medier, eksempelvis ved at være åben omkring det. Orker man for eksempel ikke lange debatter, samtidig med at man gerne vil have en synlig faglighed på de sociale medier, kan man give sit opslag et label ved at sige: »Nu er det ikke for at åbne for en lang debat, men jeg synes den her analyse er spot on«. Eller: »Den artikel minder mig om, at her arbejder vi med…«. Det er ifølge Trine-Maria Kristensen okay at skrive: »I må gerne diskutere her, men jeg har ikke mere at tilføje«. Så styrer man selv, hvordan man vil bruge de sociale medier, og bliver ikke hevet ind i noget, man ikke gider. Forfatter og foredragsholder Signe Venneberg er et godt eksempel, hun har nemlig åbent meldt ud: »Jeg gider ikke ned i rottehullet og hver gang diskutere, om klimaet er i fare eller ej, når jeg lægger noget ud om min holdning til bæredygtighed. Det må I diskutere et andet sted end på min tråd«.

SKAB ET FAGLIGT IMAGE
Men hvis du gerne vil etablere dig som en faglig kapacitet på et område, er du nødt til at involvere dig aktivt på de sociale medier og lægge en strategi for, hvordan og hvor du skal synliggøre din faglighed. Det sker ikke af sig selv.

Spørgsmålet er, om det skal være som opdateringer på Facebook og Twitter, artikler på LinkedIn, eller måske som en blog? Hvilke sociale medier, der egner sig, kommer an på din faglighed.

- Du skal skabe dig et overblik over dit fagfelt og din branche og over, hvor din faglighed er repræsenteret. Hvor er debatterne og samtalen om faget og fagfællerne? siger Trine-Maria Kristensen.

Facebook har udviklet sig til at være mere fagligt med grupper indenfor forskellige fag, hvilket før var forbeholdt LinkedIn. Det smarte ved det er, at der er vi alle sammen alligevel og bruger i forvejen meget tid. Hvis det sker i lukkede grupper, kan man ofte anmode om at komme med. Din strategi skal afspejle dit mål. -

Hvis du gerne vil skifte karriere eller flytte dig fagligt, så kan det være en god idé at give den gas med at netværke med mange forskellige og opbygge et stort netværk, også med folk, du ikke kender, og måske opsøge nogle, der laver noget helt andet for at få inspiration. Det, at folk ikke kender dig, gør måske også, at de er mere åbne for, at du skifter spor. Hvis du derimod er i en faglig niche og gerne vil blive inden for det speciale, så skal du ikke gå efter at få 7.000 venner, men at finde dem med din interesse.
Gode råd hvis du…
… ikke rigtig gider de sociale medier
- Lad være. Slet dem som apps på telefonen, og tjek eventuelt bare en gang imellem på computeren, hvis du for eksempel vil ønske nogle tillykke med fødselsdagen.

… bruger alt for meget tid på sociale medier
- Spørg dig selv: Er jeg afhængig af telefonen? Overvej, om det går ud over noget i din hverdag. For eksempel nærvær i forhold til din familie, eller din koncentration. Får du ikke læst de bøger, du gerne vil, eller gået en lang tur i skoven, så lav regler for dig selv. Start med at slå notifikationerne fra. Vær bevidst om, at apps er designet med det formål at få dig til at bruge så meget tid som muligt på skærmen, fordi de sælger vores opmærksomhed videre. Så notifikationer er ikke bare en service, der viser os, at nu er der en ny besked. De antænder derimod belønningscenteret i hjernen, der får os til at gå ind på appen, selv om der ikke er sket ret meget siden sidst, vi kiggede.

… lader dig rive med
- Vær bevidst om, hvorvidt du bliver suget ind i noget og bruger energi på debattråde, der ikke giver dig noget. Måske du faktisk skal holde dig væk fra den offentlige debat om flygtningepolitik, fordi det ikke gør dig godt at deltage. Omvendt kan du måske komme frem til, at du faktisk indimellem skulle lade din stemme høre og blande dig i debatten, hvor du har noget viden.
KEND ALGORITMERNE
En af Trine-Maria Kristensens missioner er at gøre os bevidste om, hvordan sociale medier fungerer.

- Hvis vi ikke er klar over, hvordan systemerne fungerer, er det umuligt at forholde sig kritisk til dem. Og mens vi som samfund oplever mistillid til institutioner, politikere og medier, så har vi ekstrem tillid til teknologien, sociale medier og for eksempel platformenes anbefalinger. Men mange mennesker, der ikke arbejder med sociale medier, ved ikke, at betalingen for at bruge de »gratis« sociale medier er vores »eyeballs«, der bliver solgt til annoncører, og viden om vores interesser og forbrug, der bliver solgt til virksomheder, siger Trine-Maria Kristensen.

I USA viser undersøgelser, at 62 procent af brugerne af Facebook ikke er klar over, at det er algoritmer (altså kunstig intelligens), der bestemmer, hvad du ser – både hvem og hvornår. Det betyder, at du ikke nødvendigvis ser alt det, dine Facebookvenner poster og omvendt. Hvis du eksempelvis ikke har liket dine venners tidligere opslag, så vælger algoritmerne måske at vise dig noget andet. Og du ser højst 350 stykker indhold, mens der gennemsnitligt hele tiden er 1.500 nye stykker indhold klar til dig. Algoritmerne laver sorteringen.

Trine-Maria Kristensen er ikke som sådan imod algoritmer.

- Det er smart nok, at der bliver sorteret i de store mængder af indhold, men jeg er skeptisk over, at de parametre, der udvælges efter, ikke er fuldt offentlige, for der ligger en forvrængning eller manipulation af verden i algoritmens måde at styre på, og det skal folk være bevidste om, så de kan vurdere indholdet, siger hun.
»Hvis du gerne vil skifte karriere eller flytte dig fagligt, så kan det være en god idé at give den gas med at netværke med mange forskellige og opbygge et stort netværk«
DU AFKODES, SELV OM DU IKKE LIKER
Mange kigger måske bare på de sociale medier uden selv at poste, kommentere eller like, men hvis grunden til, at du ikke selv er så aktiv på de sociale medier, er, at for eksempel Facebook ikke skal vide for meget om dig, så holder den ikke, mener Trine-Maria Kristensen.

Facebooks registrerer, hvad du kigger på, om det er et link fra DR eller New York Times, hvor længe du kigger på det, om du stopper op et øjeblik ved dyrebørn eller babybilleder, om du kan lide naturfotos eller stopper ved kendisser, om du er til video og så videre.

Men generelt oplever Facebook en tilbagegang i de personlige posts, for vi deler mindre om os selv. Facebook vil ikke ud med konkrete tal, men anslået er der 20-30 procent færre personlige delinger i dag end tidligere.

- Vi er generelt blevet mere skeptiske med at dele i det offentlige rum. Det har rykket mod, at vi i højere grad deler ting i grupper med ligesindede, så vi ved, hvem vi taler til. For nyligt har Facebook annonceret, at de har ændret algoritmen, så du ser flere opslag fra venner og familier og mindre fra annoncører, hvilket indikerer, at der netop er færre private opslag.
Bogen Få mere ud af (den tid du spilder på) sociale medier er en lavpraktisk guide til, hvordan du kan forbedre din profil på sociale medier og bruge dem på en måde, som passer til dig.

Skriv en kommentar