I Lyngby låner borgerne flere bøger

25.01.2019

I Lyngby-Taarbæk Kommune stiger bogudlånet. Det skyldes et klart fokus på litteraturen, mener bibliotekschef Jeppe Bjørn.

Stigende udlån i Lyngby

Samlet oplever vi stadig et fald i de fysiske udlån på grund af cd’er og spil. Men for den fysiske bog er udlånet gået op, siger vicebibliotekschef Signe Amalie Svenningsen.

Vi er trætte af den store tabsfortælling, som mange biblioteksfolk hænger fast i. Vi tror på legitimiteten, og dét, som vi er sat i verden for – at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet – og vi tror på den trykte bog. Vores bogudlån falder ikke. Sådan lyder den positive historie fra Stadsbiblioteket i Lyngby-Taarbæk Kommune.

- Vi har længe manglet statistik over vores udlån på grund af det nye bibliotekssystem, men nu har vi fået statistik igen, og den bekræfter vores fornemmelse. At udlånet af fysiske bøger er stigende. Samlet oplever vi stadig et fald i de fysiske udlån på grund af cd’er og spil. Men for den fysiske bog er udlånet gået op, siger vicebibliotekschef Signe Amalie Svenningsen. Og det er ikke overraskende, for det at låne flere bøger ud har været et klart fokus i Lyngby i flere år.

– Vi skrev »Bøger og Betjening« med stor skrift på vores whiteboard for et par år siden. Det blev hen ad vejen til et pralende badge. Vi tog en stabel af dem med til bibliotekschefforeningens årsmøde, men de færreste ville have et. Og det er jo egentligt tankevækkende. Men vi fortsatte med at arbejde efter den overskrift. »Bøger og Betjening«. Det er vores vej. Vi satser 100 procent på formidling og på at have kvalificeret, biblioteksfagligt personale i hele åbningstiden, og det har vi politisk opbakning til, siger Jeppe Bjørn.

- Jeg mener, at man skal fokusere på det, som man er virkelig god til. Hos os er det bøger og betjening. Vi skal som sektor turde tro på vores faglighed.
Bibliotekschef, Jeppe Bjørn
MATERIALER OG RELATIONER
Den politiske opbakning kommer, fordi biblioteket har så klar en profil, vurderer Jeppe Bjørn. I Lyngby er det ikke krisetid – faktisk er man ved at genåbne en filial. - Mange biblioteker har viftet med kulturhusfanen, og det har vi også gjort, forstået på den måde, at vi havde kagekonkurrencer og vinsmagning, men det er, når jeg taler om læsning og dannelse, at politikerne lytter, siger Jeppe Bjørn. Han mener, at bibliotekets arrangementer grundlæggende skal have læsning og dannelse som omdrejningspunkt.

- Vi har ikke brug for folkekøkkener på bibliotekerne i Lyngby, men vi har behov for fællesskaber omkring læsning og for at lære noget nyt. Nogle vil muligvis tilskrive det stigende bogudlån en særlig »Lyngbyboble« - altså at en velhaverkommune må have let ved at få sine veluddannede borgere til at læse. Men jeg ved, at der er flere, der oplever det samme som os med en stigning i bogudlånet, men ingen siger det højt. Jeg ved selvfølgelig godt, at virkeligheden ser helt anderledes ud i kommuner hvor man sparer på biblioteksvæsenet, men det er vigtigt, at billedet nuanceres, så det ikke kun er tabsfortællingerne, som kommunikeres siger Signe Amalie Svenningsen, og tilføjer, at man derfor bør se på, hvad det enkelte bibliotek har succes med i stedet for at lave én samlet historie om bibliotekerne. I Lyngby har man for eksempel lavet sin egen version af biblioteksvendingen fra Collection to connection.

- I bibliotekskredse siger man at fokus skal flyttes »Fra materialer til relationer «, men for mig handler biblioteket om relationen til bøger. Derfor burde det hedde »Materialer og relationer«, siger Jeppe Bjørn.

VI SKAL IKKE KUNNE DET SAMME
I Lyngby er ledelsen ikke i tvivl om, at man har et dygtigt personale. Og netop derfor satser man hele tiden på videreuddannelse og et løbende kompetenceløft. - Blandt andet har vi arbejdet med at flytte fokus fra samlingen til borgerens behov og hvordan vi kan blive endnu bedre til at skabe relationer til borgerne og skabe det gode værtsskab, siger Signe Amalie Svenningsen. I den forbindelse er der blevet etableret et betjeningspunkt midt i bibliotekets indgang, hvor det er let at finde personalet.

- Tidligere har vi ment, at alle skulle kunne det samme, og vi havde eksempelvis ikke særskilt børnebiblioteksbetjening, men vi kunne se, at det ikke virkede. Vi skal anerkende de faglige specialer. Eksempelvis er evnen til at kommunikere med børnemålgruppen noget særligt. Derfor er udgangspunktet i vores betjening, at man hjælper generelt, så langt man kan, og så finder man én kollega, der er specialiseret, som kan hjælpe resten af vejen.

LITTERATURFORMIDLING I FOKUS
Efter en amerikansk model om læserservice har de i Lyngby arbejdet med, hvordan man kan have samtaler med borgerne om litteratur og identificere en bogs appelfaktorer, så bibliotekaren kan komme med forslag til relateret læsning.

- Personalet behøver ikke vide alt, men de skal være nysgerrige. For man kan nå langt, når samtalen med borgeren er etableret. En del af vores læserservice er, at vi hurtigt kan orientere os i en bog og se efter kodeord, der kan bruges i vores formidling. Og formidlingen foregår også fra medarbejder til medarbejder – vi taler meget om litteratur, deltager i litteraturarrangementer, og der er vokset en begejstring op, der gør det naturligt at dele viden og oplevelser. Ligesom det at have vagter ses som en ting, der giver arbejdsglæde og skal prioriteres, siger Jeppe Bjørn .

- Vi taler om litteratur og indhold på en helt anden måde end tidligere. Her taler vi ikke om borgerservice eller brændende platforme. Vi taler om det, vi er uddannede til, nemlig formidlingen af gode læseoplevelser, siger Signe Amalie Svenningsen. - I virkeligheden har personalet efterlyst at blive bedre til litteraturformidling i mange år, men for længe har vi som ledelse haft fokus på for eksempel nye it-systemer, tilføjer Jeppe Bjørn.

- Vi taler om litteratur og indhold på en helt anden måde end tidligere. Her taler vi ikke om borgerservice eller brændende platforme. Vi taler om det, vi er uddannede til, nemlig formidlingen af gode læseoplevelser, siger Signe Amalie Svenningsen.
OND KOMMUNAL SPIRAL
At nogle kommuner oplever fald i udlånet – også bogudlånet – er ikke så mærkeligt, mener Jeppe Bjørn. Hvis man stiller passivt til rådighed og sparer formidlingen væk, så vil udlånet jo naturligvis falde. Derfor er ubetjent åbningstid heller ikke på ønskesedlen i Lyngby, som har betjening i alle hovedbibliotekets 70 åbningstimer.

- De kommuner med faldende udlånstal kommer let ind i en ond spiral, fordi faldende udlån bliver et argument for flere besparelser, siger Jeppe Bjørn Han er ikke i tvivl om, at satsningen på litteratur og formidling er en god polstring mod besparelser og mod indførelsen af borgerservice på biblioteket, som han mener fjerner fokus på bibliotekets kerneydelse.

- Politikerne er meget lydhøre i forhold til børn, læsning og uddannelse, siger Jeppe Bjørn. Og med den seneste læsevaneundersøgelse fra 2017, der viste et fald i børns læsning, er det tydeligt, at satsningen på læsning er nødvendig.

- Vi har øget vores samarbejde med skolerne, og vi har opprioriteret vores børnebibliotek, for det er her, slaget om de fremtidige læsere skal stå. Vi kan konstatere, at børnene stadig er glade for den fysiske bog, så vi kæmper ikke for, at de skal over på den digitale platform, for det fremmer ikke læsningen, men kan give forstyrrelser og stress, siger Jeppe Bjørn.

Samtidig mener Signe Amalie Svenningsen ikke, at det er så overraskende, at man i læsevaneundersøgelsen kan konstatere, at bibliotekarer ligger langt nede på listen over dem, børnene går til, når det gælder litteratur. - De bruger deres mor – og det er jo helt fint. For hvem bruger mor? Hun bruger os. Derfor er det vigtigt, at vi har fat i mødrene og prioriterer dem. Samtidig er der lukket så mange filialer, også i vores kommune, så mange børn har langt til deres lokale bibliotek. Netop det at få voksne til at læse er også et prioritetsområde i Lyngby, der fokuserer på at udvikle tilbud til voksne, der måske skal have læseevnen gentrænet, og det bakker politikerne op om. - Der er stort fokus på borgernes behov for at uddanne sig gennem hele livet, og her er læsningen og læsefærdighederne en uundværlig del, siger Jeppe Bjørn.

NY BIBLIOTEKSLOV BEKYMRER
Mange bibliotekschefer har talt om behovet for en ny bibliotekslov. Det undrer Jeppe Bjørn.

- Jeg er bekymret for, at vi får en lov, hvor materialerne bliver nedprioriteret. Og ønsket, som jeg hører mange steder fra, om at få en formulering ind i loven om at biblioteket skal være rammen for demokratisk debat, er ikke drevet af brugernes behov, Brugerne går ikke og siger »bare der var et sted, hvor vi kan diskutere samfundet«. Den ramme kan de finde mange steder – debatten kan jo sagtens finde sted i en gymnastiksal eller lignende. For mig at se behøver det ikke at ske på et bibliotek. Naturligvis skal bibliotekerne fremme debat, men det er ikke nødvendigt at skrive det ind i biblioteksloven som en særlig opgave. For vi risikerer samtidig at skrive særkendet ud af biblioteksloven. Biblioteksloven er forældet på nogle områder, men i ånd og intention er det en god lov.

Kommentarer (1)

10. februar 2019 kl. 23:03
Hvor pragtfuldt, men også tankevækkende. Tænk at en bibliotekspolitik, som stort set kan sammenfattes i "et bibliotek er et bibliotek er et bibliotek" kan blive en succes.

Skriv en kommentar