2011

Børnelitterær kaffeklub i Kolding

Af Bente Bruun

28.12.2011

Børnebibliotekarerne ved Koldingbibliotekerne har længe haft lyst til at dele børnelitterære glæder og erfaringer med andre interesserede - både for selv at blive klogere, men også for at skabe et netværk af lokale børnelitteratur-interesserede. Nu er det lykkedes, og der ser ud til at være mange flere kopper kaffe på vej i Koldings børnelitterære kaffeklub. Udover to årlige møder, der er åbne for alle, har kaffeklubben to selvkørende undergrupper, der henholdsvis skriver og læser børnelitteratur.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Fra Facebook profil til Facebook side - et tip til hvordan man gør

Af Kalle Nielsen

26.12.2011

Et hermed videreformidlet tip til hvordan man kan ændre en Facebook profil til en Facebook side - en problematik en del biblioteker har stået (og nogle måske stadig står i).

Læs hele artiklen Se kommentarer

E-bøgerne kommer

Af Thomas Angermann

20.12.2011

I 25 af regionens 28 kommuner kan borgerne fremover gratis låne ebøger og læse dem på computer, tablet eller smartphone. Den nye service hedder e-reolen.dk. og erstatter de tidligere e-bogs-services ebib.dk og ebogsbibliotek.dk.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Brønderslev Bogbus har nu iPad med på alle holdepladser

Af Jytte Albrektsen

16.12.2011

Der er indkøbt iPad til bogbussen, så lånerne kan møde op på holdepladsen og se hvor let det er at bruge - Personalet er klar til at vise de mange gode tilbud.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Åbne biblioteker i Frederikssund

Af Kirstine Lundsgaard

15.12.2011

Første gang jeg hørte om åbne biblioteker var i 2005, hvor Mogens Larsen fra Silkeborg Bibliotek holdt et inspirerende foredrag om deres vision om det Selvbetjente Bibliotek i Gjern. Det var endnu kun på projektstadiet i 2005, men i 2007 var det første selvbetjente bibliotek en realitet. Ideen bag biblioteket var at give liv til de små landbiblioteker ved at øge tilgængeligheden. Det var ikke et besparelsesforslag, men en ny måde at sikre små bibliotekers fremtid på og give borgerne et nyt og fleksibelt tilbud. I Frederikssund lød de første røster om selvbetjente biblioteker i 2007, så Mogens Larsen blev straks inviteret til et personalemøde, da jeg var meget på linje med hans tanker om at øge tilgængeligheden til biblioteket.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Ungiroskilde.dk - om succesfulde partnerskaber og engagerede unge

Af Line Schmidt Sørensen & Allan Thomsen Volhøj
Månedens artikel: december 2011

15.12.2011

Det er et velkendt problem, at bibliotekerne gerne vil være bedre til at få fat i de unge. Gang på gang er det mislykkedes. I Roskilde er det imidlertid lykkedes – 25 unge blogger nu for fuld damp om kommunens kulturtilbud for unge. Se selv på www.ungiroskilde.dk.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Service i blinde

Af Pernille Carneiro Iuel

13.12.2011

”Vi mødes ved trappeindgangen til Frederiksberg Allé 11. Herfra fører en tjener os ind til restauranten, hvor der er dækket op til 3 retters menu med højstilkede glas. Rummet vil være bælgragende mørkt og tjenerne blinde!”.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Odense Centralbibliotek redder regnskoven

Af Anne Lauridsen

13.12.2011

Odense Centralbibliotek redder regnskoven - eller hvordan der lige nu kører forsøg med at fremfinde reservationer via tablet computere på Odense Centralbibliotek

Læs hele artiklen Se kommentarer

Biblab-tænketank

Af Marie Ulletved Holmgaard

30.11.2011

Som nyere ansvarlig for Biblab-kataloget, inviterede jeg i foråret en gruppe regionskolleger til en workshop – med det formål at skabe nye kurser og temadage, undersøge hvilke interesser og faglige ”huller”, der findes i regionen, samt indhente nye navne til rækken af undervisere. D.1. juni deltog lidt over 20 mennesker i workshoppen, som i første omgang var tænkt som et værksted hvor det færdige katalog næsten skulle ligge køreklar efter formiddagen. Men som dagen udviklede sig, var det nødvendigt at blive i ideudviklingsfasen, da der simpelthen var for mange gode ideer at arbejde videre med.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Rejsebrev fra USA, 20.11.2011

Af Per Salicath

29.11.2011

I Texas ligger en by ved navn Fort Worth. Den har siden 2010 markedsfoert sig som “The City of Cowboys and Culture”. Den er statens 5.stoerste, ligger lige vest for Dallas og blev grundlagt 1849 under den amerikanske borgerkrig.. I cowboy-landets kulturby ligger et bibliotek, Fort Worth Library. Foer 2008 hed det Fort Worth Public Library. Det ny logo blev foerst og fremmest betalt af et stort olieboringsfirma. Nu er ordet “public” altsaa pist vaek! Der er perspektiv i historien. Bibliotekets navneskifte bekendtgjordes i en pressemeddelelse af 11.06.2008. Alle bliver heri selvfoelig budt velkommen som laanere; men der forekommer ogsaa en mystisk passus om at man ville undgaa “potentially negative connotations”, et daarligt omdoemme.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Vokseværk i den grå litteratur - en udfordring for bibliotekerne

Af Rebekka Kinimond Carlson

23.11.2011

Hvad gør man, når man har en historie, der bare vil ud? Håbefulde forfattere er ikke længere afhængige af, at et etableret forlag vejer deres værker og finder dem tunge nok til publicering. I dag er der rige muligheder for at selvudgive; enten på eget forlag eller via et selvpubliceringsforlag. Og når Amazon har uafhængige forfattere, der via Kindle har solgt mere end en million eksemplarer – ja, så vil vi nok ikke se mindre til de selvpublicerede bøger fremover. Især ikke, når man på Amazon’s bestsellerliste nu også kan finde ”How I Sold 1 Million eBooks in 5 Months!” og "How to Make, Market and Sell Ebooks - All for Free".

Læs hele artiklen Se kommentarer

Creative Commons, det danske bogmarked og bibliotekerne

Af Søren Mørk

21.11.2011

Den danske afdeling af Creative Commons (CC) inviterede den 8. juni i år til debatarrangement på Cafe Teatret under overskriften Some Rights Reserved Session #1: Creative Commons og det danske bogmarked. Med store forventninger om at få en status på hvor langt det danske bogmarked er nået i forhold til at udgive under CC-licenser, var jeg mødt op i troen på, at jeg efter aftenens oplæg ville kunne tage på arbejde dagen efter og snakke vidt og bredt om, hvad forlagene og forfattere gør herhjemme.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Lær dine kursister at fiske!

Af John Rask

15.11.2011

Du har sikkert hørt talemåden “Giv en familie en fisk, og de har mad til en dag - lær dem at fiske og de har mad til resten af livet” . Den umiddelbare mening er soleklar: “At folk kan lære at klare sig selv”. Hvis du kan improvisere – kan du klare dig selv! Når du løber tør for måder at gøre tingene på, må du finde nye måder at gøre det på; og ved at improvisere kan du selv skabe disse nye måder. Hvis du kan undervise dine kursister i at improvisere når de sidder alene derhjemme foran computeren - så kan de med lidt held klare sig selv: Og selv finde ud af hvordan. Med den rette portion stædighed og disse 5 værktøjer kan kursisten blive selvlærende, vores fornemmeste opgave er så at give vores kursister mod på det og troen på at det nytter.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Geocaching – GPS skattejagt på Kolding Bibliotek

Af Morten Rindom Nielsen

09.11.2011

Der er mange biblioteker der kunne opnå en sjov og anderledes dialog med besøgende (geocachere) ved at deltage i den globale GPS skattejagt kaldet Geocaching. Det er gratis at oprette en skattejagt. Geocachen vil give folk endnu en god grund til at søge på biblioteket samtidig med at det er en oplagt mulighed for at præsentere biblioteket. Koldingbibliotekerne er ikke det første bibliotek, der deltager i Geocaching med en geocache=skattejagt. Alligevel vil vi gerne dele de positive erfaringer og brugerkommentarer vi har indsamlet hidtil.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Det gode liv i Turku

Af Louise Eltved Krogsgård

09.11.2011

Projektgruppen bag "Det gode liv i landområderne - udviklingen af de mobile biblioteker" var taget til Mobile Library Festival i Turku Finland. Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier og turen til Turku var støttet af Edvard Pedersens Biblioteksfond. Formålet med turen var til dels at fortælle om vores eget projekt på konferencen, men også at skabe nye relationer og netværk til andre der lige som os brænder for udviklingen af det mobile bibliotek. Der var deltagere fra hele verden. 350 var meldt til konference med bidrag fra Portugal, Kina, Sverige, Finland og så vores eget bidrag fra Danmark. Af mobile biblioteker var der 40 forskellige busser, lastbiler, biblioteksbiler og endda en båd. Fra projektgruppen deltog busser fra Esbjerg og Dansk Centralbibliotek Sydslesvig.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Fra kurser på biblioteket til e-læring hjemmefra

Af Grete Ninette Halling
Månedens artikel: november 2011

07.11.2011

Nyt projekt giver borgerne mulighed for at lære at bruge digitale tilbud hjemme fra deres stue. Projektet skal levere en fælles platform med gode e-læringsmaterialer fra landets biblioteker. Men hvad er e-læringsmaterialer egentlig? Hvad får bibliotekerne ud af en sådan portal? Og betyder det farvel til it-kurser, som vi kender dem i dag?

Læs hele artiklen Se kommentarer

Mobil spilformidling

Af Stefan Dahl Nielsen

01.11.2011

På biblioteket kan brugerne låne spil til de fleste konsoller og som oftest prøve en eller flere spilkonsoller. Det bliver dog hurtig en bekostelig affære at udstyre biblioteket med et bredt udvalg af spilkonsoller, især hvis tilbuddet skal nå ud til alle bibliotekets lokalafdelinger. Flere af spilkonsollerne er desuden pladskrævende, så hvordan kan ønsket om en aktiv formidling og en bred præsentation af spilmediet kombineres med forskellige pladskrav? Biblioteket Sønderborg har derfor udviklet et spiltårn til formidling af spilmediet og spiloplevelsen.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Nyt fra bibliotek.dk

Af Marianne Dybkjær

31.10.2011

Nyt fra bibliotek.dk – storskærmsspots, ny version af emneoversigten mm. DBC laver hvert kvartal en afrapportering til Styrelsen for Bibliotek og Medier af udviklingen og drift af bibliotek.dk og DanBib. Der er løbende mange nyheder, som vi gerne vil fortælle jer om. Læs denne gang om bl.a. ny version af emneoversigten, temaside for unge og storskærmsspots om bibliotek.dk.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Vi serverer hele undervisningen – men kaffen må I selv brygge!

Af Nanna Agergaard

28.10.2011

DBC, Herning og Frederiksberg biblioteker har i et projekt udarbejdet et fælles – frit tilgængeligt – undervisningsmateriale og storskærmsspots til bibliotek.dk.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Skal Referencefaggruppen nedlægges?

Af Tina Woge Nielsen

20.10.2011

Referencefaggruppen afholder ekstraordinær generalforsamling 7. december hos Bibliotekarforbundet. Målet er at få samlet en ny bestyrelse. Hvis det ikke lykkes, må Referecefaggruppen desværre nedlægges.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Hvordan lyder biblioteket?

Af Line Hoffgaard

14.10.2011

Antallet af åbne delvist selvbetjente biblioteker vokser hastigt. Behovet for at finde nye måder at udbrede kendskabet til bibliotekets tilbud, formidle personligt og ikke mindst at skabe en hyggelig stemning understreges, når der ikke er personale til stede og brugerne er på egen hånd. Dette sættes der fokus på i projektet ”Hvordan lyder biblioteket?”, hvor vi sammen med et professionelt lydbrandingfirma arbejder på at udvikle en lydidentitet for bibliotekerne. Projektets mål er at skabe en informerende og stemningsskabende lydidentitet på alle flader, der kan bruges i formidlingen af bibliotekets tilbud såvel fysisk som online og i markedsføringssammenhænge. Lydidentiteten vil med få justeringer kunne blive et ”hørbart” brand for bibliotekerne på landsplan.

Læs hele artiklen Se kommentarer

GAME ON!

Af Lisbeth Overgaard Nielsen
Månedens artikel: oktober 2011

11.10.2011

Et nyt netværk for spilinteresserede bibliotekarer skal fremover skabe kontakt og videndeling på tværs af landets biblioteker. GAME ON! som det kaldes, holdt det stiftende netværksmøde i Aarhus under temaet ”God spilformidling”. Udviklingsprojektet ”Gaming – når biblioteket spiller med”, der er støttet af Styrelsen for bibliotek og medier, havde taget initiativ til netværket for at skabe kontakt og samarbejde mellem bibliotekarer og studerende, der interesserer sig for (computer)spil i biblioteksregi. Dette års tema, spilformidling, satte fokus på udfordringer og muligheder i forhold til at levendegøre spilkultur og spilformidling i bibliotekerne, så mediet formidles så aktivt, aktuelt og interessant som muligt.

Læs hele artiklen Se kommentarer

På vej mod en ny profil i det ”nye bibliotek”: en refleksion

Af Gudrun Møller

10.10.2011

Tårnby kommunebibliotekers indretning er tænkt som en dynamisk ramme for biblioteket i en rolle som kommunens viden- og kulturcenter, hvor brugeren er i centrum og hvor der arbejdes i partnerskaber.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Historien om den redigerede virkelighed

Af Rebekka Kinimond Carlson

04.10.2011

Det er ren 1984. Den virkelighed, vi præsenteres for, er justeret og redigeret, og den objektive sandhed er afgået ved døden. Tja, på en måde. Som såkaldte ”information professionals” bør biblioteksmedarbejdere i hvert fald være opmærksomme på, at søgninger på nettet ikke er handlinger med et forudsigeligt og ensartet indhold. Dette skyldes blandt andet personalisering – og personalisering er jo det, den moderne internetbruger vil have.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Største danske e-bogssamling?

Af Erik Nicolaisen Høy

29.09.2011

Med linkhenvisninger til over 3.000 digitaliserede bøger fra perioden 1670-1870 har Københavns Biblioteker nu Danmarks måske største e-bogs-"bibliotek".

Læs hele artiklen Se kommentarer

Inspiration til samarbejde

Af Kirsten Dyhrberg Grønne
Månedens artikel: september 2011

27.09.2011

Tre onsdage i april 2011 kom 37 børnehavebørn fra Aarhus Vest til Kulturhus Herredsvang for at høre opera og fortællinger. Aarhus Vest er bl.a. kendetegnet ved mange familier med lav indkomst og mange borgere med rødder i andre lande. Dette er historien om et unikt og succesfuldt samarbejde mellem Hasle Bibliotek, Den boligsociale indsats, Dagtilbuddet Herredsvang og Den Jyske Opera. Artiklen lægger vægt på at fortælle om forløbet og fremhæve de mange forskellige aspekter, der fik projektet til at blive en succes for alle parter. Her skal fremhæves at både børn, pædagoger og forældre mødte talstærkt op, hvilket ikke altid er en selvfølge i dette lokalområde. Forhåbentlig fortsætter disse familier med at komme i Kulturhuset og betragte stedet som deres.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Musikformidlende bibliotekar på evig jagt i magasinet

Af Lars Svane Ballegaard

21.09.2011

Kommentar til Søren Søndbergs indlæg om musikbiblioteker: "Tilbage til musikken del 2 - et par tanker og idéer om musikformidling.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Den danske kulturarv – hvad mon det er for noget? Og hvad mon der skal til for at give hr. og fru. Danmark adgang til den?

Af Jens hjørne

09.09.2011

Hvad er kulturarven for en størrelse, hvad skal den koste, og hvordan får vi den viderebragt til Hr. og Fru. Danmark?

Læs hele artiklen Se kommentarer

Stor interesse for kulturgrupper i Kolding

Af Sofie Fredborg

09.09.2011

Den 1. september holdt vi på Kolding Bibliotek for første gang en opstartsaften for kulturgrupper. Ideen var at lave noget tilsvarende en læsekreds, for folk som manglede noget at gå til f.eks. koncerter, kunstudstillinger, i biografen eller andet kultur til. Der dukkede ca. 50 interesserede op og flere ringede og ville gerne være med, selvom de ikke kunne komme på selve aftenen. Så alt i alt viste det er stort behov på et område, hvor biblioteket sagtens kan være formidler uden at det kræver de store ressourcer.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Bibliotekaren som "forandringsagent"!

Af Jette Fugl

05.09.2011

På mange forsknings- og uddannelsesbiblioteker er bibliotekarer involveret i e-læring og undervisning. I REVY artiklen: ”God e-læring skabes i samarbejde”, nr. 5 2011 har vi ønsket at give en kort beskrivelse af hvordan fakultetsbiblioteket og e-læringsenheden har grebet udfordringen an på LIFE fakultetet, Københavns Universitet, sammen med underviserne. Samarbejde om e-læring er spændende fordi der i det tværfaglige møde opstår energi og kreativitet, som fører til nye løsninger og metoder, der forbedrer de onlinestuderendes måde at lære på. LIFE’s udvikling af e-læring har været meget inspireret af Open Universitys (OU) måde at arbejde på.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Nyt fra bibliotek.dk

Af Marianne Dybkjær

31.08.2011

Nyt fra bibliotek.dk – find spil, søg og bestil på mobilen mm. DBC laver hvert kvartal en afrapportering til Styrelsen for Bibliotek og Medier af udviklingen og drift af bibliotek.dk og DanBib. Der er løbende mange nyheder, som vi gerne vil fortælle jer om. Læs denne gang om bl.a. spilsøgeside, mobil version og NemId/WAYF.

Læs hele artiklen Se kommentarer

DDB - hvad er det?

Af Annette Brøchner Lindgaard

26.08.2011

De fleste er med på, at der med DDB er tale om et paradigmeskift, hvor vi skal lære at tænke i at bidrage, før vi modtager. Så for mig er det vigtigste ved DDB, at vi arbejder sammen. Det vi skal samarbejde om er primært at etablere grundlaget, rammerne, præmisserne for, at det overhovedet kan lade sig gøre. Selve indholdet i DDB er der ikke så meget tvivl om. Et vigtigt sted at begynde er på det politiske felt, hvor der skal skabes forståelse for nødvendigheden af fri og lige adgang i det demokratiske perspektiv. Der ligger i de ”nye” samarbejdsformer et stort sammenfald mellem de offentlige og de private virksomheders interesser. Det er vigtigt at forstå, at samarbejdet kræver gensidig forståelse for de vilkår, der gives i henholdsvis offentlig og privat virksomhed.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Ramasjang på biblioteket

Af Mette Sahl Larsen

22.08.2011

At få besøg af Ramasjang er en enestående mulighed, som vi varmt kan anbefale at tage imod. Det er sjov og givende oplevelse både for de deltagende børn, publikum og de ansatte på biblioteket.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Læsning med succes

Af Berit Vang

15.08.2011

Forsiden på Struer dagblad den 24.juni 2011 var:” Nu elsker børnene at læse bøger”. Baggrunden for denne gode overskrift stammer fra et samarbejde mellem børnebibliotekarerne på Struer Bibliotek og to klasselærere på en af kommunens skoler. For to år siden blev ideen født til et bredere samarbejde med et par klasser med mange tosprogede børn, med det formål at styrke børnenes læsekompetencer. Hver uge brugte børnene og klasselærere 1-2 timer på biblioteket sammen med børnebibliotekaren. Efter 2 år er børnene blevet testet i læsning inden sommerferien, og elevernes resultatet er blevet vurderet til følgende: ”Læsningen er sikker og prøveresultatet uproblematisk”. På landsplan klarer de sig langt bedre end gennemsnittet.

Læs hele artiklen Se kommentarer

An Introduction to Human-Computer Interaction (HCI)

Af Jon Aslak Plitt Hansen

13.08.2011

"An Introduction to Human-Computer Interaction (HCI)" er en engelsksproget artikel som tilstræber at introducere begrebet HCI ved at præsentere nogle grundlæggende fakta samt baggrundsviden om emnet. Artiklen er skrevet på engelsk primært fordi mange af de omtalte emner og termer er af engelsksproget oprindelse. HCI er både et selvstændig videnskabeligt område og en del af informationsvidenskaben. Der er en udbredt enighed om at HCI er grundlagt som videnskab i 1982. Omkring samtidigt med de første personlige computere. I 2011 interagerer millioner af mennesker dagligt med computere i forskellig henseende. I.e. et højaktuelt forskningsområde. Hensigten med min artikel er skabe øget fokus på HCIs betydning og mål: øget indsigt og forståelse af interaktionen mellem menneske og computer.

Læs hele artiklen Se kommentarer

På skolebænken - sammen!

Af Tone Lunden

12.08.2011

Praktikere og studerende på skolebænken – sammen! IVA, Aalborg og bibliotekerne i Aalborg og Hjørring har etableret et samarbejde omkring kandidatuddannelsen i efterårssemesteret. Det er på området: vidensmedier i kultur og samfund. Samarbejdet består i 3 trin. Trin 1: Bibliotekarer forelæser for studerende om udfordringer og konkrete tiltag. Trin 2: Biblioteksansatte inviteres til forelæsninger om læring og digital storytelling. Trin 3: Studerende fremlægger projekter og får feedback fra praktikere.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Mandehørm på Frederiksberg

Af Anette Thede

12.08.2011

Under overskriften ”Mandehørm” satte Frederiksbergs biblioteker i vinter fokus på mænd og deres interesser. Målet var at få flere mænd ind på biblioteket. Det kom de.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Mobile teknologier - fremtiden er nu

Af Leif Schou

12.08.2011

Ved at beskrive udvikling, teknik og funktioner, klæder denne artikel læseren på til den nye mobile verden. Fremkomsten af de mobile teknologier er det nyeste eksempel på ryk i den informationsteknologiske udvikling, der medfører en gennemgribende betydning for samfund og mennesker. Konkurrencen mellem især iPhone og Android har medført en voldsom udvikling for smartphones. De kan personificeres med programmer man selv vælger, og de er fyldt med sensorer, gps og kommunikationsmuligheder, som disse programmer udnytter. Dette giver online kommunikationsmuligheder 24/7, som vi aldrig har set før.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Minimer antallet af løft - og få bøgerne hurtigere tilbage på hylderne!

Af Bettina Hartmann

09.08.2011

Det forventes at blive resultatet af et projekt på Gladsaxe Hovedbibliotek, hvor en medarbejdergruppe har udført en værdistrøms-analyse i efteråret 2010 og nu er ved at planlægge implementering af de nye processer. ”Overraskende enkelt”. ”Hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før”. ”Vi har allerede fået mere energi i hverdagen, selv om de nye processer ikke er ført ud i livet endnu.” Det er nogle af udtalelserne fra medarbejdergruppen, der i løbet af efteråret har arbejdet med at indføre nye og bedre processer i afleveringsområdet på Gladsaxe Hovedbibliotek.

Læs hele artiklen Se kommentarer

BIBMIX To-Go - En ny måde at tænke sommerferieposer

Af Jes H. Andersen

03.08.2011

Fredericia Bibliotek har med afsæt i tidsåndens fokus på begreber som ”On Demand og To Go” lavet et nyt koncept for ferieposer, BIBMIX To-Go, hvor den enkelte bruger i høj grad selv har indflydelse på indholdet. Ved at lade brugerne bestille og skræddersy en pose via en webformular, vil biblioteket appellere til travle feriefamilier, som med BIBMIX kan få hvad de vil have, når de vil have det, uden at skulle stresse over at finde det selv. Artiklen gennemgår konceptet og ser på de markedsføringstiltag der er anvendt for at sælge projektet overfor bibliotekets brugere.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Om at arbejde med netværk og partnerskaber på Randers Bibliotek

Af Mette Lindstrøm Nielsen
Månedens artikel: august 2011

03.08.2011

Bibliotekerne skal indgå i og arbejde systematisk med partnerskaber, står der i rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Ja, men hvordan gør man så lige det? På Randers Bibliotek har vi for alvor taget fat på at arbejde med begrebet, selv om vi altid har deltaget i partnerskaber. Vi skal til at opfatte os selv som de professionelle partnere, vi er. I denne proces er det tydeligt, at partnerskabsbegrebet ikke er så mystisk som først antaget, men sætter ord på vores arbejde og gør det klart for os selv, at arbejdet med partnerskaber er en metode til at nå de mål, vi har sat for vores bibliotek. Ved bevidstgørelse af denne type arbejde kommer bibliotekets strategi mere i spil – vi kan se, at vores handlinger har rødder i strategien, og at vi har klare mål for vores arbejde.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Den mobile videnmedarbejder

Af Thomas Elfing

01.08.2011

Den mobile videnmedarbejder er et begreb, som endnu ikke er forsøgt afdækket. På engelsk eksisterer begrebet “The Mobile Knowledge Worker”. Hovedparten af artiklerne beskriver mobilitet som medarbejdere, der ikke arbejder på kontoret, men enten har en hjemmearbejdsplads til rådighed, eller er sælger, reparatør eller andet som sjældent har brug for et kontor i deres virke. Mobilitet dækker dog over meget mere end dette. I takt med at andre medier og mobile enheder som smartphones og tablets bliver mere udbredte blandt videnmedarbejderne, udvides begrebet og mulighederne for udnyttelse. Fokus i denne artikel er derfor at definere og meningsudfylde begrebet “Den mobile videnmedarbejder”.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Sommerbogen - afleveringsfrist

Af Rie Clemmensen

01.08.2011

Det er en god ide at sætte en "tidligste dato for aflevering" i Sommerbogskonkurrencen.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Læsesvag: Nu tør jeg komme på biblioteket igen

Af Lene G. Schrøder

28.07.2011

”Jeg har ikke været på biblioteket i mere end 20 år, men efter det jeg har set i dag, så tør jeg godt komme på biblioteket igen.” Sådan udtalte en kvinde sig efter en rundvisning på Biblioteket i Herning, hvor et nyt koncept for bibliotekets betjening af læsesvage i løbet af 2010 er blevet udviklet og testet. Konceptet er et fysisk og virtuelt koncept, der både retter sig mod bibliotekerne og målgruppen af unge og voksne læsesvage. Det gennemprøvede koncept blev markedsført landsdækkende til bibliotekerne i juni 2011. Det viser sig at emnet har haft stor interesse og siden markedsføringen har mange biblioteker besøgt projektets hjemmeside www.letbib.dk

Læs hele artiklen Se kommentarer

Partnerskabskonference med liverollespil

Af Mikael Graaberg

28.07.2011

I projekt ’Nye partnerskaber’ satte Herning Bibliotekerne fokus på processerne i partnerskaber. I samarbejde med Københavns kommunes biblioteker arrangerede Herning Bibliotekerne to konferencer om partnerskaber; en på Sjælland og en i Jylland. Herning Bibliotekerne var tovholder for konferencen afholdt i Jylland. Med inspiration fra eksterne inspiratorer skabte Herning Bibliotekernes projekgruppe et liverollespil kaldet ’Partnerskabsspillet’. På partnerskabsskonferencen i Jylland fik deltagerne mulighed for at afprøve indgåelse af partnerskaber på egen krop og høste erfaring med partnerskabsprocessens barrierer og drivkræfter.

Læs hele artiklen Se kommentarer

'Tag' er kun et fattigt ord

Af Henrik U. Jensen

25.07.2011

Meta-tagging gør det muligt at hente data for søgemaskiner. Det er dermed en central forudsætning for, at der i 2011 er blevet adgang til de omkring 23.000 film og filmklip fra de europæiske filmarkiver gennem enhver internetopkobling. På www.europeanfilmgateway.eu har Det Danske Filminstitut (DFI) samkørt deres digitale samling med 15 andre europæiske filmarkiver, så alt materiale fra de seksten arkiver kan søges og ses i en fælles database . Bag koordineringen står DFI, der har udarbejdet retningslinjer for databasen og de redskaber, der gør det muligt at koordinere seksten databaser med hver deres katalogiseringsprincip. I følgende artikel beskrives nogle af de særlige udfordringer ved arbejdet med meta-tagging og datarensning i forbindelse med levende billeder.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Kan licenser markedsføres?

Af Sara Svenstrup
Månedens artikel: juli 2011

22.07.2011

Det har været kernespørgsmålet i projekt Licenser til masserne, som netop er afsluttet. Vi svarer forsigtigt ja. Projektets model for markedsføring har vist sig at fungere, og vi kan dokumentere stigninger i benyttelsen af de udvalgte licenser på flere 100 procent! Selvfølgelig skal man også overveje udgangspunktet – nemlig at benyttelsen af licenserne er meget lav. Derfor det forsigtige ja.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Hva’ dæwlen?!! Velkommen til Palles Gavebod punktum dk.

Af John Nørskov Hansen

19.07.2011

”Palle har samlet alt det du går og drømmer om på et sted lige fra regndans til zombier. Så kan det brandbøsme ikke gøres lettere!” Karaktererne i Palles Gavebod er ligefremme og har fået et godt tag i de unge brugere. Men nu skal der tænkes fremad mod at udvikle gaveboden og for alvor forankre den ude på landets biblioteker.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Aalborg og Herning fortsætter bibliotekernes spil-liga i 2011

Af Henrik Schou

15.07.2011

Bibliotekernes nationale spilliga, E-ligaen var i 2010 så stor en succes, at Aalborg og Herning Bibliotekerne i år viderefører projektet. De første biblioteker har allerede meldt deres deltagelse, men for at økonomien om projektet kan hænge sammen, er der krav om deltagelse fra 20 biblioteker. Det handler bare om at komme på banen! Ligaen er målrettet unge ”gamere” og viser målgruppen, at biblioteket er meget mere end bogrygge, læseklubber og bøder. E-ligaen har aldrig kun været tænkt som en ”almindelig spilturnering”, men har vist sig at være et godt værktøj og en langtidsvarende happening, som biblioteker kan anvende til at komme i kontakt med en ellers svær gruppe af primært unge drenge, der typisk ikke har ret meget tilfælles med bibliotekets personale.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Ny bog: "Relationer på Biblioteket"

Af Jørgen Ledet

12.07.2011

I disse år er der meget fokus på de kompetencer, bibliotekspersonalet skal have i vidensamfundet, hvor en større del af kommunikation og brug af biblioteksydelser foregår via nettet. Det kan medvirke til at flytte fokus væk fra det brugersamspil, som foregår ansigt-til-ansigt. Udover biblioteksfaglige digitale kompetencer har bibliotekspersonalet brug for at udvikle kompetencer, som kan sikre et professionelt samspil med brugerne, uanset alder eller uddannelse. Det er temaet i den antologi som netop er udkommmet på Aalborg Universitetsforlag.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Relationer på Biblioteket - en film om mødet mellem mennesker på Børnebiblioteket

Af Jørgen Ledet

12.07.2011

Projektet "Relationer der rykker - mødet mellem mennesker i børnebiblioteket" har til formål at udvikle, afprøve og tilpasse en model for, hvordan man på landets folkebiblioteker kan udvikle professionel relations-kompetence. Projektet tager udgangspunkt i de 8 samspilstemaer fra ICDP-programmet. Nu er der produceret en film, der gennemgår de 8 samspils-temaer fra ICDP på Børnebibliotekerne i Randers og Viborg.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Naudé Fernis – Berlinerundergrund i Hellerup

Af Annemette Krabbe

11.07.2011

”…og så låner de bøger ud! De vil faktisk godt af med dem alle sammen, så hiv bare ned fra hylderne!”. Opfordringen blev givet af digteren Hermes 3000, stedet var Øregårdssalen på Hovedbiblioteket i Gentofte Kommune en sen lørdag aften i april. Denne lørdag var der ”Naudé Fernis”, et arrangement, hvor lokale unge optrådte med sang, musik, viste eget tøjdesign og læste digte op, mens fotokunst og andre visuals kørte i baggrunden. Arrangementet var planlagt af en gruppe unge, som sørgede for alt – fra lydudstyr og markedsføring til oprydning og scenografi.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Biblo for life!

Af Linda Klingenberg

06.07.2011

Et innovationsprojekt i Herlev-Bibliotekerne. Innovation og udvikling fordrer nye kompetencer og arbejdsmetoder i bibliotekerne - så hvordan lærer vi at arbejde og tænke ”ud af boksen” ? Hvordan slipper vi forældede antagelser og tankemønstre for at skabe løsninger på fremtidens udfordringer? En mulighed er, at åbne huset for to kunstgrebsinnovatører - kunstnere, der uddanner sig i kreative metoder til virksomhedsudvikling! Opgaven: I Herlev var den konkrete opgave, at markedsføre biblioteket som ”et klogt sted at mødes” ifht. en svær og ombejlet målgruppe, nemlig de 15-25 årige. Det primære mål var at skabe et rum for input fra de unge omkring udvikling af bibliotekets oplevelsesdimension. Det sekundære mål var den interne læring og kompetenceudvikling.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Brugernes kendskab og tilfredshed stiger

Af Dorte Rothmann

01.07.2011

I en tid hvor eksistensgrundlaget for fremtidens folkebiblioteker diskuteres, oplever Randers Bibliotek en gennemgående fremgang ift. brugertilfredshed og kendskab til bibliotekets services. Det er konklusionen på forårets brugerundersøgelse. Én af undersøgelsens mest interessante opdagelser er det øgede kendskab til bibliotekets digitale tilbud. Det udbredte kendskab kan formodentligt ses som et delresultat af et koordineret markedsføringsfremstød fra december 2010.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Børnebiblioteket i Kabul

Af Lise Thorsen

30.06.2011

Med dansk hjælp har Afghanistan fået sit første børnebibliotek. Og det er hårdt tiltrængt i det krigshærgede land, hvor eftervirkningerne af Talebanernes afbrænding af bøger stadig er synlige.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Yammer i hele regionen

Af Marie Ulletved Holmgaard

29.06.2011

Hvordan deler man hurtigt nyheder og ideer blandt medarbejdere og ledere i hele hovedstadens CB-område? Den sociale platform Yammer fungerer som en faglig udgave af Facebook og skulle gerne skabe en nem og ligetil kommunikation på tværs af geografi og arbejdssteder. Mediet lægger op til hurtige kommentarer på en ide, eller at folk deler links til fx en spændende artikel. Men succesen afhænger af, at alle deltager aktivt.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Cycling for Libraries: København - Berlin

Af Bo Jacobsen

24.06.2011

Cycling for Libraries er en cyklende ikke-konference for biblioteksfolk og dedikerede biblioteksbrugere. Undervejs diskuteres strategier for udvikling af biblioteker, der ideudveksles, og såvel intellekt som fysik udfordres. Undervejs er der indlagt biblioteksbesøg og seminarer. Cykelruten med afstikkere er på ca. 700 km. På hjemmesiden www.cyklingforlibraries.org ligger der videoklip og meget mere fra turen.

Læs hele artiklen Se kommentarer

BibApp - An offer we couldn’t refuse

Af Jesper Bugge Kold

22.06.2011

Som en anden Godfather gav tre lokale HTX-studerende Christian Lundtofte Sørensen, Peter Mortensen og Morten Bogh i februar 2011 Svendborg Bibliotek ”An offer you can't refuse”. De tilbød ganske enkelt mod et lille honorar at udvikle en iPhone-applikation til søgning i bibliotekets base, og svaret var naturligvis ja tak.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Klog på husbyggeri: Fra dims til gesims

Af Anne Tvedesøe

21.06.2011

100 energiske elever fra 8. klasse er ved at undersøge nogle dimser fra brancher, der alle vedrører husbyggeri. Opgaven er at udfolde hele branchen med alt fra lokalplaner over hulmursisolering til nøgleklart hus. Dimsen er katalysator i forløbene, og det er nysgerrigheden, der skal motivere den undersøgende tilgang. Bibliotekernes og bibliotekarernes opgave er at indgå i et forpligtigende samarbejde på tværs. Vi stiller værktøjer til rådighed for eleverne, ikke som tankpassere, men som hjælpere på sidelinjen i et uformelt læringsrum. Vi hjælper ved at bringe dem på sporet og til at udfolde den verden af muligheder, der er for at finde viden de steder, hvor den er. ’Klog på husbyggeri’ står på skuldrene af projekt ’Klog på den Fede Måde’. Du kan se meget mere her: klogfed.blogspot.com.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Enterprise Search

Af Jeppe G. Manuel

16.06.2011

Enterprise Search - Hvilken indflydelse har organisering og adgang til information for genfinding på tværs af en organisation? Gå-hjem-møde, arrangeret af privat gruppen med oplægsholder fra Google og IBM.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Bibliotekernes LicensGruppe

Af Marie Ulletved Holmgaard

14.06.2011

Bibliotekernes LicensGruppe forhandler i dag størstedelen af tekstlicenser til danske folkebiblioteker. LicensGruppen er finansieret af Styrelsen for Bibliotek & Medier og er organiseret med rod i centralbibliotekerne. Artiklen indeholder faktuel information om LicensGruppens arbejde med at forhandle tekstlicenser samt nogle af de fremtidsperspektiver gruppen ser for sig.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Markedsføring og formidling af digitale ressourcer

Af Sara Jørgensen

06.06.2011

Lad mig sige det med det samme: Jeg er ikke specialist i bibliotekernes digitale ressourcer (også kaldet licenser). Jeg kender ikke licenserne i dybden, og jeg ville aldrig kunne svare på spørgsmål om, hvad der adskiller den ene artikelbase fra den anden. Alligevel vover jeg at kaste mig over en artikel – netop om bibliotekernes digitale ressourcer – ud fra den præmis, at et drys uvidenhed tilsat lidt branchekendskab og en god skefuld research er den rette kombination til at bringe interessante perspektiver i spil.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Tilbage til musikken del 2 - et par tanker og idéer om musikformidling

Af Søren Søndberg

27.05.2011

Hvordan får vi vendt det faldende udlån af musik på bibliotekerne? På baggrund af en brugerundersøgelse på Københavns Hovedbibliotek, gives der her et par bud, samt nogle tanker om hvordan formidlingen kan gøres bedre, og visse ting laves om. Og forhåbentlig sættes en debat i gang. En fortsættelse af Marianne Ljungbergs indlæg i Perspektiv 05/2011.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Hvad er Demoteket?

Af Sara Buch

27.05.2011

Demoteket er et projekt, som involverer 6 københavnske biblioteker. Projektet bygger bro til det kreative ungdomsmiljø ved at udstille og udlåne de materialer, som unge lånere selv producerer, på lige fod med bibliotekernes almindelige materialer. Projektleder Hans-Henrik Schou fortæller her om Demoteket som demokratisk biblioteksprojekt og arkiv over ungdomskulturen, og om ønsket om at udbrede Demoteket til resten af landet. Læs også om tegneserierne, lp’erne, digtsamlingerne, kjolerne og de andre materialer, der er blevet skabt til Demoteket, og om hvordan bibliotekerne kan bruges til at skabe netværk imellem de kreative unge, og forståelse på tværs af undergrund og overgrund.

Læs hele artiklen Se kommentarer

En lille håndbog om digitalt indkøb

Af Flemming Munch

26.05.2011

Artikel nr. 4 i BibZoom.dk’s artikelrække er en lille fortælling om, hvordan BibZoom.dk arbejder med både muligheder og udfordringer i relation til klarering og udvikling af forretningsmodeller for digitale biblioteksressourcer

Læs hele artiklen Se kommentarer

Gå hjem møde: Vidensorganisering i en social tidsalder

Af Simon Friberg

18.05.2011

Dette er ment som et sted, hvor man kan give feedback, diskutere videre og kommentere på Privatgruppens første arrangement under den nye bestyrelse.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Kom til kort!

Af Kasper Kenth Petersen

17.05.2011

Børnebiblioteket i Skive har på rekordtid skabt en gedigen succes – hver tirsdag eftermiddag samles ca. halvtreds børn og unge for at spille i kortklubben på biblioteket. Der har vist sig stor interesse for at være med i denne lidt nørdede aktivitet. Biblioteket er et rart og trygt mødested, så børnene valfarter til fra alle dele af Skive Kommune. Kortklubben er med til at trække børnene lidt væk fra computerskærmen, og samtidig kan biblioteket formidle de materialer vi har om de forskellige fantasy verdener.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Scan en bog – spar penge med din smartphone!

Af Jørgen Høst

28.04.2011

Kender du det? Du står med en bog i hånden, som du overvejer at købe – lige til du opdager prisen…? Nu er der håb for økonomien, hvis du har en smartphone med dig. Med en ny applikation fra Silkeborg Bibliotekerne kan du scanne stregkoden på bogen og straks se, om den er hjemme på ét af bibliotekerne og låne den dér – og det er jo helt gratis. Du kan også med det samme reservere bogen, hvis den skulle være udlånt, eller få den sendt til det nærmeste bibliotek. I slutningen af sidste år lancerede biblioteket en iPhone-applikation, og nu er en version til Android-smartphones tilgængelig i Android Market. Dermed er tilbuddet tilgængeligt for de fleste smartphones.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Præsentation af ebogslæsere er en succes

Af Astrid Tang

26.04.2011

Det er altid en udfordring at fremhæve og demonstrere de digitale medier i det fysiske biblioteksrum, da disse ressourcer ikke umiddelbart lader sig materialisere andre steder end på en storskærm i rummet eller på nettet. Ved at demonstrere og tilgængeliggøre ebogslæsere har Biblioteket Sønderborg med succes skabt kobling mellem det fysiske til det digitale (ebogs)bibliotek.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Fremtidens musikformidling i bibliotekerne

Af Frank Helenius

20.04.2011

Alle med en PC eller en mobiltelefon har allerede eller vil købe sig/få adgang til et meget stort katalog af digital musik af høj lydkvalitet i løbet af de næste år. Bibliotekerne er nødt til at træffe nogle valg i prioriteringen mellem det fysiske indkøb og det digitale - og finde nye måder at formidle på. Mantraet må være, at musikformidlingen tager udgangspunkt i ”formidling af indhold” uanset medie. Det kræver nytænkning – og bibliotekerne råder over en ekspertise på musikområdet, som fremover skal udnyttes i endnu højere grad. Med oplægget her vil vi gerne bidrage til en diskussion af, hvor musikken på bibliotekerne går hen, når den bliver digital.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Internetmarked, chips og cola

Af Louise Eltved Krogsgård

05.04.2011

Brønderslev Bibliotek har i sin tilgang til biblioteksudvikling fokus på brugerdreven innovation som en arbejdsmetode, der bruges på alle planer fra de mere overordnede bibliotekspolitiske niveauer og ned i de daglige teamstrukturer. Denne artikel vil synliggøre et mindre innovationsprojekt, som med meget få ressourcer udviklede et nyt IT-tilbud med brugerne i centrum.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Oplæg: Tilbage til musikken – et musikformidlingsbillede

Af Marianne Ljungberg

05.04.2011

Trods et bugnende musikbibliotek og velbesøgte arrangementer falder musikudlånet. En undersøgelse på Rudersdal Bibliotek viste, at brugerne vægter professionel vejledning og bedre overblik over bibliotekets tilbud og service højt. Vi skal ikke konkurrere på kvantitet men på kvalitet, og musikbibliotekarerne må være nøglepersoner i formidlingen. Vi skal sælge varen og formidle glæden ved musikken.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Kun for børn – forbudt for voksne..

Af Sonny Hansen

30.03.2011

De fleste biblioteker udlåner i dag spil. Men alligevel halter formidlingen og viden om formater, genrer, kulturel værdi og indhold bagefter. Det indikerer måske, at der er mangel på bibliotekarer, der interesserer sig for mediet. Men også at udnyttelsen af spillenes fulde potentiale kræver, at der tænkes bredere i forhold til målgrupper. Hensigten med denne artikel er, at gøre op med den udbredte opfattelse at gaming kun er for børn og unge. Der er biblioteker, der arbejder meget varieret med spilmediet, og det er vores intention, at gode eksempler trækkes frem til inspiration for andre, der ønsker at udvikle spiltilbuddet. Derudover kommer vi med vores bud på, hvilke tiltag bibliotekerne kan arbejde med i forhold til de voksne gamere.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Bibliotekernes JURAPORT lever og har det godt

Af Søren Brunbech

29.03.2011

De statslige støttekroner til netbibliotekerne er på vej væk, men Bibliotekernes JURAPORT fortsætter som et relevant tilbud i Danskernes Digitale Bibliotek, der guider brugerne hen til steder på nettet eller i bibliotekets bøger, hvor de kan få hjælp til hverdagens juridiske eller sociale problemer. Og der er plads til flere, der vil være med i det netværksbaserede samarbejde.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Bibzoom.dk kontra de kommercielle tjenester

Af Jens Bang Petersen

24.03.2011

Hvilke er de vigtigste online musiktjenester, som BibZoom.dk kæmper med om brugernes gunst – og hvordan adskiller tjenesterne sig? Og har Bibzoom.dk en naturlig plads blandt konkurrenterne? Det er bare et par af de spørgsmål, som artiklen vil prøve at belyse – og prøve at starte en debat om. På trods af at BibZoom.dk med flere længder er den online bibliotekstjeneste, flest brugere benytter, så savnes det helt store folkelige gennembrud på besøgstal i forhold til det fysiske musikbibliotek.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Myldretidsbibliotek på en S-togsstation

Af Henriette Ritz Kylmann

24.03.2011

Verden er fleksibel, og for at nå brugerne, må også biblioteket være fleksibelt. Hvad kunne være mere oplagt, end at placere et bibliotek på en S-togsstation og holde det åbent i myldretiden? Det var tanken der førte til, at der blev indledt drøftelser med DSB S-tog om stationsbetjening på to stationer i Hvidovre. Hermed en komplet projektbeskrivelse til oprettelsen af et Myldretidsbibliotek i samarbejde med DSB S-tog. Vi fandt på det, I må gerne få det!

Læs hele artiklen Se kommentarer

Kommentar til "Spil nyt liv i biblioteket" i Perspektiv nr. 2, 2011

Af Steen Nielsen

10.03.2011

I Perspektiv nummer to efterlyser Thomas Vigild en mere kritisk formidling af spilmediet på bibliotekerne og advarer mod en tendens til ensporet at behandle mediet som et "cirkusfarvet trækplaster." Vi har svært ved helt, at genkende det billede han maler når vi ser på de mange gode tiltag der er rundt om i landet, og kommer med nogle eksempler på hvordan biblioteker allerede formidler mediet på en god og seriøs måde. Samtidig gør vi os nogle overvejelser om hvorfor det alligevel kan være de "cirkusfarvede trækplastre" der virker som de mest fremtrædende.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Togpassagererne og bibliotekerne – go eller no go?

Af Birgitte Kjærgaard

07.03.2011

Det nationale projekt Bibliotekerne på sporet har i samarbejde med DSB gennemført en kundeundersøgelse i togene, hvor det viste sig, at 36 % af respondenterne kender vores elektroniske ressourcer, men kun 9 % bruger dem i meget høj grad eller i høj grad. 43 % bruger dem slet ikke. Passagerne blev spurgt om deres behov og vaner i forhold til underholdning på togrejsen. Resultaterne bliver brugt i projektets videre arbejde med at placere bibliotekernes elektroniske ressourcer på en ny DSB-portal og dermed gøre dem lettilgængelige for mange tusinde togpassagerer. Hele 81 % af respondenterne synes heldigvis, at det er en god idé, at de via en DSB-portal får adgang til bibliotekernes elektroniske tilbud. Det er helt klart et ”go” fra togpassagererne.

Læs hele artiklen Se kommentarer

UD med biblioteket?

Af Jette Nielsen

03.03.2011

Hvad nytter det, at biblioteket har en række fantastiske, også nye, tilbud, hvis ingen rigtig opdager det? Og hvad nytter det med fagligt kompetente medarbejdere, hvis biblioteksbrugeren opfatter os som stive og bureaukratiske? Service, kommunikation og markedsføring er blandt redskaberne til at formidle bibliotekets muligheder til den moderne biblioteksbruger.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Podcasts skal høres på BibZoom.dk

Af Niels Mark

28.02.2011

På BibZoom.dk finder man en sektion, der er særligt dedikeret til podcasts om musik. Mange nye udsendelser er på vej ind...

Læs hele artiklen Se kommentarer

Digitale biblioteksressourcer – overblik og gennemsigtighed efterlyses!

Af Pernille Schaltz

24.02.2011

Hvordan vurderer vi bibliotekernes digitale services, og på hvilket grundlag? Der er mange produkter og endnu flere meninger, men hvad er det reelle fundament for vurderinger af produkter, priser og brug? Denne artikel er den første i en række debatartikler fra BibZoom.dk. Artikelrækken har til hensigt at skabe overblik og debat omkring de danske biblioteker og de digitale biblioteksservices.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Frivillige kollegaer 0 - fra spade til guldske

Af Kalle Nielsen

23.02.2011

Frivillighed er ved at blive sat i system som en del af biblioteksaktiviteterne. Omskrivningen fra spade til guldske er i gang.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Fra Dennishylder til drengehylder!

Af Majken Jørgensen

21.02.2011

Vi melder os! Vi har dem: hylderne med drengebøger, og vi har haft dem i mange år. Faktisk så længe, at det er blevet en fast del af vores praksis her på børnebibliotekerne i Helsingør Kommune. Derfor er læserbrevet "Diskriminerer bibliotekerne?" en god lejlighed til at reflektere over, hvorfor vi egentlig har hylder til Drenge og hylder til Piger – og hylder til Heste, Kys, Sjov, Gamle Dage, Mystik, Krimi, Fantasy, Klassikere, Science Fiction, Hobby, Sport - og adskillige andre.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Skulle drenge ikke føle sig velkomne på bibliotekerne?

Af Mads Bluhm

03.02.2011

Bibliotekerne diskriminerer drenge ved at have særlige hylder med pigebøger, og det er ofte de mange kvindelige bibliotekarer, der fremmer den særlige feminine kultur med blandt andet stilleleg mellem hylderne. Det er hovedpointerne i en artikel på DR's hjemmeside. Men det er da en gammeldags holdning, der er milevidt fra et alsidigt, moderne børnebibliotek i dag.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Kulturforbrugernes opmærksomhed

Af Vita Andersen

01.02.2011

Spændende samarbejde resulterer i et stærkt tilbud til brugerne af Aalborg Kongres & Kultur Centers (AKKC) hjemmeside. På Aalborg Kongres & Kultur Centers hjemmeside (www.akkc.dk) er der nye og spændende muligheder. Ud over hjemmesidens sædvanlige indhold er siden nu udvidet med muligheden for at søge og låne biblioteksmaterialer om et arrangement, direkte fra hjemmesiden. Aalborg Bibliotekerne leverer direkte links til biblioteksbasen på specifikke søgninger om et arrangement, så brugeren med det samme kan se, om de relevante materialer er hjemme. Herfra kan bøgerne, cd’erne eller filmene bestilles direkte.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Tre måneder med et herreværelse

Af Line Barklund

31.01.2011

Gennem den sidste tid har flere besøgende undret sig. Først kom der Chesterfield møbler, så puder, så tæpper og sågar gevirer, og pludselig stod der et herreværelse fiks og færdig og klar til indvielse på Stadsbiblioteket. Projektet skulle give mændene et særligt rum på biblioteket og herreværelset blev til i samarbejde med møbelkæden Ilva. Til slut videregiver vi de andre ønsker fra mændenes ønskeliste.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Lad os dele vores viden!

Af Randi Drejsig Petersen

27.01.2011

I 2008 dannede bibliotekerne i Roskilde CB-område erfagruppen for PR og markedsføring. Ideen var at skabe et netværk blandt biblioteksmedarbejdere, der - på trods af geografiske, faglige og andre forskelle - har ambitioner om at arbejde professionelt med kommunikation, pressekontakt og markedsføring. Ligesom det gælder alle andre erfagrupper i Regionen, skulle denne gruppe sikre relevant, faglig tematisering samt fremadrettede diskussioner og erfaringsudvekslinger. Best practice er godt, men next practice er målet! Erfagruppen for PR og marketing i Roskildes CB-område har vist sig at være meget givende. Det er inspirerende at udveksle erfaringer og lærerigt at have et forum, hvor professionel kommunikation står øverst på dagsordnen.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Vi ses i App Store! - Silkeborg Bibliotekerne har lanceret en iPhone app

Af Jørgen Høst

24.01.2011

I håb om at synliggøre os i brugernes mobil-univers, har vi på Silkeborg Bibliotekerne lanceret en iPhone applikation. Udviklingen er blevet til på baggrund af brugerønsker i projekt BibMobil.

Læs hele artiklen Se kommentarer

3D-kataloger er ikke et hit!

Af Søren Hartvigsen

21.01.2011

Brugerne gider ikke 3D-katalogen. De er målrettede i deres søgning – og oplever i bedste fald 3D-katalogen som interessant, men tidskrævende. 3D-universet er for dem overflødigt. Men fortvivl ikke. Der er stadig idéer fra 3D-katalogen, som kan bruges i anden form.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Faglitteratur til 8.-9. klasses niveau ønskes

Af Hanne Laursen

21.01.2011

Jeg håber dette forum også kan rumme, den viden, der ikke handler om HVAD man ved, men om hvad man MANGLER... Hjælp vores skolebibliotek med at udvide vores faglitteratursamlinger.

Læs hele artiklen Se kommentarer

Fra bogcafé til Kultur Nyt på P1

Af Tine Eggertsen

20.01.2011

Valget af emnet Australien til januars bogcafé på Hovedbiblioteket i Aalborg resulterede i et interview med en journalist fra DR og indslaget blev den følgende tirsdag sendt dels i P1 morgen og dels i Kultur Nyt på P1 og P2. Bogcaféen blev planlagt i foråret 2010. I december, hvor pressemeddelelsen skulle ud, var Australien pludselig i den grad aktuel i mediebilledet. Vores pressemeddelelse ramte interessefeltet hos en journalist hos DR. Der var pludselig landsdækkende spot på formidlingen af romaner på Aalborg Bibliotekerne. Man kan kalde det held eller et sammenfald af ydre omstændigheder, men man kan også se det som et resultat af de senest 5 års ihærdige indsats over for netværk og presse.

Læs hele artiklen Se kommentarer

BibZoom.dk inviterer til debat

Af Jens Hjørne (på vegne af forfatterne)

19.01.2011

BibZoom.dk inviterer til debat om bibliotekerne i det digitale univers år 2011! I løbet af året vil medlemmer af BibZooms ledelse og strategiske udviklingsgruppe samt inviterede bidragsydere skrive en række artikler, der skal både informere og invitere til videre debat. Udfordringen er i fællesskab at definere og udstikke nye paradigmer indenfor biblioteksbegrebet – og sammen finde metode og mål i bestræbelserne på hele tiden at lave det bedst mulige digitale tilbud.

Læs hele artiklen Se kommentarer