Biblioteksudstillinger – fra mavefornemmelser til konkret viden

Af Morten Maegaard Astrup og Birte Dalsgård
01.12.2014

 



Udlåner bøger bedst, hvis de står eller ligger, er forsider den mest optimale måde at præsentere en bog på, og hvor i biblioteket udlåner en udstilling bedst? Disse og flere spørgsmål er blevet behandlet i projektet ’Biblioteksformidling - fra ORD til DATA til HANDLING’, som er lavet af Allerød Biblioteker, Solrød Bibliotek og Hovedbiblioteket i København. Projektet er desuden støttet af Kulturstyrelsens udviklingspulje.

Det er ingen hemmelighed, at det fysiske udlån i øjeblikket falder. Man kan forsøge at bremse det fald, ved at lave bedre udstillinger. Projektet har arbejdet med dette og konklusionen er klar: Biblioteksudstillinger kan blive markant bedre, hvis man bliver bedre til at måle og analysere på udlånet af udstillingerne og derudfra arbejder mere systematisk med udstillingsformen.

Projektet ’Biblioteksformidling - fra ORD til DATA til HANDLING’ har udført 9 forsøg, og herunder 99 udstillinger, som efterprøver og måler på forskellige mavefornemmelser, der er blandt bibliotekspersonale angående udstillinger.

HVOR og HVORDAN man bedst muligt udstiller
Projektet har skævet til dagligvarebranchen, hvor der konstant måles og arbejdes professionelt for at generere mersalg. Supermarkederne er ikke drevet af mavefornemmelser men af strategiske valg baseret på statistik og data. Denne tilgang har projektet også forsøgt at tillægge sig ved at se på formen og måden, hvorpå man udstiller. Idéen er, at hvis man har tal på, HVOR og HVORDAN man bedst muligt udstiller, så kan biblioteksmedarbejderne selv bestemme, HVAD de udstiller.

Projektet kom frem til ni fingerpeg om, hvordan man skaber mere udlån gennem udstillinger, og gruppen bag opfordrer generelt til at andre biblioteker selv måler. Forsøgene har ikke affødt endegyldige regler, men de indsamlede data har derimod givet nogle fingerpeg om, hvilken udstillingsform, der giver bedst udlån i de respektive biblioteksrum - fingerpeg som forhåbentlig kan bruges som inspiration for andre.

Fingerpeg
Projektgruppen valgte at måle på placering og rekvisitter, og blandt forsøgene var der både bekræftelse og afkræftelse af mavefornemmelserne.

Hvor udlåner udstillingen bedst?
Hvad angår placering, så viste det sig, at den har en klar betydning for udlånet, hvilket gruppen da også forventede. A-placeringen udlåner bedre end B-placeringen, og B-placeringen bedre end C-placeringen. Derfor er det vigtigt at teste og kende sin A,B og C-placering og deres anvendelsesmuligheder, så man kan stille de relevante bøger frem på de forskellige placeringer.

Der blev også testet på placeringer, der på de fleste biblioteker ikke anvendes til udstilling af bøger, men hvor der samtidig kommer mange lånere. Eksempelvis ved selvbetjeningsmaskinerne og reservationshylderne kunne det konkluderes, at lånerne generelt ikke var åbne for udstillingerne, fordi de er fokuseret på bestemte ærinder. ’Ved udgangen’ blev også testet, og det viste sig på nogle biblioteker at være velegnet som udstillingssted.



Giver rekvisitter højere udlån?
Hvad angår forsøg med rekvisitter blev gruppen klar over, at rekvisitter i sig selv ikke giver et bedre udlån. Brugen af rekvisitter kræver en gennemtænkt idé. Der skal afsættes tid og ressourcer til at arbejde med udstillinger - særligt hvis man vil gøre brug af de mere avancerede greb.

Kan bogens placering pirre lånernes nysgerrighed?
Andre forsøg viser, at liggende bøger udlåner betydeligt bedre end stående, ligesom forsider ikke udlåner entydigt bedre end bagsider. Begge steder handler det om, at nogle placeringer af bøger indbyder mere til at blive taget op, samt at det pirrer lånerens nysgerrighed, at en bog vender ’forkert’. Det viser at brud med den vante opstillingsform er godt, fordi det bliver et blikfang, og derfor er det effektivt at have variation i udstillingerne. Dette ses også i konklusionen om, at rodede udstillinger kan give et godt udlån, når det fungerer som kontrast til det øvrige rum. Desuden viste det sig, at når lånerne rører ved bøgerne, giver det et større udlån.



Udstillinger kontra hylderne
Projektet har påvist, at udstillinger kan give større udlån af bøger end hylderne kan. Det viser, at udstillinger er meget effektfulde formidlingsgreb, og derfor er det værd at satse på at forbedre udstillingspraksissen omkring de fysiske bøger.

Fra ORD til DATA til HANDLING
Det er ikke nok blot at måle på udstillinger én gang, hvis man vil skabe mere udlån. Det kræver måling, evaluering og handling, som hele tiden skal gentages. Denne iterative proces kan illustreres med figuren herunder.



Idéen er, at måling af udstillinger skal være en fast del af det at udstille på biblioteker, og derfor indeholder projektet en værktøjskasse med konkrete redskaber, som alle biblioteker kan tage i brug. Her findes inspiration til, hvordan du nemt måler på egne udstillinger, samt til hvilke aspekter du skal overveje, når I udstiller.

Det kræver måling, evaluering og handling at arbejde strategisk med udstillinger.

Resultaterne af forsøgene kan læses i rapporten, som også indeholder værktøjskassen med værktøjer til selv at komme i gang med at arbejde systematisk og databaseret. Find rapporten her: http://udviklingspuljeprojekter.bibliotekogmedier.dk/sites/default/files/documents/biblioteksformidling-ORD_DATA_HANDLING.pdf

Fakta:
Projektet var et samarbejde mellem Solrød bibliotek, Allerød Biblioteker og Københavns Hovedbibliotek. 

Projektgruppen bestod af i alt 10 medarbejdere. Tre bibliotekarer fra hvert af de tre biblioteker samt en projektleder fra afdelingen ‘Biblioteksudvikling’ fra Københavns Biblioteker.

Der er blevet gennemført og konkluderet på 9 forsøg bestående af 99 udstillinger i perioden fra maj til oktober 2014. Samtlige forsøg er lavet på alle tre deltagende biblioteker for at få så dækkende et datagrundlag som muligt.

Projektet er støttet af Kulturstyrelsens udviklingspulje.

Vil du vide mere: kontakt projektleder Morten Maegaard Astrup, Københavns Hovedbibliotek, 3366 6760 / BP4E@kff.kk.dk

Morten Maegaard Astrup er kulturformidler og projektleder hos Biblioteksudvikling, Københavns biblioteker.

Birte Dalsgård er rum- og formidlingsdesigner og har været sparringspartner, medskribent og grafiker på projektrapporten.
 

Skriv en kommentar