Borgernes bibliotek

Af Christian Korsgaard
12.01.2015

 

Tæt dialog med borgerne og et bevidst forsøg på at skubbe grænserne for hvordan et bibliotek kan se ud, har skabt forandringer i Esbjerg. Personalet føler sig fagligt udfordret – på den gode måde.

Børnebibliotekar Gitte Højmark ryster på hovedet og smiler.

Den lille Wheely Bug har forvildet sig op i den del af Kvaglund Bibliotek, hvor Esbjerg-forstadens avislæsere normalt holder til. Hvordan den er havnet dér ved ingen – men mariehønens udflugt er et tydeligt tegn på, at der sker ting og sager, når biblioteket er i borgernes vold.

”Kvaglund Bibliotek er i dag er borgernes bibliotek, ikke kun bibliotekarernes bibliotek. Det er det blevet, fordi vi er gået i dialog med borgerne om hvad de gerne ville have og så har vi kombineret det med det vi har set andre biblioteker lave, rapporter fra forsøg og en stor lyst til at prøve grænser af. I dag står vi med et anderledes bibliotek, hvor det handler om hvad vi kan lære af hinanden og ikke om at belære hinanden,” forklarer Gitte Højmark, mens hun følger den lille Wheely Bug hjem til børneafdelingen.


Kvaglund Bibliotek er ikke kun bibliotekarernes bibliotek, det er borgernes. Tæt dialog, undersøgelser, inspiration og en god portion nysgerrighed har været drivkraften bag forandringen.

Et socialt epicentrum
Kvaglund Bibliotek er det af Esbjerg Kommunes fem lokalbiblioteker, der betjener den mest sammensatte gruppe af borgere. Mod øst støder biblioteket op til kirken, mod vest til den lokale bodega. Nord for biblioteket ligger de velplejede villahaver – og mod syd de store, grå boligblokke, som har fundet vej til den officielle ghettoliste.

Beliggenheden midt i dette kulturelle og sociale epicentrum har gennem årene stillet biblioteket overfor den store udfordring, at skulle tilgodese alle, uden at udelukke nogen. Eller, som Gitte Højmark udtrykker det, at praktisere inklusion uden at det leder til eksklusion.

”Tidligere lavede vi nok mest integrationsprojekter på et bibliotek; i dag laver vi biblioteksprojekter i et boligsocialt område. Vi prøver at åbne bogens verden for borgerne, men vi gør det på en utraditionel måde,” siger hun og giver som eksempel, at biblioteket i forhold til børn, i stigende grad kombinerer hands-on oplevelser med faglitterær formidling. En uforglemmelig efterårsdag parterede børnene således under stor opmærksomhed døde dyr i selskab med en lokal jæger. Det gav et helt nyt indblik i hvordan naturen ser ud… indeni.

Hands-on formidling, kombineret med faglitteratur. På Kvaglund Bibliotek arbejdes der utraditionelt for at nå børnene. 


Ikke altid rosenrødt
Men vejen mod det nye bibliotek har ikke altid været rosenrød. Bibliotekar Ole Laursen har været seks år på Kvaglund Bibliotek, og selvom han i dag er tilfreds med resultatet, så har der været tidspunkter, hvor han tvivlede på projektet:

”Da jeg hørte, at vi skulle indrette os med genbrugsmøbler for at skabe en stemning af ’hjemme’, var jeg ærligt talt lidt skeptisk. Jeg har set mange uheldige forsøg med den slags, men jeg synes faktisk, at det er lykkedes overraskende godt. Og overordnet set synes jeg, at det har været rart at være en del af forandringen, lige fra de store tanker i helikopterperspektiv, til de konkrete løsninger. Men det har også været godt, at jeg ikke har skullet have det store, forkromede overblik over processen.”

Bekymringerne over ’genbrugs-indretningen’ var dog for intet at regne mod den materialereduktion, som biblioteket tidligere på året gennemgik for at skabe plads til nye aktiviteter og møder mellem borgere. På baggrund af udlånsstatistikker og nøje kendskab til bibliotekets lånergrupper, udarbejdede personalet meget skarpe materialeprofiler. Det betød en reduktion på omkring 60 procent, så hylderne i dag kun indeholderneed to have og ikke nice to have. Dét var en kamel Ole Laursen havde svært ved at sluge.



Genbrugsmøbler har både gjort indretningen af Kvaglund Bibliotek billig, nem og hyggelig. Men personalet var i starten skeptisk over for tanken.


Ondt i bibliotekarhjertet
”Det gjorde ondt i det gamle bibliotekarhjerte, for selvom jeg har argumenterne på plads og kan forsvare reduktionen overfor lånerne, så er det bare ikke rart at måtte sige ’nej, den har vi ikke, men jeg kan bestille den’. Men de skarpere profiler og færre materialer tvinger os faktisk til hele tiden at skifte ud og blive bedre til at præsentere det vi har. Det udfordrer mig som bibliotekar.”

I takt med at Kvaglund Bibliotek har forandret sig, har personalesammensætningen også ændret sig. Det mærker Ole Laursen i dag, hvor han blandt sine fire kollegaer kun kan finde én mere med en bibliotekaruddannelse.

”Det er faktisk en af de ting jeg er mest glad for. I dag er vi fem ansatte, men med fire forskellige uddannelser. Det er interessant at opleve, hvordan de forskellige fagligheder spiller sammen og hvordan min egen kommer mere til sin ret. Jeg føler simpelthen, at mine kompetencer udnyttes bedre og at min faglighed i dag er mere markeret,” siger Ole Laursen, mens Gitte Højmark – som i virkeligheden er litteraturhistoriker – sætter Wheely Buggen på plads i børneafdelingen, henter reservationslisten og begynder at finde materialer frem.

For det er stadig bøgerne og de gode historier det handler om – også på Kvaglund Bibliotek.   

Skriv en kommentar