'Et sekund ad gangen' – et litteraturforløb for femte klasse

Af Helle Laursen og Dorte Rugtved
Børnebibliotekarer på Blågårdens Bibliotek
12.10.2015

 

'Et sekund ad gangen' var et litteraturtilbud udarbejdet af Blågårdens Bibliotek til folkeskolernes femte- og sjetteklasse som en del af 'Åben skole'. Konkret har vi afholdt forløbet med tre femteklasser på Nørrebro Park Skole. Intentionen med litteraturtilbuddet var, at vi gennem fiktionen ville åbne op og diskutere aktuelle emner og tage litteraturen med ud i den virkelige verden. Tænke ud over romanen og måden, man arbejder med litteratur i dansktimen. Vi ville række ud over bogens handling. Den fiktive historie og dens karakterer skulle perspektiveres og sætte gang i refleksioner hos eleverne ud fra romanens hovedtemaer. 

Den valgte roman var en dystopi og lagde blandt andet op til samtaler om genbrug, bæredygtighed og klimaforandringer. Dystopien er i øjeblikket et populært udgangspunkt for film og romaner for børn og ungeog trækker på store litteraturtraditioner fra Fluernes herre til Palle alene i verden. Vores valg af litteratur blev romanen Et sekund af gangen af Sofia Nordin, som er første del af en trilogi. Den anden del er udkommet på dansk, mens den tredje endnu ikke er oversat fra svensk. 

Vores forløb var tilrettelagt over tre undervisningsgange. Den første gang mødtes vi på biblioteket, hvor vi diskuterede romanens hovedtemaer. Inden havde eleverne brugt tre uger på at læse bogen som en del af danskundervisningen, hvor de havde været igennem handlingsforløbet, genre og personkarakteristik. Anden undervisningsgang besøgte vi “Verdenshaven”, der ligger som en del af Den Bemandede Legeplads H. T. Øst, og den tredje undervisningsgang var vi tilbage på biblioteket. Nu skulle eleverne omsætte deres refleksioner fra romanen og oplevelser fra Verdenshaven til praksis i en workshop, hvor opgaven var, at eleverne skulle bygge fremtidens by ved hjælp af genbrugsmaterialer. 

Planlægning
Den egentlige planlægning af forløbet startede først i april 2015, sådan at vi kunne tilrette forløbet sammen med dansklærerne inden sommerferien. Det muliggjorde, at vi kunne gå i gang straks efter ferien. Valget af litteratur faldt på Et sekund af gangen efter at vi havde læst flere af de aktuelle romaner i den dystopiske genre. Vi præsenterede lærerne for en kort top-tre-liste, og Et sekund af gangen blev det endelige valg. 

Det næste trin i planlægningen var en detaljeret indholdsgenerering og alt det praktiske. Det handlede om tid, skemalægning sammen med underviserne og om at finde ud af, hvordan man skaffer 80 stk. af Et sekund ad gangen. For de tre klasser skulle jo læse og arbejde med bogen samtidig. Vi kunne ikke skaffe så mange eksemplarer via biblioteket, og den var ikke på PLC's liste over klassmlet undervisningsplan med tid og mødedatoer, lærevejledning, en liste til eleverne med yderligere inspiration til ti gode dystopiske romaner og endelig en liste over, hvilke genbrugsmaterialer eleverne skullesæt. Samarbejdet med Verdenshaven skulle tilrettelægges, og endelig var der forberedelse og tanker omkring den afsluttende workshop. Da skolernes sommerferie var slut, lå der i underviserens mailbox en sae samle til workshoppen. 

Endelig blev bøgerne bestilt, hvilket var et lille kunststykke og vidner om, hvor meget velvilje der er til samarbejde omkring litteratur og læsning – her mellem forlaget ABC og CFU København, der muliggjorde, at vi havde 80 bøger klar til eleverne lige efter sommerferien. CFU har købt bøgerne ind til tre klassesæt, og de indgår nu efter forløbet i CFU's samling af klassesæt. 

Den første undervisningsgang var et oplæg på biblioteket. I plenum diskuterede vi bogens hovedtema: katastrofen, der gør, at hovedpersonerne skal klare sig selv i pagt med naturen. Vi perspektiverede handlingen sådan, at den relaterede sig til elevernes hverdag. Om effekten af genbrug og det at leve bæredygtigt i dagligdagen. Om hvordan klimaforandringer både i Danmark og i udlandet ville forandre deres liv nu og i fremtiden. Der var tilrettelagt et oplæg, hvor vi kom hele vejen rundt om emnerne med god plads til spørgsmål og diskussion. 

Spørgsmål som hvordan, man dyrker jorden, vores forhold til mad og hvem, der har ret til jorden, blev bragt op. Flere af eleverne havde erfaringer fra skolehaver – et par havde endda prøvet at malke en ko. Mange mente, at man ikke kan leve uden kød, men man fint kunne overleve på pomfritter og falafel. I fremtiden vil vi nok komme til at spise gopler og melorme, og en elev havde smagt insekter i Randers Regnskov. 

Der var en generel enighed om at det var hyggeligt at have en byhave, men at det slet ikke ville give mad nok, hvis vi skulle overleve af, hvad der kan produceres der. Da vi spurgte. om de kunne leve i pagt med naturen, var der mange, der syntes, at det kunne være “fedt at prøve i to uger”, og eleverne var helt klare over, at det krævede færdigheder og viden, hvis man skulle overleve ude i naturen uden moderne hjælpemidler. Man skulle kunne bygge bål, gå på jagt og vide noget om dyrkning af jorden. “Man kunne jo prøve at dyrke kartofler – ellers måtte man jo skyde en elg”. 

Besøg i Verdenshaven
Vi havde i samarbejde med Tina Jensen, pædagogisk medarbejder i Verdenshaven, tilrettelagt forløbet, som skulle løbe over to timer med fokus på genbrug og miljø. Det var delt op i bidder, hvor eleverne arbejdede i grupper. 

1. Skraldejagt. Eleverne fik snappere og 10 min. til to og to at samle skrald ind, som inden da var blevet lagt ud på hele legepladsen. Derefter var der sat 10 min. af til at sortere skrald, hvor det blev forklaret, hvorfor man skal sortere, hvad der kan genbruges, og der blev gættet på forskellige materialers nedbrydningstider. 

2. Nu var eleverne klædt godt på til at gå på skattejagt to og to i ti-femten min. og besvare de ti spørgsmål, som var hængt op rundt omkring på legepladsen. Spørgsmålene var hentet fra KBH's brochure “Ren kærlighed til leg”, fx “Må du gerne smide dit æbleskrog på jorden?” og “Hvor mange penge tror du, at vi bruger hvert år på at rydde op og fjerne skrald i byen?” Se mere her og her.

3. Nu blev eleverne delt i tre grupper og roterede på skift mellem Verdenshaven, hvor de blandt andet blev præsenteret for "insekt-hotellet" og smagte på krydderurter; “Kompostbunken”, hvor der blev snakket om kompostering og regnorme; og endelig “Insektlab”, hvor eleverne så på de små dyr og insekter, der lever i jorden og insekterne i haven. De blev udstyret med en lille skovl og et mikroskop. 

4. Vi sluttede af med en fælles opsamling, hvor der var mulighed for at smage på de forskellige chilier, der også blev dyrket i haven. Det var meget populært, for de fleste elever var mere end fortrolige med “Chili-Klaus” og hans bedrifter fra youtube. 

Workshop på biblioteket
Lærer og elever medbragte genbrugsmaterialer til deres model for fremtidens by. Eleverne foldede deres kreativitet helt ud og byggede med tanke på genbrug, byhaver og vertikalt landbrug, samt om man stadig kører i biler i fremtiden. Eleverne arbejdede i hold i to timer på deres byer. Alle tre klasser arbejdede koncentreret og var meget optagede af at bygge en flot by. Sakse, pensler og limpistoler glødede, og der var ingen af eleverne, der efterlyste pauser. Flere kunne godt have brugt lidt mere tid. Til slut afholdt vi en fernisering, hvor alle byerne blev vist frem for alle eleverne, lærerne samt forældre, der også var indbudt. Det blev en rigtig fin afslutning at se alle de flotte byer samlet og opleve elevernes glæde over det, de havde lavet. 

Evaluering og erfaringer
Vi fik overordnet positive tilbagemeldinger omkring, at det var rart at være på biblioteket, ikke at blive skældt ud, at stemningen var god, og at det havde været sjovt. Både undervisere og elever havde været meget optaget af bogen, som alle havde syntes var en spændende bog. De blev da også rigtig glade, da de fik at vide, at bog nummer to i trilogien er udkommet. 

Både bibliotekarer og elever er blevet udfordret under forløbet. Abstraktionsniveauet var højt, og det var svært for nogle elever at se den røde tråd gennem hele forløbet. Her er der også den udfordring, at elevernes niveau i klasserne er meget forskelligt. Både kulturelt og sprogligt. Men der var plads til gode diskussioner og til at komme hele vejen rundt om emnet for alle. 

I byhaven var skattejagten, at smage på krydderurter, og at workshoppen havde fungeret godt, det der satte sig spor. Det havde været sjovt og dét, eleverne havde været mest glade for. Et forslag fra underviserne var, at det kunne have været fint, hvis alle byerne var endt med at blive samlet til en stor by. Vores erfaring med at udbyde forløb til skolerne har været, at man skal sætte tid af til grundig forberedelse, at udarbejde en udførlig lærevejledning, at arbejde efter en detaljeret tidsplan, hvor der også var gjort plads til evalueringer efterfølgende. 

Og som altid er forventningsafstemning med lærerne meget vigtig i forbindelse med projektarbejde på biblioteket. I dette litteraturprojekt har vi inddraget idéerne om undervisning i grupper, en-til-mange og biblioteket som læringsted. Disse punkter er del af “Bibliotekspakken” i forbindelse med den nye strategi for betjening på Københavns Biblioteker.

 

Skriv en kommentar