Ydmyge grønlændere og forkælede danskere

Af Marie Louise Honoré Aamann
Biblioteksleder ved Aasiaat Folkebibliotek, Grønland
09.11.2015

 

Som titlen stille og roligt antyder, så handler denne artikel om forskellen mellem de grønlandske og danske brugere/lånere/borgere, eller hvad vi ellers kalder dem, på bibliotekerne. Der er meget langt mellem det danske og det grønlandske biblioteksvæsen, og egentlig vil jeg meget subjektivt mene, at det eneste bibliotek i Grønland, som kan sammenlignes med biblioteker i Danmark, er Landsbiblioteket i Nuuk. Resten af de grønlandske biblioteker minder mest om et enten meget lille filialbibliotek i Vestjylland eller et kombi-bibliotek på en lille landsbyskole – dem, der ikke er så mange tilbage af.

Jeg har selv arbejdet på et folkebibliotek i Grønland i ét år. Vi er to medarbejdere på biblioteket: bibliotekslederen og en kontormedarbejder. Vi har åbent 28 timer om ugen, når alle andre er på arbejde – vi lukker nemlig klokken 16. Om vinteren har vi dog åbent tirsdag og torsdag aften.

Denne artikel kommer af, at jeg længe har lagt mærke til den store forskel mellem danske og grønlandske brugere. I hvert tilfælde de danske brugere, som var på min tidligere arbejdsplads i Jylland. Og jeg synes virkelig, at danskerne her kunne lære meget af grønlænderne.

Utålmodige danske biblioteksbrugere

Danskerne er så forkælede biblioteksbrugere, at mange bruger biblioteket som et sted, der skal stå til deres rådighed og have den nyeste roman klar, som man lige har lyst til at læse – og kan man ikke låne den, når man har lyst, så falder der brænde ned! Der er ikke grænser for, hvad man bliver udsat for af nedladende ord og vendinger, hvis en låner er nummer sjok på ventelisten til den nyeste roman af Adler-Olsen, eller deres læsekreds ikke lige kan få fat i den nyeste Hanne-Vibeke Holst i 12 eksemplarer til på mandag.

Jeg har mange gange bidt mig selv i tungen for ikke at komme med en lidt for kæk bemærkning, når der har stået en ældre kvinde og givet mig et møgfald, fordi den bog, hun gerne vil læse, ikke er at finde på biblioteket. Man bliver hver gang fristet til at sige: ”Hvis det er så vigtigt, så synes jeg, du skal købe den selv”.

Selvfølgelig skal bibliotekerne have de bøger, som danskerne gerne vil låne, men de skal efterhånden have dem så hurtigt og i så mange eksemplarer, at der ikke er råd til andet end de mest populære bøger. Hvad så med de andre bøger – de lidt snævre titler med store kvalitative egenskaber? De bøger, som du ikke vidste, du bare måtte læse? Eller de nyeste film og spil til ungerne? Drukner de i svenske krimier, som er limet så dårligt, at de må kasseres efter fem udlån, fordi det simpelthen ikke kan forsvares at udlåne dem længere? Forsvinder pengene ikke lidt mellem hænderne på os?

Bestsellere må vige for kyndigt valgte bøger

Man kunne efterhånden drømme sig hen til et folkebibliotek, hvor der ikke var bestsellere, men kun bøger af rigtig god kvalitet – udvalgt af os, der er uddannet til at se og finde den. For det er vi! Bibliotekarer skal ikke være bedrevidende – jeg læser da også Dan Brown og Agatha Christie – og alle har hver deres smag, men vi ved, hvad vi taler om, når der snakkes kvalitet!

Og jeg kan tolke mine brugere og ved, hvad de har brug for at læse, når de spørger mig om det. For det kan vi nemlig også! Vi kan snakke med folk og spørge dem om de helt rigtige ting, så vi finder lige præcis det, de ikke vidste, de ledte efter. Og vi tænker ikke engang over det – det sker helt automatisk.

Grønlandsk biblioteks-taknemmelighed

De grønlandske brugere sætter pris på deres folkebibliotek og er ikke opdraget med, at det er en selvfølgelighed, at det findes. Folkebiblioteket i Grønland har ikke en lang historie, og det er som om, det for nogen ikke er en integreret del af deres bevidsthed endnu. Folk er glade for, at biblioteket eksisterer og låner gerne de samme bøger om og om igen.

Her findes en helt anden tålmodighed, måske fordi man bare er vant til, at det er vejret, der bestemmer alt. Fly er næsten altid forsinket, og gerne op til flere dage, fordi vejret er dårligt. ”Sådan er det”, er holdningen her, ”det kan vi ikke lave om på”. Denne holdning går igen i alt andet, på godt og ondt.

Men i forhold til bibliotekerne og deres service er der respekt omkring vores arbejde. Man kommer gerne med forslag til nye bøger eller abonnementer, og disse bliver der taget hensyn til, og vi køber også det, som folk gerne vil have. MEN: Jeg køber også meget andet!

Tro på dig selv, medbibliotekar

Jeg ved, at der sidder bibliotekarer derude og nikker og siger: ”Det er da vores lånere, hun beskriver”, for det kan ikke være et særtilfælde af brugere, jeg har mødt i min tid som dansk bibliotekar.

 Og når jeg en dag kommer tilbage til Danmark igen som en glad og åben bibliotekar, der gerne vil hjælpe så godt, jeg kan, så vil jeg også vil behandles ordentligt. Selvom vi alle ”ejer” bibliotekerne, og bibliotekarerne står til rådighed for alle, så er respekten for vores arbejde og viden vigtig.

Så kære medbibliotekar: Hjælp dine brugere så godt, du kan, men find dig ikke i at blive tromlet. Og ikke mindst: Husk, at det er dig, der ved, hvad du laver, og at du er god til det. God arbejdslyst!

 

Denne artikels emner

Kommentarer (1)

27. november 2015 kl. 07:41
Goft brølt! Kender en del til Grønland og kan sagtens genkende den taknemmelighed og tålmodighed du beskriver. Livet er anderledes - måske er der skib i morgen, måske ikke. Og det ligger langt tilbage i måden at leve på. Dermed ikke sagt at livet er gået i stå, men der er en langsomhed som vi andre kunne lære af. Jeg har selv virkelig mange søde og taknemmelige lånere på mit nuværende arbejde men har bestemt også prøvet det modsatte.

Skriv en kommentar