Småt Brændbart – Et projekt om biblioteker på ”kanten”

Af Udviklingskonsulent, Louise Eltved Krogsgaard, Brønderslev Bibliotek Bibliotekar, Brian Stephansen, Vesthimmerlands Biblioteker
17.12.2015

 

”Tillykke, vi er Udkantsdanmark, nu skal der ske noget”.

Hvilken rolle skal folkebiblioteket have, hvis det ligger i Ringkøbing-Skjern, Morsø, Aabenraa, Vesthimmerland eller Brønderslev? Med 1,5 millioner i tilskud fra Kulturstyrelsens Udviklingspulje er de fem kommuners folkebiblioteker i gang med at skabe en ny fortælling om folkebibliotekets rolle i samfund, der på de officielle lister optræder som ”yderkommuner”. Den nye fortælling handler ikke om, at det er synd for os, men at vi skal gribe ud efter de lokale ressourcer på nye måder. Det kan godt være, som Klondykes forsanger Mikael K siger, at Spar-købmanden er lukket, men til gengæld er der åbnet tre små gallerier – i en by med 500 mennesker. Og det er jo aldrig noget, man hører om. Snakken i Børglum går slet ikke så meget på, hvor synd det hele er for Udkantsdanmark. 

Den nyorientering, den nye fortælling, som Småt Brændbart repræsenterer, handler kort fortalt om, at folkebiblioteket ikke kun skal tænkes som en kulturinstitution, men meget bredere som en velfærdsinstitution og et vækstcentrum, hvor vi gør alvor af ”fra bogen til borgeren”. 

Fællesbillede fra projektopstart

Nye sammenhænge, der giver mening

Selvom det ikke er synd for os, så er der en række kendsgerninger: Huspriserne falder, de unge flytter væk, der er manglende bosætning, en aldrende befolkning, lavere uddannelsesniveau og højere arbejdsløshed. Retorisk udlægges Udkants-udfordringerne som en udvikling, der ikke kan bremses. Der tegner sig et billede af et Danmark delt i byer, der vokser, og yderområder, der affolkes, og hvor arbejdspladser lukker. Der er tale om en samfundsudvikling, hvor de generelle problematikker forekommer i en markant større skala i yderområderne. Urbanisering, centralisering og det aldrende samfund er en realitet, der påvirker den offentlige sektor og udfordringerne lokalt. 

Projektets fem folkebiblioteker befinder sig med andre ord i udfordrede yderkommuner. Paradoksalt skaber det en unik platform for at nytænke folkebibliotekets traditionelle kerne. Småt Brændbart kobler folkebibliotekets åbne, demokratiske rum til yderområdernes udfordring, hvor de knappe ressourcer producerer et stort velfærdspres. I Småt Brændbart positioneres folkebiblioteket (ved siden af de mange traditionelle opgaver) som en arena for social innovation. I et samfund hvor der er behov for at udnytte ressourcerne bedre, er biblioteket et unikt demokratisk rum, hvor nye velfærdsløsninger kan samskabes imellem offentlige og private aktører, borgere, foreninger og fællesskaber.   

Nogle vil igen udlægge dette som om, vi har tabt orienteringen. Men pointen er, at Småt Brændbart forsøger at placere folkebibliotekets potentialer i forhold til lokale udfordringer og behov – og disse er som bekendt nogle andre i udkanten end i metropolerne. Virkeligheden for projektets fem folkebiblioteker er også, at de for manges vedkommende er blevet placeret i nye, kommunale strukturer og forvaltninger, for eksempel Sundhed eller Erhverv. Dette giver ofte bibliotekerne nye sammenhænge, værdisæt og dagsordener, der skaber nogle nye strategiske muligheder, som projektet forsøget at udforske. Biblioteket skal udvikles i nye sammenhænge. Ilse Klink, bibliotekschef i Morsø Kommune, beskriver det således: ”Bibliotekerne har traditionelt set haft en opfattelse af sig selv som en samlet institution i hele Danmark, men udviklingen går mere og mere hen imod, at bibliotekerne skal indtænkes i en kommunal kontekst og løse udfordringerne her. Bibliotekerne lytter stadig til, hvilke udmeldinger Kulturstyrelsen kommer med og føler os stadig som ”et væsen” – biblioteksvæsenet. Men vi orienterer os i stigende grad mod den kommunale kontekst, vi er i og oplever, at udfordringerne skal løses her”. 

Biblioteket som facilitator af social innovation 

Projektet er et opgør med tanken om det forladte ”Udkantsdanmark”, hvor vi på de fem biblioteker ser vores kommuner som mulighedernes land. For modsat debatten om Udkantsdanmark slår flere rapporter fast (fx Tryghed, tilfredshed og udkantsproblemer samt Ydrekanters potentialer), at danskerne forbinder yderområderne med tryghed, fællesskab og lokalt engagement. 60 procent af de danskere, der enten bor i eller drømmer om at flytte til et yderområde, mener, at lokale sammenslutninger og fællesskaber har særligt gode kår i yderområderne. Rapporterne peger også på, at der er et uudnyttet potentiale i det stærke lokale engagement i en positiv fortælling om yderområderne.

Det handler om en alternativ måde at tænke problemløsning end via besparelser og effektiviseringer: ”Social innovation er nye og bedre samfundsløsninger, som er ført ud i livet, og som er skabt af eller med samfundets aktører – ikke for dem” (Hougaard og Lauritzen, 2014). Småt Brændbarts mantra er: Det handler om at undgå at skabe den perfekte løsning til det forkerte problem – altså skal vi have borgernes perspektiver med hele vejen.

I projekt Småt Brændbart er der fokus på velfærd i nye og bredere sammenhænge. Det er et opgør med opfattelsen af, at det udelukkende er den offentlige sektor, som skal bidrage med velfærden. I projektet ønsker vi at sætte borgeren i centrum og se på, hvordan det hele menneskes liv kan løftes i nye løsninger. 

Det handler ikke om at afløse de traditionelle services og ydelser, men om at se på alle de steder i vores lokalsamfund, hvor folkebiblioteket kan bidrage til at skabe bedre overgange, løsninger og udnyttelse af de mange ressourcer, som allerede findes. 


Brian & Louise, projektledere på Småt Brændbart

I praksis betyder det…
Småt Brændbart tager udgangspunkt i to målgrupper – seniorer og børnefamilien – der er defineret i rapporten Fremtidens biblioteker – målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling (2004). Aktuelt har projektets fem folkebiblioteker arbejdet med seniormålgruppen via antropologiske metoder. Med observationer, personas og co-creation-møder har projektet arbejdet sig ind til kernen af bibliotekets rolle i forhold til seniorer, eller grupper af seniorer, der bor i yderområderne:

  • Relationerne i yderområder ændrer sig, og særligt en gruppe af mandelige seniorer er i farezonen for at tabe deres lokale netværk.
  • Der er behov for at udnytte de ressourcer, der er, på en bedre måde. Der er brug for en lokal arena, hvor de mange eksisterende seniortilbud kan finde sammen på nye måder, udvikle sig, koordinere og skabe fælles synergi og netværk. 
  • Vi skal tilgå nye netværk og finde samarbejdspartnere for at forene ressourcerne bedst muligt.


Alle biblioteker bruger de samme metoder, men resultaterne er selvfølgelig helt unikke fra bibliotek til bibliotek. I første omgang er der arbejdet med observationer og personas, og gennem billedinterview stilles der skarpt på, hvad biblioteket kan bidrage med. Pointen er at afklare behov ved at få indsigt i borgernes liv og hverdag og derved skabe bedre og mere målrettede løsninger i nye partnerskaber. Det betyder, at vi som biblioteker skal tænke i relationer frem for institutioner, og selv om processen måske nok ledes af os, så handler det om ikke at ville sætte sig for bordenden, men om at lade borgerne komme til. I praksis betyder det, at vi indimellem må slippe en formel tone og møde mennesker på ukendt grund. I metoderne med social innovation handler det om den viden, hver især har i sin rygsæk og kunne sætte den i spil uden den store forberedelse. Det handler om at være åben, lyttende og finde de sprækker ind i menneskers livsverden, hvor det kan give mening. 

Udfordringen er at finde et fælles fokus og komme ud over egne låste tankegange, men fordelene ved at arbejde i disse netværk er, at der ofte kommer en friere tankegang. Vi kan allerede se nu, at mindset'et om samskabelse virker de fem biblioteker imellem, og de første effekter af vores arbejde er nu klar til at sættes i gang. Biblioteket bliver på denne måde synligt som en handlekraftig institution og motor i yderområdernes samfundsudvikling.

Historisk har folkebiblioteket haft tradition for at løfte sociale indsatser. Projektet orienterer sig stadig inden for ”skiven”. Det egentlig nye er med hvilken tydelighed, vi positionerer vores indsatser opadtil i det kommunale system. Projektet har dermed netop også det tydelige strategiske sigte at sammenkoble lokale udfordringer med en lokal og kommunal bevidsthed om, at folkebiblioteket i dag kan sættes i spil som en velfærdsinstitution, der kan tilskrives en helt ny rolle som opgaveløser, fordi vi ikke kun er en samling, men også forsamlingshus – ofte yderområdernes sidste tilbageværende offentlige rum for alle.  

Det betyder ikke, at vi har mistet orienteringen, men at vi som alle andre offentlige institutioner selvfølgelig skal orientere os i forhold til det samfund, som vi skal fungere i. 

 

Skriv en kommentar