Tværfagligt samarbejde mellem socialpædagogiske institutioner og Randers Bibliotek

Af Bettina Boddum
Bibliotekar, formidlingsafdelingen Team Børn, Randers Bibliotek
17.12.2015

 

En beretning om, hvordan man opdyrker et godt samarbejde på tværs af de kommunale søjler. Vi var på Randers Bibliotek i den gunstige situation, at tre socialpædagogiske institutioner ønskede et samarbejde med os. De oplevede, at familier i sårbare situationer ikke bruger biblioteket ret meget. Det ville de gerne ændre på. Samtidig var de nysgerrige efter at undersøge, hvordan vi tværfagligt kan berige hinanden. Vi er nu endt ud med at have et godt samarbejde og har grobund for mange gode samarbejder i fremtiden. Derfor vil vi gerne dele vores oplevelser og erfaringer med jer, der tænker på at springe ud i det dybe vand og lave et mere forpligtende samarbejde med andre kommunale institutioner.

Randers Bibliotek blev kontaktet af Krisecentret, der hjælper voldsramte kvinder; Ungebasen, der støtter unge mennesker, og Familiehuset, som hjælper sårbare familier. De ville mægtigt gerne indgå i et samarbejde med os for at blive klogere på, hvordan vi som bibliotek kunne nå de sårbare familier, de er i kontakt med. De oplevede nemlig, at deres familier ikke benyttede bibliotekets tilbud ret meget.

Det ville vi helt vildt gerne. Tænk at blive efterspurgt på den måde – det er da så opløftende og den allerbedste grobund for et fremtidigt samarbejde. Samtidig ved vi, at der er flere mønsterbrydere, der har givet udtryk for, at biblioteket med personale og bøger har været med til at gøre, at den negative sociale arv kunne brydes. Så der var alt mulig grund til at deltage i et samarbejde. 

Gode råd til opstart af et godt samarbejde

Hvordan får man et godt samarbejde op at køre, når vi er på tværs af de kommunale søjler? Og der er endda tale om organisationer, der arbejder temmelig forskelligt. Biblioteket arbejder projektorienteret; det gør de andre ikke. De arbejder mere driftstyret. Deres tid til at planlægge, lave undersøgelser og evaluere på skrift er derfor noget mindre end bibliotekets. Heldigvis viste det sig hurtigt, at vi havde et fælles tredje: familierne. Med det fælles tredje in mente og med en forståelse for vores forskellige forcer og svagheder, gik vi i gang. 

I starten oplevede vi nogle helt basale tekniske problemer. Eksempelvis har vi ikke det samme mailsystem. Vi har altså ikke adgang til hinandens kalendere, hvilket besværliggjorde processen. Vi testede doodle for at lave aftaler på tværs, men det viste sig, at den bedste måde at aftale et mødetidspunkt på, faktisk var helt oldschool – altså ved at maile sammen. En anden udfordring var de personfølsomme oplysninger. Vi kunne ikke bare lave en Facebook-gruppe til deling af erfaringer. Så hvis I påtænker at give jer i kast med et tværfagligt samarbejde, så er der nogle tekniske vanskeligheder, der lige skal tænkes igennem. 

Vi erfarede hurtigt, at det giver mening helt lavpraktisk, at vi skiftes til at afholde møderne. Når vi kommer ud og ser hinandens arbejdsplads, giver det en øget forståelse for vores forskelligheder – og for hvordan vi kan berige hinanden. Familiehuset blev eksempelvis meget inspireret at vores ”forsiden udad”-politik, så de har organiseret deres interne bibliotek på samme måde. 

Videndeling

For at sikre os at vores viden om hinanden ikke blev for internt, valgte vi at afholde et fælles videndelingsmøde mellem personalet i børnebiblioteket og samarbejdspartnerne. På mødet blev der videndelt på tværs, så vi lærte en masse om alt det, vi går og laver, og hvad vi kan bruge det til. Vi opdagede fra bibliotekets side, at det vi tror, de andre ved om os, faktisk ikke holder stik. Selvom jeg har samarbejdet med Krisecentret, Ungebasen og Familiehuset gennem noget tid, så var der mange af vores ydelser, de ikke kendte. Det var dejligt at se, hvor positivt overraskede de blev, da de hørte, at de eksempelvis kunne booke vores bogbus.

Så mit allerbedste råd til det tværfaglige samarbejde er: Kast dig ud i det med åbent sind og respekt for, at vi arbejder med forskellige forudsætninger. Bred samarbejdet ud, så det ikke kun hviler på nogle få personer. Samarbejdet er så udbytterigt, og det beviser, hvordan 2 + 2 aldrig kun bliver 4, når vi er flere, der arbejder sammen. Det, at vi hver især bragte vores faglighed i spil i forhold til et fælles tredje, gjorde et projekt muligt, som vi ikke kunne have lavet alene. 

Vi fortsætter det gode samarbejde med fastsatte kvartalsvise møder. Jeg tror, vi går mange spændende projekter i møde. 

Projektet ”Model for tværfagligt samarbejde” er finansieret med midler fra Kulturstyrelsen.


 

Skriv en kommentar