At læse med små børn - når to faggrupper beriger hinanden

Af Lone Skovgaard
30.04.2015

 

For at klare sig godt i skolesystemet, er det en af forudsætningerne, at man bliver en god læser. Her er en tidlig indsats med at gøre førskolebørn læseparate vigtig. Børnene skal inspireres og deres læselyst skal pirres. Dette er en opgave for voksne. På HvidovreBibliotekerne har man arbejdet med tanken om, at når man formidler børnenes litteratur til de voksne, som omgiver børnene i daginstitutionerne, inspirerer dem til at læse med børn på en ny og anderledes måde. Man giver de voksne redskaber til bedre at kunne engagere børnene i litteraturen. HvidovreBibliotekerne har i foråret 2015 haft et litteraturforløb til det pædagogiske personale i kommunens daginstitutioner.

Fire aftener i skumringstimen i foråret 2015, blev fire børnehaver og vuggestuers pædagogiske personale sat i stævne for at høre en børnebibliotekar fortælle om gode billedbøger for børn i alderen 0-6 år. Der blev talt om alt lige fra klassiske billedbøger til det mere eksperimenterende. Spørgelysten var stor både før, under og efter oplægget. Pædagogerne var nysgerrig på, hvorfor netop disse bøger var valgt, og hvordan man konkret kan arbejde med dem i det daglige pædagogiske arbejde. Børns fiktive kompetencer blev diskuteret livligt: Kan børn kapere svære emner som død og sorg? Ved børnene at disse emner er opdigtede i bogen men samtidig en realitet i livet? Debatten var engageret, mens kaffekopperne klirrer.

Med dette forløb ønsker HvidovreBibliotekerne at inspirere det pædagogiske personale til at læse mere med børnene. De får nye ideer til læsningen med de helt små børn fra 0- 6 år. Den gode børnelitteratur for de små skal formidles til de voksne ude i institutionerne via booktalks.  Pædagogernes kvalitetssans overfor børnelitteratur skal skærpes og pædagogerne skal have forslag til, hvordan billed- og pegebøger kan anvendes i det daglige pædagogiske arbejde. Overordnet set får pædagogerne få en bedre fornemmelse for, hvad gode billedbøger kan i forhold til både børn og voksne. Læselysten hos både børn og voksne er i fokus- der skal læses mere i både dybden og bredden af god børnelitteratur.

To faggrupper kommer i spil
Forløbet var berigende for både bibliotekar og pædagoger, idet deres fagligheder udnyttes til gavn for børnenes læsning.  De to faggrupper har nemlig forskellige tilgange til læsning med førskolebørn. Tilgange som begge er funderet i faglige overvejelser og begge berettigede.

Alle bøgerne i forløbet er valgt af bibliotekaren  ud fra kriterier om at de har kvalitet. Her defineret som, at de skal kunne læses af både børn og voksne. Der er et lag til både børn og voksne i bøgerne, som medfører at bøgerne kan læses igen og igen. Børnene kan også billedlæse alle bøgerne uden at kende teksten, hvilket er vigtigt, når man ikke kan læse. Børnene  identificerer sig med hovedpersonerne i bøgerne, idet de er børn eller barnelignende figurer. Og der er respekt om de børn, der skildres, idet figurerne i bøgerne ses i deres egen ret og deres hverdagsliv tages alvorligt. Ikke mindst er alle bøgerne valgt for at give børn og voksne en oplevelse, hvor de kan gyse, grine, henrykkes, elske og hade, det de møder i bøgerne.

En af projektets bøger var Mats Letens ”Finn Herman”, der handler om en kvinde, der går tur med sin krokodille Finn Herman, som sluger alle han møder – både dyr og mennesker. Han lægger sig til sidst til at sove i et opslag, der fylder fire sider. Han er blevet kæmpestor af alt, hvad han har spist.

I dialogen med det pædagogiske personale, kommer de faglige forskelligheder til udtryk - til glæde for begge parter. En pædagog – Tine i børneinstitutionen Kirsebærhuset – fortæller om, hvordan hun har flere inspirerende måder at formidle indholdet af Finn Hermann på.  Børnene danner en lang kæde for at vise, hvor stor dragen Finn Herman er, da han har spist alt på hans vej. Børnene lærer på en kropslig måde noget omkring størrelsesforhold, idet de kropsligt erfarer, hvor stor Finn Herman er. Børnene i kæden får alle en rolle, da de er en af figurerne i bogen. Tanken er at engagere børnene ved, at de selv bliver en aktiv del af historien ved at være en af figurerne i bogen.  Børnene lytter også mere intenst efter når bogen læses op, fordi de ved, at de skal spille en af figurerne efter oplæsningen.

Den bibliotekariske indgang til samme slutning er litterær – layoutet i sig selv formidler dragens størrelse, idet man til sidst folder fire sider ud som en overraskende understregning af, hvor stor han er blevet.

Både den pædagogisk og bibliotekariske faglighed er i fokus i projektet, Bibliotekarer formidler bøger, alt efter hvem der skal læse dem og udvælger gode billedbøger og giver dem et kvalitetsstempel. Pædagogernes viden om, hvordan det enkelte barn på en spændende kan lære billed og tekst at kende og sætte dem ind i ny sammenhænge er en anden måde at formidle billedbøgerne.

Både den pædagogiske og den bibliotekariske tilgang er tilsammen med til at styrke børnenes oplevelse og læsning af bøgerne. Der skabes et mulighedsrum, hvori børnenes evne til at afkode billederne i bøgerne forøges, og deres fornemmelse for, hvordan historier er opbygget skærpes.

Ved at arbejde med litteraturen på denne måde, får børnene en bagage af bøger, som de kan bruge fremover. Bøgerne giver dem gode oplevelser og vigtige refleksioner om komplekse begreber som størrelse, liv, død, venskab m.m. men bidrager også til at det enkelte barn får lyst til at lære at læse ved skolestart. En vigtig faktor i forbindelse med læseparathed.

Som afslutning af forløbet, har Hvidovrebibliotekerne oprettet netafstemning. Her har forældrene kunnet stemme på en af de 15 billedbøger, der arbejdes med i projektet og vinde en bog. Intentionen var, at give forældrene inspiration til gode bøger og involvere dem i forløbet. Det var dog kun få, der benyttede sig af denne mulighed. Det kunne være afhjulpet med bedre kommunikation af den del af forløbet til både personale og forældre. Set i bakspejlet, er forældredelen dog knap så vigtig i dette tilfælde. Forløbets styrke har været at alle børnene i institutionerne har lært god børnelitteratur at kende. Det gælder også de børn, der ikke læser billedbøger hjemme og som ikke er vant til litteraturens univers.

En fremtidig udfordring, når førskolebørn skal gøres læseparate vil være at involvere forældrene på en god og relevant måde. Børnene skal møde god børnelitteratur både i hjemmet, institutionerne og på biblioteket. Effekten vil være, at børnene får mulighed for at blive bedre læsere, og de får adgang til store og gode oplevelser mange år fremover.   

Denne artikels emner

Børnekultur
Formidling

Der blev arbejdet med disse bøger i projektet:
Billedbøgerne til børnehavebørnene

Guni Majbrtih Andersen: Den store numsebog

Gunilla Bergstrøm: Kom nu Alfons Åberg

Marianne Iben Hansen: Axel elsker biler

Ida Jessen: Da Carl næsten sov i telt

Andreas Bræstrup Kirstein: Pia Linda og mor –dukken

Kamma Laurents: Spørge Jørgen

Mats Leten: Finn Herman

Oscar K: Lille Håndbog for elefantelskere

Halfan Rasmussen: Halfdans ABC

Kim Fupz Aakeson: Vitello vil have en far

Julja  Wieslander: Mor Muh læser

Bøger til vuggestuebørnene

Kim Fupz Aakeson: Lili bliver vred

Mats Leten: Kaj er farlig

Birde Poulsen: Lille Krokodille i det store hav

Jakob Martin Strid: Mimbo Jimbo

Gunilla Wolde: Totte går.

Om forfatteren:
Artiklen er skrevet af Lone Skovgaard, Master i Børne- og ungdomskultur fra Syddansk Universitet og Bibliotekar D.B.

Lone Skovgaard har i 2012 skrevet masterafhandling om køn og børns leg og arbejder til dagligt som bibliotekar i HvidovreBibliotekerne

Skriv en kommentar