DR Klub Jazz: Nye jazzklubberpå bibliotekerne

Af Niels Mark
25.06.2015

 

I et tæt samarbejde med Jazz Danmark og DR P8 Jazz har Bibzoom og en række biblioteker fornøjelsen at invitere bibliotekerne til at etablere lokale jazzklubber på biblioteket. 

Klubberne kommer til at hedde DR Klub Jazz. 

Vi håber, I vil være med til at give brugerne dette spændende tilbud! Konceptet minder om det, der tilbydes i de klassiske lytteklubber DR Klub Klassisk og rock-klubben P6 Beat Klub, hvor temaerne udbydes i et samspil med DR. Sideløbende med at jazz-interesserede kan deltage i jazz-aftener på bibliotekerne kan man samtidig høre temaer via radio- og podcast-udsendelser på P8 Jazz.

FØRSTE TEMA I NOVEMBER: JAN JOHANSSON OG JAZZ PÅ SVENSKA 

Første tema er Jan Johansson og mesterværket

Jan Johansson og albummet "Jazz på Svenska": Musik, film og levende debatter... Selv de ikke jazz-interesserede vil utvivlsomt blive grebet af de smukke toner af svenske jazzpianist Jan Johanssons albumklassiker "Jazz på Svenska" fra 1964. Et album der blev indspillet med den verdens kendte bassist Georg Riedel. 

Den legendariske svenske jazzpianist Jan Johansson søgte altid nye grænser i musikken. Med sine kompositioner og sin helt personlige udtryksform, indtager han en særstilling i svensk musik. Albummet "Jazz på svenska" består af melodier fra den svenske folkemusik i et melodisk og afdæmpet jazzarrangement med kun klaveret og bassen som instrument, hvilket er med til at give musikken en helt speciel melankolsk lyd og stemning. Klub-aftenen vil kunne opbygges som en kombination mellem levende debatter om temaet, lytning til musik fra albummet og med visning af Anders Østergaards fremragende dokumentar "Troldkarlen" (link til filmen på Filmstriben). Der er flere muligheder for kompetente foredragsholdere hvis biblioteker ønsker det til denne temaaften. Allerede nu tilbyder forfatter og jazz-anmelder og musikkonsulent samt tidligere musikbooker på bl.a et af Københavns vigtigste musikscener Montmartre (1976 - 1989) - Niels Christensen - at komme for fortælle om Jan Johansson med udgangspunkt i spillestedet Montmartre som afholdt mange koncerter med Jan Johansson. 

TEMA OM MILES DAVIS OG PALLE MIKKELBORG 

I 2016 Når jazzklubberne fortsætter i 2016 vil et af de første temaer være fokus på Miles Davis. I nuværende stund forhandles med den verdenskendte trompetist Palle Mikkelborg om muligheden for at han tager rundt og fortælle om sit tæt samarbejde med Miles Davis omkring albummet "Aura", hvor Palle Mikkelborg og så vil spille live-musik undervejs. 

JAZZ DANMARK KAN HJÆLPE MED KONTAKTER I LOKALOMRÅDET 

Jazz Danmark har overblik over de jazzklubber og foreninger som ligger i landets lokalområder, så de hjælper gerne med promovering og med etablering af kontakt til de potentielle netværker i dit lokalområde. Vi håber I har lyst til at udbyde klubberne for jeres brugere på bibliotekerne. I må meget gerne melde tilbage, hvis I beslutter jer for at være med. Så sætter vi jer på jazzklub-mailinglisten så I får nyheder og guides der knytter sig til temaerne. På mailinglisten kan I også få forslag til eksterne klubfacilitatorer, hvis I ønsker det fremfor at facilitere selv.

Se mere på bibzoom.dk

 
Artikellinks

Bibzoom


Denne artikels emner

Arrangementer
Samarbejde
Formidling
Voksne

Om forfatteren: Niels Mark er hovedredaktør på Bibzoom og bibliotekar på Herlev Bibliotek.


Skriv en kommentar