Rum efter behov

Af Mikkel Fabritius Sørensen
30.06.2015

 

De fleste biblioteksbrugere har et formål for øje, når de besøger biblioteket: Læse dagens aviser, aflevere og låne nye biblioteksmaterialer med mere.

Vi har erfaret, at biblioteksrummet har en betydning for, hvordan brugerne når frem til deres mål og hvordan de impulsivt lader besøget udvide sig i tid og aktivitet. Nu ved vi, vi kan skabe møder mellem vores brugere, vi ved at brugerne har en interesse i at mødes, og vi har lært metoder til at afkode og dermed understøtte brugernes behov for at mødes. 

Et par eksempler:  

Mødes uden at vide det: Vi oplevede en del børn blive tiltrukket af indholdet på bordet, som trak deres voksne med, hvorefter de voksne begyndte at tale sammen. 

En ting står klart. Der er forskel på folks oplevelse og deres adfærd. Flere af disse forældre blev først opmærksom på, at de havde talt med andre, da vi fortalte dem det. Er der så tale om værdifulde møder? 

Den sociale dimension vægtes som vigtig i biblioteksrummet, af de samme voksne, som ikke umiddelbart var bevidste om, at de mødtes, så mødet betyder noget for dem. 

Mødet som det primære behov: Et andet eksempel på et møde i samspillet mellem rum og bruger. En bruger, som forklarede, at han satte sig og læste avis ved bordet i det konkrete rum, fordi han godt kunne lide det liv der var her og muligheden for at møde andre mennesker. Når vi spurgte ham om årsagen til besøget var svaret: for at læse avis. Brugernes behov for at mødes viser sig først i det kombinerede udtryk mellem adfærd og ord, direkte adspurgt. Derfor er dialog med brugerne helt afgørende for at forstå behovet. Behovet er ofte multifacetteret for det virker som om at mødet – indtil videre – er noget af det ekstra, der kan opstå, når man alligevel er på biblioteket og altså ikke det udtrykte behov for at komme på biblioteket i det hele taget. 

Bryd vanen: Projektet viste at et tydeligt blikfang, som bryder med den vanlige forståelse af bibliotekets rum, gør en forskel i forhold til folks interaktion med rummet. Sætter de sig, bliver de stående, taler de sammen. For eksempel brugte vi en kunstig pejs på storskærm, som gav reaktioner i hele rummet og interaktion på tværs fra fællesbord til skranke til entre. Det handler om at prøve noget af og ofte er det de små ting i sammenhæng, som gør en forskel: Lys, møblernes højde, uventede ting i sammenhængen, f.eks. sand til at tegne i, maleredskaber eller et spil. 

Prototype For at eksperimentere med mødet mellem brugere i rummet skabte vi prototypen, Fællesbordet. Idéen med fællesbordet bygger på antagelsen om at folk skal have et kærligt skub for at komme i kontakt med hinanden. F.eks. ved at sidde ved samme bord, som indbyder til forskellige aktiviteter, avislæsning og gruppearbejde bringes de ellers forskellige målgrupper sammen og nye fællesskaber opstår. Med prototypen opnåede vi flere ting: 

  1. en ”scene”, som tydeligt bryder med rummet i design og placering, 
  2. en anledning til at studere møder, 
  3. en anledning til at teste en flerhed af sammenhænge mellem rum og brugernes adfærd. 

Rum efter behov udgiver en publikation af samme navn, hvori indsigter og metoder udviklet i projektet videreformidles. Metoderne kan tages direkte ud kataloget og bruges i bibliotekernes hverdag. '


 

Om forfatteren: Mikkel Fabritius Sørensen er innovationskoordinator ved KøgeBibliotekerne.


Vær ydmyg overfor brugernes behov

Arbejdet med prototypen har også været et kærligt skub for os og givet os værktøjer til en dybere forståelse af brugerne, som vi kan bruge i vores hverdag: ”Det sværeste eller den største udfordring ved forløbet ’Rum efter behov’ har været blot at tage skridtet. Projektet er selvfølgelig et lidt unaturligt stort spring ift. at bruge meget tid på at lave undersøgelser, men det er en nødvendig proces, som tvinger os til at tænke over vores brugere og aktiviteter på nye måder.” 

Mikkel, Projektleder


Skriv en kommentar