Åbning af faglitteraturen - Når faglitteratur bliver lystlæsning

Af Lone Petersen og Mai-Britt Dreier Jensen
Bibliotekarer, Fredericia Bibliotek
09.09.2015

 

Drenge, faglitteratur og lystlæsning

Fredericia Bibliotek fik i forbindelse med "Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker" i 2014 tildelt støtte til "Åbning af faglitteraturen", som er et projekt for drenge i fjerde klasse, som skal vække drengenes læseglæde og lysten til viden og faglitterær læsning gennem oplevelsesbaserede og eksperimenterende aktiviteter, samt skærpe deres kildekritiske sans. Baggrunden for vores ansøgning var, at undersøgelser viser, at mange drenge sjældent læser faglitteratur af lyst, men foretrækker skønlitteratur. Lystlæsning forbindes mest med skønlitteratur, og læselyst-kampagner for målgruppen har ofte skønlitteraturen som sigte. Derfor vælger en del drenge helt lystlæsning fra. 

Et delmål med projektet var at skabe et nyt og anderledes læringsrum for drengene, hvor vi fokuserer på de taktile sanser og eksperimenterende læring. For at skabe et uformelt læringsrum skulle drengene indgå i ”klubber” på hovedbiblioteket, en filial og et medborgercenter. De trækkes altså ud af skoleregi, når de deltager i "Åbningen af faglitteraturen". 

Målgruppen for projektet

Målgruppen var drenge fra fjerde klasse. Vi valgte aldersgruppen, fordi børn i den alder er både åbne og nysgerrige og fagligt og motorisk kan deltage i aktiviteter. Vi samarbejdede med tre skoler. En fra et bydistrikt, en fra et landdistrikt og en fra et udsat boligområde. Vi ville undersøge, om det betød noget for projektet, hvilken type skole drengene kom fra. Læsevejlederne på skolerne udvalgte, i samarbejde med lærerne, de drenge, som skulle deltage. Drengene kom altså fra forskellige klasser og var valgt, fordi de var særligt interesserede i faglitteratur eller havde brug for at blive særligt set. Det var derfor en blanding af både stærke og svage elever, der deltog.

Vi arbejdede med brugerinddragelse og besøgte skolerne, hvor vi talte med drengene om deres interesser og ideer til emner, inden vi startede. Det tog vi udgangspunkt i, da vi planlagde forløbet. Det gav drengene en følelse af medindflydelse og ejerskab. Vi valgte fortrinsvis emner, som gik igen på tværs af skolerne. På den måde kunne vi genbruge programmet fra skole til skole, hvilket forkortede tiden til forberedelse betragteligt. Desuden gav det mulighed for at benytte de erfaringer, vi fik fra den første skole til at tilrettelægge programmet til de næste skoler. Vi ville give drengene et sammenhængende forløb, så vi tog en skole ad gangen, og for at skole to og tre ikke skulle vente alt for længe med at komme i gang, valgte vi at splitte forløbet op i to korte forløb, henholdsvis efterår og forår. Vi mødtes fire mandage i træk på hver skole. 

Valg af emner

Det var vigtigt, at emnerne gav mulighed for diskussion og udvidede drengenes horisont, og at de kunne relateres til drengenes egen hverdag. Vi startede altid med at belyse emnet globalt for derefter at bevæge os ind på det lokale plan. Det gav mulighed for både ny viden og for at knytte emnet til drengenes eget liv. Emnerne blev belyst med fagbøger, websider og især indlæg fra DR’s ”Ultra Nyt”. Det sikrede, at drengene lærte, at viden findes mange steder og i mange former. 

Hver undervisningsgang bestod af en kort indføring i emnet og en praktisk del. Undervejs lagde vi op til, at drengene kom med deres egne input, hvilket gav gode diskussioner. Under den praktiske del arbejdede drengene i små grupper. Da vi arbejdede med naturkatastrofer, talte vi om forskellige former for naturkatastrofer rundt om i verden. Derefter snakkede vi om stormene Allan og Bodil, og drengene fortalte om deres egne oplevelser. Til slut diskuterede vi, hvordan man i fremtiden kan sikre sig mod vejrforandringer. Den praktiske øvelse var denne gang at lave en vulkan med natron, eddike og tomatketchup. 

Deltagernes reaktioner på "Åbning af faglitteraturen"

Både drenge og lærere var positive over for projektet. Det var tydeligt fra gang til gang, at drengene glædede sig til at komme. Det blev understøttet af lærerne, som fortalte, at drengene ofte talte om projektet, og at de under pausen mellem de to forløb var spændte på at komme i gang igen. Lærerne fortalte også, at drengene følte sig specielt udvalgt, fordi netop de deltog. 

Den praktiske opgave, som drengene løste til hvert emne, var et stort hit hos både drenge og lærere. Drengene fortalte, at det var dejligt at arbejde praktisk med emnet, og at de syntes, de lærte mere ved selv at lave noget frem for bare at høre om det. Drengene gav også udtryk for, at de var meget glade for at være blandet på tværs af klasser. Det var skønt at danne nye venskaber, og enkelte af dem genopdagede tilmed gamle venskaber. 

Hvad kan vi uddrage af projektet

De tre skoler, vi samarbejdede med, lå i meget forskellige boligområder, og vi var spændte på, om det havde betydning for projektet. Det var forskelligt, hvilke emner der fangede mest på skolerne. Men det var svært at vurdere, om det var sammensætningen af drenge eller typen af boligområde, der havde betydning. Det var også forskelligt, hvilken type gruppearbejde der faldt let og svært, men igen var det vores indtryk, at sammensætningen af drengene måske betød mere end bogligområde. 

Vi oplevede ikke at skulle undervise markant anderledes alt efter skole. På en af skolerne var det ikke samme lærer, som deltog hver gang, og det var også nogle gange forskellige drenge, som deltog. Det fungerede ikke så godt, som når samme lærere og gruppe af drenge kom hver gang og derfor havde mulighed for at få følelsen af sammenhæng og kontinuitet. Det betød også, at lærerne havde mulighed for at støtte op om undervisningen og komme med input, som uddybede de forrige gange. 

Den forholdsvis lange pause mellem de to forløb betød, at det var vanskeligt at bruge diskussioner fra første forløb i det sidste forløb. Der var simpelthen gået for lang tid til, at drengene kunne huske det. Til gengæld betød pausen, at drengene nåede at glæde sig rigtig meget til det andet forløb.

Undervisningsgangene blev planlagt ret detaljeret, hvilket viste sig at være en god idé. Planlægningen gav nemlig et sikkert skelet, som vi nemt kunne hænge drengenes input op på, og som gav os friheden til at gå ad ukendte veje. Men samtidig kunne vi være sikre på altid at finde tilbage på sporet, og på at der var indhold nok til hele undervisningsgangen. 

Vi lærte hurtigt, at det var os, der skulle danne grupperne ved gruppearbejde. Det sikrede, at drengene blev blandet på tværs af klasser og venskaber, og at arbejdet blev taget seriøst. Under gruppearbejdet var det vigtigt, at vi cirkulerede mellem grupperne. Så kunne vi hjælpe dem og komme med gode råd. Det gjorde, at alle fik en konstruktiv oplevelse. Idéen med at trække drengene ud af deres normale undervisningslokaler og bruge bibliotek og medborgercenter som rum gav nogle udfordringer. En enkelt skole kunne ikke komme ind på biblioteket, og derfor blev projektet henlagt til skolen, da vi vurderede, at deres deltagelse var vigtigere end omgivelserne. På lokalbiblioteket var det desuden en udfordring at vise indslag fra computeren på storskærm, da lokalet ikke kunne mørklægges. Da vi planlagde projektet, var vores tanke, at drengene skulle benytte deres iPads. Men på grund af diverse problemer med netadgang var det ikke praktisk muligt. Det var dog en gave i forklædning - drengene oplevede det nemlig som en frihed ikke at bruge IT.

Under evalueringen af første forløb besluttede vi at sende programmet og vores planlægningsnoter til lærerne, inden andet forløb gik i gang. Så havde de mulighed for at sætte sig ind i emnet og komme med input, der udbyggede det, og relatere det til anden undervisning på skolen. En af de vigtigste erfaringer, vi gjorde undervejs, var at man fra starten skal aftale klare regler omkring kommunikationsform og -veje. Vi oplevede, at det ofte var svært at koordinere med tre forskellige skoler, fordi lærerne havde meget forskellige arbejdsgange omkring kommunikation. Her havde det været rart med en aftale om svartider på mails, og om hvordan man sikrer, at alle meddelelser når ud, uden at man spammer lærerne, som i forvejen skal forholde sig til mange informationer.

Vi har dog klart haft flest positive erfaringer med ”Åbning af faglitteraturen”, og det betyder, at vi fremover tilbyder konceptet i en tilrettet udgave til kommunens folkeskoler i vores skolekatalog. Som afslutning på projektet vil der blive udgivet en ”pixibog”, som vil blive sendt til folkebibliotekerne i løbet af efteråret.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til: 

Lone Petersen lone.petersen@fredericia.dk - tlf.: 72 10 68 08
Mai-Britt Dreier Jensen maibritt.jensen@fredericia.dk - tlf.: 72 10 68 29

 

Skriv en kommentar