Digital læselyst i børnehave, bibliotek og skole

Af Marianne Bjergø
Bibliotekar ved Horsens Bibliotek
26.01.2016

 

Baggrund

Kimen til projektet »Digital læselyst i børnehave, bibliotek og skole« blev lagt i projektet »Brobygger« (2011-2012), som handlede om at skabe sammenhæng i børns liv, når de skulle fra børnehave til skole. Daginstitutionen Dagnæs og Dagnæsskolen i Horsens arbejdede sammen om »den røde tråd« i børns liv, hvor der var fokus på en tryg overgang mellem institutionerne i førskolebarnets liv. Horsens Bibliotek blev inviteret med i et samarbejde, hvor biblioteket – både folkebibliotek og skolens videnscenter – skulle fungere som en fælles base, hvor børnehavebørn og deres forældre kunne komme og låne materialer på lige fod med skolebørnene. Horsens bibliotek afholdt forskellige faglige arrangementer på skolen for bibliotekarer, lærere og forældre, og ved et af disse arrangementer var der tydelig efterspørgsel på mere viden om digitale platforme og materialer. Samarbejdet mellem skolen, biblioteket og daginstitutionen havde været meget positivt, og lysten til at udvide samarbejdet resulterede i en ansøgning til projektet »Digital læselyst i børnehave, bibliotek og skole« – i daglig tale »Digital læselyst«.

Aktiviteter

Vores ønske med »Digital læselyst« var at skabe og gennemføre forskellige aktiviteter som henvendte sig til børn i 3. og 5. klasse samt de ældste i børnehaven – og at gøre dette på tværs af børnehavens, skolens og bibliotekets fagligheder og med børnenes aktive medvirken. Samtidig ville vi udvikle en model for fremtidige samarbejder på tværs i kommunen, og endelig var det et mål at udvikle en ny digital version af børnehavebibliotekerne. I hele projektet ville vi holde fokus på drenge og det digitale.

Startskuddet på projektet blev rent bogstaveligt fyret af med hjælp fra en tidligere professionel fodboldspiller, Søren Jochumsen, samt forfatter Kasper Hoff. De to skulle agere rollemodeller i projektet, og det var tydeligt, at drengene så op til dem – lidt VIP-status gjorde indtryk!

Aktiviteterne for børnene handlede om »film«, »rap«, »rim & remser«, »forfatter« samt »ud i det blå«.

Se film om projektet her.

Drengenes arbejde med film foregik på biblioteket med vejledning af Martin Spenner fra Lommefilm. De besøgte biblioteket nogle dage inden aktiviteten og fandt materialer, blev inddelt i grupper og blev vist rundt på biblioteket. Drengene fik lov til at være over hele biblioteket – og det benyttede de sig af. Det var meget positivt at se, hvordan drengene meget seriøst gik til opgaven og syntes, at det var fedt, at de måtte være steder på biblioteket, som andre lånere ikke måtte være.

»Rap«-dagene foregik i børnehaven, og sanger Anders Boysen var god til at motivere drengene til at rime og rappe. Finalen på projektet var en koncert for alle børn i projektet, og her skulle børnene rappe deres rim for hele gruppen – super arrangement og kun lidt stjernenykker.

Forfatter Kasper Hoff skrev et oplæg til drengene i 3. og 5. klasse, som de selv skulle skrive videre på. Forfattermødet foregik på skolen på storskærm, hvor Kasper Hoff via YouTube gav eleverne feedback på deres arbejde. Vi havde håbet at kunne bruge Skype, men teknikken drillede. Det har efterfølgende vist sig at være en god ide med YouTube, da linket med Kasper-siden er genbrugt i anden sammenhæng.

Det var udfordrende at få aktiviteterne til at give mening for alle aldersgrupper, men drengene var meget sociale omkring deres arbejde og hjalp gerne både jævnaldrende og de mindre drenge i projektet. Alle fik noget ud af at samarbejde på tværs af alder – nogle af de ældre drenge følte sig store og kloge, og de mindre følte, at de havde fået en »stor« kammerat, som både hjalp med søgning og læsning, men også holdt en plads ved arrangementerne. Det digitale betød, at det ikke nødvendigvis var de bedste læsere, der lavede den bedste film eller rap – der var også andre kompetencer som var vigtige, når drengene arbejdede på digitale platforme.  Konkurrenceelementet spillede ind med kåring af den bedste film foran hele 0., 3. og 5. årgang. Hvor var pigerne sure, fordi de ikke havde fået lov til at deltage i film aktiviteten – men det solede drengene sig i!

Det digitale børnehavebibliotek

Det digitale børnehavebibliotek blev introduceret for lærere, pædagoger og forældre ved et aftenarrangement på Dagnæsskolen med overskriften »Lyst til at læse – også for at blive bedre til at læse. Hør om digitale medier i dit barns liv – og hvordan du kan blive en del af det«.

Forældrene til børnehavebørnene var begejstrede for digitale bøger til sig selv og spil på iPad, men når det kom til oplæsning, foretrak de fleste en »rigtig« bog – læs: en trykt bog! Forældrene så på iPad’en som en spilleplatform for barnet, hvor de måske kom ind på fx Rasmus Klumps hjemmeside og »legede« eller så film, men opfattede det ikke, som at børnene læste. En forælder var også bekymret for at læse godnathistorie fra iPad’en, fordi han havde læst, at barnet ville få forstyrret sin søvn på grund af lys fra iPad’en.

Forældre og pædagoger har været enige om, at det attraktive i det digitale børnehavebibliotek ligger i den høje grad af tilgængelighed. De vil gerne have nyhedsmails via børne- eller forældre-intra med tips til læsning på eReolen, både for at blive inspireret til at læse, men også for at blive husket på eReolens tilbud. De fleste har givet udtryk for, at eReolen er nem at bruge, og at det er nemt at finde bøger, der passer til barnets alder.

Målet om at udvikle »det attraktive digitale børnehavebibliotek« har vi arbejdet hårdt med, men vi har ikke nået det i fuldt tilfredsstillende omfang, blandt andet på grund af manglende rettigheder til digitale børnematerialer og det begrænsede udbud, især materialer målrettet drenge.

Digital læselyst

Projektet forløb over et skoleår og egentlig to år med projektmodning. Dette er lang tid set i lyset af den digitale udvikling. Ved projektets start var vi enige om, at der skulle bruges iPads, som ved projektstart var ny teknologi og lette at bruge. I dag er børnehavebørnene født i en tid, hvor iPads ikke længere har den samme nyhedsværdi – i deres liv har de altid været der. Det digitale har tilsyneladende ikke været så afgørende, som vi ved projektstart havde regnet med, men alligevel har det tydeligvis været med til at fremme lysten til at læse.

Drengene var dygtige til at lære fra sig om deres egen viden om digitale medier, og vi voksne blev klar over, at vores egen uvidenhed i forhold til digitale medier kunne begrænse børnenes udvikling og læring. Det var vigtigt, at de voksne satte rammerne og også lod børnene tage teten og lære og skabe ud fra deres viden og interesser.

Projektet har vist, at læsning på iPad’en opleves som motiverende for børnenes udvikling og lyst til at læse, lege og skrive. Det digitale har en positiv indflydelse på tidlig begyndende læseridentitet og er velegnet i processen med at omsætte billeder til tekst. Læsning på iPad opfattes anderledes af børnene, når de indhenter mere viden i forhold til anden læsning. Til gengæld oplever børnene med den fysiske bog mere »uforstyrret læsning«, hvor der på digitale medier samtidig kører Facebook og andre sociale medier over skærmen, som i et vist omfang opleves som forstyrrende elementer.

Digital læselyst handler i høj grad om øget tilgængelighed – her er adgang 24/7 – og om udvidelse af den trykte bogs univers, fordi der med det samme kan søges begreber eller andet frem, som afklarer noget uforståeligt eller inspirerer til at læse mere.

Men den digitale bog står ikke alene. Det er stadig et privilegium at eje en iPad, men de fleste børn har adgang til en. Nyhedens interesse har lagt sig. Hvis e-bogen helt skal udkonkurrere den fysiske bog, så skal den kunne mere.

I »Digital læselyst« giver både børn, lærere og pædagoger udtryk for, at projektet har fremmet læselyst hos børn – især drenge – gennem aktiviteter med høj grad af digitalt indhold i det tværgående samarbejde – såvel fagligt som organisatorisk – mellem daginstitution, skole og bibliotek.

 

Denne artikels emner

Projekter
Børnekultur

Skriv en kommentar