Kongen leve, kongen er død

Af Claus Rosenblad
Cand.scient.bibl. og musikbibliotekar på Hvidovre Hovedbibliotek
13.01.2016

 

Bibzoom har streamet sin sidste sang. Samarbejdet med den kommercielle musiktjeneste TIDAL (tidligere WiMP) og Bibzooms konsortium med Statsbiblioteket i spidsen gik i udu. Forud for dette brud havde tilslutningen år for år været dalende, og på trods af den ellers geniale ide at kombinere de mange vidende musikartikler fra årenes løb med direkte streaming var abonnenterne færre end nogensinde. Bibzoom fortsætter i 2016 som rent musikartikel-site i stil med hedengangne Musikbibliotek.dk, og der er lagt op til, at man påbegynder en dialog med de udbryderkommuner, der i sin tid lavede en pendant til Bibzoom i form af servicen eMusik.   

  

Naturligvis kan man sætte sig ned og begræde streamingens ophør på Bibzoom, men man kan også, som jeg, vælge at se det som en kærkommen åbning. Der er ingen tvivl om, at Bibzoom har været et brand, som flere biblioteker har haft svært ved at identificere sig med af forskellige årsager. Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) har også valgt at se tiden an, da DDB jo, af naturlige årsager, er et nyt koncept, som skal vinde gehør bredt set, og som alle, på papiret, bør kunne se sig selv som en del af. DDB har også anerkendt, at området er væsentligt omend komplekst, og dengang, for blot nogle måneder siden, da Bibzoom stadig fungerede, tog DDB’s koordinationsgruppe afstand fra at gå ind i sagen om en fælles digital musiktjeneste, men opfordrede i stedet bibliotekerne til fortsat at drøfte området for at "modne" det yderligere. Læs: for at finde fælles fodslag. 

Kongetronen er tom
Mon ikke det er dér, vi er på vej hen lige nu? Nu er der ikke længere nogen ”konge på tronen”, og "alle" muligheder ligger derfor åbne. Der er banet vej for en konstruktiv og forfriskende dialog hen imod at skabe et nyt produkt, som alle kan tage del i og medansvar for. Så min vigtige opfordring til Bibzoom og DDB er netop at holde fast i dette dogme omkring åben dialog; at innovationen gror og udvikles gennem et reelt samarbejde mellem bibliotekerne og ikke via et færdigt produkt, der påduttes os fra oven. Altså er det essentielt at stå fast ved kommunikationen, men også at nogen tager ansvaret for at styre den, så dialogen ikke løber over ende eller ud i sandet…

  

Men hvad er det så for områder, man kan tage op i plenum med henblik på at udvikle et fælles digitalt musikbibliotek? Hvis man starter med at kigge på de tidligere frustrationer over for Bibzoom, kan det snævres ind til primært at omhandle to faktorer, nemlig indhold og funktionalitet.


Bibliotekarisk håndværk

For at starte med det sidste først så har Bibzoom aldrig været noget ordentligt bibliotekarisk håndværk – for at sige det lige ud. Der har aldrig eksisteret en ordentlig søgefunktion, og ens søgninger har derfor ofte resulteret i en masse støj. Man må vel utvetydigt konkludere, at hvis der er noget, som karakteriserer vores fag, er det da at fremfinde verificerbare informationer, og dette har langt fra været muligt på Bibzoom. Især når det gælder den klassiske musik. Lige her, på området omkring funktionalitet, bør man først og fremmest sætte ind for at vinde alles sympati og undgå sure, forbitrede miner en gang til.   

  

Men der er naturligvis ingen grund til at bruge kræfter på et hæderligt søgesystem uden noget reelt indhold. Et aspekt, der nok for de fleste vil modtages som den helt store udfordring. Så  følgende bud på, hvad vi kan proppe ind i maskineriet, er helt for egen regning. Og det uden at have nogen jordisk chance for at vide, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre, og hvad fremtiden vil bringe.    

 

Færre tracks, bedre kvalitet

Mit udgangspunkt er som sådan enkelt nok. Man bør først og fremmest slippe tanken om at levere en musikservice, som rummer alt i hele verden. På Bibzoom var trækplastret, at basen indeholdt mange millioner numre, men spørgsmålet er, om det nogensinde har været en egentlig kvalitet? Næppe, påstår jeg. Kvantitet for kvantitetens skyld har aldrig været et grundprincip eller nogen kerneopgave for folkebibliotekerne. Målet er ikke at stille en samling til rådighed, som indeholder revl og krat. Altså både skidt og kanel som på Spotify og TIDAL og tidligere Bibzoom. Det, jeg vil frem til, er, at bibliotekernes eventuelt kommende streaming-service i højere grad bør sidestilles med en traditionel bibliotekssamling, hvor det lokale bibliotek stiller nøje udvalgte materialer til rådighed for lånerne på baggrund af en bibliotekarisk udvælgelsesproces – altså materialevalg. 

  

Min vision er, at man (og her tænker jeg hovedsageligt på DDB) lykkes at indgå i et partnerskab med en venligt stemt streaming-udbyder, som blot nøjes med at stille en lille del af sin fulde katalog til rådighed for folkebibliotekerne. Altså egentlig det, der svarer til et forringet produkt – set med kommercielle briller. Dette er imidlertid en fordel for os, da kommercielle samarbejdspartnere helst vil tilbyde bibliotekerne svækkede og halvhjertede produkter.

 

Og hvad skulle fidusen så være ved et såkaldt forringet produkt – altså for bibliotekerne? Jo, det skal forstås ud fra målsætningen, at de danske biblioteker kun ønsker den, set med faglige briller, bedste bid af streaming-kagen. Altså langt mindre skidt og meget mere kanel! Men min pointe er ikke, at man skal give de lokale lånere adgang til hele denne delmængde. Det mest optimale er derimod, at lokalbiblioteket udvælger en mindre portion tracks ud fra denne – baseret på vores lokale indkøbsprofil ude omkring i kommunerne. Altså nøje afstemt i forhold til kommunens lånere. 

  

Efterfølgende gives borgerne udelukkende adgang til de tracks, som det enkelte bibliotek har stillet til rådighed, ved at logge ind på den fælles, digitale musikplatform – hvad enten den fortsat kaldes Bibzoom eller noget helt andet. Bevares, det er lidt et tilbageskridt til gamle tider, hvor man ikke kunne låne anden musik, end den der var i kommunens regi, men omvendt bør bibliotekerne, som noget nyt inden for det digitale område, stræbe efter at matche streaming med den lokale indkøbsprofil, som pt. er gældende for de fysiske materialer. Dette ud fra devicen, at vi på forhånd har en vis indsigt i det, der helt konkret giver mening for vores egne lånere.


Lad os droppe enten-eller-diskussionen

Hvilke digitale albums og genrer etc., man så vælger at tilbyde kommunens lånere, er op til det enkelte bibliotek. Men jeg er overbevist om, at det er vigtigt at kuratere en digital såvel som en fysisk samling ud fra lokale behov. Men et forsigtigt forslag kunne være at satse på de kunstnere, som for tiden fravælger cd'en som medie, samt de smalle genrer, som skriger efter formidling og support fra en musikbibliotekar. Ved at sætte ind over for den smalle musik, undgår biblioteksverdenen muligvis nådesløse forhandlinger med de store pladeselskaber, hvilket lettere kan være med til at gøde en aftale med en kommerciel streaming-service. De digitale medier kommer således til at supplere bibliotekernes fysiske samlinger, hvoraf størstedelen er med større, veletablerede kunstnere, og vi kan forhåbentlig bevæge os væk fra den klassiske enten-eller-diskussion, der hersker i medierne.

  

For at alle disse utopiske ideer overhovedet kan effektueres, står den på benhårde forhandlinger, stor snilde og ikke mindst goodwill i musikmiljøet. Jeg sætter hermed min lid til DDB og til diplomatiet.

  

Den gamle konge er død. Hilset være en ny! 

 

Denne artikels emner

Digitalisering

Kommentarer (6)

14. januar 2016 kl. 13:20
Glimrende artikel, jeg synes den fint rammer hovedproblemerne i BibZoom modellen, og den stiller det glimrende spørgsmål - hvad nu?

Jeg synes det ville være en glimrende idé at gå efter to ting.

Den første er du delvist inde på med det klassiske eksempel - det smalle marked. Mens Tidal, Spotify og lignende for langt de fleste dækker det behov, er det til tider svært at finde både klassisk, men også mange andre af de mindre og lidt glemte musikgenrer - hvilket kan være et glimrende fokus for et Bibzoom alternativ - lad os gå efter 'The long tail' i den sammenhæng.

En af de ting jeg er lidt ked af at miste, er BibZoom Unsigned. At biblioteket kunne lave en formidlingsplatform til amatørkunstnere syntes jeg var en glimrende idé, med en masse potentiale for udvikling. Eksempelvis med udlån af øverum, optagelsesudstyr, projekter omkring resident artists og musik, udvidelse af digitale kompetencer gennem lydredigering og så videre. Den side savner jeg - med et reelt fokus på at få den op at køre.
25. januar 2016 kl. 15:08
Her kan jeg lige tilføje, at Bibzooms "lillesøster", Bibzoom World stadig kører på fuld damp med fri streaming af film og musik målrettet de etniske minoriteter i Danmark: http://world.bibzoom.dk
3. februar 2016 kl. 10:49
Jeg havde ikke stiftet bekendtskab med Steely Dan, hvis der ikke havde været en formidler på Randers Bibliotek i 1973.
4. februar 2016 kl. 21:21
Da Bibzoom i den oprindelige version lukkede, var situationen, at man på den konkurrerende formidlingskanal eMusik linkede til den anmeldte musik på Spotify og Wimp, men ikke Bibzoom. Danmark er for lille et land til at have to konkurrerende musiktjenester i biblioteksverdenen, for nu at bruge en mindre omskrivning af et kendt politisk citat. Man kan lidt spagt tilføje at vi til gengæld er for stort et land til ikke at have et ordentligt online musiktilbud. Så forslaget om at hæfte formidling, søgning og bedre registrering på et begrænset materialetilbud lyder ret fornuftigt. Kan man skabe en samling på en 30 - 40.000 udvalgte enheder som rettighedshaverne tillader at blive afspillet på alle platforme, også de mobile. Kan man lave et login som ikke er for besværligt, en aftale som ikke er for indviklet for lånerne at huske, hvor man ikke begrænses af reserveringer og ventetid. Hvor lydkvaliteten er god, og ikke begrænses efter tid, så er der også en lille chance for succes.
4. februar 2016 kl. 21:22
Da Bibzoom i den oprindelige version lukkede, var situationen, at man på den konkurrerende formidlingskanal eMusik linkede til den anmeldte musik på Spotify og Wimp, men ikke Bibzoom. Danmark er for lille et land til at have to konkurrerende musiktjenester i biblioteksverdenen, for nu at bruge en mindre omskrivning af et kendt politisk citat. Man kan lidt spagt tilføje at vi til gengæld er for stort et land til ikke at have et ordentligt online musiktilbud. Så forslaget om at hæfte formidling, søgning og bedre registrering på et begrænset materialetilbud lyder ret fornuftigt. Kan man skabe en samling på en 30 - 40.000 udvalgte enheder som rettighedshaverne tillader at blive afspillet på alle platforme, også de mobile. Kan man lave et login som ikke er for besværligt, en aftale som ikke er for indviklet for lånerne at huske, hvor man ikke begrænses af reserveringer og ventetid. Hvor lydkvaliteten er god, og ikke begrænses efter tid, så er der også en lille chance for succes.
14. februar 2016 kl. 18:52
Metadata og søgefunktion på bibliotekarisk niveau og et hæderligt udvalg, så er meget nået...

Ps. eMusik var da en joke - pinligt at Århus/Kbh valgte at gå solo med sådan noget bras

Skriv en kommentar