Kun for mænd! – Silkeborg Bibliotekerne eksperimenterer med litteraturcoaching for mænd

Af Betina Agerbo
Silkeborg Bibliotekerne
05.04.2016

 

»Mænd søges!« Gokart fra reklamekampagnen.

Det er en kendsgerning, at der er stor overvægt af kvinder, der benytter bibliotekets »traditionelle« litteratur-kulturelle tilbud såsom læsekredse, forfatterforedrag og Årets Bøger. Årsagerne kan være, at mange af disse tilbud primært tiltaler kvinder, der igennem livet har fået gode erfaringer med denne type af oplevelser og derfor er på hjemmebane, mens mænd er mere tøvende og værdsætter andre tilbud end kvinderne. Med sigte på at udjævne denne skævvridning har Silkeborg Bibliotekerne de seneste år med succes fokuseret på at udvikle og tilbyde særlige tilbud henvendt til mænd, lige fra interview med racerkøreren Jan Magnussen til »erhvervsforedrag«, men et mere klassisk litteraturformidlingstilbud for mænd har til stadighed været savnet.

Litteraturcoaching 

Eksperimentet med litteraturcoaching for mænd kom i stand på initiativ af litteraturcoach Bente Hjorth Madsen. Dels havde Silkeborg Bibliotekerne og en gruppe frivillige, herunder Bente Hjorth Madsen, nyligt høstet erfaring med metoden, og dels var Bente, qua sin baggrund som psykolog og sine erfaringer med at målrette tilbud inden for sundhedssektoren til mænd, meget optaget af mandegrupper. I forhold til mænd, vurderede hun, at metoden netop udmærkede sig ved at være let tilgængelig, uden krav om litterær forhåndsviden eller »hjemmearbejde«, afstanden til den traditionelle tilgang til litteraturen – og sidst, men ikke mindst, muligheden for humor i samværet og i samtalerne om teksterne.

På den baggrund valgte Silkeborg Bibliotekerne i sensommeren 2015 at lancere en kampagne for det nye initiativ under overskriften »Hvem f… tror, de kan fylde os med litteratur?!«.
Deltagerlisten blev overtegnet med ikke mindre end 22 tilmeldte, og til trods for, at der i hast blev oprettet et ekstra kursus, måtte tre på venteliste.

Bente Hjorth Madsen og mandegruppen i god dialog

Mændene
Deltagerne på litteraturcoaching-holdene var meget forskellige. Eneste fællesnævner var, at de i sagens natur var mænd og typisk over 60 år. Der var ikke mange storlæsere. Nogle havde glæde af læsning med fokus på en bestemt genre eller faglitteratur, mens andre ikke havde læst en bog i årevis. Men netop litteraturcoaching-metoden adskiller sig positivt ved, at alle er fuldstændigt jævnbyrdige med hensyn til udbytte af tilbuddet. Flere af deltagerne har fortalt, at de bagefter enten læste teksterne højt for »fruen« eller lod hende læse dem og snakkede videre om dem.

Psykologisk set er de, der får mest ud af højtlæsningen, dem, der kan læne sig tilbage og tage imod at blive »fodret« med en novelle og samtidig give frit løb for tankerne uden at komme helt på afveje. I praksis blev »højtlæsning ved vejlederen« dog hurtigt omdøbt til »fælleslæsning«, og metoden med at standse flere gange i teksten og lade associationerne blomstre virkede som hovedregel godt. I starten med en vis tøven, men valg af litteratur, som deltagerne kunne knytte egne erindringer til, virkede som et godt udgangspunkt. Deltagerne havde kendskab til forskellige egne i Danmark og bidrog blandt andet med de kulturforskelle, der kunne være og med forskellige barndomserindringer. Det blev legalt at bidrage med lige, hvad man kom til at tænke på.

Valg af litteratur

Valg af litteratur gik fra jyske forfattere som Knud Sørensen til københavnske som Pia Juul og Jan Sonnergaard og en kosmopolit som Søren Lind. Ved de fleste sessioner blev der afsluttet med et digt. Her var Carl Scharnberg kendt af nogle og populær.

Et eksempel på bidrag ud fra forskellige erfaringer var ved højtlæsning af Helle Helles ultrakorte novelle »Syltning«. Der var bud på, hvornår et græskar begyndte at rådne og på, hvordan hele sylteprocessen kunne foregå med en mandlig amatør. Desuden »syltning« som metafor for at være passiv i sit liv og gemme til »det var for sent at gøre noget ved det«. Det var en positiv overraskelse hvilken aktivitet, en så kort tekst kunne sætte i gang. Modsat var Jan Sonnergaards »Polterabend« et lidt for dristigt valg, som overvejende fremkaldte hovedrysten og en kommentar om, at det var noget, der kunne være trykt i Ekstrabladet.

Litteraturcoaching – der læses sammen

Et initiativ med perspektiver

Tilbuddet kan på alle måder kaldes en succes: stor interesse, stabilt fremmøde og først og fremmest rigtig god stemning i grupperne med interesse for hinandens bidrag, venlighed og smil. Af og til så stort engagement, at deltagerne sagtens kunne have fortsat snakken udover de 1½ time. Som leder af gruppen var det derfor let for Bente Hjorth Madsen at læse videre i teksten uden at dvæle for længe ved »afveje«. Nu og da foregik der en del aktivitet med sidemanden, men alt sammen på et niveau, der ikke gik ud over det at være i en gruppe.

Silkeborg Bibliotekerne fortsætter i efteråret 2016 med hold for både »begyndere« og »viderekomne« og overvejer at anvende litteraturcoaching-metoden inden for andre målgrupper – for eksempel på integrationsområdet, hvor det kan være en fordel med korte tekster og pauser. Det stiller ikke så store krav til opmærksomhed og koncentrationsevne som højtlæsning af en længere tekst.


Fakta – Litteraturcoaching for mænd

6 x 1½ times sessioner med to ugers intervaller.
En frivillig, der læser teksten højt og leder samtalen om teksten.
19 mænd i alderen 60 år + med vidt forskellige baggrunde og læsevaner


For yderligere oplysninger, ret kontakt til:
Litteraturcoach Bente Hjorth Madsen - benteHjorthmadsen@gmail.com
Bibliotekar Karin Svendsen - kasv@Silkeborgbib.dk

 

Denne artikels emner

Skriv en kommentar