Fiktionalitet: En indgang til anderledes litteraturformidling

Af Ea Elmer
Litteraturformidler, Frederiksberg Bibliotek
04.05.2016

 

Unge læsere er stærke læsere. Hov, tænker du, det er ikke hvad vi plejer at høre! Men det passer faktisk. Unge er meget stærke læsere – af sociale medier og den kommunikation der finder sted her. De tager ikke noget for pålydende, de afkoder og associerer, de læser med et filter, så at sige. Og hvad kan vi så bruge det til? Jo, ser du, den måde at læse på minder faktisk meget om den måde man læser skønlitteratur på. Så hvorfor undersøger vi ikke hvordan vi kan koble de to ting?

I 2015 arbejdede Biblioteket Frederiksberg med en projektmodning der tog udgangspunktet i begrebet fiktionalitet. Målgruppen var de 20-29-årige. I denne artikel præsenteres nogle af de tanker der lå til grund for projektmodningen, samt de resultater vi nåede frem til. 

DEL I: TUNG TEORI & METAMYLDER

Hvad er fiktionalitet?

Fiktionalisering er noget man gør med virkeligheden - med vilje og formål. Når man fiktionaliserer, udtrykker man sig på en sådan måde at man appellerer til modtagerens forestillingsevne.

Begrebet fiktionalitet stammer fra litteraturvidenskab og retorik hvor det betegner en særlig forståelse af fiktion. Traditionelt taler man om at noget enten er fiktion eller ej, og man betragter fiktion som noget der er afsondret fra virkeligheden – men det er ikke tilfældet når man taler om fiktionalitet.

I stedet fokuseres på fiktionalisering som en måde at bruge sproget på: Hvis man har et bestemt budskab, kan man (nogle gange) opnå en bedre effekt hvis man fiktionaliserer, fordi man aktiverer modtagerens forestillingsevne.  Fordi man udtrykker sig på en måde som kræver at modtageren tager sin fantasi i brug. Det er i princippet også hvad en forfatter gør når vedkommende f. eks. skriver en roman. Spørgsmålet er om man også kan bruge fiktionalisering når man arbejder med formidling af skønlitteratur?

Materiale og formidling

Begrebet fiktionalitet åbner for at tænke forholdet mellem materiale og formidling på en ny måde.

Med fiktionalitet siger man at den måde hvorpå man kommunikerer, kan være mere eller mindre fiktionaliseret (det behøver ikke være enten-eller). Principielt set skelnes der ikke mellem den måde man kommunikerer på i en roman – og den måde man kommunikerer på ude i virkeligheden. Det betyder f.eks. at der sagtens kan være elementer af fiktionalitet i et stykke kommunikation uden at denne kommunikation bliver til fiktion som sådan. Sagt på en anden måde: Man har friere rammer til at blande fiktion og virkelighed.

Med begrebet fiktionalitet kan vi blive inspireret til hvordan vi kan ’stjæle’ et af litteraturens mest effektive virkemidler – nemlig selve det at noget er fiktion. Hvordan kan vi bruge dette i formidlingen af litteraturen? Hvordan kan vi i formidlingen af materialet ’efterligne’ materialets egenskaber?

Fiktionalitet i hverdagen

Vi fiktionaliserer alle sammen mere eller mindre ubevidst.

Fiktionalisering handler om at lade som om – både på afsenderens og modtagerens side. Man kan kalde det en løgn som alligevel ikke rigtig er en løgn – for man ved at det er en løgn. Løgnen (eller fiktionaliteten) er en underliggende præmis som begge parter accepterer. Man leger med.

Når vi skriver statusopdateringer på Facebook, når vi fortæller en historie om noget vi har oplevet, når vi dagdrømmer om fremtiden, når vi fanger en joke og spiller med.  I alle disse tilfælde er der elementer af fiktionalitet.

Tænk på når du læser en roman. Du ved godt at det ikke er sandhed – men du tager det alligevel seriøst: Du identificerer dig måske med personerne, eller du leder efter en form for budskab i fortællingen. Denne måde at læse på bliver også nogle gange aktiveret ude i virkeligheden. For eksempel når du lytter til satire i radioen, eller når en af dine venner laver en joke på Facebook. Du tager det ikke bogstaveligt – men prøver i stedet at afkode en underliggende mening.

DEL II: POPPET PROCES & REELLE RESULTATER

Fokusgruppeinterview

Hvordan reagerer målgruppen på fiktionaliseret kommunikation?

Som en del af projektmodningen afholdt vi et fokusgruppeinterview med en gruppe studerende i alderen 20-29 år fra en mellemlang videregående uddannelse. Målet var at undersøge hvordan de aflæser fiktionaliseret kommunikation. Desuden havde vi en tese om at fiktionalitet som ’hverdagskommunikation’ er særligt udbredt på sociale medier.

Til fokusgruppeinterviewet præsenterede vi dem for begrebet fiktionalitet og gennemgik en række eksempler på fiktionaliseret kommunikation. Langt de fleste af eksemplerne havde vi fundet online, nogle havde vi selv udtænkt. Fælles for eksemplerne var at de kunne relateres til skønlitteratur.

”Romeo og Julie på Facebook” var et af eksemplerne på fiktionaliserede formidlingsgreb (se billedet i dets kontekst her). Her indsættes fiktionen (historien om Romeo og Julie) i en fiktionaliseret kontekst (at de er på Facebook). Fiktionaliteten er nærmest ’fordoblet’. Det ligner måske overfladisk popkultur – men der er snarere tale om et stykke meget komplekst kommunikation. Og måske allervigtigst: Ingen af delene afskrækker vores målgruppe, snarere tværtimod.


Resultater fra fokusgruppeinterview

Målgruppen er gode til at afkode fiktionalitet – det lærer de på de sociale medier.

Mødet med de studerende bekræftede antagelsen om at denne aldersgruppe kan aflæse fiktionaliserede formidlingsgreb hurtigt og intuitivt bl.a. pga. deres brug af sociale medier. De er meget stærke læsere i den forstand at de er vant til ikke at tage kommunikation bogstaveligt – til ikke at tage noget for pålydende, så at sige. De læser sociale medier med et filter, og det filter bruger de også i deres kommunikation med hinanden. Særligt i perspektivet af fiktionalitet er dette filter interessant, for det minder meget om det ’filter’ man bruger når man læser skønlitteratur.

Udover at målgruppen har et meget ligetil forhold til fiktionaliseret kommunikation, opfatter de det også som attraktivt. Som modtagere opleves det tilfredsstillende at være i stand til at afkode en merbetydning (være ’med på joken’), og målgruppen føler sig talt til og involveret i kommunikationen.

I vurderingen af eksemplerne på fiktionaliseret litteraturformidling var det desuden tydeligt at målgruppen foretrak de cases som tog udgangspunkt i sociale medier – frem for eksempelvis events eller installationer.

DEL III: OPSAMLENDE OVERVEJELSER OG MÅSKE ET MANIFEST

Hvad skal vi med fiktionalitet i formidlingen?

Med fiktionalitet har man mulighed for at arbejde med nogle meget komplekse budskaber – på en meget enkel måde.

Det er afgørende for fiktionalitet at modtageren forstår at der hverken er tale om virkelighed eller løgn, men om et element af fiktion. En invitation til at lege med. I fokusgruppeinterviewet oplevede vi at det var lettere end antaget fordi målgruppen har en meget intuitiv tilgang til at aflæse fiktionaliseret kommunikation.

Med fiktionalisering er der ideelt set tale om nogle meget enkle greb – som, hvis man fanger modtageren, kan sætte nogle meget komplekse tanker i gang. Og det, mener vi, er særligt relevant for litteraturformidling. Med fiktionalitet gør man plads til oplevelse i litteraturformidlingen. Formidlingen kan anspore tanker og følelser som modtageren ikke nødvendigvis kan begribe eller forstå. Præcis ligesom litteraturen gør.

Fremtidsperspektiver

Fiktionalitet i formidlingen: Et manifest?

Med fiktionalitet bevæger os i grænselandet mellem litteratur og formidling. Hvis man skulle skrive et manifest for fiktionalitet i formidlingen, ville det måske lyde således:

Ligesom man læser litteratur, skal man også læse formidlingen. 1) Fordi det giver en mere effektiv formidling (du aktiverer modtagerne bedre ved at aktivere deres forestillingsevne) – 2) fordi det lærer modtagerne noget om hvordan man læser skønlitteratur – 3) fordi det gør litteraturen mere tilgængelig for en yngre målgruppe når de opdager at noget de kender fra hverdagen (fiktionaliseret kommunikation), også kendetegner litteraturen.

Biblioteket Frederiksberg har i 2016 fået støtte fra Kulturstyrelsen til at gennemføre et projekt om fiktionalitet i forlængelse af projektmodningen. I løbet af 2016 vil vi således give et bud på hvordan fiktionaliseret litteraturformidling på sociale medier kan se ud i praksis.

Hvis du har lyst til at høre mere om projektet og om fiktionalitet generelt, er der lige nu mulighed for at deltage i et gratis seminar på Biblioteket Frederiksberg tirsdag d. 31. maj.


Kilder

Henrik Skov Nielsen: ”Fiktionalitetens Retorik” 

Richard Walsh: The Rhetoric of Fictionality

Louise Brix Jacobsen m.fl.: Fiktionalitet

 

Skriv en kommentar