Bibliotekernes indflydelse på Zambia som informationssamfund

Af Zohra Sandra Willemoes Petersen
BA.Scient.Bibl.
27.06.2016

 

Bibliotek i det fattige område Chawama

One fundamental difference between the developed and the developing countries is that the former are also rich in information and has a well-informed citizenry which is able to adapt quickly to changing social and economic environments, hence utilizing opportunities to overcome development challenges such as poverty. (Zambian National ICT plan, 2006)

Zambia, som er et af verdens fattigste lande, har stort fokus på implementeringen af informations- og kommunikationsteknologier (ICT) og vigtigheden af en oplyst befolkning. Her kan bibliotekerne få en stor rolle ved at være centrum for informationsservice og give adgang til den nyeste information, blandt andet gennem implementeringen af ICT. Dette har været emnet for min undersøgelse, hvilket resulterede i et feltstudie i Zambia, hvor jeg kiggede på bibliotekskulturen og -servicen samt interviewede flere ledere inden for biblioteksverden.

Zambia er et relativt fredeligt sted, i forhold til at det er et af de fattigste steder i verden. Da jeg tog af sted mod Lusaka (hovedstaden), blev jeg advaret mod det fra nær og fjern, da jeg skulle rejse alene i Afrika. Selv på vej med flyet mødte jeg en britisk dame, der gav mig en bønnebog og sagde, hun ville bede for mig. Dette er åbenbart billedet, der er tegnet af Zambia, men det er slet ikke, hvordan landet er i dag, og ud fra hvad jeg er blevet fortalt, har Zambia aldrig været sådan. Zambia er et af de fattigste lande, men også et af de mest sikre lande i Afrika. Der er meget lidt kriminalitet, og selvom alle prøver at snyde dig for penge, vil de også gerne hjælpe dig på vej.

Det var svært at planlægge undersøgelsens forløb på forhånd, da der ikke er meget information omkring Zambia online, så derfor måtte jeg kaste mig ud i det og håbe på det bedste. Jeg havde forberedt interviewguides, skrevet til forskellige biblioteker og printet et kort ud. Resten måtte jeg tage, som det kom. Da jeg ankom, virkede det meget uoverskueligt, da jeg fik utroligt mange indtryk på én gang og kun havde to uger til at opnå mest mulig viden omkring mit emne. Ved at holde hovedet koldt og være åben over for alle muligheder lykkedes det. Jeg stødte ind i en mand uddannet inden for biblioteksvidenskab, som fandt mit projekt interessant og endte med at arrangere alle mine interviews og hjælpe mig på vej med min undersøgelse.

Baggrund
Zambia, som var det britisk koloniserede Nordrhodesia, har siden 1964 været selvstyret.
Før kolonialismen bestod landet af mange forskellige klaner, uden kendskab til hinandens eksistens, og alle med forskellige sprog og kulturer. Gennem kolonialismen opnåede klanerne kendskab til hinanden, og der skabtes en fællesskabsfølelse, som endeligt ledte til et oprør mod kolonialismen og derved skabelsen af Zambia som selvstyre.
Zambia har derfor en meget ung regering og et ungt styre, som i længere tid har arbejdet på at bevæge Zambia hen imod at blive et informationssamfund. Dette betyder, at de har prøvet at implementere ICT i forskellige sektorer for at give befolkningen de bedste muligheder til at udvikle landet.

Undersøgelsen
Mit projekt har undersøgt, hvordan bibliotekerne i Zambia har udviklet sig og kan hjælpe Zambia hen imod at blive et informationssamfund. Undersøgelsen bygger på et feltstudie i hovedstaden Lusaka og de omkringliggende lokalsamfund.
Her har jeg undersøgt 11 biblioteker, foretaget otte interviews med bibliotekarer og et fokusgruppeinterview med en gruppe drenge samt observeret den zambianske biblioteks- og informationskultur.
Bibliotekerne, der blev undersøgt, er både akademiske biblioteker og folkebiblioteker (hvad man i Zambia kalder public libraries og community libraries), for at give et bredt udsnit af bibliotekskulturen og vise forskellen mellem den almene borger og en aktiv studerende.

Undersøgelsen ender ud med forslag omkring, hvordan bibliotekerne kan ændre sig for at gøre Zambia til et informationssamfund, samt om Zambia behøver at blive et informationssamfund. Forslagene går hovedsageligt ud på, at bibliotekerne bør ændre fokus fra at være et kolonialistisk/vestligt bibliotek til at have fokus på befolkningens behov og inkludere befolkningen i udviklingen af bibliotekerne. På denne måde vil bibliotekerne kunne være med til at udvikle befolkningen og landet bedst muligt i deres egen retning, frem for at de udvikler sig ud fra Vestens værdier.

Bibliotekerne
Undersøgelsen skelner mellem offentlige og private biblioteker: offentlige, som er tilgængelige for alle mod et mindre medlemskabs-beløb, og private, som er tilgængelige kun for dem inden for den institution, biblioteket befinder sig i.

Evelyn Hone College Library i Lusaka

Bibliotekerne har generelt en stor rolle i dannelsen af Zambia som informationssamfund, men der er stor forskel i ressourcerne, bibliotekerne har tilgængelige, og derved også i de muligheder bibliotekerne kan tilbyde. Private institutionsbiblioteker har generelt bedre forhold, når man ser på ressourcer og støttemuligheder, og derved kan de tilbyde en bedre service til deres brugere. De private biblioteker får både støtte af statslige organisationer, støtte fra hjælpeorganisationer og private donationer, ligesom de har et budget til rådighed fra institutionen, de hører under.

De offentlige biblioteker har slet ikke samme ressourcer tilgængelige, hvilket betyder, at de ikke kan tilbyde deres brugere det, der er nødvendigt for, at samfundet kan kalde sig et informationssamfund og konkurrere med den vestlige verden: »[…] for African countries to compete internationally they need to have access to the latest knowledge and information[…]« (Mchombu, K.J., 2007:24).

Matero Community Library - Bibliotek i et fattigt område tæt ved Lusaka

Bibliotekerne og skolerne har i høj grad indset vigtigheden af ICT og ICT færdigheder. Derfor tilbyder flere af institutionerne ICT-kurser: »Others when they come to the institution, they see the computer for the first time[…]« (Informant 7). Hvis ikke man har ICT-færdigheder, er det svært at forbedre sin egen situation, da de fleste stillinger kræver ICT-kendskab. På samme måde er det svært at forbedre samfundets situation, hvis det kun er få, der kender til ICT. Dette er de unge meget bevidste om, og de vil gerne se flere af deres medmennesker få disse færdigheder, således at de selv og landet kan udvikle sig: »[…] because if we can all have those skills then maybe we can develop something very fast[…]« (Fokusgruppe-informant B).

Biblioteket ved University of Zambia

Kigger man på de private institutionsbiblioteker, som i dette tilfælde er skole-, college- og universitetsbiblioteker, er de relativt moderne med ICT tilgængeligt, og de har også mulighed for at indkøbe de nyeste materialer, hvor de offentlige biblioteker er dybt afhængige af donationer, både i forhold til ICT, men også i forhold til materialesamlingen. De offentlige biblioteker er generelt meget faldefærdige og med en meget begrænset samling af ældre materialer. Til trods for dette bruges de offentlige biblioteker i høj grad, specielt af studerende. Desværre er det i mindre grad den almene borger, der bruger bibliotekerne, hvilket betyder, at bibliotekerne på nuværende tidspunkt ikke gør den store forskel for samfundets udvikling. Her er undersøgelsen nået frem til, at bibliotekerne skal forsøge at få engageret den generelle befolkning og finde ud af, hvad deres behov for biblioteksservice er, således at de kan imødekomme dem frem for »bare« at følge den allerede implementerede kolonialistiske biblioteksservice.

Kilder

Mchombu, K.J. (2007). »Harnessing Knowledge Management for Africas Transistion to the 21st century«. I: Mcharazo, A. & Koopman, S., (2007). Librarianship as a Bridge to an Information and Knowledge Society in Africa (s. 15-46). IFLA Publications 124.

[1] Ministry of Communications and Transport (2006). National Information and Communication Technology Policy. Lokaliseret d. 06/05.2016 på http://unpan1.un.org/intradoc/groups/public/documents/unpan/unpan032690.pdf

Alle billeder er private billeder taget ved feltstudiet. 

Artiklens forfatter Zohra Sandra Willemoes Petersen.


 

Skriv en kommentar