Design thinking i biblioteket – Lær noget nyt om det bibliotek, I kender så godt!

Af Lisbeth Mærkedahl og Sidsel Bech-Petersen, hhv. bibliotekar og biblioteksudvikler, begge hos Dokk1/Aarhus Kommunes Biblioteker
08.07.2016

 

Som biblioteksmedarbejdere er vi her for at skabe et godt bibliotekstilbud til borgerne. Vi bør derfor altid starte med borgernes – og ikke bibliotekets – behov. Design thinking er et værktøj og en tilgang, der kan hjælpe os med netop det – og som samtidig kan give os et fælles sprog omkring udvikling på tværs af biblioteker!

Endnu en brugercentreret metode?

Bibliotekerne står midt i skiftet fra at være medieorienterede til at være borgerorienterede, hvor det er borgerne, der inspirerer og giver indsigt i, hvad der skal forandres. Det er en udvikling, der har været på vej i mange år, og de metoder og tilgange, der anvendes, har mange navne: brugerdrevet innovation, servicedesign, co-creation og brugerinddragelse med videre. Design thinking er ikke bare endnu et sæt af metoder. Det er i højere grad en indføring i hele den tankegang, der også ligger bag de øvrige tilgange: Hvordan sætter vi brugerne i centrum for udviklingen af biblioteket?

Mulighed: fælles sprog på tværs af bibliotekerne

Aarhus Kommunes Biblioteker har sammen med Chicago Public Libraries og designfirmaet IDEO udviklet et internationalt toolkit: Design Thinking for Libraries. Der er derfor allerede udviklet en lang række metoder specielt til biblioteker. Det er en unik mulighed for danske biblioteker at gribe dette store arbejde og bruge materialet til at genintroducere og genopfriske de brugerorienterede metoder, vi allerede anvender. Det er også en mulighed for at begynde at skabe et fælles sprog omkring udvikling på tværs af biblioteker.

Se biblioteket med friske øjne

Design thinking er en iterativ proces, der er brugercentreret og baseret på en dyb forståelse af brugernes behov kombineret med eksperimenter og prototyper. Det handler om at komme ud og væk fra skrivebordet og mødelokalet og se verden med friske øjne. På den måde kan vi lære noget nyt om det bibliotek og de brugere, vi kender så godt!

Design thinking-processen består af tre faser: Inspiration, Idéskabelse og Afprøvning. Processen er iterativ, og man bevæger sig hele tiden mellem at indsamle viden, bruge den til at generere ideer, visualisere ideerne og prøve dem af.

Sådan kommer I i gang

Design thinking er et mindset, som læres over tid ved at arbejde med de forskellige metoder og tilgange. I de næste afsnit har vi samlet vores vigtigste budskaber til jer, der gerne vil i gang med at bruge design thinking.

1. Eksperimentér og lær!

Design thinking kan sikre, at vi bygger indretning, teknologi og nye services på viden om brugerne frem for på antagelser om brugerne. Det handler altså ikke om at spørge brugerne, hvad de har af konkrete ønsker til biblioteket. Det handler om at observere dem og forstå, hvad de føler, og hvordan de oplever en service eller et besøg på biblioteket. Gennem visualisering og prototyper afdækker man flere behov og viden om, hvordan en service vil virke.

Er vejledningspunktet placeret det rigtige sted? Og kan brugerne få øje på, hvor de kan få hjælp? For at teste dette lavede projektgruppen et mobilt betjeningspunkt af en bogvogn, som de testede flere forskellige steder i rummet. En nem og simpel prototype, der giver hurtig feedback fra brugerne.

2. Hop ikke analysen over!

Analyse og fortolkning af de data, man har samlet ind, giver design-gruppen mulighed for at folde projektet ud fra en lineær, løsningsdrevet tankegang til noget, der indeholder frugtbare og forskelligartede temaer, mønstre og principper. Det er svært at sætte tal på, hvor længe og hvor dyb drøftelsen af idéer, mønstre og temaer bør være under inspirationsfasen. Men der skal bruges længere tid på det, end man lige regner med, og man skal øve sig i at analysere og stille spørgsmål til det, man har indsamlet.

Design-gruppen har været ude og se på selvbetjente områder i butikker og shoppingcentre for at hente inspiration til det selvbetjente bibliotek. I den efterfølgende download-session gennemgår alle hver især de billeder og observationer, de har gjort sig, mens den øvrige gruppe noterer på post-its.

3. Skalering: Du kan gøre det på alt fra 2 timer til 2 måneder

Design thinking-metoderne kan bruges til korte projekter og små initiativer, men også til store udviklingsprojekter. De små ting kan være at præsentere brugerne for nye tiltag og ideer til nye services. Spørg, hvad de synes om bibliotekets tilbud og de nye tiltag: Hvad kan de lide ved en service? Og ikke mindst: Hvad kan de ikke lide? Metoderne kan skaleres op med interviews hjemme hos brugerne, opfølgning med prototyper og tests med brugerne.

I en design thinking-proces visualiserer man sine idéer tidligt. Her præsenteres forskellige koncepter for brugere i udlånet for at få feedback.

4. Hjem til brugerne

I Aarhus Kommunes Biblioteker har vi, som i mange andre danske biblioteker, arbejdet med brugerinddragelse i adskillige år. Vi har brugt design thinking til at skærpe vores metoder til brugerinddragelse. For eksempel inviterede vi tidligere brugere ned på biblioteket for at lave workshops og interviews. Nu tager vi hjem til brugerne – i deres eget hjem – og laver længere interviews, der giver os indsigt i, hvordan deres verden ser ud, og hvilke behov de har.

Som en af de første aktiviteter er design-gruppen på besøg hos en bruger, hvor der både laves interview og vises rundt i brugerens hjem.

5. Succes måles efter, hvor meget vi har lært!

I en design thinking-proces skal man tidligt i processen visualisere sine ideer og lave prototyper. Prototypen er en anledning til at få en dialog i gang med brugerne – og det handler ikke om at overbevise brugerne om, at den ide, man har, er god! Hvorvidt et eksperiment eller en prototype lykkes eller mislykkes er langt mindre vigtigt end den læring, vi har opnået ved at eksperimentere. Så hvis du laver en prototype, der viser sig at være helt forfejlet, så er det faktisk en succes – for tænk på alt det, den har lært dig om brugerne!

Aarhus Kommunes Biblioteker har blandt andet brugt design thinking til at udvikle tilbud til it-nybegyndere – her er det Hovedbibliotekets iPad-service. Der blev lavet en prototype, hvor man kunne melde sig til og få en 1:1-service og træning i brug af iPad. For at gøre opmærksom på servicen blev der lavet bogmærker og skilte. Der var kun én bruger, der meldte sig til! Selvom første tanke var: ”sikke en fiasko”, så var der masser af læring i det, for vi fandt hurtigt en masse fejl, der hurtigt kunne forbedres og laves om i næste prototype.  

6. Byg videre på eksisterende initiativer: Innovation behøver ikke at være noget spritnyt!

Grundtonen i design thinking handler om at forbedre og udvikle, og derfor er outputtet praktisk – og ikke bare funderet i de nyeste trends. Så tag små skridt; det, I designer, behøver ikke være en helt ny idé. Sommetider er det bedre at forbedre en idé, der allerede i nogen grad eksisterer. Så start med at forbedre noget, I har – det er den bedste måde at integrere design thinking på i jeres bibliotek. 

Her testes en inspirationskasse til daginstitutioner: et eksempel på en service, der er en udbygning og forbedring af en allerede eksisterende service, som tilpasses med design thinking-metoderne, så den bedre imødekommer brugernes behov.

Få pudset jeres metoder af!

For alle biblioteker uanset størrelse er det værd at stoppe op og se på de metoder, I anvender: Er det brugernes behov, vi tager udgangspunkt i, når vi skaber nye services og produkter? Eller er det måske bibliotekets egne behov? Design thinking er en systematisk og veldokumenteret proces, der kan hjælpe jer med at blive bedre til at tage afsæt i brugernes behov, så benyt lejligheden til at få pudset jeres metoder af, og sæt brugerne i centrum for jeres udvikling.

Bibliotekerne i Aarhus, Gladsaxe og Roskilde har taget design thinking i brug – og hvis I også er i gang, så vil vi gerne høre fra jer. Meld jer ind i Facebook-gruppen, eller giv os besked, så vi kan hjælpe hinanden med at blive bedre.

Et af værktøjerne, der kan hjælpe jer i gang: »Design thinking på én dag«, som guider jer igennem en designproces.


FAKTA

Et internationalt toolkit

Det oprindelige Design Thinking for Libraries-toolkit er udformet af IDEO, Chicago Public Libraries og Aarhus Kommunes Biblioteker. Toolkit’et blev lanceret i 2015 og blev til med et tilskud fra Bill & Melinda Gates Foundation. På internationalt plan arbejdes der fortsat på at udbrede design thinking i biblioteker.

Hurtigere forandring i Danmark

I projektet »Hurtigere forandring« gik bibliotekerne i Roskilde, Gladsaxe og Aarhus sammen for at se på, hvordan erfaringerne fra det internationale projekt kan omsættes til danske forhold og komme de danske biblioteker til gode. Projektet blev støttet af Slots- og Kulturstyrelsens Udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.


Find alle metoder, strategi og værktøjer her.


 

Skriv en kommentar