Integration når det lykkes

Af Mette Schjødt-Pedersen
Bibliotekar og webmaster, Vejen Kommunes Biblioteker, Holsted afd.
24.08.2016

 

Torsdag den 10. marts 2016 holdt Kristine Mustaeva fra Ebeltoft et foredrag om integration på Holsted Bibliotek. Hun fortalte om sit hjemland Georgien, om at være nødt til at flygte med sin familie på grund af tortur, men især om sine erfaringer med at blive integreret i det danske samfund.

Udover at være et offentligt sted, hvor flygtninge og indvandrere er velkomne og både kan opholde sig, møde danskere og indhente viden om det danske samfund, så kan biblioteker også tage initiativ til arrangementer, hvor flygtninge og indvandrere fortæller danskere om, hvad der skal til for, at integration kan lykkes, og de kan inspirere til nye tiltag.

Holsted Bibliotek inviterede en georgisk indvandrer

Lige præcis dét gjorde Holsted Bibliotek i Vejen Kommune, da man i marts måned tog initiativ til et arrangement med Kristina Mustaeva, en ung kvinde, der for 13 år siden kom til Danmark som flygtning fra Georgien og nu kan siges at være velintegreret i det danske samfund.

Foredraget kom i stand ved et samarbejde mellem Holsted Bibliotek og Indvandrercaféen i Holsted. Der mødte knap 35 mennesker op til mødet, og Kristine tryllebandt tilhørerne. Hun var meget velforberedt og struktureret i sin fremstilling af de valgte temaer, og det fremgik tydeligt, at Kristine ved noget om integration på et højt niveau. Hun har netop skrevet bacheloropgave om socialt isolerede etniske minoritetskvinder som afslutning på sin uddannelse som socialrådgiver.

Hvad skal der til for, at integrationen lykkes?

Kristine understregede, at hvis integration skal lykkes, må man være tålmodig – integration kan ikke ske på bare ét år, der går cirka 6-7 år, før man er fuldt integreret, og det kræver energi og gåpåmod. En anden vigtig ting, der skal til for at fremme integration, er, at vi som danskere åbner os op over for fremmede og lukker dem ind i vores fællesskaber, taler med dem og måske endda skubber på for at få dem i gang med arbejde eller uddannelse.

Det var netop den støtte, som Kristine selv oplevede at få fra nogle borgere i Ebeltoft, hvor hun bor. Ved hjælp af dén og sin gode begavelse gennemførte hun en uddannelse som socialrådgiver – på trods af de begrænsninger, som torturen har påført hende.

Noget af det mest spændende i foredraget var efter min mening, da Kristine fortalte om sit arbejde som frivillig i et kvindehus i Aarhus, hvor man har haft succes med at lokke isolerede etniske minoritetskvinder ud blandt andre kvinder i samfundet. I kvindehuset underviser Kristine i sprog (hun taler selv seks forskellige), og hendes erfaring er, at man kan opnå meget, hvis man tager udgangspunkt i det enkelte menneskes forkundskaber eller mangel på samme. Det er ikke ligegyldigt, om man skal hjælpe en kvinde, som er analfabet, eller én med en høj uddannelse i bagagen fra sit hjemland, pointerede Kristine.

Ikke bare underholdning

Efter foredraget var der mulighed for at stille spørgsmål til Kristine eller komme med kommentarer, og det var der mange, der havde lyst til. Mange af tilhørerne var dybt berørte og har efterfølgende givet udtryk for, at de fik forøget deres viden om integration ved mødet med Kristine, og at de blev inspireret til selv at gøre noget aktivt for integrationen i deres lokalområde.

Til slut fortalte en medarbejder fra integrationskontoret i kommunen om et nyt køkkenhaveprojekt, som man er ved at sætte i gang. Det handler om at sætte flygtningefamilier i forbindelse med danskere, som har en have eller en lille jordlod, hvor man kan samarbejde om at dyrke grøntsager og frugt efter både dansk og udenlandsk koncept. Senere er det så tanken, at man skal høste afgrøderne og sammen lave egnsretter fra de forskellige lande.

Jeg vil gerne opfordre andre til at høste af de erfaringer, som Kristine Mustaeva har gjort sig, og håber, at man vil gøre brug af hendes evner og uddannelse som socialrådgiver.

 


 

Skriv en kommentar