En vision for bibliotekets kreative rum

Af Marianne Krogbæk, designer og projektleder, ITK Aarhus Kommunes Biblioteker & Jeppe Søndergaard Knudsen, tidligere biblioteksformidler ved Aarhus Kommunes Biblioteker, arbejder nu som selvstændig.
04.01.2017

 

I 2015 mødtes vi begge med Trent Miller fra Madison Public Library, Julka Älmquist, konsulent for Chicago Public Libraries og Stacie Ledden fra Anythink Libraries. Dette møde – og en efterfølgende rejse – viste sig at være en sand åbenbaring. Der er en verden af inspiration at hente i de amerikanske biblioteker, inspiration til at knytte bånd til kreative ildsjæle og til at starte med visionen frem for produktet (et makerspace på biblioteket). Vi er to blandt mange, der brænder for at bidrage til bibliotekernes udvikling, transformationen af biblioteksrummet og institutionens nye rolle for at kunne tilbyde viden på nye, vedkommende måder. Det vil vi gøre i denne artikel med det håb, at der er danske biblioteker, der tør gå i amerikanske bibliotekers fodspor.


Foto: Marianne Krogbæk

Hvad kan bibliotekernes kreative rum ikke?

Vi ser mange steder – både nationalt og globalt – hvordan makerspaces vokser frem som et muligt svar på biblioteket som kreativt rum. Der har i de senere år været flere relevante projekter med blikket rettet mod koblingen mellem maker-bevægelsen og folkebibliotekerne, for eksempel Kulturstyrelsens projekt »Folkelab« fra perioden 2012-2014.

Værdifulde spørgsmål rejste sig dengang: Hvorfor er værksteder og makere et emne, der overhovedet er relevant for biblioteket? Hvad er den logiske kobling? Som fortaler for makerspaces vil man formentlig mene, at man i et værksted generelt bliver klogere på nye produktionsmetoder; man lærer særlige værktøjer at kende og bruger sine hænder. Men selvom makerspaces ofte er en velbesøgt publikumsattraktion, er der en række udfordringer. Folkelab-projektet konkluderede blandt andet, at et værksted uden en ekspert i form af en passioneret underviser blot er et tomt rum. De dyreste 3D-printere, lasercuttere og CNC-fræsere kan ikke skabe læring på egen hånd, og undersøger man disse rum nærmere, er det tydeligt, at de ikke alene ligger langt fra bibliotekets grundtanke, men også fra medarbejdernes kompetencer. Samtidig udspringer de sjældent fra nogen klar kreativ vision.

Udfordringen er ofte ressourceknaphed; biblioteksværkstedet er jo blot ét af mange områder, hvor vi forsøger at forny os, og midt i denne travlhed forsvinder målet for aktiviteterne. Af samme årsag bærer de faciliteter og værktøjer, man finder i mange makerspaces, tydeligt præg af, at de ikke sigter efter en særlig praksis, en bestemt type produkt eller en specifik målgruppe. For at være direkte, så kan de lidt af hvert og alligevel ingenting. Det er lidt for alle – og ofte for ingen.

At skabe en vision for alle

Da visionen for de kreative rum stadig er en mangelvare i Danmark, har vi lagt deres amerikanske sidestykker under lup for at se, om de er præget af et tilsvarende billede. Vi har besøgt Madison Public Libraries, Chicago Public Library, Anythink i Colorado og Boulder Public Library’s BLDG61.

Disse steder er på mange måder forskelligartede, og faktisk har langt de fleste af dem ikke meget at gøre med den ret rigide og patenterede FabLab-betegnelse. Derimod har de det til fælles, at de alle har et ambitiøst læringsprogram, dygtige kunstnere og designere, der underviser, samt brugere, der kommer igen og igen for at lære. Hvori ligger forskellen til danske forsøg på at gøre det samme, og kan der siges at være kulturforskelle, der ikke lader sig oversætte?

Diskussionen om bibliotekets kreative skabelsesrum bør være så meget andet og mere end et spørgsmål om »for og imod«. For at udfordre opfattelsen af, hvad der er nødvendigt indhold i et makerspace, vil vi starte med at fremhæve de kompetencer, der som regel hører hjemme i et værksted: håndværkere, kunstnere og designere. Hvordan ville rummet se ud, hvis vi udformer de fysiske omgivelser og et lærings- eller aktivitetsprogram omkring en kunsthåndværkers praksis og ikke omvendt?

Mange amerikanske biblioteker skaber som det allerførste en vision for læring eller bygger videre på en allerede eksisterende, som så sikrer dem en tilknytning til universiteter og skoler og dermed et springbræt til samarbejde og undervisning på et højt niveau. Sådan kan visionen tilbyde et fælles sprog, der knytter forskellige fagligheder sammen inden for biblioteket som domæne.

Efter at have interviewet flere amerikanske biblioteker i løbet af det sidste år, heriblandt Anythink Libraries og Boulder Public Library, Colorado, og Madison Public Libraries, Wisconsin, har vi lært noget nyt om forskellen på amerikansk og dansk biblioteksinnovation.

Amerikanske biblioteker anskuer deres tilknytning til lokalsamfundet som den sikreste vej til at skabe kontakt til nye potentielle brugere. Ikke alle har succes med faktisk at skabe den ønskede tilknytning til nye brugere, men forståelsen af »tilknytning« er på mange måder en grundpræmis for det amerikanske samfund. Et land som Danmark med gratis uddannelse, forsikring og relativt høj velfærd har ganske enkelt ikke de samme behov for at skabe en lignende situation. Men hvad med vores behov for at sikre bibliotekernes relevans som institution? Kan det ikke netop imødekommes med tilknytning?

Tilknytning til det kreative lokalsamfund

Foto: Madison Public Libraries

En anden signifikant og kulturelt betinget forskel mellem amerikanske og danske biblioteker er, at førstnævnte udgør en attraktiv platform for kommercielle virksomheder, da man gerne må modtage støtte fra ens lokalsamfund, mens den danske model snarere tilbyder brugerne et forbrugsfrit rum.

Der danner sig et billede af, at vi i Danmark – ja, sågar i hele Europa – har adopteret alt, hvad der er håndgribeligt omkring maker-kulturen, men netop ikke den amerikanske praksis med at formulere en vision i kraft af en stærk fælles historie. Og kan man det, så kan man samle det omkringliggende samfund og de kreative ildsjæle.

Anythink Libraries

Foto: Anythink Libraries

Adams County Libraries gennemgik i 2009 en gennemgribende branding, hvor de blev til Anythink bibliotekerne – et sted, hvor man får oplevelser for livet.

De fem Anythink biblioteker har et skiftende hold af deltidsansatte huskunstnere eller AIR’s (Artists In Residence), p.t. en musiker, en designer, en videokunstner og en illustrator. I samarbejde med bibliotekets ansatte laver de læringsaktiviteter for bibliotekets brugere. Kunstneren laver en læringsplan og beskriver en række aktiviteter grundigt, programmet planlægges og lægges i kalenderen sammen med bibliotekets stab, udsendes i et nyhedsbrev og så videre. Kunstneren står for materialer og taler løbende med personalet om at få indkøbt nye i det omfang, det er muligt.

Foto: Anythink Libraries

Der er fokus på kommunikation og en god kontakt mellem bibliotekspersonalet og kunstnerne. I februar havde bibliotekspersonalet en kreativ træningsdag, hvor der var sat tid af til paneldebat med kunstnerne.

Her fik de mulighed for at svare på alle personalets spørgsmål om, hvordan de kan hjælpe hinanden bedst muligt i det daglige, og hvad deres største udfordringer er. Anythink bibliotekernes AIRs er alle meget velreflekterede omkring deres rolle og de krav, de stiller til undervisningen, hvilket resulterer i et højt niveau. Jo mere biblioteket hjælper med at facilitere rummet, programmet og formidling af aktiviteterne på Facebook samt diverse hjemmesider, jo højere bliver niveauet i den samlede service. Så både staben og kunstnerne er i stand til at indfri Anythink-visionen om, at folk skal kunne skabe noget brugbart og yde deres bedste. Bibliotekerne bestræber sig på, at kunstnerne også får lov at udtrykke sig og bruge deres egen kunst i arbejdet. En gang om året er de samskabende omkring en fælles aktivitet, eksempelvis en koncert eller en udstilling.

The Madison Bubbler

Foto: Madison Public Libraries

Madison Public Libraries er et bibliotek med et unikt kunstfokus. Deres projekt og efterfølgende fysiske bibliotek The Madison Bubbler startede som en særskilt fundraiser for biblioteket med kunst- og musikfestivalen kaldet »Book Less«. Her skabte lokale kunstnere værker af bibliotekets tidligere inventar og kasserede materialer, før det gamle bibliotek i 2012 lukkede for ombygning. I alt 100 kunstnere bidrog med værker eller leverede live-musik.

Foto: Madison Public Libraries

Selvom udstillingen kun varede én dag, fik den ufattelig stor opmærksomhed. Køen af besøgende var så lang, at den gik rundt om blokken, og i alt 5000 besøgende deltog i begivenheden.

Bibliotekets genåbningsdag blev markeret med endnu et indsamlingsevent i stil med »Book Less«, denne gang kaldet »Stacked«, der også tiltrak tusindvis af mennesker.

Foto: Madison Public Libraries

Denne enkeltstående begivenhed udviklede sig efterfølgende til en væsentlig del af bibliotekets identitet med en fysisk lokation kaldet The Madison Bubbler, der nu har sit eget program, hvor alle kan skabe, dele og lære alt lige fra romanskrivning og 3D-printning til ølbrygning og keramik. Bubbler-programmet modtager i dag fonds-midler i form af The National Leadership Grant fra The Institute of Museum and Library Services frem til oktober 2016.

Foto: Marianne Krogbæk

Madison Bubbler har til forskel fra Anythink påtaget sig en større opgave med at involvere kunstnere fra lokalsamfundet. Samtidig har de også kunstnere, de såkaldte AIR’s, ansat. Så ikke alene er der kurser for forskellige målgrupper, der skabes også ambitiøs og vedkommende kunst. Der har siden begyndelsen af 2014 været flere store udstillinger, der tager udgangspunkt i samskabelse mellem biblioteksbrugere og kunstnere.

Boulder Public Library / BLDG 61

Bibliotekerne i Boulder har en nær tilknytning til University of Colorado, som bidrager med forskellige events og foredrag i løbet af året. Bibliotekets brugere kan læse om visionen STEAM i forbindelse med mange forskellige events, hvilket giver en let oversættelig, fælles forståelse og sikrer nye samarbejder, der fungerer som både kvalitetsstempel og drejebog.

STEAM som vision

Boulder Public Library baserer deres undervisning på STEAM, der står for videnskab (Science), teknologi, ingeniørkunst (Engineering), kunst (Art) og matematik. Det er en afart af det akademiske begreb STEM, der i bibliotekssammenhæng er tænkt friere ved at rumme kunst som basis for læring. Mens STEAM inden for det amerikanske uddannelsessystem af mange anses for at være et udvandet begreb, er det langt mere accepteret i segmentet for uformel læring, og det er et særdeles anvendeligt begreb inden for bibliotekerne.

Foto: Marianne Krogbæk

I Boulder åbnede biblioteket i februar 2016 et værksted i forlængelse af biblioteket kaldet BLDG61 (Building sixty-one). Stedet beskriver sig selv som værende et værksted og ikke et makerspace eller et fablab, selvom det har mange af de samme maskiner: 3D-printere, lasercutter og en CNC-fræser. De har også en industriel symaskine og en væv.

Foto: Marianne Krogbæk

Det er vigtigt for dem at fokusere på anvendelighed; at værkstedet er i stand til at tilbyde kurser eller besøgstid til så mange forskellige typer brugere som muligt, for så vidt som de kan lære noget brugbart og meningsfuldt. Selvom de kalder sig et værksted for alle aldersgrupper, er det ikke for alle (og dermed ingen) – de har tydelige aldersbetegnelser på deres kurser, der foregår hver uge.

Foto: Marianne Krogbæk

Udover kurser i forskellige udførende aktiviteter er der introduktioner til maskinerne, hvor man kan lære at bruge lasercutter og CNC på egen hånd. Derudover er der åbningstider, hvor man må komme og arbejde med egne projekter.

BLDG61 drives af Janet Hollinsworth, møbelsnedker, og Adam Watts, kreativ teknolog, og de er begge ansat på fuldtid til at skabe programmerne, undervise, engagere frivillige, børn, voksne, private og professionelle.

Fokus på bæredygtige samarbejder

Udover de to cases, vi har valgt at fokusere på her, er der mange andre biblioteker, hvor man beskæftiger kunstnere og designere i et makerspace på biblioteket. Dem, vi kender til, er blandt andet Chicago Public Libraries, Chattanooga, Boulder Public Libraries og New York Public Library. Der er mange forskellige modeller for, hvordan man på bibliotekerne sikrer sammenhængskraft med virkelig dygtige kreative ressourcer. Vi har valgt at fokusere på de eksempler, der tilgodeser kunstnere og designere ved at have en form for ansættelsesforhold, der kommer begge parter til gode. For eksempel har man i New York entréret med 3D-print webshoppen Shapeways, hvilket er udtryk for et andet aspekt af den amerikanske kultur – nære samarbejder med og sponsorater fra erhvervslivet.

Konklusion: AIR’s i Danmark?

Når vi ser på inspirationen fra USA og sammenligner med vores eget biblioteksvirke, er det så realistisk at forestille sig noget lignende i Danmark? Kan man adaptere den gavnlige effekt af at knytte kunstnere til biblioteket?

Det er en fejlagtig antagelse, at et makerspace i sig selv rummer en mulighed for at skabe et produkt eller en forretning, men det tilbyder en fantastisk ramme, der kan være et produktions- eller uddannelsesrum.

En anden vigtig overvejelse er, hvorvidt frivillighed kan eller bør løse den udfordring, det er at tiltrække kreative kræfter til bibliotekernes nye rum. Hvis frivillige kræfter er den eneste kreative ressource, man inddrager for at løfte opgaven, vil det devaluere håndværkstraditioner og kunstneres faglighed. Biblioteket kan være med til at sikre diversitet og bæredygtig jobskabelse frem for at bidrage til en udvikling, hvor man er med til at stemple hele faggrupper som værende mindre eller intet værd. Selv i de amerikanske biblioteker, hvor frivillighed spiller en væsentlig rolle, er succesen størst de steder, hvor en lønnet designer eller kunstner fungerer som drivkraft for indsatsen. I indsatsen for øget digitalisering, it-assisteret læring og radikal forandring har ildsjæle stadig en vedkommende rolle.


Foto: Marianne Krogbæk

Det er stadig vigtigt ikke at være blind over for væsentlige kulturforskelle, men at turde forandring med omsorg for vores egne traditioner. Kunstnere udgør nemlig et vigtigt link til vores egen tradition for håndværk og iværksætteri, og deres eksistens er med til at sikre, at vi ikke gør os skyldige i historieløs fortolkning af, hvad det vil sige at være »maker«.

Drømmen om at lave egne produkter og starte en forretning ud fra et makerspace og et udvalg af værktøj og teknologi er tiltrækkende for mange mennesker. Idéen om rum, der i sig selv skaber forandring med et minimum af bemanding, er ikke alene med til at skubbe vores egne traditioner i baggrunden – det er med til at skabe et tilbud, der ikke bringer værdi til diskussionen om bibliotekets nye rolle. Hvis man går med på at teste danske AIR-programmer, er vores hypotese, baseret på erfaring fra USA, at det vil medføre en bedre udnyttelse af bibliotekets ressourcer. Og i sidste ende vil det resultere i hyppigere aktiviteter af højere kvalitet og flere besøgende. Men der er grundlæggende forskelle, der nødvendiggør en appropriering.

Foto: Jeppe Søndergaard Knudsen

Hvis vi vil have aktive, medskabende borgere, skal vi gøre andet og mere end blot at levere rammerne. Vi skal være villige til at skabe varige bånd til de kreative ildsjæle og målrettede læringstilbud for specifikke målgrupper.

De, der har deltaget i de seneste års NEXT Library-konferencer, har sikkert opfanget udtrykket »from collection to connection«. Hvis dét skal udvikle sig til et reelt løfte om forandring, kunne AIR's være en indgang til at løfte og skabe en vision.

Vi har i Danmark en sand rigdom i form af dygtige kunstnere, og vi har i mange sammenhænge brug for kreative kompetencer. Men er vi villige til at honorere deres indsats? AIR’s- eller huskunstnerprogrammer kunne være svaret, hvis vi vil skabe en mere nær og vedkommende tilknytning til det omgivende lokalsamfund, men det vil kræve en del mod og vilje. Forhåbentlig findes der biblioteker, der ser værdien i en velovervejet og nytænkt inddragelse af kreative kompetencer, som kan indgå i et symbiotisk samspil med bibliotekets traditioner og vilkår og dermed udstikke nye veje.


Kilder

Steam

http://educationcloset.com/steam/what-is-steam/

Anythink

https://www.anythinklibraries.org/spark/creative-pursuits

http://www.demcointeriors.com/blog/studio-anythink-empowering-customers-creators/

https://www.anythinklibraries.org/blog/share-your-creativity-become-artist-residence-studio

https://www.anythinklibraries.org/news-item/introducing-anythink-new-style-library 

http://designingtolearn.blogspot.dk/2015/05/my-work-at-studio-anythink-library.html

Madison Bubbler

http://madisonbubbler.org/bookless-beyond/

http://madisonbubbler.org/imlspressrelease

http://madisonbubbler.org/whatisthebubbler/

Boulder Public Library

https://boulderlibrary.org/bldg61/

Shapeways

www.shapeways.com

 

 

 

Skriv en kommentar