Musikformidling via lytteklubstanken

Af Ulla Hoberg Lyhne, musikformidler, Roskilde Bibliotekerne
05.01.2017

 

Hvordan kan bibliotekerne blive endnu bedre til at formidle musik – og hvordan gør vi det sammen med borgerne? Det spørgsmål har ført til projektet »Udvidet musikformidling via lytteklubstanken«, som Roskilde Bibliotekerne og Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne arbejdede med i 2016. Projektet, som modtog støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens pulje for biblioteker og pædagogiske læringscentre, fulgte to hovedspor, som præsenteres i denne artikel.

Når borgerne går på biblioteket, gør de det af mange årsager. Når borgerne kommer til bibliotekernes arrangementer, har de også mange bevæggrunde. Nogle kommer for at lytte, andre for at deltage aktivt, men fælles for dem alle er, at de opsøger os for at få viden og oplevelser. I Roskilde har vi arbejdet med lytteklubber siden 2011, og i løbet af den tid har vi udviklet og skærpet formatet og skabt en form, der er let at gå til, og som giver mening for borgerne. Afsættet er de populære samtalesaloner, der blev startet i 2010 som et middel til at få flere til at deltage i (den offentlige) samtale. Metoderne fra samtalesalonerne har dannet grobund for, hvordan vi afholder lytteklubber, og vi arbejder blandt andet med værtskab og inkluderende spørgsmål til lytteklubsdeltagerne. Der findes masser af foredrag om musik, men med lytteklubberne har vi ønsket at skabe et mere uformelt rum, hvor det faglige indhold i klubberne former sig efter deltagerne. Vi er både værter, formidlere og facilitatorer, og lytteklubberne er aldrig ens fra gang til gang. Til gengæld har vi oparbejdet en trofast skare af deltagere, som hver gang går herfra med en ny og anderledes oplevelse i bagagen. Det tager tid at kreere et klubkoncept, men det lønner sig at tænke langsigtet og skabe relationer med deltagerne.

Det er vigtigt at sætte scenen

Vi gør meget ud af de fysiske rammer og afholder klubberne i vores musikområde. Deltagerne sidder i sofaer og på stole, og afviklerne sidder i lave stole for at være i øjenhøjde med deltagerne. En typisk lytteklub varer to timer og foregår efter lukketid. Vi sætter altid scenen med en tematisk forfriskning, der på en eller anden måde matcher aftenens tema – og her får fantasien frit spil, der er blandt andet blevet serveret soul-food og bloody Harveys.

Som afviklere har vi selv ansvaret for at facilitere samtalen mellem de mange forskellige borgere, der deltager i klubberne. Der er den faste kreds af dedikerede musikinteresserede, som ved meget om bestemte genrer og kunstnere, de lidt tøvende nysgerrige, og dem, der møder op, fordi de ikke synes om aftenens emne, men gerne vil høre mere alligevel!

Som værter sørger vi altid for at forventningsafstemme med deltagerne, inden lytteklubben starter. Vi fortæller om aftenens forløb – og at vi ikke er eksperter udi alle afkroge af aftenens emne og forventer, at deltagerne supplerer, afbryder, stiller spørgsmål og svarer på dem, der kommer op. Vi har forberedt et formidlende indhold og en ramme for snakken, men det betyder ikke nødvendigvis, at vi selv kommer meget til orde. Og jo mindre vi selv snakker, jo bedre!

I foråret var Miles Davis på programmet. Deltagerne var en god blanding af meget vidende jazzfolk og novicer. Her kom en af deltagernes ekspertviden virkelig alle til gode, han forklarede et kompliceret begreb i jazzen (modaljazz), så alle forstod det. Og til lytteklubben om Prince kort tid efter hans død handlede samtalen især om folks personlige forhold til hans musik.

Veje til involvering og tryghed

Vi har afdækket forskellige metoder til publikumsinvolvering, herunder hvordan du skaber det gode værtskab, den trygge stemning og det engagement, der både får folk til at deltage i klubben og tage ejerskab, så de kommer igen. Det handler om de fysiske rammer, branding af klubkonceptet, og at vi som værter og afviklere tager ejerskabet på os. Det handler om, at det formidlende indhold og rammerne for klubben giver mening for deltagerne – ikke om deltagerantal og billetsalg. Og det handler om at være bevidst om sine greb og muligheder.

Som nævnt er forventningsafstemningen med deltagerne vigtig for at skabe tryghed og nedbryde eventuelle barrierer for deltagelse. Det kan være, at deltageren intet forhåndskendskab har til emnet eller ikke bryder sig om at tale offentligt. Allerede i invitationen til arrangementet skal det tydeliggøres, at en klub er noget andet end et foredrag.

Podcasts til at nå alle de andre

Som en anden del af projektet har vi udvidet musikformidlingen. Hvor ovenstående i høj grad er baseret på det fysiske møde, handler det andet spor om det faglige indhold i lytteklubberne. Der findes mange borgere, som aldrig kommer til lytteklubberne, selvom de har en interesse for et eller flere af klubbens temaer. Dem vil vi gerne nå på anden vis. Derfor producerer vi podcasts, som er baseret på lytteklubbens temaer og formidler det indhold, der kom frem en given klubaften. Podcastene er henholdsvis à 2 og 15-20 minutters varighed, og vi kalder dem »kompakt« og »komplet«. Ved at producere podcasts bliver vores og deltagernes viden uafhængig af selve arrangementet og rammer andre, der tilfældigt falder over dem eller aktivt opsøger viden om de pågældende musikere. Også de borgere, der måske aldrig bruger bibliotekerne og i øvrigt ikke ønsker at benytte os på andre måder. På den måde kan podcasts styrke relationen mellem borgere og bibliotek. Denne relation kan både handle om borgernes syn på biblioteket, eller den kan have form af en direkte synergieffekt, der formår at trække flere deltagere til lytteklubberne.

Hold det langsigtede perspektiv

Vores arbejde med moderne musikformidling bygger på at skabe langsigtede relationer til borgerne via fælles oplevelser. Netop fordi arbejdet er langsigtet, kræver det både tålmodighed og opbakning fra ledelsen. Til gengæld kan den viden, som personalet oparbejder i arbejdet med at skabe relationerne, bruges på mange måder på tværs af fagligheder. Det stopper ikke med musikken.

Nyere medievaner som on-demand og den vedvarende brug af sociale medier giver alle mulighed for at skabe deres egne oplevelser, når det passer dem. Borgerne er blevet vant til en høj grad af medbestemmelse. Koncepter som klubber af forskellig art, både i fysisk forstand og som podcasts, er derfor kommet for at blive – også på bibliotekerne. De kan sagtens leve side om side med andre typer tiltag, og det er vigtigt at udvikle koncepterne kontinuerligt – ikke mindst med hjælp fra brugerne selv.

Min opfordring skal derfor lyde: Kast jer ud i arbejdet med afsæt i al den specialviden og de fagligheder, der findes rundt omkring i landet. Skalér koncepterne op og ned alt efter tid og lyst, og spørg borgerne, om de vil være med til at udvikle. Giv dem muligheden for at byde ind med temaer og måder at afvikle på. På sigt kan facilitatorrollen måske endda gå på skift og klubberne blive selvdrevne.

Vi er under arbejdet med projektet blevet bekræftet i, at der ligger en stor værdi for både borgere og biblioteker i klubkonceptet. Vi håber inderligt, at andre biblioteker vil tage opfordringen til det videre arbejde op, og stiller os til rådighed for sparring og medudvikling af koncepter. Vores resultater og anbefalinger fra projektet kan læses i en publikation, som ligger klar i slutningen af februar. Den bliver distribueret til udvalgte biblioteker og kan også downloades på centralbibliotek.dk. 

 

Skriv en kommentar