Biblioteket: samlingssted i det hyperkomplekse samfund

Af Louise Eltved Krogsgård, udviklingskonsulent og leder af Brønderslev Forfatterskole
06.10.2017

 

Brønderslev Bibliotek fik for to år siden en ny nabo, da et tidligere ældrecenter blev konverteret til asylcenter. På samme tid blev det tidligere sygehus i Dronninglund også lavet til asylcenter. Denne borgergruppe var ny i Brønderslev Kommune. Som i så mange andre mindre landkommuner blev asylansøgere en ny målgruppe, som der ikke var erfaringer med. Derfor indgik biblioteket en samskabelsesproces med asylcenteret, hvor kvalificerede tilbud til målgruppen skulle udvikles.


Fra at asylansøgere før har været tilknyttet større byer, blev der – med det stigende flygtningepres på Europas grænser – brug for nye aftagere, og her har landkommunerne været ideelle. Der har her været mulighed for at indkvartere borgerne på nedlagte skoler, hospitaler og så videre. På Brønderslev Bibliotek gik der kun få dage, fra de nye naboer var flyttet ind, til de fandt biblioteket. Det betød en helt ny type brugere – og mange nye spørgsmål. For hvordan registreres borgere, som ikke har cpr.nr., hvordan forstår vi hinanden, når der intet fælles sprog er, hvordan forklares bibliotekets regler og så videre.

Samtidig måtte vi som bibliotek kort efter erkende, at vi ikke havde kvalificerede tilbud, der passede til målgruppen. Danmarks Biblioteksforening har i undersøgelsen »Medborgerskab og mønsterbrydning – opinionsmåling 2016« blandt andet konkluderet, at »Biblioteket gør en større forskel for personer, der 1) ikke er fra uddannelsesvante hjem, 2) kommer fra ressourcesvage hjem, 3) er indvandrere eller efterkommere og 4) er opvokset med andet familiesprog end dansk.« (Danmarks Biblioteksforening, 2016, s. 3.).

Biblioteket kan altså gøre en forskel for integration og fremtidig uddannelsesniveau for denne målgruppe. Derfor blev der igangsat en samskabelsesproces med asylcenteret ud fra den tanke, at biblioteket og asylcenteret sammen kan mere end hver for sig. Her to år efter er vores erfaringer, at det er lykkedes. Sammen har biblioteket og asylcenteret udarbejdet helt nye services og tilbud, som passer til målgruppen, og som er blevet taget godt imod.

Som bibliotek i Brønderslev Kommune har vi missionen »Biblioteket som en del af livet gennem hele livet«. En mission, der jo også tager udgangspunkt i alle borgere i kommunen og i alle livets forskellige faser og udfordringer. Vi var som personalegruppe også enige om, at biblioteket er et godt sted at komme, og vi kan vise de nye borgere, at selv om de måske ikke skal blive i Brønderslev, skal de føle sig velkomne her.

Det blev dog også meget tydeligt, at uden et tæt samarbejde med Asylcenteret og andre relevante organisationer ville det være en svær opgave at gå til. Koordinator for børnebiblioteket Bent Jørgensen fortæller: »Det er et meget spændende og givende samarbejde. På Biblioteket er vi vant til at arbejde målrettet og fokuseret og har derfor indimellem været udfordret af, at Asylcenteret af og til har nogle vanskelige forhold at navigere under. Vi har dog altid fået noget godt ud af situationen. Det er godt, at vi med samarbejdet når bredt ud til asylansøgere og etniske danskere, og at vi dermed bidrager til integrationen. Vi har lært, at vi ikke skal tage ting for givet, og at samarbejdspartnere – her Asylcenteret – måske tænker anderledes, end vi selv gør. Det er derfor vigtigt at sørge for hele tiden at kommunikere. Det er oplagt at slå ressourcerne sammen – derved kan vi nå ud til flere og skabe et bedre tilbud.«

Samarbejdet blev etableret med Asylcenter Jammerbugt og Mælkebøtten, som er et boligsocialt projekt, og andre kommunale PPR-medarbejdere og de omkringliggende skoler, som børnene går på.

Sommerskole: kunst og fællesskaber

Den første udvalgte målgruppe fra asylansøgerne var børnene i skolealderen. Efter et møde med asylcenteret var det tydeligt, at her var en målgruppe, som gerne ville biblioteket. Børnene oplevede, at over sommeren, hvor de ikke gik i skole, men var hjemme med nærmeste familie, medførte det et tab af deres danske ordforråd. Som bibliotek ved vi jo fra samarbejde med skolerne, at også danske børn oplever tab over sommeren: ikke af sprog, men af bogstaver og læsetræning. Her har vi haft flere aktiviteter sommeren over, som har kunnet hjælpe.

Bent Jørgensen fortæller: »Udover at samarbejdet bidrog til at løse praktiske problemer, opstod idéen om et samarbejde omkring sommeraktiviteter for både asylansøgere og etniske danskere. Vi fik stablet et godt program på benene med tilbud af forskellige slags – blandt andet et kreativt værksted, hvor genbrugsmøbler blev forvandlet til kunst, samt en cirkusskole, hvor børnene knoklede hårdt for at blive dygtige, så de kunne lave en fin forestilling. Succesen gentages i år med nye kreative værksteder og cirkusskole.«

Sommerskolerne blev en samskabende aktivitet, hvor alle har bidraget med mandskab, økonomi og ressourcer. Aktiviteterne satte fokus på kunst og kultur, og her fandt børnene let hinanden, og det har været spændende for alle.

Demokrati, fiskeri og tumlastik

Efterfølgende målgruppe var enlige mænd, som er en stor gruppe blandt asylansøgerne. Her blev der lavet fire formiddagsarrangementer. Der var foruden en biblioteksintroduktion også en aktivitet med fokus på lystfiskeri. Asylcenteret havde oplevet, at det var svært for mændene at forstå de komplicerede fiskeriregler i Danmark, men med hjælp fra en lokal tolk, som selv var ivrig lystfisker, og den lokale lystfiskerforening blev alle regler og tilladelser forklaret.

Der var også et arrangement om det danske samfund med demokrati, folketing, kommuner og kongefamilien. Bibliotekar Laila Hansen fortæller: »Det var meget tilfredsstillende at lave et bibliotekstilbud til en gruppe mennesker, der ikke har så mange muligheder. For de asylansøgere, der eventuelt får opholdstilladelse i Danmark, er det også vigtigt, at de bliver introduceret for biblioteket og ser de muligheder, vi kan tilbyde i forbindelse med sprogtilegnelse, information med mere.«

Biblioteket har altså mulighed for at formidle og oplyse om vores samfund fra en overordnet struktur til en praktisk og vedkommende hverdag. En pointe, der også er med i Danmarks Biblioteksforenings undersøgelse: »En højere andel af indvandrere og efterkommere oplever, at biblioteket giver dem kendskab til samfundet og lærer dem om Danmark, dansk kultur og demokrati, end andelen af danskere.« (Danmarks Biblioteksforening, 2016, s. 15). 

Denne sommer har man på Brønderslev Bibliotek med støtte fra Asylcenteret og midler fra Udlændinge- og Integrationsministeriet udviklet en småbørnscafé. Caféerne afholdes på Dronninglund Bibliotek ca. 1 gang om måneden fra juli til december. Målgruppen er de 0-3-årige og deres forældre – fortrinsvis mødrene.

Laila Hansen fortæller: »Bibliotekets personale vejleder forældrene i, hvordan de kan støtte deres børns sproglige udvikling, så caféerne kommer til at handle om bøger, sang, musik og bevægelse. Derudover er det meningen, at hver café skal have et andet input også. Babycaféen på biblioteket får blandt andet besøg af en tandplejer, der fortæller om god mundhygiejne, en børneergoterapeut laver »Tumlastik«, det vil sige motorik, med børnene, og en kvinde, der selv er flygtet til Danmark, fortæller om de første år som ny i Danmark.«

Kulturcafé, samskabelse og nye fællesskaber


Kulturcaféen er endnu én af de nystartede aktiviteter, og her er målgruppen såvel asylansøgere som integrerede flygtninge og andre borgere, som har lyst til at mødes med andre. Caféen er en del af en tankegang om, at biblioteket er et godt mødested og et rum for samskabelse med unikke muligheder for at samle forskellige mennesker. Som bibliotek har vi ikke en agenda eller plan med samværet; det betyder et naturligt ligeværd.

Projektleder Camilla Tångberg fortæller om det fællesskab, Kulturcaféen er en del af: »Kultur Fællesskabet 9700 er udsprunget af en tanke om, at biblioteket kan fungere som en paraply for alle de forskellige tiltag og projekter, som vi har i kommunen. Der har manglet en koordinering og et overblik, så der ikke bliver lavet for mange forskellige arrangementer med samme indhold, og dernæst et overblik, så borgerne kun skal se ét sted, hvad der sker – i stedet for at skulle holde øje med alle de enkelte opslag og hjemmesider.«

Kulturcaféen og netværket omkring den samler organisationer, frivillige og kommunale medarbejdere i samskabelse omkring et socialt mødested, som kan give borgerne rum for fælleskab og netværk. I undersøgelsen fra Danmarks Biblioteksforening er fællesskab også nævnt som en vigtig faktor i mønsterbrud: »Indvandrere og efterkommere (68 procent) oplever i højere grad end personer med dansk oprindelse (51 procent) at blive en del af et fællesskab på biblioteket.« (Danmarks Biblioteksforening, 2016, s. 3).

På bare to år har biblioteket udviklet helt nye servicer til en ny og ukendt målgruppe, og det har afstemt aktiviteterne til bibliotekets målsætninger om et godt liv for borgerne i Brønderslev Kommune. Tilgangen med samskabelse betyder, at der er udviklet nogle levedygtige og velfunderede tilbud, som trækker på fælles kræfter og ressourcer. Tilbuddene er kontinuerligt revideret og tilpasset, og kommunikationen har klart været det vigtigste redskab til at opbygge et netværk. I Brønderslev Kommune er strategien »I samspil med borgerne« en indgang til at samle og tænke ressourcer omkring borgerne, men i ligeså høj grad til at tænke, at borgerne kan bidrage til en god hverdag og til løsning af kommunens opgaver.

Marit Risdahl, centerleder på Jammerbugt Asylafdeling, siger om det fælles samarbejde: »Brønderslev Bibliotek tænker langt videre end til ind- og udlån, det er et samlingssted i det hyperkomplekse samfund. Vores beboere låner måske ikke altid bøger, men tiltrækkes af den atmosfære af åbenhed, viden og ro, som biblioteket udstråler. Man har været hurtig til at tænke innovativt og til at tilpasse aktiviteter, som både kommer bibliotekets almindelige brugere til gode såvel som vore beboere.«


 

Skriv en kommentar