Innovationspraktik – det virker, prøv det…

Af Rebekka Elmquist Nielsen og Trine Fjordback Søndergaard, bibliotekarer ved Solrød Bibliotek og Det Administrative Bibliotek
20.10.2017

 

Netværksdannelse, faglig sparring og innovation samlet i ét koncept: Som en del af den offentlige innovationspraktik tilbragte folkebibliotekar Rebekka Elmquist Nielsen fra Solrød Bibliotek to dage på Det Administrative Bibliotek (DAB). Her fortæller både praktikant og praktikvært Trine Fjordback Søndergaard om praktikopholdet.

Derfor valgte vi I-praktik

Rebekka: Jeg valgte at tilmelde mig I-praktik, fordi jeg gerne vil opleve et andet bibliotek. Det kan sætte perspektiv på ens egen arbejdsplads og arbejdsopgaver. Jeg har arbejdet over 11 år på Solrød Bibliotek, og hele min bibliotekariske karriere har koncentreret sig om folkebiblioteket. Det kunne være spændende at opleve en anden tilgang til mit fag. Måske kunne jeg tage noget med hjem, og måske kunne jeg bidrage til innovation?

Trine: Jeg har længe abonneret på nyhedsbreve fra Center for Offentlig Innovation (COI), og deres tilbud om I-praktik fangede mig, fordi jeg så en mulighed for at øge mit kendskab til DAB’s primære brugere: ansatte i styrelser, ministerier og departementer. Jeg håbede at få mere føling med centraladministrationens arbejdsprocesser og derved finde på mere effektive måder at få budskabet om vores service ud til flere medarbejdere. Derfor ansøgte jeg selv om praktikophold ved Landbrugsstyrelsen. En praktik, som jeg for øvrigt med stor succes netop har afsluttet.

Samtidig med ansøgningen om eget praktikophold valgte jeg at tilbyde andre at komme til DAB. Det var ikke noget, vi tænkte længe over, men valget skyldtes nok mest et ønske om at udvise solidaritet.

Øjenåbneren

Rebekka: Når man melder sig til I-praktik, så skal man udfylde en masse spørgsmål. På baggrund af svarene bliver man matchet med et praktiksted. Det var meget interessant, at mine data ledte vej til DAB. Det vidner om, at jeg har en spændende profil og kan bruges på tværs af sektoren, selvom jeg har en folkebiblioteksbaggrund.

Det var en øjenåbner for mig at opleve, at trods forskellige arbejdsområder har vi som bibliotekarer en fælles faglighed og tilgang til opgaverne. Det var næsten som at komme tilbage til det, jeg egentlig er uddannet til. Folkebibliotekerne har i dag fået et bredere fokus med kultur og medborgerskab som bærende elementer. Det er ikke længere nok at være en god informationsspecialist. Vi skal besidde mange kasketter: kulturformidlere, systemadministratorer, facilitatorer og så videre. På DAB handler det i høj grad om at være en dygtig informationsspecialist. Det var en øjenåbner for mig at se, at min faglighed kunne komme i spil på en helt anden måde.

En væsentlig forskel

Rebekka: I min dagligdag er der hverken tid eller publikum til det dybdegående referencearbejde i udlånet, og derfor er det ikke noget, som jeg dyrker. På DAB kunne de bruge op til en time pr. spørgsmål, og denne fordybelse i opgaven er meget forskellig fra en udlånsvagt på mit bibliotek.

Brugergrupperne på de to biblioteker er vidt forskellige. Folkebibliotekets brugere er en uhomogen gruppe med vidt forskellige ønsker, som vi som personale primært afhjælper ved hjælp-til-selvhjælp. På DAB er det en homogen brugergruppe med meget konkrete behov, som skal løses inden for en time. Desuden giver personalet udstrakt service til brugeren og leverer oftest blot artiklen, bogen eller svaret uden yderligere anvisning.

På mit »lille« folkebibliotek kender jeg næsten alle brugerne, og jeg snakker dagligt med mange af dem om alt mellem himmel og jord. Den personlige kontakt er meget vigtig og fylder meget i vores service af brugerne. På DAB foregår langt den største del af kommunikationen over mail. Mange af brugerne var ukendte ansigter på en skærm. Det betød også, at der var en hel anden stilhed og arbejdsro end på et livligt folkebibliotek, hvor der for eksempel er børneteater. Begge dele har sin charme og er tilpasset to meget forskellige kulturer, som er afstemt af brugergruppen.

DAB arbejder meget med markedsføring for at gøre opmærksom på alle de tilbud, som de yder brugerne. Det er på mange måder ikke så forskelligt fra min verden, hvor det altid handler om at komme ud over rampen med de tiltag og arrangementer, som vi laver.

Den helt konkrete ændring

Trine: De store forkromede innovationstiltag med spørgeskemaundersøgelser og fine rapporter har jeg nok en tendens til at være lidt kritisk overfor. Nogle gange bliver maskineriet så stort og kokkene så mange, at det faktiske udkomme er meget magert. Det er helt modsat her. Et meget lille og agilt innovationstiltag som sådan en ganske kort praktik fik allerede ugen efter markant effekt på DAB’s hjemmeside. Terminologien blev ændret, links indsat og DAB’s korte præsentationsvideo blev lagt på.

På den mere langsigtede bane er der naturligvis også dannet et netværk og skabt en bedre forståelse for bredden i bibliotekarers stillinger hos både praktikant og vært.

Den overraskende ændring

Rebekka: Det var overraskende for mig at befinde mig i hjertet af København den første dag på DAB. Jeg var slet ikke klar over at der var noget, der hed Det Administrative Bibliotek, så først og fremmest skulle jeg sætte mig ind i, hvad biblioteket var, og hvilke brugergrupper det servicerede.

Jeg blev vist rundt i den store labyrint af ministerier og oplevede at befinde mig midt i en summen af meget vigtige beslutninger i historiske rammer. Når vi kiggede ud af vinduerne, kunne vi se Børsen og Holmens Kirke, og ad trapper kunne vi komme helt over i Folketinget.

Det var som et lille samfund, hvor godt 20 procent af brugerne hvert år blev skiftet ud blandt andet på grund af folketingsvalg eller ministeriesammenlægninger. Det var overraskende for mig at se, hvordan DAB ligger som et fast lille smørhul midt i al den leben.

Trine: Det, der er kommet mest bag på mig som praktikvært, er nok, at værtsrollen primært efterlader mig med følelsen af at have fået en masse. Jeg troede nok, at værten mest gav viden fra sig, men i selve dialogen opstod helt spontant gode ideer og ny forståelse.

På workshoppen med COI fik vi gode ideer til, hvordan man sammensætter praktikopholdet. Blandt andet bed jeg mærke i, at vi skulle planlægge praktikken, således at man »både fremviste sølvtøjet og vasketøjet«. Det synes jeg er et godt billede.

Som vært er det jo besnærende at vise alt det, vi har succes med. Det, vi i forvejen har tjek på. Men det er vigtigt, at man også løfter sløret for udfordringerne og det, man ikke kan få til at virke. Netop fordi jeg var opmærksom på dette, fik jeg mange konkrete og brugbare input fra Rebekka, og så er det jo kun en glæde for mig, at Rebekka også føler, at hun fik noget ud af praktikopholdet. Der er ingen tvivl om, at det at være vært gav mig en masse input, som jeg ikke ville have fået på anden vis.

Det tager jeg med hjem

Rebekka: Det var en stor og lærerig gave at være i praktik. Jeg fik et indblik i en helt anden arbejdsplads end min egen, hvilket i høj grad sætter tingene i perspektiv og giver mig en forståelse for mit fag på en helt anden måde, end jeg før har haft.

Jeg har mødt nogle utrolig dygtige mennesker på DAB, og jeg ved, at jeg altid kan spørge om hjælp til juridisk informationssøgning, hvis jeg får behov. Samtidig har jeg også kunnet bidrage med noget til dem, og det er en god fornemmelse, når innovationen går begge veje, og der opstår sparring.

Det ville jeg gøre anderledes næste gang

Trine: Jeg vil helt klart gerne deltage i I-praktikken igen. Både som vært og som praktikant. Men jeg tror faktisk, at jeg vil forsøge at arrangere en I-praktik, der strækker sig over 3-5 dage. Mest fordi jeg så fornemmer, at man i videre grad vil kunne danne varige netværk flere steder i den organisation, man besøger.

Før COI’s workshop tænkte jeg måske, at det var et stort arbejde at have praktikanten, fordi man »skulle holde praktikanten i hånden hele tiden«. COI foreslog dog på workshoppen, at man giver praktikanten afgrænsede opgaver, tager dem med til møder, inddrager dem i beslutningsprocesser og lignende. På den måde undgår man at tale praktikanten til døde. På trods af at Rebekka kun var på DAB i to dage, så deltog hun i udlånsvagten og løste forskellige selvstændige opgaver. Det gør praktikken til en stor udfordring, men gav i hvert fald os valuta for pengene.


Fra venstre: Trine F. Søndergaard, praktikvært og bibliotekar ansat ved Det Administrative Bibliotek (DAB), Rebekka Elmquist Nielsen, praktikant og bibliotekar ansat ved Solrød Bibliotek.
Som praktikvært deltog Trine i en halvdagsworkshop tilrettelagt af COI. Dertil kom planlægning af I-praktik samt to dages praktikvært. Som praktikant deltog Rebekka i en halvdagsworkshop tilrettelagt af COI samt to dages praktikophold.

COI og deres tilbud om I-praktik 

Innovationspraktik er netværksdannelse, faglig sparring og innovation samlet i ét koncept.

Center for Offentlig Innovation (COI) har skabt Innovationspraktikken for at gøre det lettere for offentlige arbejdspladser, medarbejdere og ledere at lære af hinanden – på tværs af den offentlige sektor.

Gennem ordningen tilbydes din arbejdsplads som praktikvært at få et spændende besøg, der giver nyt perspektiv på egne opgaver. Eller du kan selv komme i praktik på en anden arbejdsplads. På den måde skabes personlige møder og nye relationer, så gode løsninger hurtigere udveksles.

Praktikværterne kan ønske sig besøg af 1-3 praktikanter. Både værter og praktikanter kan ønske, hvor lang tid besøget skal vare (2-5 dage). Innovationspraktikken sker hvert år i uge 37 og har netop afsluttet sit tredje forløb. Det hele er frivilligt, og Center for Offentlig Innovation inviterer alle kommunale og statslige arbejdspladser og ansatte uanset stilling til at være med. Læs mere her.

I 2017 deltog i alt 220 personer fordelt på værter og praktikanter. Læs mere om, hvorfor innovationspraktik er en god ide her.

 


 

Skriv en kommentar