Spark ind i Åben Skole – Multimodal storytelling på børnebiblioteket

Af Marlene Lønholdt, børnebibliotekar, Viborg Bibliotekerne
22.02.2017

 

Skolereformen har med visionen om »Åben Skole« inviteret kulturinstitutioner ind til samarbejde. Viborg Bibliotekernes projekt StoryLab er et eksempel på, hvordan et skolesamarbejde kan udmøntes i et konkret tilbud til udskolingens danskundervisning. Helt konkret om multimodal storytelling og udvikling af det 21. århundredes kompetencer: kreativitet, innovation og samarbejde. Projektet har været et spændende og lærerigt eksperiment, der har påvist nye måder at tænke bibliotekets og bibliotekarens rolle på.

StoryLab – animationsfilm om monstre og angsten for at miste

I skoleåret 2015-2016 deltog 19 skoleklasser, cirka 400 elever fra 7. og 8. klasse, i Viborg Bibliotekernes 2-årige udviklingsprojekt StoryLab. Forløbene gik ud på, at eleverne skulle lave deres egne multimodale historier – som animationsfilm – med inspiration og tematik hentet fra bogen Monster af Patrick Ness. Opgaven til eleverne var, at filmen skulle handle om angsten for at miste, og der skulle indgå et monster.



Elevs kultegning med inspiration fra bogen Monster

Det blev til 88 animationsfilm, der i høj grad var inspireret af elevernes egne liv og forestillinger om det at miste. Eksempelvis er der film om den overvældende følelse af tab og jalousi, når ens bedste ven finder en anden ven, mens en anden film handlede om sorgen ved at miste et kæledyr.

Et centralt tema for flere af filmene er processen omkring at acceptere et tab. Den svære og ofte tabubelagte tematik viste sig at være velvalgt. Eleverne havde meget på hjerte, men fordi historierne skulle være fiktion og ikke selvbiografi, gav de mening uden at gå nogen for nær.

StoryLab udvikler multimodal kompetence


Animationsstation fra StoryLab

Nutidens børn og unge adskiller sig fra den ældre generation ved, at de er »digitalt indfødte«, det vil sige født og opvokset i den digitale tidsalder. For dem er brugen af medier, herunder mobilen og sociale medier, en helt naturlig del af deres liv, identitetsproces og samvær med andre. De er med det engelske ord prosumers, både forbrugere og producenter af medieret indhold.  For dem er multimodal kompetence nødvendig, de skal forstå mediernes sprog og mestre at sammensætte forskellige medietyper såsom film, musik, lyd, billeder, fotos, litteratur og lignende til et budskab eller en historie, der giver mening. 

Mange børn og unge opøver multimodal kompetence i fritiden, hvor de skaber forskellige »hjemmelavede« medieproduktioner (Lotte Nyboe: Digital dannelse, 2009), men den er også nævnt som en disciplin i folkeskolens Forenklede Fælles Mål, som projekt StoryLab er direkte målrettet til. StoryLab træner eleverne i disse medieæstetiske processer, her mixes forskellige medietyper til vedkommende historier for eleverne selv.

Børnebiblioteket kan tage teten med multimodal storytelling op af samme grund, som man har afholdt skriveværksteder og forfatterskoler. Det handler stadig om læring, dannelse og æstetisk skaben, men med udgangspunkt i et mediesprog, der ligner elevernes eget og sandsynligvis ikke bliver mindre afgørende i fremtiden. 

StoryLab udvikler kompetencer til det 21. århundrede

Kreativitet for fuld skrue   

Den accelererende informations- og videnstrøm har medført et behov for at kunne tilgå viden og læring på nye måder. Viden forandrer sig fra dag til dag, og læring er blevet en kontinuerlig livslang størrelse, som blandt andet kan tilegnes i et procesorienteret miljø, hvor læringsformer som kreativitet, innovation og samarbejde er i fokus. Og disse kompetencer understøttes i StoryLab.

Hvert projektforløb startede med oplæg ved bibliotekaren for klassen, og siden fulgte tre dage i Viborg Bibliotekernes kreative værksted TestLab, et eksperimentarium, hvor ny teknologi testes og afprøves, og hvor man både kan lære og innovere – gøre, skabe og fabrikere.

For at få de bedste forudsætninger til processen valgte vi – i modsætning til traditionel skoleundervisning – en løs arbejdsform, hvor eleverne skulle samarbejde, lære af og se hinandens kompetencer i et nyt lys. Derfor fjernede vi præmissen om, at alle partout skulle arbejde med det samme. Nogle elever var gode til at tegne eller modellere, andre bedre til at tage billeder, lave lyd og så videre. Det var okay at være særligt god til noget, og når man er det, kan man også give gode råd og lære fra sig. På den måde blev elevernes forskellige kompetencer fremhævet og brugt som platform for sidemandsoplæring. Elevernes kreativitet og samarbejde blomstrede.

Når der opstod problemer, blev der tænkt innovativt. I stedet for at få løsningen hos underviseren, blev eleverne opfordret til i fællesskab at finde svaret ved at prøve sig frem, hvilket førte til mange aha- og wow-oplevelser.

Elev: »Vi samarbejdede noget mere, end vi plejer, nok på grund af, at vi skulle lave noget mere kreativt og anderledes.«

Lærer: »Eleverne fra 7.a havde et stort behov for at komme uden for skolens ramme. Det fik nye sider frem i den enkelte elev, og deres samarbejdsrelationer blev væsentligt forbedret.«

Ny rolle til biblioteket

Nye strømninger og internettets downloadmuligheder er efterhånden blevet et grundvilkår og har sat spørgsmålstegn ved bibliotekets traditionelle rolle som sted for litteratur og litteraturformidling.
I stedet må biblioteket og bibliotekaren udfordre, nytænke og udvikle fagligheden og biblioteket som et sted, hvor man både skal kunne skabe, opleve, opdage og deltage.

Men biblioteket kan ikke stå alene, udviklingen sker i partnerskab med andre institutioner, eksempelvis folkeskolen. Her skal tilbud matches med behov, og når det går godt, kan samarbejdsprojekter som StoryLab være en løftestang til videre udvikling for alle parter. I den sammenhæng har børnebiblioteket masser at byde ind med: et netværk af samarbejdspartnere, inspiration i form af bøger, film, musik, spil og andre medier og udstillingsfaciliteter til elevernes produktioner.

Ny rolle til bibliotekaren

I Storylab var bibliotekaren både facilitator og en aktiv medspiller i forløbet.
Udover at facilitere det kreative arbejde var det bibliotekarens rolle at tage undervisningstøjet på, drage ud på skoler og inspirere til tematikken. I disse situationer skulle bibliotekaren sætte sig selv personligt i spil og se sin faglighed spille ind i en anden kontekst. Her var ikke tale om litteraturformidling, men formidling af inspiration og oplevelse med eksempler fra film, musik, bøger, følelser og den sansede virkelighed.

For bibliotekaren har det været en kompetencegivende oplevelse, der har givet »nye strenge at spille på« både i forhold til multimodal storytelling, læring, undervisning og den tekniske side af sagen – her animationsteknik.  

Sådan gør du

  • Samarbejd med skolen, og spil sammen med skolereformens krav om »Den åbne skole«
  • Inviter andre kulturinstitutioner med i samarbejdet for at få adgang til kompetencer, som biblioteket ikke har
  • Skab tilbud ud fra konkrete behov i folkeskolens Forenklede Fælles Mål
  • Håndhæv gennemskuelighed og overkommelighed i jeres tilbud
  • Eksperimenter med biblioteket som et levende innovationsrum
  • Vær en aktiv inspirator, og sæt dig selv i spil
  • Eksperimenter og kvalificer

Fakta

Projektejer: Viborg Bibliotekerne
Projektet er støttet af: Slots- og Kulturstyrelsen.
Deltagere: 7. og 8. klasser fra Friskolen, Vestre Skole, Nordre skole samt Overlund Skole i Viborg.
Samarbejdspartnere: The Animation Workshop, VIA Center for Undervisningsmidler.
Desuden animationspædagog Ditte Lundsgaard Nielsen, installations- og videokunstner Troels Lindebjerg og dansklærer Line Vennerstrøm Annesen.
Følgeforsker: Lisa Gjedde, Ph.D. AAU.
Evaluator: Henrik Klavsen, chefkonsulent, Erhverv og Udvikling, Viborg.
Læs mere i projektets pixi.
Mere information: Marlene Lønholdt, mlo@viborg.dk.




 

Skriv en kommentar